flygtninge

Gør det #forDanmark: Sæt turbo på de danske værdier

Gør det #forDanmark: Sæt turbo på de danske værdier

I Trampolinhuset i København får asylansøgere en indføring i demokratisk deltagelse, ligestilling mellem kønnene og andre danske værdier. Det er både en vigtig forberedelse på en tilværelse i Danmark og et afbræk fra en monoton tilværelse i asylcentrene, som kan være direkte skadelig.

Asylcentre er vækstmotorer i Udkantsdanmark

Asylcentre er vækstmotorer i Udkantsdanmark

De 2,5 milliarder kroner, som staten i 2016 bruger på finansiering af det historisk høje antal asylansøgere, virker som en vækstpakke i de yderste egne af Danmark, hvor statslige investeringer ellers sjældent når ud. Danmarks snart 100 asylcentre ansætter hundredvis af nye medarbejdere, som ofte kommer direkte fra ledighed. Også håndværkere, detailhandel, campingpladser, vandrehjem, kommuner og uddannelsesinstitutioner nyder godt af den øgede efterspørgsel. Steen Jakobsen, cheføkonom i Saxo Bank, anslår, at den samlede finanspolitiske stimulans på op imod 5 milliarder kr. om året vil booste væksten med op imod 0,5 pct. af BNP i 2016. I Vemb i Vestjylland glæder man sig over, at 16 mandlige flygtninge er flyttet ind i den almennyttige boligforening, og at deres familier snart kommer til Danmark. ”Helt kynisk ser vi sådan på det, at det giver 20 nye børn til børnehaven og skolen. Vi vil hellere have udvikling end afvikling,” siger Leif Carøe, formand for borgerforeningen i Vemb.

Gør det #forDanmark: Frivillige booster integrationen

Gør det #forDanmark: Frivillige booster integrationen

På Samsø har øens præst sammen med lokale venligboer og flygtninge startet Verdenscafeen på Sognegården. Engagement fra civilsamfundet på alle niveauer er et centralt element i god integration.

Flygtninge kommer længere og længere væk fra job

Flygtninge kommer længere og længere væk fra job

Flygtninge og indvandrere fra ikke-vestlige lande er i de senere år skubbet endnu længere væk fra arbejdsmarkedet sammenlignet med for bare fem eller ti år siden. Selv da den økonomiske krise var på sit højeste, og virksomhederne fyrede ansatte i bundter, var indvandrerne tættere på det danske arbejdsmarked end i dag. Det viser en stor kortlægning af over 50.000 flygtninge og indvandrere fra ikke-vestlige lande på offentlig forsørgelse, som konsulentfirmaet LG Insight har lavet for Mandag Morgen. Undersøgelsen, der omfatter alle 98 kommuner, afslører, at kun 17 pct. af indvandrere på offentlig forsørgelse er tæt på et job på arbejdsmarkedet. Det er langt færre end for fem år siden, da krisen rasede, og virksomhederne fyrede ansatte i bundter. Næsten halvdelen af indvandrere på offentlig forsørgelse – 46 pct. – er i dag parkeret på ordninger på kanten af arbejdsmarkedet. For fem år siden var det ‘kun’ 30 pct. De 10 kommuner med flest indvandrere tættest på arbejdsmarkedet er alle københavnske omegnskommuner. Der hvor skoen for alvor trykker med at sluse nye flygtninge ind på arbejdsmarkedet er kommuner som Langeland, Lolland og Lemvig.

Haves: 25.000 nye job. Ønskes: 200.000 personer i arbejde

Haves: 25.000 nye job. Ønskes: 200.000 personer i arbejde

Timingen for Lars Løkkes mission om at få nytilkomne flygtninge hurtigt ud på det danske arbejdsmarked er uheldig. For den stigende tilstrømning af flygtninge falder samtidig med en stigende usikkerhed om den økonomiske udvikling. Det gør, at virksomhederne holder igen med oprettelsen af nye job. Desuden er der i øjeblikket rigeligt med ansøgere til de stillinger, virksomhederne slår op. De asylansøgere, der i år får status af flygtninge, kommer derfor til at stå i en jobkøb med over 200.000 personer. Samtidig forventes beskæftigelsen kun at blive øget med mellem 20.000 og 30.000 personer. Og i konkurrence med bl.a. etniske danskere og højeffektive østarbejdere, må flygtningene formodes at komme bagerst i køen. ”Etniske danskere og østarbejdere vil typisk nemmere kunne matche kvalifikationskravene,” siger arbejdsmarkedsforsker, professor på Aalborg Universitet, Henning Jørgensen. Han vurderer, at der først kommer en reel efterspørgsel efter flygtninge på arbejdsmarkedet, når det nærmer sig fuld beskæftigelse.

Virksomheder med flygtninge i praktik: Det er nemt komme i gang

Virksomheder med flygtninge i praktik: Det er nemt komme i gang

”Det er bare at tage telefonen og ringe til et jobcenter,” siger en af de i alt 47 virksomheder, der har lovet statsministeren at oprette praktikpladser til flygtninge. En rundspørge hos virksomhederne i Lars Løkkes flygtningesamarbejde ”Sammen om integration” viser, at bureaukrati ikke er en stor barriere for at få flygtninge ud på arbejdsmarkedet.

