klimapolitik


Stormagter lægger ny kurs for global klimapolitik

Bundlinjen efter sidste uges klimauge i Paris er lysegrøn. Der tegner sig en ekstrem stærk koalition af magtfulde politikere i verdens førende nationer og globale virksomheder, som nu har tænkt sig at drive den grønne omstilling fremad via frivilligt engagement nedefra. FN’s klimatopmøde i Paris til december bliver ikke som de 20 tidligere COP’er, lover både Tyskland og Frankrig.

Asteroiden er landet

Hvis en asteroide havde kurs mod jorden og truede med at ødelægge civilisationen, ville verdens beslutningstagere for længst have været i højeste alarmberedskab for at redde planeten. Men når det gælder de globale klimaforandringer, diskuterer de stadig situationens alvor. Reelt er katastrofen allerede indtruffet. Klimaforandringernes voldsomme konsekvenser viser sig hver dag, og det er nu usandsynligt, at de globale temperaturstigninger kan holdes på to grader. Det er stadig ikke lykkedes at nedbringe det globale CO2-udslip. Og i løbet af de kommende 35 år vil milliardbefolkningerne i Indien og Kina syvdoble deres forbrug. Der er akut brug for en helt ny forbrugs- og industrikultur – og en ny form for klimakommunikation, der mobiliserer verdensbefolkningen til at lægge pres på deres ledere.

Bag kulisserne i det store klimamagtspil

Imens klimaforhandlerne frem mod COP21 i Paris i december arbejder med at lægge byggestenene til et klimaregime post 2020, udfolder der sig en global armlægning blandt verdens lande. Det er den globale vækstkage, der skal skæres, men hvordan kommer det til at foregå?

Første skridt mod en klimaaftale i Paris er taget

I sidste uge lød startskuddet til de klimaforhandlinger, der til december skal munde ud i en klimaaftale i Paris. Mødet i Geneve er blot et af mange, der tilsammen kommer til at udgøre en ny og effektiv global klimaaftale.

Klimaprofessor: Silotænkning blokerer for bæredygtige løsninger

“Jeg synes faktisk, at vi som naturvidenskabelige forskere har håndteret miljøproblemerne meget dårligt.” Ordene kommer fra Katherine Richardson, professor ved Københavns Universitet, tidligere formand for Klimakommissionen og en af sværvægterne i dansk klima- og miljøforskning. Sammen med 17 andre internationale topforskere har hun netop udgivet den seneste opgørelse fra “Planetary Boundaries”, der viser, at nedslidningen af kloden har nået et alarmerende niveau. Men ifølge hende bærer forskningsverdnen selv et medansvar for, at det trækker ud med at finde et samlet svar på de globale miljøudfordringer. Forskerne er nemlig præget af samme silotænkning som politikere og erhvervsfolk. “Vi belønner folk for at være eksperter på et meget snævert område. Jo mindre et område er, desto større ekspert kan man blive.”

Connie Hedegaard: FN spænder ben for sig selv i klimakampen

FN’s rolle som central aktør i klimakam­pen afhænger af, at der leveres konkrete politiske resultater, når verdens ledere mødes til COP15 i Paris i år. Nu skal organisationen bevise, at den er i stand til at reformere sig selv – ellers bliver FN’s troværdighed i klimakampen sat over styr. “UNFCCC’s troværdighed er på spil i Paris. Som verdenssamfund kan vi ikke to gange med seks års mellemrum sætte en deadline for en glo­bal klimaaftale og så bagefter sige, at det blev der så desværre alligevel ikke rigtig noget ud af. Hvis det sker, vil verdens lande søge andre veje,” siger tidligere klimakommissær Connie Hedegaard i et interview med Mandag Morgen. Hun mener desuden, at de årlige COP’er er for tunge, omstændelige og dyre. Derfor bør den år­lige klimakonference afskaffes og i stedet afholdes hvert andet år. “Argumentet for, at man vil have COP’erne hvert år, er, at de er med til at mobilisere. At man ved, at man skal være der. Men sandheden er jo, at de konferencer er blevet meget store. De koster mange penge, og de koster også meget CO2,” siger hun.

Danmark skal være verdens grønne profil

Danmark skal være det land, alle forbinder med en bæredygtig tankegang og handling. Ja, vi vil tabe nogle markedsandele til lavprislande, men set over ét vil vi kunne udvikle en myriade af fantastiske løsninger på den globale klimaagenda.

København viste bredden i kapløbet mod den grønne fremtid

I går offentliggjorde FN’s klimapanel sin statusrapport om klodens tilstand og understregede, at politikerne ikke har formået at stoppe den eskalerende klimakrise. Imens samledes alverdens klimaforskere, ngo’er og erhvervsledere også om klimakrisen i København. Deres engagement i at løse klimaudfordringerne viser, at klimakampen er blevet folkeligere, bredere og dybere siden FN’s første klimatopmøde i Rio i 1992. Nu går kampen ind i en ny fase.

FN: Virksomheders samfundsansvar er en god forretning

I 15 år har Georg Kell kæmpet for at engagere verdens virksomheder i FN’s samfundsnyttige missioner. Netop nu, hvor direktøren for UN Global Compact snart går af, er det afgørende gennembrud nært. “Der er voksende beviser for, at virksomheder, der tænker langsigtet og integrerer miljømæssige og sociale hensyn i deres forretningsstrategier, også er økonomisk mere succesfulde på langt sigt,” siger han.

