sundhedsvæsenet


Unik nordjysk vision for patientforløb

Tre organisatoriske nyskabelser skal sætte patienter med flere diagnoser i centrum på Aalborg Universitetshospital. Det indebærer, at de lægefaglige specialer grupperes efter typiske patientgruppers behov, at man har indført en ny stilling som forløbsansvarlig og at patienterne får tilknyttet et særligt patientens team.

Carl Holst: “Jeg bliver aldrig minister for et rent statsligt sygehusvæsen”

Syddanmarks regionsrådsformand, Carl Holst (V), er stærk tilhænger af, at regionerne skal fortsætte med at styre sygehusene. Men ender han som sundhedsminister i en borgerlig regering, kan han blive den, der skal føre kniven mod sine gamle venner. Partierne i blå blok er enige om, at regionerne skal nedlægges, men ikke om hvad der skal sættes i stedet. Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance foretrækker hver deres model. Men Carl Holst er ikke tilhænger af nogen af dem. “Jeg har svært ved at se en bedre model end den nuværende,” siger han i et interview med Mandag Morgen: “De forandringer og resultater, vi har været med til at skabe, er sket, fordi der har været nogle politikere, som vælgerne kan stille til ansvar”

Eksperter advarer mod at nedlægge regionerne

Eksperter advarer mod at nedlægge regionerne

Venstres planer om at nedlægge regionerne og lade staten overtage sygehusene vil være at gamble med sundhedsvæsenet. Det er budskabet fra tre af landets førende sundhedsøkonomer. De påpeger, at regionerne har leveret varen, siden de afløste amterne i 2007. De har øget produktiviteten og overholdt budgetterne, nedbragt ventelisterne ned og øget patienttilfredsheden. Eksperterne tvivler på, at staten kan gøre det lige så godt: ”I betragtning af, at staten har svært ved at styre en tilsynsfunktion i Sundhedsstyrelsen, kan man være bekymret for at give den ansvaret for hele sygehusvæsenet,” siger Jes Søgaard, afdelingschef i Kræftens Bekæmpelse. Hvis blå blok vinder valget, vil der være flertal for at nedlægge regionerne. Men Venstre og Dansk Folkeparti er ikke enige om, hvilken model der skal træde i stedet, og en lang række spørgsmål om den økonomiske og faglige ansvarsfordeling står ubesvarede hen. Dertil kommer, at byggeriet af de nye supersygehuse, der løber op i mere end 40 milliarder kr., er planlagt ud fra den eksisterende regionale struktur. 

Norge har blandede erfaringer med statslige sygehuse

Venstres forslag om at erstatte regionerne med tre statslige sygehusfællesskaber minder om den norske sygehusreform fra 2002. Men Norge er nu ved at skrotte modellen. Erfaringerne har været blandede: Sygehusenes milliardunderskud er væk, men det skyldes bl.a., at budgetterne er blevet fordoblet. Samtidig har ønsket om ensartet behandling støt og roligt indsnævret det reginoale råderum. Nu er den borgerlige regering ved at forberede en ny national sygehus- og sundhedsplan. 

Fejl i kommunikation skader kræftpatienter

Regionerne arbejder lige nu på nye sundhedsaftaler, som de næste fire år skal regulere samarbejdet mellem sygehusene, kommunerne og depraktiserende læger. En central del går på, hvordan sundhedsvæsenet styrker kommunikationen mellem de forskellige instanser. Og det er der brug for. En undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse viser, at dårlig kommunikation mellem læger, sygehuse og kommuner er hovedforklaringen på de fejl, der registeres. Fejlene kan give alvorlige skader.

