Danmarks fremtid i EU


Nationale ledere må udvise europæisk lederskab

Nationale ledere må udvise europæisk lederskab

EU er den eneste realistiske platform for ambitiøse europæiske lande, der ønsker at tjene deres befolkningers interesser og bidrage til en bedre verden. Men det indser de godt 500 millioner EU-borgere ikke, før EU-landenes nationale politiske ledere tager deres del af det politiske lederskab i EU.

Russisk statspropaganda elsker Dansk Folkeparti

Dansk Folkeparti optræder langt oftere i det russiske, statsmedie RT end andre danske partier. Forsker siger, at det tyder på, at Rusland bakker ideologisk op om Dansk Folkeparti, der i de senere år har udtrykt sig i positive vendinger om Putins handlinger.

Sikkerhed er EU-toppens nye mantra

Sikkerhed er EU-toppens nye mantra

Sikkerhed er nøgleordet ved ugens EU-topmøde i Bratislava. EU-toppen er enige om, at mere samarbejde om intern sikkerhed, ekstern sikkerhed og økonomisk sikkerhed er EU’s bedste bud på at imødegå den aktuelle tillidskrise mellem europæerne og deres politiske ledere.

Syv hovedpiner på vejen mod fremtidens EU

Syv hovedpiner på vejen mod fremtidens EU

EU-samarbejdet er i dyb krise, og der er i hvert fald syv centrale udfordringer, der skal overkommes, i bestræbelserne på at få EU til at fungere engang i fremtiden.

Danmarks økonomi er i topform men globale risici truer

Danmarks økonomi er i topform men globale risici truer

Danmarks statsfinanser står til en sikker olympisk medalje, konkluderer EU-Kommissionen. Men lav vækst, politisk ustabilitet, finansiel uro og teknologiske forandringer udgør internationale risici for dansk økonomi 10 år frem.

Kristian Jensen: Danmarks placering i Brexit-forhandlinger er afgørende

Kristian Jensen: Danmarks placering i Brexit-forhandlinger er afgørende

Udenrigsminister Kristian Jensen er ikke i tvivl om, at forhandlingerne efter Storbritanniens beslutning om at forlade EU er den største udenrigspolitiske opgave. Både for at ”placere Danmark rigtigt”, men også for at forme det nye EU. Det skal være mindre, men stærkere, siger han.

Europa skal træde varsomt på Den nye Silkevej

Europa skal træde varsomt på Den nye Silkevej

EU arbejder på højtryk for at etablere et sundt handels- og investeringspolitisk forhold til det kommunistiske Kina. Men Europa bør tænke langsigtet og strategisk, før man kaster sig i armene på de kinesiske statskapitalister, advarer eksperter.

Løkkegaard: Det europæiske projekt er truet på eksistensen

Løkkegaard: Det europæiske projekt er truet på eksistensen

EU’s politiske legitimitet i den brede befolkning er ifølge Venstres Morten Løkkegaard så svag, at det truer Danmarks interesser. Nu har han fået sit partis opbakning til at skabe en bred folkelig alliance bag Danmarks fortsatte medlemskab af EU.

Briternes nye frontkvinde er mere Merkel end Maggie

Briternes nye frontkvinde er mere Merkel end Maggie

Theresa May er kvinde, premierminister i Storbritannien og leder af The Conservative Party. Men det gør hende ikke til en klon af Margaret Thatcher. Tværtimod. May er socialkonservativ, hvor Thatcher var nyliberal. May sværger til en proaktiv stat, mens Thatcher var til laissez faire. Og May er pragmatisk, hvad angår EU, mens Thatcher var glødende EU-skeptiker.

Danmark jager Brexit-lunser

Danmark jager Brexit-lunser

Dansk erhvervsliv ser konkrete muligheder for at profitere af den britiske udtræden af EU. De økonomiske og handelspolitiske konsekvenser af Brexit bliver mere opfattende, end selv de mest højrøstede EU-tilhængere advarede om før afstemningen. Dansk Erhverv er bekymret over stigende protektionisme i Europa og USA.

Britisk farvel svækker Europas sikkerhed og økonomi

Britisk farvel svækker Europas sikkerhed og økonomi

Europas centrale politiske ledere kæmper for EU’s overlevelse. Derfor vil Storbritannien blive straffet hårdt for at forlade unionen. Andre lande – ikke mindst Danmark – skal afskrækkes fra at følge briterne.