Sustainia Award: Bæredygtige løsninger bliver mainstream

På torsdag hædrer Mandag Morgens grønne innovationstank Sustania ti af verdens førende bæredygtige løsninger. Det sker ved årets Sustainia Award i Det Kgl. Teater. Finalefeltet afslører en tendens til grøn mainstreaming. De bæredygtige løsninger findes ikke længere kun i visse sektorer eller produkter, konstaterer EU’s afgående klimakommissær og medlem af Sustainias dommerkomité Connie Hedegaard.

Kampen om EUs klimamål

EU’s statsoverhoveder skal i denne uge afgøre ambitionsniveauet for klimapolitikken frem mod 2030. Forhandlingerne er et politisk slagsmål, hvor kernen i EU længe har været splittet, og hvor en række østeuropæiske lande med Polen i spidsen er en konstant torn i øjet på de klimaambitiøse medlemsstater. Her er et overblik over forhandlinger før et møde, som bliver afgørende for EU’s – og Danmarks – klimasatsning langt ud i fremtiden.

Verdens største workshop om Klodens fremtid

Verdens største workshop om Klodens fremtid

De kommende to uger forvandles København til en gigantisk ”red verden-workshop”. Frem til den 2. november mødes mere end 2.000 forskere, politikere, regeringer, erhvervsledere, investorer og interesseorganisationer fra mere end 100 forskellige lande for at diskutere, hvordan vi kan tackle de voksende globale klimaudfordringer. Blandt andet samles 600 klimaforskere i 5 dage for at afslutte 7 års arbejde i FN’s Klimapanel, IPCC, før de offentliggør den femte hovedrapport om klodens klima den 2. november. Overskriften for de to uger bliver dog ikke blot en status på klimaforandringerne. Side om side med IPCC vil en række initiativer pege ud i fremtiden og på de løsninger, der gør at vi lever med klimaforandringerne. Som afrunding på de to uger, uddeler Mandag Morgen sin internationale bæredygtighedspris, Sustainia Award.

Advarsel: EU i kovending på biobrændsel kan give milliardtab

Den 23.-24. oktober mødes Det Europæiske Råd for at vedtage 2030-rammen for EU’s klima- og energipolitik. På især ét punkt vækker forligsudkastet alvorlig bekymring: De politiske ambitioner for biobrændsler er nedtonet markant. I kommissionens udtalelse står der således, at det ikke er hensigtsmæssigt at opstille nye mål for vedvarende energi i transportsektoren efter 2020. Sker det, vil Europa tabe vækst for milliarder på de avancerede biobrændsler, advarer branchefolk og eksperter.

Klimakampen er rykket ind på den politiske midte

Det er værd at holde øje med New York i denne uge. Her finder et møde sted, som kan blive en skelsættende ny start for klimakampen. Når 130 stats- og regeringschefer i morgen mødes til det endags klimatopmøde, FN’s generalsekretær Ban Ki-moon har indkaldt til, er det en samling politikere, der er mere end sædvanligt enige. Samtidig mødes erhvervsledere fra hele verden for at diskutere klimaudfordringer, og hvordan erhvervslivet kan bidrage til at løfte dem. Kampen mod global opvarmning er således ikke længere en krig på holdninger mellem en rødgrøn klimabekymret lobby og blåsorte industri- og erhvervslobbyer. I sidste uge konkluderede rapporten “Better Growth, Better Climate” bl.a., at vækst og bæredygtig udvikling ikke er hinandens modsætninger. Forfatterne til rapporten er tunge folk som Jeremy Oppenheim fra McKinsey, klimaøkonom Nicholas Stern og Felipe Calderón, Mexicos tidligere præsident. EU’s klimakommissær, Connie Hedegaard, noterer sig, at det er verdens førende økonomer, der står bag. “Det gør større indtryk i det danske finansministerium, at det er folk fra McKinsey og OECD, der nu siger, at der er en god businesscase for den bæredygtige omstilling, end hvis det var en analyse fra Greenpeace, der sagde det samme,” siger Hedegaard.

Danmark kan få nøglerolle i EU’s klimadrama

Danmark kan få nøglerolle i EU’s klimadrama

EU-Kommissionen fremlagde onsdag sit udspil til EU’s energi- og klimapolitik for perioden 2020-2030. Udspillet lemper presset på de enkelte lande for at etablere vedvarende energiproduktion, og det åbner reelt for skifergas-udvinding i Europa. Men udspillet er kun første runde i to års intenst slagsmål om EU’s kommende energi- og klimaforlig. Tyskland ønsker et ambitiøst kompromis og vil gå længere end Kommissionen. Den tyske regering har af forhandlingstaktiske grunde brug for Danmark som grøn murbrækker i armlægningen med lande som Storbritannien, Polen og Tjekkiet. Frankrigs præsident Hollande varsler et fælles fransk-tysk industripolitisk udspil inden for energisektoren, mens Tysklands magtfulde økonomi- og energiminister lægger op til begrænsning af statsstøtten til den vedvarende energi.

Defensiv retorik kan koste landbruget dyrt

Landbrugets afvisning af den grønne dagsorden kan koste indflydelse i det lange løb. Det vurderer eksperter, der undrer sig over de skarpe reaktioner på regeringens klimaplan. De påpeger, at bæredygtighedsdagsordenen rummer en række nye forretningsmuligheder for dansk landbrugs- og fødevareindustri. Men hvis ikke erhvervet spiller en aktiv og konstruktiv rolle i den politiske proces, risikerer det at få påduttet rammebetingelser, som det ikke har haft indflydelse på.