Letland er i disse uger hjemsted for en spektakulær finanskrise med tråde til USA, Frankfurt, København, Moskva og Nordkorea. Russiske investorer og landets store russiske mindretal beskyldes for at destabilisere landet.

Internationale analyser peger på Danmark som det bedste bud på fremtidens samfundsmodel. Det er en stor sejr for en ellers udskældt velfærdsmodel, der ifølge internationale eksperter gør os til verdens bedste land at leve i. Men positionen er under pres. Der er brug for en ny selvforståelse.

En epoke er slut, når det gælder den digitale økonomi. Til maj træder EU’s persondataforordning i kraft med mulige millionbøder til virksomheder, der ikke har styr på kundernes data. Dataforordningen er første skridt i en proces, hvor globale digitale virksomheder underlægges strammere politisk regulering.

Med indførelsen af EU's persondataforordning tager vi for første gang hul på en fornuftig persondatabeskyttelse og en fælles europæisk regulering af vores digitale liv.

Europa er under historisk forandring, mener den bulgarske intellektuelle Ivan Krastev, der har skrevet bogen ’Efter Europa’. Kodeordene er grænser og respekt for det nationale og det lokale, på samme måde som 1968’erne svor troskab til den grænseløse verden og minoriteters rettigheder.

For en ny generation af kinesiske iværksættere er det ikke længere drømmen om Silicon Valley, der trækker. De ser USA som den tunge gigant og Kina som den agile startup – og måske er der noget om snakken.

Ny fiskerireform skal gøre Færøernes fiskeressourcer til fundamentet under et økonomisk bæredygtigt og selvstændigt Færøerne, mener Høgni Hoydal, fiskeriminister og Færøernes førende selvstændighedsforkæmper. Reformen tvinger udenlandske investorer ud af færøsk fiskeri.

Færøerne vil have mere magt over sin udenrigspolitik, hvilket har skabt en diplomatisk krise mellem København og Torshavn. Færøernes udenrigsminister blev i december væk fra et møde med Kronprinsen og udenrigsminister Anders Samuelsen.

Magni Arge er medlem af Folketinget for det færøske parti Republikanerne, der går ind for færøsk selvstændighed. Her forklarer han, hvorfor han i sidste uge var vært for den catalanske separatistleder Carles Puigdemonts besøg i Folketinget.

USA’s økonomi har det godt under Donald Trump, der i denne uge vil prale af sine resultater ved den økonomiske elitekonference i Davos. Trumps historiske skattereform vil sætte endnu mere blus på kedlerne. Kritikere advarer mod overophedning og uholdbar gældsætning på den lange bane.

Strømforbruget fra internettet vil eksplodere frem mod 2025. I Asien vil væksten i grøn energi langtfra kunne følge med væksten i dataforbruget, vurderer førende ekspert. Han kalder bygning og drift af datacentre for ’verdens centrale industri i fremtiden’. Norden er global frontløber.

Mens omkring 150.000 danskere i udlandet ikke kan stemme, har 1,7 millioner franskmænd verden over stemmeret til Nationalforsamlingen i Paris. De og deres netværk har stor værdi for Frankrig, siger Alexandre Holroyd, der er valgt af franskmænd bosiddende i Danmark og ni andre nordeuropæiske lande.

Rusland har sat turbo på sin propaganda og misinformation gennem Google, Facebook og Twitter. Og det har givet Putin-regimet opbakning i Vesten. Samfundet er blevet kognitivt sårbart. Nu opruster vestlige demokratier massivt for at stoppe Ruslands angreb på Vestens liberale værdier.

EU og OECD bombarderer virksomheder og interesseorganisationer med spørgeskemaer om, hvordan skattesystemer fungerer i dag, og om hvordan de skal se ud i fremtiden. Dansk Industri ’ser et potentiale’ i fælles selskabsskatteregler i EU for de største virksomheder.

Tysklands europapolitik og landets vilje til at gøre eurozonen mere solidarisk udgør epicenteret i europæisk politik anno 2017. Mens det liberale parti FDP ikke ville være med til at virkeliggøre Angela Merkel og Emmanuel Macrons plan, vil socialdemokraterne i SPD gerne.

Slovakiet, Rumænien, Bulgarien, Cypern og Kroatien er de eneste EU-lande, der ikke huser et EU-agentur. Holland, Belgien og Luxemburg er klare topscorere. Agenturerne har kun lidt rod i butikken, lyder det fra EU’s Revisionsret.

Både EU-Kommissionen og Frankrigs præsident vil rose den danske arbejdsmarkedsmodel ved ugens sociale EU-topmøde i Göteborg. Men den danske fagbevægelse er på paradoksal vis stærkt forbeholden over for de europæiske topfolks ambitioner om at styrke EU’s sociale dimension efter dansk forbillede.

Hverken CDU eller SPD ønsker større forandringer af landets økonomiske struktur. Sager som dieselgate og spørgsmålet om manglende offentlige investeringer har dog givet en smule liv til en ellers søvndyssende valgkamp, hvor økonomiske emner stadig vægtes højt af vælgerne.

Processen omkring Storbritanniens farvel er som ventet kompleks og svært gennemskuelig. Men bundlinjen er, at Brexit er ved at udvikle sig til en katastrofe, der svækker landets økonomi og undergraver det politiske lederskab hos både de konservative og Labour-oppositionen. Taberne er den britiske befolkning.

Indiens premierminister Narendra Modi har netop gennemført en stribe reformer, der skal transformere landet til en digital tiger. Blandt initiativerne er biometriske id-kort til landets 1,3 mia. borgere, et nationalt mobile pay, den største skattereform siden 1947 og afskaffelse af pengesedler.

Den vigtigste viden om vores fælles fremtid forsvinder i en ’Bermuda-trekant’, der bl.a. kan betyde, at vi hverken når at opfylde de 17 verdensmål eller bekæmpe klimaforandringerne.

Jens Weidmann, chef for den tyske Forbundsbank og Merkel-mand til fingerspidserne, køres nu i stilling som chef for Den Europæiske Centralbank, ECB, selv om der er mere end to år til, at posten bliver ledig. Udpegningen skal ses i lyset af det store tysk-franske kompromis om EU’s fremtid, som ventes til efteråret.

Tyskland og Frankrig ventes inden udgangen af året at foreslå et nyt historisk integrationsspring i EU. Kompromiset ligger i, at Tyskland indvilger i at styrke eurozonen, som Frankrig ønsker, mens Frankrig på sin side giver EU den militære troværdighed, som Tyskland ikke kan levere, mener eksperter.

Georg Nolte, førende tysk jurist, ser intet ønske i Tyskland om at reformere Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i den retning, den danske regering ønsker. Men han mener, at det er på sin plads at fortælle domstolen, at den skal udvise større forståelse for nationale forskelle.

Den danske regering vil gennemføre et kritisk opgør med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols tolkning af Menneskerettighedskonventionen. Hvis det skal lykkes, skal reformen pakkes ind i en pro-europæisk retorik, mener juraprofessor Mikael Rask Madsen.