Med ryggen til fremtiden

Selv om Danmark har brug for politiske løsninger, der forholder sig til morgendagens udfordringer, bliver næsten al dansk politik – uddannelses-, miljø-, landbrugs- og forsvarspolitik – til med et stift blik i bakspejlet.

Mørke udsigter for Europas flygtningekrise i 2016

En vision om at oprette en fælles instans til kontrol af de ydre europæiske grænser udgør den bedste mulighed for, at Europa kan løse migrationskrisen i 2016. Men det kræver at EU-landene afgiver den nødvendige nationale suverænitet kombineret med de nødvendige økonomiske midler.

Spørg ikke om, hvad du kan gøre for fællesskabet

Venstreregeringen blæser til kamp mod overimplementering og har introduceret et nyt princip: Vi har nok i os selv. Tænk, hvis alle de rige lande havde en politik for – bare en lille smule – overimplementering.

Største vilje til at hjælpe folk på flugt i 50 år

Regeringen og dens støtter er ude af trit med store dele af befolkningen, når den ønsker at skære knap 3 mia. kr. i ulandsbistanden. Det viser dansker­nes lyst til både økonomisk og praktisk at hjælpe folk på flugt fra primært krigen i Syrien. Ikke siden Sov­jets invasion af Ungarn i 1956 har så mange danskere stillet sig til rådighed som frivillige hjælpere. Ngo’er betegner det som et paradigmeskifte.

Det værste er ventetiden

Det værste er ventetiden

Selvom danske virksomheder skriger på kvalificeret arbejdskraft, bruger asylansøgere det meste af tiden på at vente og ikke på at forberede sig på at komme i job. Lov og praksis modarbejder, at flygtninge hurtigt kommer i arbejde. Mandag Morgen har været i Sønderborg, hvor knap halvdelen af virksomhederne ikke kan skaffe den arbejdskraft, de har brug for. Det sker selvom byens asylcenter bugner med potentielle medarbejdere. Lige nu er der 20-30 af de nyankomne flygtninge, som umiddelbart kunne ansættes på lokale virksomheder, vurderer Jørgen Mads Clausen, bestyrelsesformand i Danfoss A/S. Udlændingestyrelsen og reglerne omkring integration forhindrer, at det sker, siger han og kritiserer politikerne på Christiansborg for nøl. Et af problemerne er den måde, flygtningene fordeles på. Det sker sjældent ud fra en logik om, at deres kompetencer skal i spil der, hvor virksomhederne kan bruge dem. ”Vores flygtninge skal ende det sted, hvor de har de bedste muligheder for at få et job og derigennem blive integreret i samfundet,” siger Helena Pedersen, leder af Asylprojekt Sønderborg, der arbejder på at matche virksomheder med kvalificerede kandidater på asylcenteret.

En ny verdensorden – solidaritet på tværs af kontinenter og generationer

Mennesker overalt på kloden vil i de nærmeste årtier bryde op for at begive sig til områder i verden, hvor der er fødevarer, mere rent vand, mere fred, mere sundhed, mere ren luft, bedre muligheder for familiernes børn og gamle. I Danmark kan vi ikke hjælpe alle. Men vi kan begynde at formulere vores lederskab på andre, mere ærlige og fremtidsrelevante måder, der anerkender, at udfordringerne med folk på vandring ikke bare forsvinder af sig selv.

Tæt samarbejde med erhvervslivet sender flygtninge i job

Vejle og Fu­resø Kommuner er gode eksempler på, hvordan en succesfuld integration af flygtninge på arbejdsmar­kedet kan foregå. Begge steder arbejder man tæt sammen med jobcentre og lokale virksomheder. Mens man i Vejle har tilrettelagt praktikforløb ud fra, hvor der er jobåbninger, arbejder man i Furesø med bindende mål for de relevante aktører.

Flygtninge fordeles til arbejdsløshed

Flygtninge fordeles til arbejdsløshed

Når myndighederne fordeler flygtninge til landets kommuner, sker det nærmest uden at skele til flygtningenes uddannelsesniveau og joberfaringer. I stedet fordeles de efter sprog, kultur og familiefor­hold, men det vil Dansk Røde Kors og Kommuner­nes Landsforening nu have lavet om på. De ønsker, at flygtningene kompetenceafklares, allerede mens de befinder sig på et asylcenter, således at de kan placeres i en kommune, hvor virksomhederne efter­spørger flygtningenes kompetencer.

Fejlslagen integration: Flygtninge ender på kontanthjælp

Det er en myte, at syriske flygtninge er lette at integrere pa° arbejdsmarkedet. Na°r deres integrationsprogram i de danske kommuner er afsluttet, er kun 27 pct. af dem i arbejde eller uddannelse. Danmark har europarekord i da°rlig integration, og derfor er det pa° høje tid, at statsministeren i denne uge indkalder til et stort topmøde for at diskutere problemerne. “Det er kommunernes største udfordring lige nu,“ siger formanden for KL: