Vækst


Slå vækst-automatpiloten fra

Slå vækst-automatpiloten fra

4 ud af 5 i ny MM-undersøgelse sætter spørgsmålstegn ved, hvorvidt Danmark befinder sig i en vækstkrise. I stedet efterspørger de en mere nuanceret debat om, hvilken vækst det mere præcist er, samfundet skal stræbe efter.

Når business angels møder andelsbevægelsen

Når business angels møder andelsbevægelsen

Business angels og venturekapitalister vil gøre investering i startups til en folkebevægelse, som dengang danskerne gennem andelsbevægelsen sikrede kapital til datidens vækstvirksomheder.

Vækst handler om de rigtige mennesker

Vækst handler om de rigtige mennesker

”Der er brug for at nytænke iværksætterindsatsen og få folk ind i systemet, der rent faktisk ved noget om iværksætteri.” Sådan siger Lars Fløe Nielsen, medstifter af og Senior VP Technical Marketing i succesvirksomheden Sitecore, der i sidste måned blev solgt til kapitalfonden EQT for et større milliardbeløb. Mandag Morgen har sat Lars Fløe Nielsen i stævne sammen med nyslået ”Entrepreneur of the year” Michael Mortensen og partner i EQT Morten Hummelmose til et eksklusivt tredobbelt interview om vækst. ”Vækst handler om mennesker,” siger de tre vækstfrontløbere samstemmende og anbefaler, at politikerne satser på at skabe en kultur, hvor ambition, risikovillighed og stædighed betaler sig.

EU-milliarder skal geare Danmark til ressourcerevolutionen

De næste syv år skal de regionale vækstfora omsætte godt 3 milliarder EU-kroner til øget vækst og nye arbejdspladser. Danmarks regionale vækstfora er netop konstitueret på ny, og en af deres hovedudfordringer bliver at geare det lokale erhvervsliv, offentlige institutioner og større byområder til at kunne konkurrere på ressourceeffektivitet.

Efter krisen: Hver anden virksomhed har syltet innovationen

Efter krisen: Hver anden virksomhed har syltet innovationen

Under finanskrisen har mere end hver anden virksomhed syltet sit innovationsarbejde, viser ny forskning. I stedet har de brugt alle kræfter på at effektivisere, og syv ud af ti topledere har øget produktiviteten i deres virksomhed de seneste to år. På den måde har de seneste års massive fokus på produktivitet stjålet kraft fra den innovation, som skal sikre virksomhederne nye produkter i den globale konkurrence. DI og DE erkender, at problemet er akut og har ramt det brede flertal af danske virksomheder. Nu håber organisationerne, at toplederne kan hente det forsømte med hjælp fra regeringens Vækstpakke.

Når penge ikke er problemet

Rekordmange nye virksomheder har potentiale til at blive den næste Novo Nordisk og skabe nye danske job, melder ventureselskaberne nu. Men væksten bliver kvalt i fødslen, fordi Danmark mangler risikovillig kapital. Vi kunne mindst fordoble vores innovation herhjemme, hvis der var penge nok til de gode projekter derude. I stedet rykker væksten udenlands.

Fondsejede virksomheder klarer krisen bedst

Fondsejede virksomheder klarer krisen bedst

De erhvervsdrivende fonde har klaret sig bedre gennem kriseårene end ikke-fondsejede virksomheder. Det viser en ny undersøgelse fra CBS. Undersøgelsen bekræfter de muligheder og styrker, som ligger i den danske fondsmodel. På grund af en række skattemæssige barrierer har der i de seneste mange år ikke været oprettet nye større fonde. Det forsøger regeringen nu at modvirke ved som del af sin vækstplan at foreslå en lempelse af skattereglerne, så fondsejerskab igen kan blive en attraktiv model for førende danske virksomheder. Vedtages forslaget, kan det vise sig værdifuldt for en række store danske virksomheder – og dermed også for dansk økonomi.

Forandringsparathed og grøn vækst er vejen frem

Regeringens Vækstplan DK vil ikke bidrage nok til at skabe nye, danske arbejdspladser. Der er behov for yderligere initiativer og mod til at satse på danske styrkepositioner. Spørgsmålet er, om vi i virkeligheden er så omstillingsparate og fleksible, som vi tror.

