FN’ s Klimapanel


Ressourcekrisens brændende platform

Nye globale ressourcekrige truer, når den voksende velstand i udviklingslandene sætter fart i efterspørgslen efter energi, mineraler og vand. En ny ressourceøkonomi og ressourceeffektivitet kan blive det, der afgør konkurrencen i de kommende år. Ressourcekrisen har stor betydning for fødevare- og sikkerhedskrisen.

Fattigdomskrisens nye ansigt

Der er gjort store sociale fremskridt, og flere hundrede millioner af mennesker er løftet ud af den ekstreme fattigdom. Den teknologiske revolution med mobiltelefoni og internet er en game changer, fra Asien til Afrika. Nye voksende uligheder og relativ forarmelse af middelklassen i de vestlige lande kan udløse nye sociale konflikter og politiske spændinger. Fattigdomskrisen har store konsekvenser for finans-, sundheds- og sikkerhedskrisen.

Fødevarekrisens næste fase

Verden er på vej ind i en ny æra med fødevaremangel og stigende priser. Fødevarernes geopolitik vil om få år overskygge oliens geopolitik, skabe en kamp om den frugtbare jord og sætte landbruget under et voldsomt omstillingspres. Fødevarekrisen øver en stærk påvirkning af ressourcekrisen, fattigdommen og sikkerheden, og den kan udløse nye alvorlige sundhedsproblemer.

Klimakrisens store acceleration

De globale CO2-udledninger stiger støt, og på grund af manglende handling er kloden nu på vej mod 6-graders-samfundet med dramatiske klimaforandringer i løbet af det 21. århundrede. Naturen er på vej mod et farligt tipping point, og der er stor risiko for, at klimaforandringerne forværrer fødevare- og ressourcekrisen, skaber stigende fattigdom og forstærker sikkerhedskrisen. Prisen vil stige til over 7 pct. af det globale BNP inden århundredets udgang.

De syv forbundne megakriser 2013

De syv forbundne megakriser 2013

Finanskrisen var ikke en isoleret begivenhed, men et udtryk for en ny normaltilstand. Det globale risikolandskab anno 2013 er domineret af turbulens og uforudsigelighed. Syv verdensomspændende megakriser griber ind i hinanden i et komplekst dynamisk samspil, hvor udviklingen på ét område lynhurtigt kan forandre vilkårene fundamentalt på et andet. Det stiller helt nye krav til beslutningstagerne om at udvikle sammenhængende svar og grænseoverskridende løsninger. Mandag Morgen kortlægger de syv globale kriser – og beskriver de komplekse udfordringer, de skaber.

Klimaskeptiker Thor Petersen i fri dressur

Thor Petersen ved bedre end verdens førende forskere, når det drejer sig om global opvarmning. Det mener han i hvert fald selv. I Weekendavisen fremfører den tidligere minister nogle af klimaskeptikernes mest forslidte myter og underløber dermed den regering, han selv var fremtrædende medlem af.

Obama II er ikke ridderen på Den Grønne Hest

Hvis EU, FN og miljøbevægelserne tror, at en genvalgt Barack Obama genrejser klimakampen, så tager de grundigt fejl. Obama mødte sit grønne Waterloo under COP15 i København, og i en ny periode vil han kun gradvis skrue op for miljøpolitikken.

Kina kickstarter skifergasudvinding

Gårsdagens bortauktionering af 20 gasfelter, der tilsammen dækker 20.000 kvadratkilometer i Kinas sydlige provinser, kan vise sig som en gamechanger for det globale marked for energiteknologi. Herunder ikke mindst for omstillingen til vedvarende energi. Skifergas har nemlig ikke tidligere været en del af ligningen for kæmpenationens fremtidige energimix. Men med auktionen viser verdens i dag mest energiforbrugende nation, at den nu går målrettet efter at kommercialisere sine enorme skifergasreserver.

Klimaministeren rykkes for en plan for solenergien

Klimaminister Martin Lidegaard har bebudet et indgreb i solcelleøkonomien, der netop nu buldrer frem i de danske husholdninger. Men oppositionen anklager ministeren for at skade solcellesuccessen. Og de førende forskere på feltet opfordrer regeringen til først at formulere et mål for solcellernes andel af Danmarks fremtidige energiforsyning.

