Hver gang en kommune forhindrer en familie i at udvikle sig fra mindre til meget udsat, kan den over tolv år spare næsten fem millioner kr. Det viser nye beregninger på baggrund af registerdata for alle danske børn født mellem 1992 og 1998.

Hvor sociale investeringer mest var teori for bare to år siden, arbejder en række kommuner nu med sociale investeringer i praksis, mens mere end 20 kommuner forventer, de vil gøre det. Det kan både give bedre effekt for borgerne og blive billigere for kommunerne.

Blå blok har i flere år været enige om at sænke den kriminelle lavalder til 12 år og oprette en særlig ungdomsdomstol. Om få uger kommer regeringens udspil til en reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet, men det ventes at blive langt mindre vidtgående. Kritik fra eksperter har fået regeringen til at besinde sig.

Efter årtiers diskussion om integration, asylsøgere og flygtninge bygger indsatsen kun undtagelsesvis på viden om, hvad der virker. Nu efterlyser to af Danmarks førende eksperter, Ejvind Vesselbo og Thomas Gammeltoft-Hansen, en løsnings- og ikke en holdningsorienteret tilgang.

Et team af jobcoaches har fået over 300 langtidsledige silkeborgensere i job. Nu udvides ordningen til at omfatte en langt større målgruppe.

Familiekoordinatorer i Lolland Kommune sætter familien og ikke lovgivningen først, når de udarbejder handleplaner. ”Familierne vælger selv, hvilket problem de vil løse først,” siger en familiekoordinator.

Ti kommuner går imod de seneste ti års udvikling og sender flere udsatte borgere i arbejde og flere af deres børn i skole. ”Vi bryder med faggrænser, fagligt tunnelsystem og ser på familierne som en helhed,” siger projektleder fra Lolland Kommune. Til nytår stopper projektet – dog ikke på Lolland.

Unge i fare for at ende på sidelinjen har fået nyt håb takket været et bemærkelsesværdigt beskæftigelsesprojekt på Fyn.

Private fonde sikrer den nødvendige nytænkning på det økonomisk trængte sociale område. Men de mange private penge risikerer at skævvride den sociale indsats, da fonde donerer efter egne interesser og ikke ud fra en bred samfundsmæssig betragtning, advarer eksperter.

Med en pengepose på en kvart milliard kr. vil socialminister Karen Ellemann over de næste fire år sætte turbo på anvendelse og udbredelse af sociale indsatser, der virker. ”En nødvendig investering,” siger ministeren, der hører for mange eksempler på sociale indsatser, der ikke har hjulpet borgeren til et bedre liv.

I USA er der netop nedsat en kommission, der skal undersøge mulighederne for sociale investeringer. Og i New Zealand og Australien udvikler man lige nu nye metoder til løsning af sociale problemer. Der skal ikke bare bevilges penge, der skal investeres i løsningen. Nu kommer de sociale investeringer på finansloven i Australien.

En række af landets førende eksperter vil gøre op med vanetænkning og hverdagsrutiner i velfærdssamfundet. De stifter nu et fagligt selskab for at fremme evidensbaseret praksis. Målet er, at en langt større del af det pædagogiske og sociale arbejde bliver baseret på metoder med dokumenteret effekt. Det er det langtfra i dag.

Social- og indenrigsminister Karen Ellemann har ambitiøse planer, men intet flertal for sin bebudede reform af serviceloven. Holder hun fast i ambitionerne, ender reformen i papirkurven. Sænker hun ambitionerne, løser hun ikke den opgave, kommunerne gennem mange år har ønsket.

En dramatisk stigning i antallet af folk med autisme, ADHD og andre udviklingsforstyrrelser giver et hul i kassen på over 100 millioner kr. i Aarhus Kommune. Der er gået spin i økonomidebatten.

Dansk Erhverv frygter, at ekspertise går tabt i en ny socialreform, og efterlyser større gennemsigtighed.