ledelse

Når succes bliver livsfarlig

Når succes bliver livsfarlig

Internationale virksomheder står de kommende år over for det mest dramatiske udskilningsløb nogensinde. Ifølge en ny bog skrevet af Jim Hagemann Snabe og Mikael Trolle handler det om løbende at kunne genopfinde sig selv. Men de fleste magter ikke opgaven, bl.a. fordi de er forblændet af egen succes.

Industrisamfundets katastrofale ledelsesparadigme

Industrisamfundets katastrofale ledelsesparadigme

De seneste 100 års ledelsesparadigme om kortsigtet produktivitet og økonomisk vækst har været med til at sende kloden på klimamæssig katastrofekurs. Det er på høje tid, at virksomheder og samfund skifter industrialiseringens produktivitetsmål ud med FN’s 17 mål for en bæredygtig verden.

Innovation dør i mødelokaler

Innovation dør i mødelokaler

Aflys din planlagte innovationsdag og fyr din disruptionsansvarlige. Værdifuld nytænkning skal ske i hverdagen. Overalt, af alle og på alle tidspunkter. Ikke ved særlige lejligheder, i særlige lokaler eller af særlige mennesker.

Kære leder, du kan ikke regne fremtiden ud

Kære leder, du kan ikke regne fremtiden ud

Den agile organisation er ikke en fast model, en løsning eller et produkt. Det er en tilstand, hvor organisationen tør eksperimentere mere og forudsige mindre, og hvor man tør producere færre svar og stille flere spørgsmål.

Her er Danmarks førende headhunter

Her er Danmarks førende headhunter

Hvem ringer erhvervslivet til, når der skal findes en ny topchef? Kom med ind bag de lukkede døre hos landets førende headhuntere, hvor især en aktør sidder tungt på markedet.

Når strategien hedder kaos

Når strategien hedder kaos

Morgendagens ledere skal navigere efter et kompas, der peger i alle retninger på samme tid. Det er betingelserne i det nye konvergenssamfund, hvor alt griber ind i hinanden i et både komplekst og logisk mønster. Her er et bud på de fire nye verdenshjørner, som ledere skal styre efter.

Nej tak til talenter

Nej tak til talenter

Hvad er talent i en digital tidsalder? Og kan det overhovedet betale sig at ophøje medarbejdere til særligt udmærkede talenter og dermed skabe en organisation, hvor resten af staben er ikke-talenter, der slæber omsætningen hjem i de fremhævedes dunkle slagskygge.

Danske topchefer i udlandet: Brug os meget mere, Danmark

Danske topchefer i udlandet: Brug os meget mere, Danmark

To år i spidsen for en udenlandsk virksomhed giver mere viden og markant større netværk end stribevis af hjemlige topjob, lyder det fra danske CEO’s i toppen af internationalt erhvervsliv. Deres viden kan også komme danske virksomheder til gavn, men det kræver, at udlandsdanmark ses som en ressource.

Stigende krav til topchefer om international erfaring

Stigende krav til topchefer om international erfaring

En ny kortlægning af adm. direktører i Europas største selskaber viser, at flere og flere CEOs har erfaringer fra udlandet, når de indtager chefstolen. Globaliseringen medfører et stigende behov for topchefer med veludbyggede netværk på de internationale markeder.

Bjarne Graven: ”Det ærgrer mig at jeg ikke rejste ud før”

Bjarne Graven: ”Det ærgrer mig at jeg ikke rejste ud før”

To år i spidsen for verdens femtestørste private pensionskasse har rykket den ellers erfarne finansmand Bjarne Graven Larsen markant. Den personlige og faglige værdi af at arbejde uden for Danmark kan ikke overvurderes, mener den tidligere finansdirektør i Novo og fondsdirektør i ATP.

Puma-chef: ”Danmark har altid været småt i mit verdensbillede”

Puma-chef: ”Danmark har altid været småt i mit verdensbillede”

Snæversynet, selvtilstrækkeligt og småt. Pumas internationale driftschef, danske Lars Radoor Sørensen, lægger ikke fingre imellem, når han skal vurdere sit hjemland. Og den megen snak om danskhed skader i virkeligheden Danmarks muligheder for at forblive en stærk nation, mener han.

Meningsfuldhedens parasitter

Meningsfuldhedens parasitter

I en forbundet tidsalder udøves lederskab i en 360 graders social, global og etisk sammenhæng. Derfor må organisationer i stigende grad tage stilling for at forblive relevante i omverdenens øjne. Det indebærer en større samtale om, hvorfor organisationen eksisterer, og hvordan den påvirker folks liv og samfund som helhed.

Ledelse og læring for ledere

Syv ud af ti ledere forventer, at det at lede en virksomhed om fem år vil kræve helt nye personlige ledelseskompetencer end de kompetencer, der benyttes i dag. Det er som bekendt svært at spå om fremtiden, men som leder kan man forberede sig og forsøge at ruste sig.

Skaber ny lovgivning frustration eller konkurrencefordele?

Det er ikke ligegyldigt, om en ledelse ser sig selv som forandringsparat eller forandringsskabende. Mens den ’parate’ leder er afventende og passiv, er den forandringsskabende konstant nysgerrig i forhold til nye muligheder.

Gamle konsulenter med nye paroler

Det er selvsamme korps af Tordenskjolds soldater, som var med til at skabe nutidens største udfordringer i mange private og offentlige organisationer, der nu skal iværksætte den påkrævede kulturrevolution. Det kan kun gå galt.

Med Pippi på lederjob

Ledelsesinspiration kan komme fra mange retninger – også fra en lille pige med store kræfter, der ikke er bange for at vende tingene på hovedet.

VL Døgnets slidte bowlerhatte

Hvis du som leder har ambitioner om at være andet end en beskytter af status quo, skal du kunne mestre flere forskellige ’syn’ på forretning, ansatte, kunder, omverden og ikke mindst dig selv på samme tid. Den karakteristik af fremtidens leder står i stærk kontrast til det forudsigelige hovedbudskab på årets topmøde for cremen af danske topledere.

Hey, se mig – jeg er awesome

Videoansøgninger bringer sociale mediers selviscenesættelse ind i rekrutteringsarenaen. Spørgsmålet er, om vi kommer tættere på kandidaten, eller om vi lader os dupere af en redigeret virkelighed, hvor distanceblændere får let spil.

Svenskerne gør op med offentlig detailstyring

Svenskerne gør op med offentlig detailstyring

Ligesom herhjemme vil svenskerne gøre op med års detailstyring af den offentlige sektor. I Sverige arbejder en kommission med udvikling af nye ledelsesformer. Ifølge forskningsleder Louise Bringselius bør den offentlige styring handle mere om motivation og arbejdsmiljø end om økonomiske incitamenter.