Let the sunshine in, Lidegaard

Det vil være en fatal brøler, hvis regeringen trækker tæppet væk under det aktuelle boom i solenergi på private hustage. Danskerne elsker deres solpaneler, investerer sparekronerne i dem og små, lokale iværksættere popper op. What’s not to like?

Danskerne overhaler regeringen med milliardinvesteringer i solceller

Almindelige danskere er ved at revolutionere dansk energipolitik. De har investeret 2 milliarder kr. i solceller, selv om solenergi stort set er fraværende i forårets energiforlig. Energiminister Martin Lidegaard varsler nu indgreb i de generøse støtteordninger. Det kan bremse en vigtig motor i den grønne omstilling, mener forskere.

Kan møllerne fortsat snurre uden Vestas og Siemens?

Den danske vindmøllesektor står foran en diger omstillingsproces, hvis Danmark skal fastholde sin nuværende position som førende vindenergination. Nye konkurrenter – især fra Kina – pres fra energiselskaber og overkapacitet i branchen presser priserne hos mølleproducenterne. De er ikke længere automatisk de lokomotiver for innovation, der ellers har gjort danske underleverandører og universiteter sublime på området. Det handler om 37.000 danske
job og et bidrag til BNP på 26 mia. kr.

Billig skifergas truer markedet for vedvarende energi

Store fund af skifergas i USA og Kina truer omstillingen til bæredygtig energi, netop som vedvarende energi er ved at blive konkurrencedygtig i forhold til fossile brændsler. Skifergassen er billig og rigelig, men ingen ved, hvad den hårdhændede gasudvinding vil koste miljøet.

Udskilningsløb i cleantech-branchen

Den globale cleantechindustri står over for at redefinere sig selv. Det sker under pres fra massiv, global konkurrence, krav om pris-reduktioner og skifergassen, der truer udbygningshastigheden for vedvarende energi. Skal danske virksomheder fortsat være med i den grønne elite, skal de blive bedre til at indgå strategiske alliancer og positionere sig til grønne udviklingsprojekter i verdens nye vækstcentre.

Nedsmeltning af CO2-handelen

FN opfordrer til CO2-stramninger, fordi Vesten svigter CO2-kreditterne. Det betyder færre klimainvesteringer i u-landene.

Det vil Obama gøre for klimaet, hvis han vinder

For første gang har vi fået et troværdigt bud på, hvordan Obamas klimapolitik vil forme sig, hvis han vinder over Romney. Glem alle drømme om en mammut-lov, der indfører cap-and-trade i USA – og dermed en COP-agtig, global klimaaftale med USA.

Regnedrengene tryner de grønne i ny finanslov

Finanslovsforslaget for 2013 udstiller en regering, der er på retræte i miljøpolitikken. Der er en verden til forskel på de grønne fanfarer i regeringsgrundlaget og de konkrete tiltag, der annonceres i kroner og ører. Hvis ikke det var for forårets energiaftale, så det sort ud.

Romney og Ryans miljøpolitik: Vær bange. Vær meget bange

Vi griner tit overbærende ad amerikanske politikeres til tider gakkede holdninger til abort, evolution og sundhedsforsikring. Men der er intet sjovt ved makkerparret Romney og Ryans grønne linje. Det er anti-miljøpolitik – og det kan blive virkelighed.

Valgkamp i USA: klimadebattens rædselskabinet

Global opvarmning er voodoo, fup og en venstreorienteret sammensværgelse. Det mener republikanernes præsidentkandidater. Det lyder komisk, men i sidste ende er det tragisk. Verdens næststørste udleder af CO2 kommer ikke til at føre ansvarlig klimapolitik de næste mange år – heller ikke selvom Obama vinder.

Riders on the storm

Gårsdagens stormvejr fik Familien Danmark og samtlige medieplatforme til at gyse af bekymring. Men den globale opvarmning, som vil give os endnu mere ekstremt vejr, er vi bedøvende ligeglade med. Hallo, Jorden kalder menneskeheden.

Dinosaurerne i Durban

I dag åbner FN’s klimakonference for 17. gang, men der er et afgørende problem: Det er de forkerte mennesker, der mødes.

Hey, lad os sælge vestenvinden til Vestas

Ja, det lyder tåbeligt, men ville sådan set være en bedre idé end at give Chevron, Shell og Mærsk årtiers fastprisafale på Nordsøolien. Klimaministeren udviser rettidig omhu ved at tage aftalen op til overvejelse i en tid, hvor forvaltning af naturressourcer bliver vores største udfordring.