Sygehuse i opgør med regnearksøkonomien

Det skal kunne betale sig at satse på høj kvalitet og tilfredse patienter i sundhedsvæsenet. Sygehuse i alle fem regioner gør i øjeblikket op med års økonomiske belønning af de afdelinger, der udfører flest behandlinger. I stedet udvikler de deres økonomistyring til at fremme flere succesfulde behandlinger. Og mange steder bliver patienterne inviteret med til at definere, hvad der er succesfuldt. Udviklingen kommer ovenpå en erkendelse af, at mere aktivitet og flere behandlinger ikke er løsningen på 00’ernes problemer med alenlange ventelister. Nok er de fem regioner enige i kritikken af 00’ernes fokus på øget aktivitet, men deres tilgang til det nye fokus er forskellig. Forskelligheden opfatter professor i sundhedsøkonomi og medlem af Mandag Morgens Velstandsgruppe Kjeld Møller Pedersen som et plus: “Det er ikke sådan, at der pludseligt er kommet en enkelt særligt tillokkende løsning på, hvordan sygehusene skal styres. Det er meget kompliceret, og derfor bør regioner og sygehuse eksperimentere, og det bør de gøre systematisk, så forskere hele tiden følger regionernes arbejde med ny styring,” siger han. Udviklingen, som de danske sygehuse nu tager hul på, har svenske sygehuse i syv län allerede været igennem. De har erstattet afregning efter enkeltaktiviteter med afregning efter velafsluttede behandlingsforløb.

Nyt drama om Danmarks sundhedsvæsen

Efter nytår kommer Venstre med et udspil, der tegner partiets model for fremtidens sundhedsvæsen, erfarer Mandag Morgen. Og det kan stikke en gevaldig kæp i hjulet på den storfusion, som KL og Danske Regioner for ny­lig offentliggjorde. Og der er udsigt til drama om sundhedsvæsenet i den kommende tid. Venstre har tidligere været fortaler for at smide politikerne ud af sygehusenes bestyrelser og over­lade ledelsen til professionelle. Hvis den holdning står til troende, er der erklæret krig mod regio­nerne. Ifølge en af landets førende sundhedseks­perter, professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møl­ler Pedersen, er der dog mest ræson i at bevare den nuværende regionale model. ”Den nuværende, regionale model med folke­valgte råd er den mindst ringe model. Laver man et statsligt sundhedsvæsen, vil der i løbet af no time være behov for at opdele landet i en række administrative regioner, og så kan man diskute­re, om man er kommet nogle skridt frem eller til­bage,” siger han. Den politikerløse sygehusmodel skaber også splittelse internt i Venstre.

Skyttegravskrigen er slut

2,6 millioner danskere bliver hvert år behandlet på sygehuset, og 120.000 patienter er i psykiatrisk behandling. Hvis behandlingen skal være optimal, skal samarbejdet mellem sygehuset, kommunen og den almene praksis fungerer effektivt. Flere patientgrupper kan se frem til bedre behandling som følge af den nye fusion mellem KL og regionerne.

Millionsats på inddragelse af patienter kan floppe

Regeringen har fået en strategi for, hvordan læger og sygeplejersker fremover inddrager patienterne i behandlingsforløbet. Men planen risikerer at floppe og de næsten 300 millioner kr. risikerer at være spildt. Så kontant er udmeldingen fra en række eksperter og aktører inden for sundhedsområdet. Strategien indebærer bl.a., at en særlig task force skal hjælpe med at udbrede gode erfaringer med patientinddragelse. Men når man udpeger best practice ét sted, siger man også, at nogle er bedre end andre. Det skaber modstand, lyder kritikken. Der skal også udvikles redskaber, der kan understøtte inddragelsen, og læger og sygeplejersker skal uddannes til at bruge redskaberne. Men det risikerer at drukne i det hav af andre tiltag, der for tiden huserer på området.

