kommuner


Kampen mod bureaukratiet er gået i stå

Kampen mod bureaukratiet er gået i stå

Flere års fald i de administrative udgifter er stoppet, og der bliver ikke længere flyttet ressourcer fra kolde til varme hænder. Samtidig klager offentligt ansatte over unødigt bureaukrati. Paradoksalt nok ved ingen, om styringen af den offentlige sektor er den bedst mulige. Britisk forskning siger nej.

Frikommuner: Giv os lov til at udveksle data

Frikommuner: Giv os lov til at udveksle data

21 kommuner vil udveksle data på tværs af forvaltninger i højere grad, end det er lovligt i dag. Det viser ansøgningerne til et nyt frikommuneforsøg. Men social- og indenrigsministeren er skeptisk og peger på hensynet til borgerens retssikkerhed som det altafgørende hensyn.

Kommuner vil spare millioner på bedre hjælp til de svageste

Kommuner vil spare millioner på bedre hjælp til de svageste

1 pct. af borgerne har så tunge og komplekse sociale problemer, at de tegner sig for 30 pct. af de kommunale velfærdsudgifter. Nu er flere kommuner i gang med at effektivisere indsatsen over for de tungeste sociale borgere. Ekspert forudser milliardpotentiale.

Stor forskel på kommunernes integration

Stor forskel på kommunernes integration

Ni måneder. Det er forskellen på, hvor hurtigt indvandrere kommer i arbejde i de enkelte kommuner. Borgmestre bruger kun i beskedent omfang de mest effektive metoder til at få folk i job. Mange bliver slet ikke aktiveret. ”Stærkt bekymrende,” siger integrationsministeren.

På sporet af den aktive borger

På sporet af den aktive borger

Mange kommuner er optagede af nærdemokrati og borgerinddragelse. Mandag Morgen samlede en busfuld kommunalpolitikere, embedsmænd og foreningsfolk og drog på en todages inspirationstur rundt i det kommunale Danmark.

Flere vil være omdrejningspunkt for lokale fællesskaber

Flere vil være omdrejningspunkt for lokale fællesskaber

Flere og flere kommuner udvider rammerne for det lokale demokrati og eksperimenterer med nye metoder til at inddrage borgerne i politikudviklingen der, hvor de bor. Det er de ikke ene om. Virksomheder og frivillige foreninger giver sig for tiden i kast med at udvikle og understøtte lokale fællesskaber og spiller sig ind på en banehalvdel, der før i tiden var forbeholdt politikerne. Flemming Jørgensen fra Coop kalder det en oplagt udvidelse af supermarkedskoncernens forretningsaktiviteter. For Ungdommens Røde Kors handler det om at gøre det, man er bedst til, siger direktør Anders Folmer Buhelt.

Aarhus-borgmester: Sammen skal vi gentænke velfærden

Aarhus-borgmester: Sammen skal vi gentænke velfærden

Aarhus Kommune er i fuld gang med et opgør med den klassiske måde at tænke velfærd på. Med et solidt flertal, der rækker fra Dansk Folkeparti til Enhedslisten, udfordrer Aarhus med borgmester Jacob Bundsgaard (S) i spidsen opfattelsen af velfærd som en standardydelse, hvor en sagsbehandler med et fast blik i serviceloven tilbyder borgerne en standardvare, som kommunen kan levere til alle. ”Det fungerer ikke ret godt, hvis vi følger en skabelon for, hvordan man løser borgernes problemer. Vi skal ikke levere en eller anden bestemt mængde velfærd fra kommunen til borgerne, men derimod skabe velfærden i et samspil mellem borgeren, kommunens medarbejdere, virksomheder, civilsamfund og andre kræfter,” siger Jacob Bundsgaard.

