Danmarks Eksportkanon


Dansk energipolitik kan bane vej for milliardeksport

Dansk energipolitik kan bane vej for milliardeksport

Systemeksport af energipolitisk knowhow kan styrke danske cleantech-løsninger på de globale markeder. Et nyt regeringsinitiativ sigter på at udbrede danske reguleringsprincipper til udvalgte samarbejdslande for at gøde jorden for danske eksportvirksomheder. Ikke mindst markedet for energieffektivisering vokser eksplosivt. Den uproduktive COP19-proces skaber fornyet fokus på de lavthængende frugter, hvor økonomi og bæredygtighed går hånd i hånd. Danske virksomheder nyder godt af et godt omdømme på området. Men cleantech-branchens frontløbere advarer om, at Danmark må styrke hjemmemarkedet for næste generation af energieffektive løsninger, hvis styrkepositionen skal bevares.

Diplomater skal være erhvervslivets spydspids

En stadig større del af udenrigstjenestens opgaver handler om at varetage erhvervslivets interesser. Danske diplomater skal indstille sig på en ny rolle, hvor de arbejder for at øge dansk vækst, beskæftigelse og eksport. Det er et historisk skifte, som ikke er problemfrit, siger eksperter. Udenrigstjenesten er i gang med at genopfinde sig selv og får fremover en vigtig koordinerende rolle for en stadig mere atomiseret udenrigspolitik.

Har Danfoss fundet nøglen til kinesisk succes?

Danfoss’ milliardaftale om at levere fjernvarme til den kinesiske provins Liaoning viser, at det er muligt at trænge ind på det kinesiske marked. En gennemtænkt totalløsning med kort afbetalingstid har været nøglen til succes.

Mød innovationens dream team

Det er ikke nok at være begavet og opfindsom – den innovative supermedarbejder skal også fungere i et team, viser Mandag Morgens analyse af innovationsstrategierne hos 15 af Danmarks mest succesrige virksomheder.  Med hjælp fra virksomhedernes HR-chefer sætter vi innovationens Dream Team: 7 holdspillere med passion, risikovillighed og forretningssans. Hør, hvad der driver opfinderen af den gearløse vindmølle, faderen til 40 græsarter, udvikleren af en asiatisk jordbæris og arkitekten bag det bæredygtige byggeri.

Eksportens topchefer har globalt dna

Eksportens topchefer har globalt dna

Dygtig ledelse er afgørende for, at en virksomhed får global succes på eksportmarkederne. Derfor har Mandag Morgen bedt landets førende headhuntere og ledelseseksperter om at analysere topcheferne i de 30 danske eksportvirksomheder, der er udvalgt som forbilleder i Danmarks Eksportkanon. Vi tegner toplederens dna-kort med i alt 11 vigtige karakteristika og portrætterer fem kendte og mindre kendte topledere, som ifølge headhunterne hver repræsenterer en af fem arketyper: Den modige, Den engagerede, Strategen, Den innovative og Den eksekverende. Headhunterne peger bl.a. på internationalt udsyn, mod til at skifte retning i en fart og næse for innovation som nogle fælles træk og karakteristika hos topcheferne i de mest succesfulde danske virksomheder.

Adgangsbillet til eksport er 35 pct. ekstra produktivitet

Der skal meget mere til end ”bedre rammevilkår”, hvis flere danske virksomheder skal tage det helt nødvendige skridt ud i den barske konkurrence på eksportmarkederne. Virksomhedens adgangsbillet til eksport er nemlig hele 35 pct. bedre produktivitet, end konkurrencen på hjemmemarkedet kræver. Det viser ny forskning. Flere erhverv bliver i de kommende år ramt af global konkurrence, og så skal de også på intens produktivitetsjagt for at begå sig – ude som hjemme.

Opråb: Verdensmarkedet er vejen til dansk velstand

Dansk eksport handler om mod, om at tænke stort og om konstant at justere, tilpasse og lære af hinanden. Mandag Morgen har udarbejdet Danmarks Eksportkanon, der blev offentliggjort i går, og som skal igangsætte en ny debat i bestyrelseslokaler, direktionslokaler og på uddannelsesinstitutioner. I den nye kanon videregiver 30 af landets mest succesrige eksportvirksomheder deres bedste råd til andre virksomheder, der vil kaste sig ud på de globale markeder.

Sådan booster praktikanter eksporten

Sådan booster praktikanter eksporten

Mens Danmark kæmper for at få mere eksport, har Sverige fundet opskriften: 1.100 “eksportpraktikanter” har været en guldrandet forretning for små svenske virksomheder. De har på én gang skabt eksportvækst  i yderområderne og nedbragt arbejdsløsheden blandt unge akademikere i storbyerne. Hver praktikant har i gennemsnit øget eksporten med 5 millioner svenske kroner og skabt 2-3 nye arbejdspladser det første år. Mandag Morgen har besøgt Lidköping, hvor det hele begyndte, for at se, hvad Danmark kan lære af den nye svenske eksportnation.

Dansk konkurrenceevne har stået stille siden 1997

Dansk konkurrenceevne har stået stille siden 1997

Danmark scorer en 12.-plads på den anerkendte schweiziske handelshøjskole IMD’s seneste ranking af verdens nationers indbyrdes konkurrenceevne. Dermed står vi stort set samme sted i den internationale konkurrence, som vi gjorde i 1997. Samtidig er både Sverige og Tyskland skøjtet op ad listen og figurerer i dag på henholdsvis en fjerde- og en niende-plads. En udvikling, der også afspejler sig i landenes økonomiske væksttal, hvor begge vore naboer er i komfortabelt plus, mens Danmark for snart tredje år i træk svinger omkring nulvækst.