Feedback fra patienter skal øge kvaliteten

Kvalitet i sundhedsvæsenet bliver oftest målt på, om patienten overlevede og ikke på, om patienten fik et bedre liv efter sin hjerteoperation. Men det er en fejl, mener Danske Patienter. Sygeplejersker og læger bør basere kvalitetsmålingerne på patienternes udbytte af behandlingen. “Læger, sygeplejersker og hele sundhedsvæsenet må også spørge patienterne om, hvad behandlingen har betydet for deres liv. Det helt afgørende må være, om behandlingen skaber nytte for patienten,” siger Annette Wandel, chef for kvalitet og politik i foreningen. Endnu tester man kun, hvordan man kan bruge feedback fra patienter. Erfaringerne er, at det frigiver ekstra tid til de patienter, der har behov for det. Regeringen har netop bestilt en analyse af erfaringerne, og hvordan anvendelse af feedback kan bruges på nationalt plan.

Sygehuse accepterer det uacceptable

Læger og sygeplejersker vender det blinde øje til kolleger, der begår fejl, og vil helst ikke lære af andre sygehuses gode erfaringer. Det mener sygehusdirektør på Hvidovre Hospital Torben Mogensen, der kritiserer kulturen på sygehusene. I rapporten ”Patienternes nye rejse” udpeger patienter og sundhedsvæsenets centrale aktører en stribe barrierer, som bremser udviklingen af et sundhedsvæsen, hvor ledelse, læger og sygeplejersker bruger hinandens erfaringer til at sætte patienterne i centrum for deres egen behandling.

Patienten i centrum giver bedre resultater

Det lyder næsten for godt til at være sandt. Men i Sverige har forskere fundet ud af, at det både giver bedre behandlingsresultater og økonomiske besparelser, når sundhedspersonale inddrager patienterne i deres egne behandlingsforløb. Selv om det tager ekstra tid at tale mere med patienterne, er dialogen nemlig en god investering på den lange bane, fortæller direktør for Center for Person-Centred Care i Gøteborg, Inger Ekman: “Den ekstra tid bliver først og fremmest brugt tidligt i forløbet og er givet godt ud, fordi behandlingen på sygehusene bliver kortere, og patienterne kan komme hurtigere hjem.”

Patienter savner dialog med læger

Inddragelse af patienter sker langt fra så ofte, som både regioner, læger og regeringen kunne ønske sig. Og nu viser en ny undersøgelse, at hver fjerde patient forlader hospitalet uden at have talt ordentligt med en læge eller sygeplejerske, mens de var indlagt. Samtidig oplever 41 pct. slet ikke eller kun i mindre grad, at personalet opfordrer dem til at stille spørgsmål eller tale om deres bekymringer. Den manglende dialog skaber usikkerhed for patienten, mener Dansk Selskab for Patientsikkerhed, der sammen med TrygFonden står bag undersøgelsen. Danske Regioner og Lægeforeningen erkender problemet og vil forbedre kommunikationen mellem patienter og personale.

Direktøren tager patienterne med på råd

Regeringen har afsat millioner til at styrke sundhedsvæsenets inddragelse af patienter og pårørerende. På det canadiske sygehus Kingston General Hospital er patientens behov allerede i centrum. Mandag Morgen har interviewet hospitalsdirektør Leslee Thompson, der står bag hospitalets forvandling. De seneste fem år har hun omstillet sygehusets praksis, så patienterne inddrages i alle beslutninger med betydning for dem. “Vores mål er at forbedre patienternes og de pårørendes oplevelser,” siger Leslee Thompson. Hun er keynote speaker på en høring for 200 nøglepersoner i sundhedsvæsenet, som Mandag Morgen, TrygFonden og Dansk Selskab for Patientsikkerhed arrangerer 29. september.

