kommuner

Her bider borgmesterkandidaterne negle

Her bider borgmesterkandidaterne negle

I nogle kommuner bliver valget afgjort af mindre end hundrede stemmer. I andre af helt nye og usædvanlige konstellationer, der opstår natten efter valget. Mandag Morgen udpeger her 10 kommuner, hvor valg og valgnat kan ende med et stort gys.

De ukronede bykonger og -dronninger

De ukronede bykonger og -dronninger

De er populære stemmeslugere. De sidder sikkert på tronen. Nogle har snart 25 års jubilæum. Mandag Morgen giver 10 bud på landets ukronede bykonger og -dronninger.

Medborgerskab og abekastning

Medborgerskab og abekastning

MM MENER: De lokale valg den 21. november fortjener større opmærksomhed, og vi fortjener mere modige lokalpolitikere.

Voldens Danmarkskort

Voldens Danmarkskort

Der er over syv gange så mange anmeldelser af vold pr. indbygger på Lolland som i Hørsholm. Det er socioøkonomiske forskelle, der kommer til udtryk i voldsstatistikken, lyder det fra ekspert.

Strandvejskommuner topper det kommunale Danmark

Strandvejskommuner topper det kommunale Danmark

Landets tre rigeste kommuner – Gentofte, Rudersdal og Lyngby-Taarbæk – ligger også i top på service. Det omvendte gælder for kommuner med mindre velstående borgere. Mandag Morgens store kortlægning af kommunernes serviceniveau viser, at kommunerne er delt som aldrig før, men at der også er undtagelser.

Mønsterbryderen: En kultur- og vækstby på heden

Mønsterbryderen: En kultur- og vækstby på heden

Holstebro er den eneste kommune uden for landets to vækstområder, der ligger i top på Mandag Morgens Kommuneportal. Succesen bygger på en beslutning i byrådet for 50 år siden.

Kommunen med den bedste service og den laveste skat

Kommunen med den bedste service og den laveste skat

Gentofte er Danmarks bedste kommune. Her får borgerne mest service for skatten, og så lever folk i Gentofte længst af alle. Men hvorfor har man så landets tredjehøjeste klassekvotient, og hvorfor er der så mange indbrud? Og bør rige Gentofte i virkeligheden ikke betale endnu mere til andre kommuner? Borgmester Hans Toft svarer.

Lyngby-Taarbæk investerer strategisk i børnene

Lyngby-Taarbæk investerer strategisk i børnene

I Lyngby-Taarbæk Kommune lærer børnene noget i skolerne. Undervisningseffekten er høj, og det lægger danskerne ifølge Mandag Morgens kortlægning stor vægt på. Skal kommunerne investere i gode undervisningsresultater, handler det om andet end penge, siger professor Niels Egelund, Aarhus Universitet.

Dragør har styr på det sociale

Dragør har styr på det sociale

En af Danmarks mindste kommuner, Dragør, har den laveste sociale byrde. Der er velstillede borgere, få sociale problemer, færre indbrud end i andre rige kommuner – og så er der ikke noget S-tog.

Hovedstaden sidder tungt på de veluddannede

Hovedstaden sidder tungt på de veluddannede

Samtlige 10 kommuner i toppen af Mandag Morgens Kommuneportal på erhvervsområdet ligger i hovedstadsområdet. Frederiksberg snupper førstepladsen. Over halvdelen af indbyggerne på Frederiksberg og i Rudersdal har en videregående uddannelse. På Langeland og Lolland er det kun 15 pct.

I Nordsjælland lever de næsten seks år længere end på Lolland

I Nordsjælland lever de næsten seks år længere end på Lolland

Bedre forhold for ældre bliver et af valgkampens store temaer. Gentofte, Varde og Svendborg hører til blandt de kommuner, som klarer sig bedst. Der er dog stor forskel på folks levetid, udgifter til ældre og antal plejeboliger fra kommune til kommune, viser Mandag Morgens kortlægning.

Betaling for resultater skal få udsatte i arbejde

Betaling for resultater skal få udsatte i arbejde

En kreds af kommuner, fonde og lokale virksomheder står bag en ny unik social forretningsmodel, der skal skaffe flere udsatte i job. ’Payment by Results’-modellen kan bane vej for, at pensionsselskaber investerer i sociale indsatser. Erhvervsminister Brian Mikkelsen er begejstret.

Åben strid om milliarder til erhvervsfremme

Åben strid om milliarder til erhvervsfremme

KL og Danske Regioner har kastet sig ud i en åben strid om at blive omdrejningspunkt for Danmarks milliarddyre erhvervsfremmeindsats. Særligt KL går benhårdt efter, at de tværkommunale business regions overtager de regionale vækstforas rolle, når den nye trekløverregering skal modernisere erhvervsfremmesystemet.

Kampen mod bureaukratiet er gået i stå

Kampen mod bureaukratiet er gået i stå

Flere års fald i de administrative udgifter er stoppet, og der bliver ikke længere flyttet ressourcer fra kolde til varme hænder. Samtidig klager offentligt ansatte over unødigt bureaukrati. Paradoksalt nok ved ingen, om styringen af den offentlige sektor er den bedst mulige. Britisk forskning siger nej.

Frikommuner: Giv os lov til at udveksle data

Frikommuner: Giv os lov til at udveksle data

21 kommuner vil udveksle data på tværs af forvaltninger i højere grad, end det er lovligt i dag. Det viser ansøgningerne til et nyt frikommuneforsøg. Men social- og indenrigsministeren er skeptisk og peger på hensynet til borgerens retssikkerhed som det altafgørende hensyn.

