forskning


Kan 1 pct. forandre de 99 pct.?

 I 2028 vil verdens “gennemsnitsmenneske” være en 34-årig inder, hvert tredje menneske blive over 100 år og de fleste biler være førerløse. Disse og flere andre fakta var afsættet for Carlsbergfondets internationale fondsseminar i sidste uge. Formålet var at drøfte, hvordan forskningsfondene kan bidrage til at løse en række af klodens store udfordringer. Hvis en række af de store fonde kan samarbejde om løsningen er vi kommet et langt stykke vej. Og med den internationale konference har Carlsbergfondet taget et første skridt, som kunne føre til en spændende alliance mellem store forskningsfonde. Men én konference skaber ikke de store forandringer. Derfor bør Carlsbergfondet holde fast i initiativet, skriver chefredaktør Erik Rasmussen. Carlsbergfondet bør nu opfatte det både som en forpligtelse og en egeninteresse at forlænge og forstærke initiativet.

Forskningsfondenes nye rolle: Fra filantroper til forandringsagenter

Donationer fra private fonde åbner en lang række nye muligheder for den universitetsbaserede forskning. Fondene har en længere investeringshorisont og er ofte bedre til at tænke på tværs af institutioner og strukturer. Det kan bane vej for nyskabende projekter og partnerskaber. Men fondenes voksende betydning rejser også nye dilemmaer om magt- og rollefordelingen i forskningsverdenen.

Private forskningsfonde vil have større indflydelse

Donationer fra private fonde spiller en stadig større rolle i forskningsverdenen. Men fondene vil ikke længere nøjes med at forære penge væk – de vil være katalysatorer for nye forskningsmetoder, der øger forskningens samfundsværdi. Det er budskabet fra Tysklands største uafhængige forskningsfond, Volkswagen Stiftung.

DFDS crowdsourcer sig til et kig i krystalkuglen

Kan det passe, at kunder og ansatte hos DFDS er bedre til at forudsige aktiekurser og fremtidige tendenser, end økonomiske eksperter er? Ja, må både DFDS’s ledelse og en gruppe forskere noget overraskede konkludere. Siden marts har virksomheden og CBS bedt kunder og ansatte om at estimere fremtiden. Crowdens evne til at forudsige fremtiden har vist sig at være særdeles nyttig for topledelsens løbende beslutninger.

Med forskerbriller og hvid flip på ”smatten” i Roskilde

Med forskerbriller og hvid flip på ”smatten” i Roskilde

Når startskuddet til årets Roskilde Festival lyder på torsdag, er det ikke kun Rolling Stones og en stor portion musikglade personer, der besøger ”smatten”.  Også forskere og repræsentanter fra erhvervslivet gæster festivalen, som har udviklet sig til et laboratorium spækfyldt med eksperimenter. Roskilde Festival er nemlig en unik mulighed for at nærstudere og udvikle nye bæredygtige løsninger på de enorme udfordringer, samfundet står over for. En lang række projekter arbejder med effektivisering, affaldssortering og genanvendelse af ressourcer. Et af projekterne udforsker brugen af Lean i jagten på unødvendigt spild på festivalen. Et andet har titlen ”Fra Rio til Roskilde”, der involverer omkring 40-50 forskere og 150 erhvervsfolk, som under festivalen tester de en række konkrete løsninger og afholder seminarer og konferencer om bæredygtighedstemaer.

Ove K. Pedersen er velfærdsstatens arkæolog

Konkurrencestatens far, CBS-professor Ove K. Pedersen, er klar med en ny bog om velfærdsstatens tilblivelse. Han afviser, at han skulle være socialdemokratisk chefideolog. ”Jeg er ikke ideolog, men analytiker,” siger han. Inspirationen til gravearbejde i velfærdsstatens lange historie har han hentet hos de franske filosoffer Barthes og Foucault, hvis forelæsninger han fulgte som ung student i Paris. 

’Ja tak’ til private forskningsmidler

Med private fondsmidler til dansk forskning og uddannelse får vi en fantastisk mulighed for at udvikle områder, som det politiske system ikke kan prioritere.

Fra tanke til faktura uden at tjene en krone

Under mottoet ”fra tanke til faktura” har de danske universiteter brugt de sidste 10 år på at udvikle et vidtforgrenet erhvervssamarbejde og kommercialisere deres forskningsresultater. Men indsatsen har været spredt fægtning og uden den ønskede effekt. Først nu – efter 10 år – laver universitetsledelserne strategier for erhvervssamarbejdet.

Medicinalindustriens nye billionmarked

Medicinalindustriens nye billionmarked

Markedet for lægemidler når svimlende 1,6 billioner dollar i 2020. Men selv om fremtiden tegner både lys og lovende, skal medicinalindustrien have rettet op på både intern forskningskrise og kundernes betalingsvilje over for den nyeste medicin, hvis potentialerne til fulde skal indfries. Det viser Mandag Morgens strategiske analyse af medicinalindustrien baseret på analysemodellen 4D Foresight. Mens veloplyste patienter stiller krav om de nyeste lægemidler, aftager de vestlige lande ikke længere per automatik de dyreste og nyeste lægemidler. I vækstøkonomierne vil behovet for medicin stige – især til kronikere.

Konkurrence fremmer innovation

Konkurrence og kontanter er stærke motivationsfaktorer. Op gennem historien har konkurrencer med pengepræmier banet vej for utallige teknologiske og videnskabelige gennembrud – fra mekaniske ure til moderne rumskibe. Den amerikanske regering udlodder systematisk pengepræmier for de bedste løsninger på ellers uløselige problemer. Nu overvejer uddannelsesminister Morten Østergaard at gøre statsfinansierede konkurrencer til en del af Danmarks kommende innovationsstrategi.

Danske F&U-milliarder tabes på gulvet

Forskning er en af hovedingredienserne i den kur, der skal genoplive dansk vækst og skabe flere arbejdspladser i den private sektor. Danmark investerer årligt 20 milliarder offentlige kroner i forskning og innovation. Men vi får slet ikke det fulde udbytte af de mange milliarder. En ny international evaluering konkluderer, at den offentlige F&U-indsats er for fragmenteret og upræcis og savner kobling til erhvervslivet. Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) melder sig klar til en omfattende oprydning.

Inddrag fondene i den offentlige forskningspolitik

Private fonde får stigende indflydelse på dansk forskning. Det stiller nye krav til politikerne om ikke blot at se fondene som pengetræer, men istedet inddrage dem reelt i løsningen af store samfundsudfordringer.

Vi skal bygge bro over Dødens Dal

Hvis investeringer i forskning og uddannelse for alvor skal give gevinst, må vi lukke den dybe kløft mellem vores evne til at producere ny viden og forskning og vores evne til at omsætte det til nye produkter og vækst.

EU prioriterer forskningsmidlerne forkert

EU-Kommissionen lægger op til en stor satsning på forskning og innovation med et budget på 600 mia. euro. Men de ellers gode hensigter skæmmes af forbigåelsen af humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning. Det kan komme til at gå ud over væksten.

Businessguruer fortjener gudestatus

Nok var dyrkelsen af de såkaldte businessguruer kvalmende før finanskrisen brød løs, men ny britisk liste over de største businesstænkere viser, at nøglen til at løse de aktuelle udfordringer meget vel kan ligge i deres hænder.

Prioritér FoU-midlerne til tekniske uddannelser

Humanistiske og samfundsfaglige uddannelser omsættes ikke til nye patenter, afkast og bedre dansk konkurrenceevne. Derfor skal de teknisk videnskabelige uddannelsers andel af forsknings- og udviklingsmidlerne styrkes.