Virksomheders frygt for millionbøder for at bryde EU’s nye persondataforordning skaber gode indtjeningsmuligheder for rådgivende revisorer, advokater, kursusarrangører og endda sælgere af makulatorer. Professor kalder frygten for kæmpebøder overdreven.

Europa er under historisk forandring, mener den bulgarske intellektuelle Ivan Krastev, der har skrevet bogen ’Efter Europa’. Kodeordene er grænser og respekt for det nationale og det lokale, på samme måde som 1968’erne svor troskab til den grænseløse verden og minoriteters rettigheder.

Hvordan skal de europæiske demokratier gå til modangreb mod falske nyheder? Det spørgsmål er landet på øverste niveau i EU, men de nemme svar er indtil videre udeblevet.

EU har fået ny anfører i kampen mod falske nyheders. Selvom EU stadig er langt fra konkret handling, så samler den nyslåede kommissær for Digital Økonomi og Samfund ammunition og viden i kampen mod den falske information, som hun ser som en trussel mod Europas fundament.

2017 har været et dramatisk år i europæisk politik. Trods nationalkonservativ fremgang i en række lande står EU med udsigt til fransk-tysk regeringskonsensus om et stærkere men også mere pragmatisk EU, som unionens borgere sætter stadig større pris på.

Sociale investeringer får øget opmærksomhed fra investorerne i Den Europæiske Investeringsbank, der administrerer den milliardstore investeringsplan, ’Junckerplanen’. Fra årsskiftet bliver planen udvidet fra 315 til 500 mia. euro.

EU har taget et skridt nærmere en global reform af de internationale skatteregler i et forsøg på at gøre dem tidssvarende til den digitale økonomi. Bolden gives videre til OECD, men princippet om, at virksomheder på digitale markeder, hvor de ikke har en fysisk tilstedeværelse, også skal betale skat, slår rødder.

I 2006 belærte Anders Fogh cremen af Silicon Valley om værdien af skat, når det gælder grøn omstilling. I 2018 bør Lars Løkke belære de californiske tech-giganter om nødvendigheden af fair skattebetaling.

Den effektive selskabsbeskatning i EU’s digitale indre marked svinger fra minus 10 procent til plus 22, viser omfattende analyse. Irland topper listen med de mest favorable skatteregler for digitale virksomheder. Regeringen i Dublin er under voldsomt pres fra Bruxelles og Washington for at opkræve en fair skat.

Tysklands europapolitik og landets vilje til at gøre eurozonen mere solidarisk udgør epicenteret i europæisk politik anno 2017. Mens det liberale parti FDP ikke ville være med til at virkeliggøre Angela Merkel og Emmanuel Macrons plan, vil socialdemokraterne i SPD gerne.

Danmark, Finland, Norge og Sverige har ifølge Nokias tidligere topchef hver for sig tjent trecifrede milliardbeløb på 20 års nordisk energisamarbejde. Styrket samarbejde kan gøre Norden til en grøn energigigant.

Slovakiet, Rumænien, Bulgarien, Cypern og Kroatien er de eneste EU-lande, der ikke huser et EU-agentur. Holland, Belgien og Luxemburg er klare topscorere. Agenturerne har kun lidt rod i butikken, lyder det fra EU’s Revisionsret.

Både EU-Kommissionen og Frankrigs præsident vil rose den danske arbejdsmarkedsmodel ved ugens sociale EU-topmøde i Göteborg. Men den danske fagbevægelse er på paradoksal vis stærkt forbeholden over for de europæiske topfolks ambitioner om at styrke EU’s sociale dimension efter dansk forbillede.

De nordiske lande har ydet et stort bidrag til hele Europa, når det gælder miljø og bæredygtighed, lyder rosen fra den politiske veteran Ségolène Royal. Hun er nu både Frankrigs arktiske ambassadør og nøgleperson i det ambitiøse solenergiprojekt, som Frankrig og Indien lancerer i næste måned.

MM MENER: Hvis EU vil være en troværdig aktør på den globale scene, må man spille en hovedrolle i løsningen af den catalanske konflikt. Den hviler både på populistiske løgne og på sandheder om national centralisme.

Nationalstaterne har ingen reel suverænitet tilbage, når det gælder håndhævelse af national skattelovgivning. Multinationale virksomheder og rigmænd vælger reelt selv, hvilken skat de vil betale. Nu intensiveres den globale skattejagt, og et par danske EU-politikere går forrest.

Jens Weidmann, chef for den tyske Forbundsbank og Merkel-mand til fingerspidserne, køres nu i stilling som chef for Den Europæiske Centralbank, ECB, selv om der er mere end to år til, at posten bliver ledig. Udpegningen skal ses i lyset af det store tysk-franske kompromis om EU’s fremtid, som ventes til efteråret.

Tyskland og Frankrig ventes inden udgangen af året at foreslå et nyt historisk integrationsspring i EU. Kompromiset ligger i, at Tyskland indvilger i at styrke eurozonen, som Frankrig ønsker, mens Frankrig på sin side giver EU den militære troværdighed, som Tyskland ikke kan levere, mener eksperter.

Georg Nolte, førende tysk jurist, ser intet ønske i Tyskland om at reformere Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i den retning, den danske regering ønsker. Men han mener, at det er på sin plads at fortælle domstolen, at den skal udvise større forståelse for nationale forskelle.

EU kommer nu med strenge rådgivnings- og produktkrav, når der skal sælges forsikringer. Forsikring & Pension og Tryg advarer om høje omkostninger og tvivler på, at lovpakken overhovedet er nødvendig.

Den private sektor skal spille en meget større rolle for at give unge afrikanere håb om en bedre fremtid og bekæmpe den massive strøm af migranter. Udviklingsminister Ulla Tørnæs vil skifte fra udviklingsbistand til investeringer og partnerskaber. Kvinders rettigheder står også højt på dagsordenen.

Den polske regerings angreb på demokratiet, retsstaten og den frie presse er en europæisk tragedie. Men EU bør afstå fra at bruge sit tunge juridiske skyts mod polakkerne. I stedet bør man straffe dem og åndsfællerne i Ungarn økonomisk.

Trumps næstkommanderende har været i Østeuropa for at forsikre sine allierede om støtte over for et stadig mere aggressivt Rusland. Turen gik bl.a. til den militærbase i Estland, hvor også 200 danske soldater bliver en del af NATO’s russerværn. Mandag Morgen har været på besøg.

Kina giver Europa baghjul i Afrika. Kina investerer milliarder af kroner i det afrikanske kontinent, skaber vækst og skaffer millioner af job til afrikanere. Højtstående afrikanske forretnings- og regeringsledere foretrækker økonomisk partnerskab med Kina frem for Europa og USA.

Mens ministre fra Danmark og de andre EU-lande diskuterer, hvordan de kan forhindre, at migranter kommer til Europa, har de ikke udviklet en troværdig politik for at fjerne årsagerne til migrationen. Kortsigtet og helt utilstrækkeligt, lyder kritikken fra udviklingsorganisationer og forskere.