Ugens EU-topmøde i Bruxelles vil være præget af hyl og skrig om migration. Men i kulissen arbejder Europa på at gøre sig militært uafhængig af USA. Både skeptiske briter og danskere tilslutter sig EU’s stræben efter ’strategisk autonomi’.

EU har taget førertrøjen på med hensyn til at sætte skub i en balanceret tilgang til udviklingen af kunstig intelligens og andre autonome teknologier. Men husk de etiske dilemmaer, og at få befolkningen med.

Der er lagt op til hidsige debatter om migration og asyl ved ugens EU-topmøde. Tysklands kansler, Merkel, er under hårdt pres fra regeringspartneren CSU for at finde europæisk fodslag om udlændingepolitikken.

Afrikas befolkning fordobles inden år 2050 – og igen frem mod 2100. Skal Europa frygte de milliarder af unge afrikanere eller satse på at udnytte de muligheder, befolkningsvæksten skaber? Udviklingen er et tveægget sværd, siger FN-direktør. En stor mulighed og samtidig en tikkende bombe, erkender afrikanske ledere.

EU-kommissær Margrethe Vestager (R) samlede mange fra Folkemødet omkring Ledelsesscenen, da hun i en samtale med Mandag Morgens chefredaktør Lisbeth Knudsen fortalte om, hvordan det er at være leder på de bonede gulve i Bruxelles. Hør kommissærens og chefredaktørens samtale i denne podcast.

Erhvervslivet og befolkningen bakker massivt op om EU, men på Christiansborg nager skepsissen fortsat. V- og S-politikere erkender, at Danmark får stadig mere brug for EU i fremtiden, og at EU-diskursen har været for skeptisk. Mandag Morgen analyserer Danmarks position i EU inden for 11 vigtige politikområder.

Mandag Morgen inviterede i sidste uge europapolitikerne Jan E. Jørgensen fra Venstre og socialdemokraten Peter Hummelgaard Thomsen til debat om Danmarks plads i fremtidens EU. Det kom både til at handle om bankunion, om kærligheden i det indre marked og om DF, der argumenterer som 80’er-marxister.

Nordiske organisationer og regeringer arbejder stadig tættere sammen under indtryk af de nye dynamikker, som Brexit og ydre pres fra Rusland og USA skaber i Europa. Vi kan gøre mere sammen i Norden, siger Eva Kjer Hansen, minister for nordisk samarbejde.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, kommer til Danmark i slutningen af august. Statsminister Lars Løkke Rasmussen kan bruge besøget til at understrege sin nye mere EU-positive kurs.

Fremover vil skattemyndighederne i hele EU læse med, når virksomheder og privatpersoner foretager transaktioner, der kan forveksles med aggressive skatteordninger.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen synes at have indset, at Danmark skal passe på ikke at komme på tværs af Tyskland og Frankrig. Danmark fulgte den tysk-franske linje tæt under ugens topmøde, der også gav Storbritanniens Theresa May en kærkommen diplomatisk sejr.

Stærke kræfter i både EU og Storbritannien vil lægge særskat på store digitale selskabers omsætning. EU-Kommissionens forslag fremlægges i denne uge.

De politiske ledere i Tyskland og Frankrig gider ikke at høre mere vrøvl fra skeptiske EU-lande, som både vil spare på unionens budget og samtidig have større værdi ud af samarbejdet. Frankrig advarer nordeuropæere mod ideologisk skyttegravskrig mellem nord og syd.

Det italienske valg kan ende i dødt løb mellem tre hovedgrupperinger, hvoraf ingen vil nå op på at have flertal i parlamentet. Kostbare og ufinansierede valgløfter kan sende landet på kant med EU, skriver Birger Riis-Jørgensen, forhenværende ambassadør i Italien.

Åbent brev til Tysklands unge socialdemokrater.

Letland er i disse uger hjemsted for en spektakulær finanskrise med tråde til USA, Frankfurt, København, Moskva og Nordkorea. Russiske investorer og landets store russiske mindretal beskyldes for at destabilisere landet.

Virksomheders frygt for millionbøder for at bryde EU’s nye persondataforordning skaber gode indtjeningsmuligheder for rådgivende revisorer, advokater, kursusarrangører og endda sælgere af makulatorer. Professor kalder frygten for kæmpebøder overdreven.

Europa er under historisk forandring, mener den bulgarske intellektuelle Ivan Krastev, der har skrevet bogen ’Efter Europa’. Kodeordene er grænser og respekt for det nationale og det lokale, på samme måde som 1968’erne svor troskab til den grænseløse verden og minoriteters rettigheder.

Hvordan skal de europæiske demokratier gå til modangreb mod falske nyheder? Det spørgsmål er landet på øverste niveau i EU, men de nemme svar er indtil videre udeblevet.

EU har fået ny anfører i kampen mod falske nyheders. Selvom EU stadig er langt fra konkret handling, så samler den nyslåede kommissær for Digital Økonomi og Samfund ammunition og viden i kampen mod den falske information, som hun ser som en trussel mod Europas fundament.

2017 har været et dramatisk år i europæisk politik. Trods nationalkonservativ fremgang i en række lande står EU med udsigt til fransk-tysk regeringskonsensus om et stærkere men også mere pragmatisk EU, som unionens borgere sætter stadig større pris på.

Sociale investeringer får øget opmærksomhed fra investorerne i Den Europæiske Investeringsbank, der administrerer den milliardstore investeringsplan, ’Junckerplanen’. Fra årsskiftet bliver planen udvidet fra 315 til 500 mia. euro.

EU har taget et skridt nærmere en global reform af de internationale skatteregler i et forsøg på at gøre dem tidssvarende til den digitale økonomi. Bolden gives videre til OECD, men princippet om, at virksomheder på digitale markeder, hvor de ikke har en fysisk tilstedeværelse, også skal betale skat, slår rødder.

I 2006 belærte Anders Fogh cremen af Silicon Valley om værdien af skat, når det gælder grøn omstilling. I 2018 bør Lars Løkke belære de californiske tech-giganter om nødvendigheden af fair skattebetaling.

Den effektive selskabsbeskatning i EU’s digitale indre marked svinger fra minus 10 procent til plus 22, viser omfattende analyse. Irland topper listen med de mest favorable skatteregler for digitale virksomheder. Regeringen i Dublin er under voldsomt pres fra Bruxelles og Washington for at opkræve en fair skat.