folketingsvalg


Løgnernes parlament

Politikere lyver, manipulerer og taler udenom, og de elsker at beskylde hinanden for det. I sidste uge var valgkampen knap nok skudt i gang, før de første anklager om løgn ramte mediebilledet, fordi Lars Løkkes Rasmussens (V) eksempel på en kontanthjælpsmodtager, der ikke gider arbejde, viste sig at være en anekdote fra en andenhåndskilde. ”Politiske modstandere vil gøre alt for at afsløre hinanden i at lyve,” siger professor i retorik Christian Kock. Derfor har politikerne udviklet et arsenal af gradbøjninger af løgnen. Mandag Morgen har identificeret syv.

Eksperter: Ny fondsmodel er en fuser

En fuser. Sådan betegner to førende eksperter i generationsskifter og fonde regeringens nye udspil til en generationsskiftemodel. “Det er fuldstændig hat og briller. Jeg kan ikke forestille mig, at der er nogen, som vil benytte sig af den nye model,” siger Susanne Nørgaard, partner i PWC og ekspert i fondsbeskatning.

Politikerne vender det blinde øje mod Paris

Det er en myte, at Danmarks CO2-forbrug kan reduceres alene gennem grøn omstilling af energi- og transportsektoren. Faktisk er vi et af de mest CO2-forurenende folkefærd. Derfor er man fra politisk hold nødt til at turde sætte tænderne i den rigtigt varme klimakartoffel og adressere danskernes forbrug, hvis Danmark skal leve op til det internationale klimapanels anbefalinger og EU’s klimamål om 80-95 pct. reduktion inden 2050. Det mener tre markante eksperter, der fra hver deres udgangspunkt i henholdsvis den grønne tænketank Concito, CBS og brancheorganisationen Clean alle opfordrer politikerne til at tage hul på den del af klimadiskussion.
“Hvis man vil tage CO2-udledningen i forbruget alvorligt og agere politisk på den, kan man ikke bruge den grønne omstilling. Så er man nødt til at gøre noget i forhold til forbruget,” siger Anders Sørensen, professor i økonomi på CBS. I den aktuelle valgkamp er det kun Alternativet og Radikale Venstre, der indtil videre har talt om klimapolitik. Ifølge Anders Eldrup, tidligere chef for DONG, er klima også erhvervspolitik, og dermed er der endnu en grund for politikerne til at forholde sig til, i hvilken retning de politiske vinde skal blæse de næste mange år. “Vi er rigtig dygtige inden for systemeksport af fjernvarme, affaldsforbrænding og vandsystemer – men bare ikke til at sælge det. Her kunne vi gøre meget mere for at sætte det rigtigt i scene,” siger han.

10 udfordringer venter efter valget

10 udfordringer venter efter valget

Politikerne skubber vigtige problemstillinger til efter den 18. juni. De ved, at pensionsalderen skal op, boligboblen reguleres, vækst og klimaudfordringer forenes, den dyre sygehusmedicin favnes og regionernes fremtid lægges fast. Men både Thorning og Løkke smyger sig uden om de store udfordringer. Derfor handler valget om politikernes troværdighed. Mandag Morgen har identificeret 10 vigtige udfordringer, politikerne konfronteres med efter valget. 

Derfor bør du stemme på Ida Auken

Nu skal du høre, hvorfor du skal stemme på Ida Auken. Og det stort set uanset din politiske overbevisning eller dine personlige præferencer.

Jobstatistik for dummies

Den oppiskede debat om danskeres og udlændinges andel af jobvæksten beror langt hen ad vejen på en tanketorsk. Og det snyder både Løkke og Thorning.

Nogle gange er ingen omtale bare bedre end dårlig omtale

Nej, dårlig omtale er ikke altid god omtale. Det viser forløbet omkring de konservatives aktu­elle kampagne, der med slagord som “STOP nazi islam isme” skal få flere vælgere i folden. Ifølge Henrik Kjerrumgaard, partner i kommunikati­onsbureauet White Cloud, er kampagnens politi­ske budskaber druknet i larm for larmens skyld. Samtidig har modstandere haft succes med en ko­pikampagne, hvor de tvister kampagnens centrale budskaber og benytter samme skrifttype og plakatdesign.

I løftebruddenes skygge

Med sin nye kampagne, der fokuserer på Socialdemokraternes løftebrud, gør Venstre en ekstra indsats for at holde liv i diskussionen. Men kampagnen risikerer at slå tilbage på partiet selv. 

Løkkes drejebog: 1 løfte og 239 forslag

Løkkes drejebog: 1 løfte og 239 forslag

Venstre har det seneste år fremlagt 240 konkrete forslag, viser Mandag Morgens detaljerede kortlægning af partiets udspil. Men ifølge Lars Løkke Rasmussen kan kun ét af dem betegnes som et decideret løfte. Venstres konstante fokus på løfter og løftebrud risikerer at ramme partiet som en boomerang, mener eksperter. Lars Løkke vil ikke garantere, at regionerne nedlægges med ham som statsminister.