Lad OPI være løftestang for job og vækst

Når regeringen til marts fremlægger sine nye forslag om job og konkurrence, bør offentlig-privat innovationssamarbejde (OPI) spille en fremtrædende rolle. Det kan både skabe vækst og nye arbejdspladser.

En løsning i marts?

Helle Thorning-Schmidt har endnu ikke overbevist vælgerne om, at hun kæmper med alt, hvad der står i hendes magt, for at skabe nye danske arbejdspladser. Trængt fuldstændig i defensiven har hun nu købt sig tid frem til marts.

Lønniveauet er ikke den store synder

Det høje danske lønniveau er under anklage for at skabe arbejdsløshed. Men beløbet på lønchecken afgøres i sidste ende af udbuddet og efterspørgslen på arbejdsmarkedet. Derfor har vi brug for at skabe et mere innovativt erhvervsliv.

En regering uden selvstændig profil

Danske toppolitikere tænker kun i lønmodtagerbaner. Det kan skabe et akademisk proletariat, medmindre flere opmuntres til at starte for sig selv. En ordentlig iværksætterpolitik kræver et samlet initiativ fra en række af de tunge ministre.

Fondsbørsen appellerer til politikerne om hjælp

Københavns fondsbørs er i dag 61 virksomheder fattigere end i år 2000. Fondsbørsen er ikke længere stedet, hvor nye vækstvirksomheder henter kapital. Tendensen er global. I kampen for nye arbejdspladser tager politikere i USA og Storbritannien nu drastiske midler i brug for at vende derouten. Herhjemme appellerer børsen også om politisk hjælp.

Ny industriel revolution på vej

Den tredje industrielle revolution er ved at bryde løs i store dele af verden. Det kan blive et vendepunkt for den danske jobskabelse, men det kræver politisk mod og handling nu, hvis vi ikke skal tabe mulighederne på gulvet.

Danmark sakker agterud i hæsblæsende globalisering

Danske virksomheder investerer langt mere i udlandet, end udlandet investerer i Danmark. Udenlandske investeringer styrer i stigende grad uden om Danmark til vore nabolande. Og danske eksportvirksomheders vækst foregår hovedsagelig uden for landets grænser. “Den udvikling skal vi have vendt,” siger handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr. En hurtigtarbejdende arbejdsgruppe skal komme med bud på, hvordan Danmark tiltrækker flere udenlandske investeringer.

Det nye globale nærhedsprincip

Det nye globale nærhedsprincip

Det er slut med bare at producere i Østen og forbruge i Vesten. Markedsnærhed bliver det store mantra i globaliseringens næste fase, og det vender op og ned på konkurrencevilkårene for danske virksomheder, som skal til at nytænke hele værdikæden. Danmark kommer i stigende grad til også at kæmpe med nabolande som Tyskland, Polen og Tjekkiet om at blive produktions- og udviklingshub for virksomheder, der vil ind på det nordeuropæiske marked. Danmark får svært ved at overleve som industriland, hvis ikke vi bliver dygtigere til at udnytte digitaliseringen, innovere med nye teknologier og sikre lavere omkostninger. Det viser Mandag Morgens strategiske analyse, der tegner de nye udfordringer op før DI’s årsmøde senere på måneden.

Krisen har gjort det danske arbejdsmarked mindre rummeligt

Krisen har gjort det danske arbejdsmarked mindre rummeligt

Krisen har slået bunden ud af det danske arbejdsmarked og forceret en, ellers sund, langsigtet trend, hvor arbejdsstyrken gradvist er blevet bedre uddannet. En ny analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd offentliggør i dag, viser, at antallet af beskæftigede med en videregående uddannelse i dag langt overgår antallet af ufaglærte medarbejdere. Men det sker på baggrund af, at beskæftigelsen har fået et alvorligt knæk. Tusindvis af danskere er blevet kastet ud i arbejdsløshed. Og der er ikke længere plads til de mange lavtuddannede, der har mistet deres arbejde. ”Arbejdsmarkedet er blevet væsentligt mindre rummeligt end før krisen,” siger professor og arbejdsmarkedsforsker fra Aalborg Universitet, Henning Jørgensen. Han efterspørger en målrettet satsning på ”alternative arbejdsmarkeder”, der kan samle den arbejdskraft op, som krisen har ekskluderet.