Nordiske organisationer og regeringer arbejder stadig tættere sammen under indtryk af de nye dynamikker, som Brexit og ydre pres fra Rusland og USA skaber i Europa. Vi kan gøre mere sammen i Norden, siger Eva Kjer Hansen, minister for nordisk samarbejde.
Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, kommer til Danmark i slutningen af august. Statsminister Lars Løkke Rasmussen kan bruge besøget til at understrege sin nye mere EU-positive kurs.
Fremover vil skattemyndighederne i hele EU læse med, når virksomheder og privatpersoner foretager transaktioner, der kan forveksles med aggressive skatteordninger.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen synes at have indset, at Danmark skal passe på ikke at komme på tværs af Tyskland og Frankrig. Danmark fulgte den tysk-franske linje tæt under ugens topmøde, der også gav Storbritanniens Theresa May en kærkommen diplomatisk sejr.
Stærke kræfter i både EU og Storbritannien vil lægge særskat på store digitale selskabers omsætning. EU-Kommissionens forslag fremlægges i denne uge.
De politiske ledere i Tyskland og Frankrig gider ikke at høre mere vrøvl fra skeptiske EU-lande, som både vil spare på unionens budget og samtidig have større værdi ud af samarbejdet. Frankrig advarer nordeuropæere mod ideologisk skyttegravskrig mellem nord og syd.
Det italienske valg kan ende i dødt løb mellem tre hovedgrupperinger, hvoraf ingen vil nå op på at have flertal i parlamentet. Kostbare og ufinansierede valgløfter kan sende landet på kant med EU, skriver Birger Riis-Jørgensen, forhenværende ambassadør i Italien.
Letland er i disse uger hjemsted for en spektakulær finanskrise med tråde til USA, Frankfurt, København, Moskva og Nordkorea. Russiske investorer og landets store russiske mindretal beskyldes for at destabilisere landet.
Virksomheders frygt for millionbøder for at bryde EU’s nye persondataforordning skaber gode indtjeningsmuligheder for rådgivende revisorer, advokater, kursusarrangører og endda sælgere af makulatorer. Professor kalder frygten for kæmpebøder overdreven.
Europa er under historisk forandring, mener den bulgarske intellektuelle Ivan Krastev, der har skrevet bogen ’Efter Europa’. Kodeordene er grænser og respekt for det nationale og det lokale, på samme måde som 1968’erne svor troskab til den grænseløse verden og minoriteters rettigheder.
Hvordan skal de europæiske demokratier gå til modangreb mod falske nyheder? Det spørgsmål er landet på øverste niveau i EU, men de nemme svar er indtil videre udeblevet.
EU har fået ny anfører i kampen mod falske nyheders. Selvom EU stadig er langt fra konkret handling, så samler den nyslåede kommissær for Digital Økonomi og Samfund ammunition og viden i kampen mod den falske information, som hun ser som en trussel mod Europas fundament.
2017 har været et dramatisk år i europæisk politik. Trods nationalkonservativ fremgang i en række lande står EU med udsigt til fransk-tysk regeringskonsensus om et stærkere men også mere pragmatisk EU, som unionens borgere sætter stadig større pris på.
Sociale investeringer får øget opmærksomhed fra investorerne i Den Europæiske Investeringsbank, der administrerer den milliardstore investeringsplan, ’Junckerplanen’. Fra årsskiftet bliver planen udvidet fra 315 til 500 mia. euro.
EU har taget et skridt nærmere en global reform af de internationale skatteregler i et forsøg på at gøre dem tidssvarende til den digitale økonomi. Bolden gives videre til OECD, men princippet om, at virksomheder på digitale markeder, hvor de ikke har en fysisk tilstedeværelse, også skal betale skat, slår rødder.
I 2006 belærte Anders Fogh cremen af Silicon Valley om værdien af skat, når det gælder grøn omstilling. I 2018 bør Lars Løkke belære de californiske tech-giganter om nødvendigheden af fair skattebetaling.
Den effektive selskabsbeskatning i EU’s digitale indre marked svinger fra minus 10 procent til plus 22, viser omfattende analyse. Irland topper listen med de mest favorable skatteregler for digitale virksomheder. Regeringen i Dublin er under voldsomt pres fra Bruxelles og Washington for at opkræve en fair skat.
Tysklands europapolitik og landets vilje til at gøre eurozonen mere solidarisk udgør epicenteret i europæisk politik anno 2017. Mens det liberale parti FDP ikke ville være med til at virkeliggøre Angela Merkel og Emmanuel Macrons plan, vil socialdemokraterne i SPD gerne.
Danmark, Finland, Norge og Sverige har ifølge Nokias tidligere topchef hver for sig tjent trecifrede milliardbeløb på 20 års nordisk energisamarbejde. Styrket samarbejde kan gøre Norden til en grøn energigigant.
Slovakiet, Rumænien, Bulgarien, Cypern og Kroatien er de eneste EU-lande, der ikke huser et EU-agentur. Holland, Belgien og Luxemburg er klare topscorere. Agenturerne har kun lidt rod i butikken, lyder det fra EU’s Revisionsret.
Både EU-Kommissionen og Frankrigs præsident vil rose den danske arbejdsmarkedsmodel ved ugens sociale EU-topmøde i Göteborg. Men den danske fagbevægelse er på paradoksal vis stærkt forbeholden over for de europæiske topfolks ambitioner om at styrke EU’s sociale dimension efter dansk forbillede.
De nordiske lande har ydet et stort bidrag til hele Europa, når det gælder miljø og bæredygtighed, lyder rosen fra den politiske veteran Ségolène Royal. Hun er nu både Frankrigs arktiske ambassadør og nøgleperson i det ambitiøse solenergiprojekt, som Frankrig og Indien lancerer i næste måned.
MM MENER: Hvis EU vil være en troværdig aktør på den globale scene, må man spille en hovedrolle i løsningen af den catalanske konflikt. Den hviler både på populistiske løgne og på sandheder om national centralisme.
Nationalstaterne har ingen reel suverænitet tilbage, når det gælder håndhævelse af national skattelovgivning. Multinationale virksomheder og rigmænd vælger reelt selv, hvilken skat de vil betale. Nu intensiveres den globale skattejagt, og et par danske EU-politikere går forrest.