Valgets diktatur

Folketingsvalg er en narresut for et ægte demokrati, mener Søren Mau, filosofistuderende, bogaktuel og manden bag gruppen “Stem ikke til folketingsvalget”. Han opfordrer derfor til, at man bekæmper folketingsvalget. Også den belgiske kulturhistoriker David Van Reybrouck er kritisk over for vores nuværende politiske styreform. I stedet for parlamentsvalg mener han, at vi præcis som de gamle grækere bør trække lod om pladserne. “Hvis vi trækker lod, bliver alle grupper repræsenteret direkte. Når vi stemmer, vælger vi blandt de tilgængelige i den elite, der stiller op,” siger Van Reybrouck. Både forskere og politikere er enige i, at valget fylder for meget i vores demokrati. Men de vil heller ikke undvære det.

Thorning går benhårdt efter Merkel-effekten

Det må gøre ondt i Venstre og resten af det borgerlige Danmark, at Tysklands konservative kansler, Angela Merkel, støtter socialdemokraten Helle Thorning-Schmidts bestræbelser på at blive genvalgt som statsminister. Men det er ikke desto mindre således, man skal tolke Merkels besøg i København i næste uge, siger Stefan Kornelius, udenrigsredaktør ved Süddeutsche Zeitung og forfatter til en velanskrevet biografi om den magtfulde kansler, til Mandag Morgen. Kilder i den danske regering slår fast, at besøget er et arbejdsbesøg, og at kansleren ikke ventes at møde andre danske politikere end statsministeren – altså heller ikke Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen. Når Merkel støtter Thorning, skyldes det ifølge Stefan Kornelius, at Thorning som en finanspolitisk konservativ, skandinavisk socialdemokrat er en vigtig brik i Merkels ønske om at bygge bro på tværs af partiskel og landegrænser i EU. Siden Thorning sidste sommer blev forbigået til posten som EU-præsident, hvilket ifølge Mandag Morgens oplysninger skete på trods af Merkels opbakning, er hun for alvor trådt i karakter som regeringens leder. Margrethe Vestagers exit til EU og overflytningen af Mette Frederiksen til Justitsministeriet har styrket Thornings autoritet og givet Socialdemokraterne kant i udlændingepolitikken. Thorning arbejder ifølge en kilde i regeringen i dag målrettet på at fremstå lige så tillidsvækkende og tryghedsskabende som forbundskansleren. Og det er i det lys, man skal se Socialdemokraternes massive kampagner med Thorning og budskaberne “Det Danmark, du kender” og “Kommer du til Danmark, skal du arbejde”.

Kunsten at udskrive valg

Kunsten at udskrive valg

At udskrive valg er en kunstart, der bliver studeret nøje af både politikere, rådgivere og forskere. Kunsten er at ramme bølgen af gode nyheder og økonomisk optimisme, men det skal ske på det helt rigtige tidspunkt. Og hvornår er så det? Netop nu har statsministeren chancen for at hoppe med på en bølge af lutter gode nyheder. Spørgsmålet er bare, om bølgen er solid nok til, at hun kan surfe sig til sejr. 

Terrorfrygten sætter Danmark på prøve - Fire scenarier for fremtiden efter terrorangrebet

Efter en kortvarig borgfred er den politiske debat om forrige weekends terrorangreb begyndt at rase. Hvad var årsagerne til angrebet forstås? Og hvilke politiske tiltag kan forhindre nye tragedier i fremtiden? Danmarks svar på angrebet vil præge politik og samfundsudvikling i mange år frem. Mandag Morgen har bedt tre eksperter i terrorbekæmpelse, politik og sociologi vurdere, hvad terrorangrebet vil komme til at betyde for den politiske dagsorden og magtspillet på Christiansborg, for den sociale sammenhængskraft, for islams rolle i det danske samfund og for den måde, myndighederne fremover vil bekæmpe og forebygge terror på. På baggrund af samtalerne opstiller Mandag Morgen fire scenarier for Danmarks efter terrorangrebet.

Økonomien som politisk game changer?

Et folketingsvalg står for døren, og flere føler sig sikre på udfaldet. Men den økonomiske virkelighed kan vende op og ned på politikernes dagsorden. Økonomien har potentiale til at blive en politisk game changer.

Største forskel på rød og blå blok i 17 år

Største forskel på rød og blå blok i 17 år

Imod alle forventninger tegner folketingsvalget til at blive det valg siden 1998, hvor der er størst forskel mellem blokkene. Det bliver et valg om den danske velfærd. Lars Løkke Rasmussen satser på en gennemgribende liberalisering og på at øge danskernes frie valg. Helle Thorning-Schmidt vil derimod kæmpe for “den velfærd, Danmark kender”. Mandag Morgen har kortlagt 50 temaer, der kan forudses at indgå i et rødt eller blåt regeringsgrundlag.

Danskernes trygge valg

Danskernes trygge valg

Med Helle Thorning-Schmidts lancering af ”Det Danmark du kender” går alle landets tre store partier til valg på at give danskerne mere tryghed. Det er ikke tilfældigt, siger valgforskere, for danskerne føler utryghed som sjældent før. Mandag Morgen har fået adgang til partiernes interne vælgeranalyser og kortlægger scenarierne for det trygge valg.

Der er langt til Thornings 47 procent

Thornings spin-folk har defineret 47 pct. som et magisk tal, der er værd at udskrive valg på. Problemet er, at det reelt kun er statsministerens eget parti, der kan hive vælgere over midten, og regeringspartierne har samlet set aldrig haft fremgang ved et folketingsvalg de sidste 30 år.