National måltidspolitik skal styrke folkesundheden

Hver dag serverer det offentlige op imod 800.000 måltider. Ved bordet sidder de befolkningsgrupper, der kæmper med de allerstørste kostrelaterede sundhedsproblemer: børnene, de unge, de ældre og de syge. Men det tager måltiderne ikke højde for, lyder det fra en række af landets førende kost- og måltidseksperter. Samstemmende opfordrer de regeringen til at lave en national måltidsstrategi, der målretter de mere end 4 milliarder kr., som de offentlige budgetter bruger på bespisning, mod at fremme folkesundheden. “De offentlige måltider forebygger, helbreder og genoptræner, og hvis maden blev en højere prioritet, kunne den spille en betydeligt større rolle for folkesundheden, end den gør i dag. Men det kræver en politisk beslutning, det kræver politiske mål, og det kræver en national handlingsplan,” siger Ghita Parry, der er formand for Kostog Ernæringsforbundet. De seneste 30 år er antallet af overvægtige børn og unge tredoblet herhjemme, 20 pct. af de ældre på landets plejehjem lider af underernæring, og på landets sygehuse ser det ikke meget bedre ud. 40 pct. af patienterne er for tynde, og det koster både milliarder og menneskeliv. En underernæret patient koster ca. 22. pct. mere at have indlagt end én, der ikke er det, og op mod 30 pct. af alle kræftpatienter dør ikke af sygdommen, men af underernæring. Mandag Morgen har analyseret eksperternes forslag til handling og giver et bud på, hvad den første nationale måltidsstrategi bør indeholde.

Ny undersøgelse: Kræftpatienter dør af dårligt samarbejde

Når kræften er sendt på retur og patienten er i bedring, skulle det værste være overstået. Men hvert år dør kræftpatienter af fejl, der opstår efter den akutte behandling. Dårlig kommunikation og koordination i sundhedsvæsenet er hvert år årsag til, at kræftpatienter enten får varige mén eller ligefrem dør som følge af forsinkelser og fejl. Det viser en ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse, der har analyseret 724 såkaldt utilsigtede hændelser, dvs. fejl og komplikationer, i behandlingen af kræftpatienter. Resultaterne er nedslående: Godt 55 procent af de kræftpatienter, der udsættes for fejl, får fysiske skader og hver sjette patient får mere alvorlige skader. For 4 procent af kræftpatienterne er skaderne så kritiske, at patienten enten får varige mén eller dør. Problemerne opstår typisk, når patienterne skifter hænder – enten mellem forskellige hospitaler eller mellem hospital og kommunale myndigheder. Danske Regioner vil nu undersøge, om tydeligere ansvars- og rollefordeling på hospitalerne kan nedsætte risikoen for fejl. Kommunernes Landsforening efterlyser en tydeligere ansvarsfordeling, f.eks. i forbindelse med at kommunale plejecentre modtager en patient fra regionens hospital.

Patienter klager for døve ører

Det gør tilsyneladende ikke det store indtryk på landets hospitaler, når patienterne klager over dårlig behandling. Igennem fire år har antallet af indberetninger af dårlige oplevelser ligget på samme høje niveau, viser Mandag Morgens analyse af de såkaldte LUP-målinger. Lægerne siger, de ikke ved, hvad det er, patienterne er utilfredse med, og LUP-målingerne kritiseres for at være for upræcise. Sundhedsminister Nick Hækkerup tager sagen alvorligt og vil forlange en bedre patientinddragelse af hospitalerne. 

Fokus på patientsikkerhed har reddet liv på hospitalerne

Fem danske sygehuse har i tre år arbejdet systematisk med at øge patientsikkerheden. Og nu viser resultaterne sig. Antallet af infektioner og dødsfald er nedbragt betydeligt. Tre af sygehusdirektørerne opfordrer nu til en national indsats, der hurtigst muligt udbreder erfaringerne fra projektet “Patientsikkert Sygehus” til hele landet. Regionernes formand tager opfordringen til sig: “Jeg hører, at man har brug for et politisk signal om, at patienternes sikkerhed er vigtig. Det er hermed givet.”

Effektivitet på jobbet: Småt er godt

Tillid, retfærdighed og samarbejde mellem kollegaerne i landets lægepraksisser er den direkte vej til bedre behandlingskvalitet, viser ny forskning. Og det favoriserer de små enheder. Den nye viden går stik imod det etablerede dogme, som har præget de seneste års målrettede arbejde med at effektivisere sundhedsvæsenet. Her er sammenlægninger og centralisering været den dominerende strategi.