Universiteter kan tjene millioner af dollar på at tilbyde online-kurser målrettet folks karriereforløb. Jagten på en bæredygtig forretningsmodel er nu indstillet på markedet for efteruddannelse. KU holder den ideologiske fane højt og prioriterer indhold frem for indtægt.
Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind har lavet et udvalg, som skal drøfte fremtidens universitetsuddannelser, men det er hele det danske uddannelsessystem, som trænger til en skarpere og højere ambition.
Det danske uddannelsessystem er for langsomt til at innovere sig selv, mener Per Holten-Andersen, rektor på CBS. Han efterlyser en national fremtidskommission og bedre rammer til at eksperimentere med ny læringsteknologi og nye uddannelseskoncepter.
De danske universiteter bliver trukket i mange retninger på én gang, og nu truer globale trends med også at trække tæppet væk under universiteternes fremtidsudsigter. Centralt står spørgsmålet, om der skal skrues ned for antallet af studerende for at øge kvaliteten.
Onlineundervisning batter ikke, hvis den er generel og statisk. Gennembruddet for e-læring kommer først med teknologier, der kan personalisere undervisningen til den enkelte studerendes niveau og behov, siger e-læringseksperter.
Undervisningsministeriet har undersøgt, hvilke årsager, der ligger til grund for forældres valg af enten privat- eller folkeskole. Analysen byder ikke på de helt store overraskelser.
Hvad skal der til for at EU står godt rustet inden for forskning og innovation? Det spørgsmål har EU-kommissionen bedt et hold eksperter komme med bud på. Ét af de 11 bud fra eksperterne handler om langt flere penge på forskningsbudgettet.
Der er ingen sammenhæng mellem undervisningsudbyttet på studiet og nyuddannedes beskæftigelsesfrekvens på de videregående uddannelser. Det er konklusionen i en ny analyse fra uddannelses- og forskningsministerens store kvalitetstjek af de videregående uddannelser, der også viser, at især erhvervsakademierne halter efter på begge parametre.
Ny undersøgelse om forældres grunde til at vælge en privatskole til deres børn viser, at skolerne tilvælges pga. deres gode ry, faglighed og værdier. Samtidig er forældre til børn på privatskoler mere tilfredse med skolen end forældre til børn på folkeskolerne.
Med 13 anbefalinger til en reform af voksen- og efteruddannelserne har en ekspertgruppe hævet ambitionerne for de kommende måneders trepartsforhandlinger om danskernes kompetencer.
Det er en myte, når friskoler bliver skoset for kun at være for de privilegeredes børn. Der er meget små afvigelser fra folkeskoleelevers sociale baggrund, viser en ny undersøgelse af friskoleelevernes socioøkonomiske baggrund. Privatskolerne skiller sig stadig ud, men også de tager et socialt ansvar.
Under en debat på Folkemødet stillede unge fra erhvervsuddannelserne spørgsmål til deres uddannelse. Flere ville have svar på, hvorfor de er tvunget til at spilde adskillelige måneder, fordi de skal eksponeres for forskellige fagretning, når de allerede ved, hvad de vil uddanne sig til.
Talrige udfordringer står i kø for at blive løst ved de nye trepartsforhandlinger. Små, snævre egeninteresser må ikke spænde ben for projektet. Større åbenhed om kompetencefonde efterlyses.
En ny, ministeriel rapport om en fælles lederuddannelse for skoleledere er ubrugelig, hvis det handler om at udvikle en virkelig seriøs, interessant og fremtidsrettet uddannelse.
Regeringens ekspertgruppe er klar med sine anbefalinger til fremtidens voksen- og efteruddannelse. Målet er, at flere danskere skal tage en efteruddannelse, og systemet skal være mere enkelt. Det fastslår formanden for ekspertgruppen. Men ubrugte milliarder, bøvlede regler og kurser, der ikke matcher virksomhedernes behov, er en giftig cocktail.
Regeringen vil med ny bevillingsreform have universiteter og erhvervsakademier til at fokusere mere på kvalitet og beskæftigelse, og det betyder økonomiske klask til bl.a. Aalborg Universitet. Det mener rektoren er ”unfair”, fordi universitetet taber på parametre, der ikke har noget med kvalitet at gøre.
En ny omfattende analyse fra Rockwool Fonden og Danmarks Statistik ændrer den almene opfattelse af bla. syreres uddannelsesniveau. I alt har forskerne indsamlet data for 111.000 indvandreres uddannelsesmæssige baggrund.
Blot halvdelen af danskerne gjorde sidste år brug af efteruddannelse, selvom digitaliseringen øger behovet for, at danskerne udvikler deres kompetencer. ”Efteruddannelse skal være mere attraktivt for den enkelte,” siger Stina Vrang Elias, der er formand for regeringens ekspertgruppe på området.
Vi ved, at digitalisering og automatisering griber og vil gribe yderligere om sig i alle brancher. I undervisningssektoren ved vi heldigvis også, at elever og studerende i fremtiden stadigvæk vil få brug for undervisernes almendidaktiske grundfaglighed.
Antallet af danskere, som tager en master-, diplom- eller akademiuddannelse stagnerer, viser nye tal fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).
Computere og digital teknologi vil forandre den måde, vi underviser børn og voksne på. Men lærerne bliver aldrig overflødige af den grund, siger forretningsmand bag dansk e-læringssucces. Tværtimod bliver lærernes rolle med at klæde ungdommen på til fremtidens digitale virkelighed kun vigtigere.
Undervisningsministeren vil have et paradigmeskifte for den måde, der undervises i digitale teknologier på i folkeskoler og på ungdomsuddannelser. Derfor har hun nedsat en ekspertgruppe, der skal udarbejde en ny strategi for digital læring. Danmark kan blive et foregangsland, mener en af eksperterne.
Janteloven hæmmer danske børn og unges uddannelsesmæssige udvikling, fordi det ikke er sejt at være dygtig. Det er en af de største pædagogiske udfordringer, når man driver skole her i landet, siger rektoren for privatskolen Herlufsholm. Selv henter han inspiration fra udlandet for at løfte elevernes perspektiv.
De otte danske universiteter er meget forskellige, og derfor skal de også have forskellige målsætninger, siger de danske universitetsrektorer. De glæder sig over udsigten til, at uddannelses- og forskningsminister Søren Pind vil individualisere styringen af universiteterne.
Lovforslaget om bedre rammer for ledelse af universiteterne ser ikke ud til at stjæle universiteternes frihed. Omvendt indeholder det et potentielt nybrud i form af nye individuelle rammekontrakter, som bliver set som en åbning til at gøre op med årtiers ødelæggende detailregulering.