Kommuner vil spare millioner på bedre hjælp til de svageste

Kommuner vil spare millioner på bedre hjælp til de svageste

1 pct. af borgerne har så tunge og komplekse sociale problemer, at de tegner sig for 30 pct. af de kommunale velfærdsudgifter. Nu er flere kommuner i gang med at effektivisere indsatsen over for de tungeste sociale borgere. Ekspert forudser milliardpotentiale.

Stor forskel på kommunernes integration

Stor forskel på kommunernes integration

Ni måneder. Det er forskellen på, hvor hurtigt indvandrere kommer i arbejde i de enkelte kommuner. Borgmestre bruger kun i beskedent omfang de mest effektive metoder til at få folk i job. Mange bliver slet ikke aktiveret. ”Stærkt bekymrende,” siger integrationsministeren.

På sporet af den aktive borger

På sporet af den aktive borger

Mange kommuner er optagede af nærdemokrati og borgerinddragelse. Mandag Morgen samlede en busfuld kommunalpolitikere, embedsmænd og foreningsfolk og drog på en todages inspirationstur rundt i det kommunale Danmark.

Flere vil være omdrejningspunkt for lokale fællesskaber

Flere vil være omdrejningspunkt for lokale fællesskaber

Flere og flere kommuner udvider rammerne for det lokale demokrati og eksperimenterer med nye metoder til at inddrage borgerne i politikudviklingen der, hvor de bor. Det er de ikke ene om. Virksomheder og frivillige foreninger giver sig for tiden i kast med at udvikle og understøtte lokale fællesskaber og spiller sig ind på en banehalvdel, der før i tiden var forbeholdt politikerne. Flemming Jørgensen fra Coop kalder det en oplagt udvidelse af supermarkedskoncernens forretningsaktiviteter. For Ungdommens Røde Kors handler det om at gøre det, man er bedst til, siger direktør Anders Folmer Buhelt.

Aarhus-borgmester: Sammen skal vi gentænke velfærden

Aarhus-borgmester: Sammen skal vi gentænke velfærden

Aarhus Kommune er i fuld gang med et opgør med den klassiske måde at tænke velfærd på. Med et solidt flertal, der rækker fra Dansk Folkeparti til Enhedslisten, udfordrer Aarhus med borgmester Jacob Bundsgaard (S) i spidsen opfattelsen af velfærd som en standardydelse, hvor en sagsbehandler med et fast blik i serviceloven tilbyder borgerne en standardvare, som kommunen kan levere til alle. ”Det fungerer ikke ret godt, hvis vi følger en skabelon for, hvordan man løser borgernes problemer. Vi skal ikke levere en eller anden bestemt mængde velfærd fra kommunen til borgerne, men derimod skabe velfærden i et samspil mellem borgeren, kommunens medarbejdere, virksomheder, civilsamfund og andre kræfter,” siger Jacob Bundsgaard.

København og Aarhus går forrest om ekstra milliard til ældre

København og Aarhus går forrest om ekstra milliard til ældre

Flere varme hænder til ældre. Det er det suverænt vigtigste punkt på borgmestrenes ønskeseddel, når de skal dele regeringens ene milliard kroner til en mere værdig ældrepleje. De vil ansætte flere på landets plejehjem i specielt morgen- og aftentimerne og sikre bedre pleje af demente. Kommunerne vil også ansætte flere i hjemmeplejen og give ældre større valgfrihed. Mandag Morgen har taget temperaturen i de 12 kommuner, som står til at få flest penge fra ”værdighedsmilliarden”, der fordeles efter antallet af ældre i landets kommuner. Kortlægningen viser, at stort set ingen kommuner har grebet opgaven ens an. Landets to største kommuner – København og Aarhus – er meget tæt på at være i mål med både at få vedtaget en ny værdighedspolitik og fordele deres andel af værdighedspuljen. Deres arbejde kan derfor komme til at danne skole for andre kommuner. Flere borgmestre frygter dog, at den ekstra milliard bliver spist op af regeringens besparelser de kommende år. Det trækker op til et nyt opgør mellem regeringen og borgmestrene om budgetstyringen.

Vi skal tage internettet alvorligt

Helsingborg Stad er et eksempel til efterfølgelse for danske byer og kommuner. Her har man indset, at forudsætningen for at udvikle Helsingborg til en endnu bedre by at bo og drive virksomhed i går via digitaliseringens mange muligheder.

Nyvalgte byråd på hårdt arbejde

Tre store udfordringer vil komme til at præge arbejdet i byrådene de næste fire år. Foruden de altid trængte budgetter vil også skolereformen og borgerinddragelse være på dagsordenen.

Nyt krav til den offentlige leder: bevidst kontroltab

Nyt krav til den offentlige leder: bevidst kontroltab

Når de offentlige velfærdsopgaver i stigende grad løses i samarbejde med borgere, frivillige og private virksomheder, skifter den offentlige leders rolle. Uden stor åbenhed og tillid kan lederen ikke udfylde sine nye sko som facilitator og katalysator for eksternt samarbejde, påpeger ledelseseksperter. Afgivelse af kontrol er en af de nye ledelsesdiscipliner, lederen skal lære sig, når velfærdsopgaverne skal løftes på nye måder.