København og Aarhus går forrest om ekstra milliard til ældre

København og Aarhus går forrest om ekstra milliard til ældre

Flere varme hænder til ældre. Det er det suverænt vigtigste punkt på borgmestrenes ønskeseddel, når de skal dele regeringens ene milliard kroner til en mere værdig ældrepleje. De vil ansætte flere på landets plejehjem i specielt morgen- og aftentimerne og sikre bedre pleje af demente. Kommunerne vil også ansætte flere i hjemmeplejen og give ældre større valgfrihed. Mandag Morgen har taget temperaturen i de 12 kommuner, som står til at få flest penge fra ”værdighedsmilliarden”, der fordeles efter antallet af ældre i landets kommuner. Kortlægningen viser, at stort set ingen kommuner har grebet opgaven ens an. Landets to største kommuner – København og Aarhus – er meget tæt på at være i mål med både at få vedtaget en ny værdighedspolitik og fordele deres andel af værdighedspuljen. Deres arbejde kan derfor komme til at danne skole for andre kommuner. Flere borgmestre frygter dog, at den ekstra milliard bliver spist op af regeringens besparelser de kommende år. Det trækker op til et nyt opgør mellem regeringen og borgmestrene om budgetstyringen.

Vi skal tage internettet alvorligt

Helsingborg Stad er et eksempel til efterfølgelse for danske byer og kommuner. Her har man indset, at forudsætningen for at udvikle Helsingborg til en endnu bedre by at bo og drive virksomhed i går via digitaliseringens mange muligheder.

Nyvalgte byråd på hårdt arbejde

Tre store udfordringer vil komme til at præge arbejdet i byrådene de næste fire år. Foruden de altid trængte budgetter vil også skolereformen og borgerinddragelse være på dagsordenen.

Nyt krav til den offentlige leder: bevidst kontroltab

Nyt krav til den offentlige leder: bevidst kontroltab

Når de offentlige velfærdsopgaver i stigende grad løses i samarbejde med borgere, frivillige og private virksomheder, skifter den offentlige leders rolle. Uden stor åbenhed og tillid kan lederen ikke udfylde sine nye sko som facilitator og katalysator for eksternt samarbejde, påpeger ledelseseksperter. Afgivelse af kontrol er en af de nye ledelsesdiscipliner, lederen skal lære sig, når velfærdsopgaverne skal løftes på nye måder.

Politik er et tillidshverv båret af ydmyghed

Vælgernes tillid til de folkevalgte er kernen i al politik. Det gælder ikke mindst i kommunerne, hvor borgerne straffer politikerne, hvis de bruger for meget energi på rene politiske magtkampe.

Pressede kommuner lærer af hinanden

På bare tre år har den såkaldte Fredericia-model på ældreområdet spredt sig til hele landet. Udbredelsen er et godt eksempel på, at kommunerne er villige til at lære af hinandens gode ideer, når der er en klar besparelse i sigte. Med en presset økonomi har ingen kommuner nemlig råd til at lade være med at skele til de bedste, siger KL. Men de gode løsninger kræver lokal tilpasning, hvis medarbejderne ikke skal stå af, lyder vurderingen fra en ekspert. Og så nytter det ikke noget, hvis alle bare venter på hinandens gode ideer.

København vil kopiere Midtjyllands EU-succes

Succesfuld lobbyisme i Bruxelles henter millioner af støttekroner til danske kommuner og regioner. Den regionale danske lobbyindsats er blevet professionaliseret i det seneste årti – i takt med at EU-lovgivningen i stigende grad påvirker kommunalpolitikken. En fokuseret tilgang til interessevaretagelse i Bruxelles giver bedre adgang til EU-støttekroner fra de enorme forsknings- og udviklingsfonde. Det kan sætte skub i lokale danske væksttiltag og forskningsinitiativer.

Midtjyder får mest ud af velfærdsteknologi

Midtjyder får mest ud af velfærdsteknologi

Der er meget store forskelle på, hvor gode kommuner er til at hente gevinster hjem på brugen af velfærdsteknologi. Det afhænger bl.a. af, hvor stærkt fokus man har på brugerne. Det viser en ny undersøgelse fra Rambøll, der også peger på, at de bedste kommuner er bedre til at skabe projekter, der kan overføres til andre områder. Det er også afgørende at være i stand til at dokumentere resultaterne af sine velfærdsprojekter.

