Artikel


Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Regeringen er klar til genstart af samfundsøkonomien. Men hvordan sætter man gang i økonomien i et samfund, hvor borgerne skal holde afstand og frygter smitte? Og hvordan spiller det sammen med ambitionerne om store CO2-reduktioner? 

Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Regeringen vil øremærke 30 milliarder til energirenoveringer af almennyttige boliger frem til 2026. Det kan sende tusinder i beskæftigelse allerede i år – og både reducere boligernes udgifter til varme og deres udledning af CO2. ”Det eneste fornuftige,” lyder vurderingen fra en professor med ekspertise i byggeri og miljø, siger professor Michael Havbro Faber fra Institut for By, Byggeri og Miljø ved Aalborg Universitet. 

Merkel klar til at fordoble EU's budget

Merkel klar til at fordoble EU's budget

Angela Merkel er genindtrådt i rollen som EU’s centrale politiker på grund af coronakrisen, og fordi hendes hjemlige politiske generationsskifte er gået i vasken. Nu er Tysklands kansler angiveligt klar til at fordoble EU’s budget for at sikre solidariteten mellem nord og syd i EU.

Fælles gods eller evig kamp

Fælles gods eller evig kamp

Når samfundet atter er åbnet op, vil vi blive konfronteret med spørgsmålet, om vi i Danmark også kan stå sammen, når det gælder andre vigtige udfordringer. Eller om vi hurtigt vil falde tilbage i nådesløs kamp for særinteresser.

Er atomkraft miljøvenligt?

Er atomkraft miljøvenligt?

For mange er atomkraft et symbol på, at mennesker fjerner sig for langt fra naturen og udvikler teknologier, der ender med at have forfærdelige følger for os selv. Men en ny generation af reaktorer udfordrer vores refleksagtige frygt. Et dansk selskab er med i kapløbet om at udvikle fremtidens klimavenlige, mindre risikable atomkraft.

ICDK: Kan epidemien endelig gøre Indien til en videnskabelig stormagt?

ICDK: Kan epidemien endelig gøre Indien til en videnskabelig stormagt?

KOMMENTAR: Indien har millioner af dygtige ingeniører og forskere, og de klarer sig vældig godt i store selskaber, på hospitaler og i udviklingslaboratorier ude i verden. I princippet burde Indien være en videnskabelig stormagt – men landets egne teknologiske projekter har hidtil ikke kunnet slå igennem internationalt.

Flere kvinder i bestyrelserne – uden tvang

Flere kvinder i bestyrelserne – uden tvang

Ny bog afliver myter om kvinder i bestyrelser og argumenterer for mere ligestilling i topledelser og bestyrelser som et klogt strategisk redskab – frem for noget, der kræver kvoter.

Filantroperne har taget over, hvor staterne har sluppet

Filantroperne har taget over, hvor staterne har sluppet

Coronakrisen har tydeliggjort it-milliardæren Bill Gates indflydelse på den globale sundhed. Gates har investeret enorme summer til gavn for verdenssundheden med større pengebidrag til WHO end de fleste lande. De offentligt-private partnerskaber, han har været med til at skabe, spiller en central rolle i kampen mod pandemiske sygdomme. Men hvilke konsekvenser har det, når stater deponerer sin indsats i filantropernes hænder?

Dansk Industri: Påstande om klimapartnerskab holder ikke vand

Dansk Industri: Påstande om klimapartnerskab holder ikke vand

KOMMENTAR: Klimapartnerskabet for energi og forsyning har leveret bundsolide anbefalinger på baggrund af en bred inddragelse. Den anerkender betydningen af grøn, men kobler sektorer. Påstandene om en lukket fest med tunnelsyn holder derfor ikke vand, mener Dansk Industri.

Glem lean – nu skal vi skabe resiliens

Glem lean – nu skal vi skabe resiliens

Begrebet resiliens har fået ny aktualitet, efter at covid-19-virussen har vist, hvor ekstremt sårbare den globaliserede, effektiviserede og optimerede verden gør os. Forskningen i resiliens giver os nogle fingerpeg om, hvordan vi fremover kan være mere modstandsdygtige.

Resiliente byer hænger sammen på kryds og tværs

Resiliente byer hænger sammen på kryds og tværs

Det er umuligt at vide, hvilken slags krise, der rammer næste gang, og derfor arbejder nogle byer med at opbygge en generel modstandsdygtighed – det, der kaldes resiliens. Den første danske by, der grundlægges på resiliente principper, hedder Rosborg. Den ligger i udkanten af Vejle, men dens 5000 indbyggere skal indgå i et globalt eksperiment med at skabe mere bæredygtige byer.

Hvor resilient er det hyperfleksible arbejdsmarked?

Hvor resilient er det hyperfleksible arbejdsmarked?

Coronakrisens konsekvenser har tydeliggjort hullerne i den danske model: Freelancerne, platformsarbejderne og løstansatte var de første, der blev fyret, og de vanskeligste at samle op. Måske kan krisen lære os noget om, hvordan man skruer et arbejdsmarked sammen, der er mere bæredygtigt – også for de atypisk ansatte.   

Krisen skaber grobund for innovation og redesign

Krisen skaber grobund for innovation og redesign

KOMMENTAR: Virksomheder kan vælge to meget forskellige strategier for at komme igennem coronakrisen: De kan spare og skære, eller de kan vækste og innovere. Den sidste strategi kræver et grundlæggende brud med de traditionelle tankegange.

Computersystemer kan også få virus

Computersystemer kan også få virus

Ligesom covid-19 kan en computervirus anrette enorm skade på det udstyr, den inficerer – men nok så meget skade gør de afledte effekter, når data pludselig forsvinder, og computere går i sort. Ligesom i sundhedssektoren har man i it-branchen opbygget faste forholdsregler, der som en slags hygiejne skal sikre mod ondsindede infektioner.

Der bliver brug for sociale investeringer efter krisen

Der bliver brug for sociale investeringer efter krisen

Knaphed på penge til velfærd efter coronakrisen kan øge incitamentet til at skabe mere effekt for de samme velfærdskroner. Aarhus Kommune etablerer fond for sociale effektinvesteringer, mens Den Sociale Kapitalfond arbejder med opbygningen af en kommerciel social effektinvesteringsfond på 100 millioner kroner. ”Behovet for den type løsninger bliver større,” siger Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard. 

Danske erfaringer: Sociale investeringer er fulde af benspænd

Danske erfaringer: Sociale investeringer er fulde af benspænd

En social investering giver en god forrentning, hvis det lykkes at løfte udsatte borgere. Men investorerne må være omhyggelige med at vælge projekter med en god chance for succes. Og så må de affinde sig med, at kriser i coronaklassen slår resultaterne ud af kurs.  

Ti år med sociale effektinvesteringer: Velfærd for effektens skyld

Ti år med sociale effektinvesteringer: Velfærd for effektens skyld

Ti år med sociale effektinvesteringer har sat gang i indsatser, der oftest er rettet mod sociale problemer, som offentlige myndigheder ikke selv har kunnet løse. Det er der penge i, men investeringerne kommer sjældent fra kommercielle aktører. En amerikansk og en britisk forsker forklarer fænomenet. 

Finland er hjemland for Europas største sociale effektinvestering

Finland er hjemland for Europas største sociale effektinvestering

Finland er et af de lande, som er gået mest ambitiøst til værks i forsøget på at investere i sociale forbedringer. ”Skatteydernes penge skal kun bruges på indsatser, der fører til, at man opnår det resultat, man politisk set ønsker,” siger Mika Pyykkö, direktør for Finlands Center for Effektinvesteringer.  

Kvinder er fortsat en underskudsforretning for statskassen

Kvinder er fortsat en underskudsforretning for statskassen

Selv om kvinder for længst har givet mænd baghjul på uddannelsesfronten, er der fortsat stor forskel på, hvor meget kvinder og mænd økonomisk bidrager til velfærdsstaten. En nyfødt pige vil gennem livet modtage 1,2 millioner kroner mere fra det offentlige, end hun bidrager til i skat. En nyfødt dreng vil omvendt bidrage med 0,9 millioner kroner, viser nye beregninger. Spild af kvinders talent, mener eksperter. De efterlyser mere barselsorlov til mænd og et mindre kønsopdelt arbejdsmarked.

Indien bruger apps, digitale kontanter og opvaskemaskiner under krisen

Indien bruger apps, digitale kontanter og opvaskemaskiner under krisen

ANALYSE: Hvem skulle have troet, at coronakrisen fører til større efterspørgsel på opvaskemaskiner i Mumbai? Teknologi er afgørende i den måde, Indien håndterer coronaepidemien, som i øjeblikket breder sig i verdens folkerigeste land. Men både den form for teknologi og anvendelsen af den er i mange henseender vidt forskellig fra det, vi kender i Danmark.

ICDK: Kan Googles brug af AI revolutionere fremtidens sundhedsvæsen?

ICDK: Kan Googles brug af AI revolutionere fremtidens sundhedsvæsen?

Sundhed er et enormt marked, og mange af de kommende års nye værktøj til at understøtte bedre sundhed er baseret på at registrere og analysere enorme mængder data og opbygge kunstigt intelligente værktøjer til at støtte patienter og behandlere. Så også inden for sundhed får techgiganterne en stadig større betydning.