digitale medier


Hold nu op!

Helle Thorning-Schmidt har fået en uset hård behandling af de danske medier, der ofte er klar med dommen, endnu før statsministeren har talt ud. Personfikseringen er ulidelig.

Fondsstøtte puster nyt liv i amerikanske medier

Digitaliseringen har sat de traditionelle amerikanske medier under enormt pres. 50 pct. af annonceindtægterne og 30 pct. af alle journaliststillinger er forsvundet i det seneste tiår. Nu kaster fonde sig ind i at støtte nye medieentreprenører, der afsøger nye veje til at dække samfundets informationsbehov. Medier tester nye ejerskabsmodeller, sponsorater og fundraising, satser stort på datajournalistik og prøver at skabe nye indtægter på konferencer, arrangementer og medlemskaber for at få penge til kvalitetsjournalistik.

Sociale medier booster produktiviteten

Glem jagten på ’likes’. Virksomhedens største udbytte af de sociale medier ligger inden for dens egen firewall. Virksomheder kan øge medarbejdernes produktivitet med 25 pct. ved at integrere sociale medieteknologier i de daglige arbejdsprocesser. Men det kræver, at virksomhed og medarbejdere formår at omstille sig.

Bliver Lars Seier Danmarks Murdoch?

Mediemagnaten Rupert Murdoch har i snart to årtier brugt sine medier til at påvirke skiftende britiske regeringers europapolitik. Slår stifteren af Saxo Bank og Liberal Alliances sponsor, Lars Seier Christensen, til på Berlingskes brandudsalg i Pilestræde, vil danskerne kunne opleve en lignende situation.

Syg debat om øv-dage

Syg debat om øv-dage

Debatten om øv-dage kan føre til flere sygedage, hvis den politiske reaktion på skrækhistorierne er øget mistillid og kontrol, siger ekspert. Ophidselsen over den skørt klingende fraværsdag i nogle offentlige institutioner burde være fortid, for sygefraværet er faktisk dalende i Danmark og allerede langt lavere end i vores nordiske nabolande. Debatten har tvistet begrebet ”øv-dage”, som hidtil har været brugt om akut afspadsering – og som stadig er et strategisk ledelsesredskab, der med succes holder sygefraværet nede på flere offentlige arbejdspladser.

Hvad kommer efter dagbladene?

Hvad kommer efter dagbladene?

Kulturminister Uffe Elbæk har varslet store omlægninger af støtten til de trykte medier. Det kan betyde et farvel til aviserne, som vi kender dem i dag. Nyhederne er flyttet på nettet, men annonceindtjeningen og læsernes betalingsvilje er ikke flyttet med. De store dagblade er tvunget til at udvikle nye forretningsmodeller, hvis de vil overleve.

Vores fremtid er bøjet i NEON

Det amerikanske National Ecological Observatory Network kan løfte vores viden om jordens økosystemer til et helt nyt niveau, skriver John Elkington.

Messerschmidt drejer skruen uden ende

Eksperter spiller en stadig større og muligvis problematisk rolle i både politik og medier. Men man skal være Morten Messerschmidt for deraf at slutte, at løsningen må være indførelsen af en kontrolinstans.

Medier vildleder om eurokrisen

Flere europæiske medier har bragt historier om, at Finland overvejer at træde ud af euroen, og at landets regering forudsiger den europæiske møntunions sammenbrud. Men man gør klogt i at vælge sine kilder med omhu.

Livet uden for osteklokken

De ti globale megakræfter er Danmarks største udfordring. Den afgør, om vi vinder eller taber i udskilningsløbet mellem de omstillingsparate og de omstillingstræge nationer. Udgiver og adm. direktør Erik Rasmussen beskriver Mandag Morgens rolle i den nye virkelighed – og hvad der skal til, for at Danmark kan komme ud af den politiske osteklokke.

Ny richterskala for politiske løftebrud

Begrebet løftebrud bruges til at karakterisere alle mulige former for brud på tilliden mellem politikere og vælgere. Hvis vi skal have noget ud af debatten, er vi nødt til at skelne mere nuanceret mellem forhåbninger, forventninger og deciderede løfter.

Aviserne har ingen svar på den digitale udfordring

En ny kortlægning af danskernes medieforbrug må være skræmmende læsning på chefredaktionerne. Kun 7 pct. ser i dag dagbladene som deres mest uundværlige nyhedsmedie. De flygter fra print- til online-nyheder i et hæsblæsende tempo, men betalingsviljen på de digitale platforme er langtfra opmuntrende. En kommende reform af mediestøtten skal forsøge at tage højde for befolkningens faktiske adfærd. Men den vil ikke løse mediernes økonomiske krise. Reelt har dagbladene intet svar på den digitale udfordring. De ved ikke, hvad de skal leve af om ganske få år. I sidste ende må svaret komme fra redaktionslokalerne. Det er ikke kun forretningen, der skal revolutioneres, men også produktet.

Digitalisering sprænger værdikæderne

På onsdag afholdes det årlige Medietræf for ledere i medie- og underholdningsbranchen. Interview med 11 deltagere viser, at de danske medieledere er i dyb vildrede over, hvordan de skal håndtere udfordringen fra digitaliseringen. Nogle satser stort, men flere håber bare på at overleve overgangsperioden, indtil et nyt mediemarked tegner sig.

Mediebranchen søger nye forretningsmodeller

Den danske medie- og underholdningsindustri står over for et udskilningsløb. Digitaliseringen af deres platforme tvinger dem til at investere stort i ny teknik og nye produkter, før de har fundet de forretningsmodeller, der skal gøre digitale medier rentable. Samtidig presser netop digitaliseringen dem voldsomt på økonomien. En opgørelse fra USAs viser, at indtægterne fra printaviser falder syv gange hurtigere end de digitale indtægter stiger. Nye rapporter fra PwC og PEW Research Center forudser yderligere hug til en i forvejen hårdt presset branche, men peger også på nogle af de muligheder, der kan vise sig, for at tjene penge i et marked, hvor kunderne har vænnet sig til, at det meste er gratis.

Betalingsringen III: Pressen og den falske vagthund

Medierne svigter deres funktion som kritisk vagthund i dækningen af betalingsringen. Lobbyister og politikere – bl.a. FDM, Dansk Industri, Dansk Vejforening, omegnsborgmestrene og oppositionen – får alt for let spil.

Betalingsringen II: Den falske miljø-præmis

Ifølge de danske medier har en rapport slået fast, at miljøeffekten af betalingsringen er ”begrænset”. Men ifølge rapportens ophavsmænd er det ikke korrekt. ”Luftforureningen vil falde med mindst 10 pct.”,siger de.

Betalingsringen og det falske oprør

Den massive folkelige modstand mod betalingsringen, som alle taler om, eksisterer ikke. ”Oprøret” holdes i gang af en håndfuld borgmestre, et par eksperter og oppositionen, som til gengæld får medløb fra medierne.