Lotteri om beskæftigelsesmillioner

Det såkaldte beskæftigelsestilskud skulle belønne kommuner, der gør en aktiv indsats for at skaffe ledige i job. Men ordningen belønner afvandring fra arbejdsmarkedet og giver incitamenter til kassetænkning. Kommuner risikerer at tabe op til 100 millioner kr. på grund af forhold, de ikke har indflydelse på. Lukningen af Lindøværftet har udløst en ekstrastraf til Kerteminde Kommune på et tocifret millionbeløb. Indenrigsminister Margrethe Vestager er tilfreds med systemet, men Venstre er klar til ændringer. 

For mange Dovne Robert’er i kommunalpolitik

Mens debatten om Djøf-elitens stadig større indflydelse i lokalpolitik buldrer, møder byrådsmedlemmer uforberedte op, når de skal træffe store beslutninger. Mange har ikke engang læst de papirer, som de udskældte djøf’ere har udarbejdet.

Staten skal styre tilbud til svært handicappede

Seks år efter kommunalreformen trådte i kraft, er hjælpen til mange handicappede og folk med sjældne diagnoser fortsat ikke god nok. Det fremgår af regeringens serviceeftersyn af kommunalreformen. Kommunerne har ikke kunnet løfte opgaven, og derfor skal Socialstyrelsen fremover koordinere udbuddet af højt specialiserede tilbud til personer med komplekse og sjældne diagnoser. Regionerne får formentlig ansvaret for at drive nogle af de mest specialiserede institutioner.

Dødsdømte regioner får ny magt og indflydelse

Dødsdømte regioner får ny magt og indflydelse

De tidligere nærmest dødsdømte regioner vil fremover få mere magt og indflydelse på bl.a. sundheds- og socialområdet. Det bliver ifølge Mandag Morgens strategiske analyse resultatet af evalueringen af kommunalreformen, hvor høringsfristen udløbe i dag. De får mere magt på genoptræningsområdet. De vil formentlig få ansvaret for at drive flere specialiserede institutioner til handicappede. Og de behøver ikke længere at spørge ministre om lov til at lave nye politiske udvalg og give udvalgspolitikerne et økonomisk vederlag. Derudover ser regionerne ud til at have regeringens opbakning i den aktuelle strid med de praktiserende læger, der kan udvikle sig til en konflikt af samme dimensioner som lockouten af lærerne og med patienterne som uskyldige gidsler.

Regeringens digitale plan fastholder A- og B-hold

Trods regeringens ønske om at sikre alle adgang til hurtigt og stabilt bredbånd i 2020, vil mellem 20 og 30 pct. af befolkningen kun have adgang til hurtigt bredbånd over mobilen, hvor kapaciteten er begrænset og adgangen ustabil. Også i 2020 vil danskerne altså opleve store forskelle på deres adgang til hurtigt bredbånd, og den nuværende situation med et A- og et B-hold vil stadig være en realitet.

Forældet infrastruktur hæmmer digital vækst

Forældet infrastruktur hæmmer digital vækst

Regeringen bruger millioner til fibernet på Bornholm, men svigter resten af Danmark. Kommuner råber på fibernet, mens nye supersygehuse klager over huller i bredbåndsdækningen. Globalt bruger byer fibernet til at skabe ny vækst og arbejdspladser, men Christiansborg tøver, holder udviklingen tilbage og fastholder nu et 14 år gammelt teleforlig.

Den nye leder er facilitator for velfærden

Benhård økonomisk styring bag radikal ny-udvikling i kommuner og på institutioner. Embedsmænd søger nye modeller for velfærd, opfordrer politikere til at træde i karakter med mål og borgere og virksomheder til at bidrage i med udvikling af løsninger. Sammen udvikler de en ny model for VelfærdsDanmark. Mandag Morgen sætter fokus på den offentlige leders nye rolle.

Kommunerne indfører velfærdsteknologi i blinde

Svag ledelse og manglende samarbejde betyder, at kommunerne arbejder tilfældigt og ukoordineret med indførelsen af ny velfærdsteknologi. Det er ellers regeringens erklærede mål, at robotter og digitalisering skal hente store effektiviseringsgevinster på den offentlige velfærd og sikre Danmark et veritabelt eksporteventyr, når en underskov af innovative danske virksomheder tager deres velfærdsteknologiske løsninger ud på det globale marked. I stedet er de danske virksomheder nu truet af udenlandsk konkurrence.