iværksætteri


Iværksætterens kamp mod Goliat

Når iværksættere tager kampen op med store, veletablerede konkurrenter, der hidtil har haft førerpositionen på markedet, skal de være klar til udmattelseskrig, skriver superiværksætteren Richard Branson i Mandag Morgens internationale klumme “Globalt udsyn”. Men med en genial idé, et godt team og en vis portion stædighed kommer man langt, og belønningen er sød.

Venturefondenes darlings: Modne iværksættere med unge virksomheder

Det er ikke soloryttere og unge genier, der  skaber fremtidens succesvirksomheder. Venturefondene foretrækker teams af erfarne iværksættere med stort branchekendskab og høj uddannelse. Til gengæld investerer de i mindre og yngre virksomheder end tidligere. Det viser en ny analyse, som Vækstfonden offentliggør i dag. Den tegner en interessant og overraskende profil af venture-kapitalens darlings.

Manglende erfaring er ingen hindring

Den succesfulde iværksætter lader sig ikke stoppe af, at han mangler erfaring inden for den branche, hans nye forretningside gælder. Superiværksætteren Richard Branson bruger det tværtimod som en styrke, som gør ham i stand til at se forbedringspotentiale, branchens garvede spillere ikke selv opdager. 

Danmarksmester i vækst

Sten Verland, partner i Sunstone Capital, er en sjælden dyreart i den danske erhvervsfauna. Der er ikke meget i dansk biotek, som han ikke har haft berøring med – som iværksætter, investor eller bestyrelsesmedlem. 25 selskaber har han været med til at skabe. Hemmeligheden bag hans succes er hans personlige drive og stærke globale netværk. Mandag Morgen går tæt på en af Danmarks dygtigste vækstmagere.

Svensk børssucces skal skabe flere danske job

Mens de danske vækstvirksomheder forbliver i svøb, forvandler den svenske del af vækstbørsen First North i stor stil små selskaber til succesfulde større virksomheder. De svenske selskaber på First North har skabt op til 40 pct. flere nye job om året. Nu skal det være slut med dansk stilstand. Den danske fondsbørs vil kopiere svenskernes succes og være det missing link, der kan forvandle underskoven af små og mellemstore selskaber til nye erhvervslokomotiver.

Global vækstguru: Danmark tænker for småt

Global vækstguru: Danmark tænker for småt

Nye opstartsvirksomheder er ikke det samme som ny vækst. Små virksomheder er ikke økonomiens rygrad. Og vækst er ikke noget politikerne kan skabe eller kontrollere. Det er nogle af budskaberne fra vækstguruen Daniel Isenberg, der skal lede et nyt vækstprojekt for Erhvervsstyrelsen. I et interview med Mandag Morgen går han til angreb på den danske småt-er-godt-tænkning: ”I forstår ikke, at små virksomheder netop er problemet, ikke løsningen,” siger han. 

Det innovative klassenetværk

Evnen til at arbejde i netværk og skabe sammen med andre er et af de mest dominerende fællestræk hos den innovative klasse. I Mandag Morgens kortlægning går karakteristikken igen hos 52 pct. af de nominerede, og internationale eksperter tegner samme profil af innovatørerne. Mødet mellem forskellige kompetencer og interesser er afgørende for at hjælpe dem med at tænke nyt, dræbe dårlige ideer og føre de gode ud i livet. Sådan er det også for innovationen mellem seks af de nominerede i Mandag Morgens kortlægning, som bl.a. går omkring et falsk EU-topmøde, en frustreret far og en middag i Miami.

Iværksætterkløften begynder i folkeskolen

Trods fremskridt de sidste fire år undervises hovedparten af de danske skoleelever stadig ikke i entreprenørskab. Og indsatsen svinger markant fra kommune til kommune, viser en ny kortlægning fra Fonden for entreprenørskab. For de elever, der i dag går i folkekolen, vil evnen til at tænke innovativt og selvstændigt blive afgørende for, hvor godt de kommer til at klare sig på fremtidens arbejdsmarked. Samtidig kan nye undervisningsformer, der sætter fokus på entreprenørielle kompetencer, forbedre inklusionen i folkeskolen og styrke det lokale erhvervsmiljø. Mandag Morgen har netop præsenteret en case-samling med 16 vidt forskellige eksempler på, hvordan indsatsen kan gribes an på den enkelte skole. 