Banker skal overvåge 4.000 højtstående danskere

Banker skal overvåge 4.000 højtstående danskere

Fra næste år er bankerne tvunget til at overvåge danske bankkonti mere intensivt. Højtstående embedsmænd, politikere og deres nærmeste familie skal under skærpet overvågning for mistænkelig aktivitet. Cepos advarer om brud på almindelige retsstatsprincipper

Hasardspilleren

Hasardspilleren

Den britiske premierminister, David Cameron, har kastet sig ud i et politisk eventyr, som kan koste ham selv magten og hele EU Storbritannien som et vigtigt medlemsland. Men Cameron har en joker i baghånden forud for den britiske folkeafstemning 23. juni. Hele hans politiske karriere, fra valget som formand for de britiske konservative i 2005, til indtagelsen af premierministerposten i 2010 og genvalget i 2015, bygger på taktiske manøvrer, hvor han er blevet valgt på EU-skeptiske stemmer, selvom han selv er tilhænger af fortsat britisk medlemskab. Men det er langt fra givet, at Cameron kan gentage kunststykket. Selvom autoriteter som USA’s præsident, Bank of England og tolv tidligere britiske topgeneraler bedyrer, at det vil skade Storbritannien at forlade EU, synes vælgerne ikke i nævneværdigt omfang at lade sig overbevise.

Tysk-russisk gaspagt undergraver EU’s energiunion

Tysk-russisk gaspagt undergraver EU’s energiunion

EU-landene undergraver deres egne planer om at skabe en solidarisk energiunion, hvis Ruslands statslige gasselskab Gazprom får lov til at fordoble kapaciteten i den store Nord Stream-gasledning, der går fra det vestlige Rusland gennem Østersøen og dansk farvand til Nordtyskland. Sådan lyder kritikken fra europaparlamentariker Morten Helveg Petersen, en række østeuropæiske stater og flere uafhængige eksperter. Selv den danske regering, der i 2009 gav tilladelse til Nord Stream I, erkender i dag, at det har geopolitiske konsekvenser, hvis man giver tilladelse til Nord Stream II til godt 60 milliarder kroner. ”Det er et spørgsmål, vi må tage op i EU,” siger energiminister Lars Chr. Lilleholt. Gazprom ejer Nord Stream sammen med tyske, hollandske og franske virksomheder, og den tyske regering fastholder indtil videre, at der er tale om et rent kommercielt projekt. Dermed er Tysklands kansler, Angela Merkel, ganske paradoksalt i færd med at styrke den russiske præsident Putins gasklemme på Europa. Et våben, han flere gang har brugt i forbindelse med Ukraine-konflikten. Danmarks afhængighed af russisk gas vokser i de kommende år.

Merkel har et år til at redde Europa

Merkel har et år til at redde Europa

Når Lars Løkke Rasmussen og de 26 andre stats- og regeringschefer i EU sidst på ugen atter samles omkring deres leder, Tysklands kansler Angela Merkel, i Bruxelles, vil de efter alt at dømme acceptere, at EU går videre med den store samarbejdsaftale med Tyrkiet, som Merkel og den tyrkiske regering fremlagde i sidste uge. Selv om mange af planens elementer møder skarp kritik fra både venstre og højre side i det politiske spektrum, har ingen af Merkels 27 kolleger i Det Europæiske Råd lyst til at afspore den tyske kanslers plan. Ingen af dem har nemlig noget seriøst bud på, hvordan man i fællesskab skal håndtere den historiske flygtninge- og migrantkrise, der truer EU’s fremtid. To af Tysklandes førende europapolitiske eksperter forklarer, hvorfor den tyske kansler pludselig har forvandlet sig fra en blød humanist til en kynisk realpolitiker.

Oliekollaps truer finansgiganter

Oliekollaps truer finansgiganter

Den faldende oliepris går på kort sigt ud over olieindustriens indtjening, og på længere sigt er verden på vej mod en omstilling til grøn energi, som helt kan trække tæppet væk under oliegiganterne. Der er risiko for, at værdierne i olieindustrien nedsmelter, og markedsværdien for olie- og gasselskaber risikerer at falde med op til 50 pct. Det vurderer de europæiske eksperter i European Systemic Risk Board. I Danmark ses der allerede nu milliardnedskrivninger hos DONG Energy og A.P. Møller-Mærsk.

Flertal af EU-borgere ønsker fælles kriseløsninger

Flertal af EU-borgere ønsker fælles kriseløsninger

Angela Merkel taler om ”smertelige” indrømmelser til Storbritannien efter sidste uges topmøde i Bruxelles, hvor både Brexit og flygtningekrisen dominerede dagsordenen. Men viljen til at finde fælles løsninger på Europas flygtninge- og migrationskrise er langt mere udbredt blandt EU-landenes borgere, end den er hos EU-landenes politikere. Tiden arbejder for fælles løsninger ligesom under finanskrisen og statsgældskrisen, siger Margrethe Vestager.