De innovative brobyggere skaber fremtidens vækst

Svaret på ”Hvem skal Danmark leve af?” findes ikke i enkelte brancher, teknologier eller forskningsområder. Det findes i de personer, der forstår at være brobyggere imellem det hele og drive ideerne frem til vækst. ”Dyrk dem, støt dem og bliv en del af deres innovative netværk,” lyder fremtidens vinderopskrift ifølge Danmarks fremmeste erhvervsfolk og klyngeforskere. Mandag Morgen har mødt to af de innovative brobyggere: veteranen Jørgen Mads Clausen fra Danfoss og den kreative serieiværksætter Christer Windeløv-Lidzélius, der er rektor for Kaospiloterne.

Byggesæt går aldrig af mode

Mens den teknologiske udvikling accelererer, synes der stadig at være en grundlæggende forskel mellem dem, som bygger, og dem, der blot leger med. Mellem dem, som har byggesæt, og dem, som ikke har.

Iværksætter i tryghedens slagskygge

En håndfuld kolleger fra Nokia smed trygheden over bord og overvandt den lønmodtagermentalitet, som de var indpodet helt fra barnsben. De sprang ud som iværksættere, da mobilgiganten for to år siden lukkede sin danske afdeling, med noget så umuligt som et højteknologisk stykke hardware. Nu er Acorn Projects i luften med sit banebrydende gps-sportsur. Det begyndte med personlig overvindelse, men viste sig at være endnu sværere end ventet i et Danmark, der ikke er gearet til iværksætteri. Med opbakning fra Nokia og effektiv sparring med forretningsudviklere blev historien om sportsuret Leikr fortællingen om, at hjernekraften til at skabe iværksættersucces er til stede i Danmark. Men at den danske model alligevel gearer os så hårdt til en klassisk lønmodtagerkultur, at gode ideer kun realiseres imod alle odds.

Skal iværksættere være afhængige af støtte?

Markedet for forskellige støtteordninger til iværksættere er efterhånden så omfattende, at det i sig selv udgør en hel industri. Men er det i virkeligheden til gavn for iværksætterne selv?

Universiteterne tilbyder for lidt og forkert iværksætterundervisning

Hvis de studerende overhovedet undervises i iværksætteri på landets universiteter, lærer de kun at få ideen, men ikke hvordan den føres ud i livet. 94 pct. får slet ingen kurser, og det koster vækst og danske arbejdspladser, vurderer eksperter. Flere skal under studierne opleve, hvad det vil sige at være iværksætter – og vi skal dyrke eliten, lyder deres råd.

Færre iværksættere giver Danmark færre job

Danmark ligger i bunden af OECD-landenes top-ti over de bedste iværk­sætternationer. Iværksætternes prestige er steget, men antallet af nye virksomheder er i tilbagegang, og alt for få af dem vokser sig store. Adgang til finansiering er den største forhindring for dansk iværksættersucces. Men kurven kan knækkes, hvis vilkårene lempes i iværksætternes første fem leveår, mener førende international ekspert.

En regering uden selvstændig profil

Danske toppolitikere tænker kun i lønmodtagerbaner. Det kan skabe et akademisk proletariat, medmindre flere opmuntres til at starte for sig selv. En ordentlig iværksætterpolitik kræver et samlet initiativ fra en række af de tunge ministre.

Kooperativer: en gammel model for fremtiden

Fællesskab, medindflydelse, åbenhed, kvalitet og bæredygtighed. I vores søgen efter bæredygtige forretningsmodeller er der god inspiration at hente i de kooperative virksomheders værdigrundlag.

Vækst-iværksættere viser vejen ud af krisen

Et nyt lag af iværksættere, der tør bryde med konventionerne og angribe globale problemstillinger, er vejen ud af krisen. Sådan lyder budskabet fra den anerkendte økonom Philip Auerswald. De tre Væxtfaktor-finalister, der i aften dyster om en halv million kr., er alle repræsentanter for et helt nyt vækstlag af globalt tænkende innovatører, som udvikler svar på klodens store udfordringer.

Internationale uddannelser skaber globale iværksættere

Analyser viser, at de såkaldte ’born global’-virksomheder, der etableres direkte i det globale marked, skaber de bedste vækstresultater. Men hvis vi skal have flere iværksættere med globalt mindset, kræver det, at fremtidens uddannelser rækker ud over Danmarks grænser.

Kan flere journalister redde Danmark?

Næppe. Og den erkendelse bør præge den investering på 1.5 milliarder kroner, som regeringen vil bruge på at oprette 10.000 ekstra studiepladser. Krav om et styret uddannelsesudbud og iværksætteri bør følge med den store ekstrabevilling til universiteterne.