KOMMENTAR: Regeringens idé om at give særlige beføjelser til et ministerium for grøn omstilling sender et klart signal til alle dele af det danske samfund om en nødvendig forandring.

KOMMENTAR: Udfasningen af succesbrandet B&O Play er et træk, som styrker Struer-virksomheden, der fremover vil satse på målgruppen af kreative, højtjenende storbyboere.

Med den aktuelle sag mod Danske Bank er der igen kommet fokus på whistleblowerfunktionen, men der er brug for bedre beskyttelse af dem, der vælger at stå frem, skriver Henrik Ørholst.

Der er noget helt galt med ledelseskulturen i det danske politi og spionvæsen. Ikke nok med, at man dyrker en kultur af ekstrem lukkethed; man retsforfølger også enhver, der udfordrer den.

Erfaringerne viser, at det hverken er i FN eller på store konferencer, at verdens klimaproblemer løses. Lakmusprøven skal bestås inden for hjemmets fire vægge. Det stiller bl.a. Danmark over for særlige udfordringer. Glem alt om, at forbrug er en personlig sag, skriver Erik Rasmussen.

En ting er, hvad konkrete tal og statistikker viser om Danmark i dag. En anden er, hvordan befolkningen oplever situationen. Er vi så rige på velfærd, så lige og har så høj en samfundsmoral, som vi gerne vil have det til at se ud til?

Folketinget er på vej med en social investeringsfond, hvor private investeringer skal være med til at løfte og innovere de store velfærdsområder. Med de nye investeringsmodeller følger også store udfordringer. Vi har derfor brug for en langt mere kritisk og realistisk debat om de sociale investeringer, skriver Robin Vickery, projektchef i Copenhagen Dome.

En ny topchef i Danske Bank får en kæmpe opgave med at genetablere tilliden hos kunder, andre banker, politikere og ikke mindst bankens egne medarbejdere. Her er fire bud på kandidater.

BLOG: Under den kommende danske valgkamp hjælper TjekDet til med at rydde op i falske påstande og misinformationer på Facebooks danske platform. Teknologiske værktøjer fra Facebook og solid journalistisk håndkraft med research fra TjekDet er midlerne til forhåbentlig at nedbringe antallet af forsøg på at underminere den demokratiske proces i Danmark. 

Når vi skal styrke de kreative erhverv i Danmark, er det ikke kun for at gavne de kreative brancher selv. Vi skal aktivere vores kreative ressourcer i alle brancher for at skabe fremtidens markeder, skriver Christian Bason, direktør for Dansk Design Center.

Danske Bank-skandalen aktualiserer en dagsorden af vidtrækkende betydning for hele den finansielle sektor. Enten tilpasser den sig frivilligt nye etiske og moralske normer og tager et større samfundsansvar, eller også rammes den af strammere regler og yderligere tab af troværdighed.

FN’s verdensmål repræsenterer muligheden for en ny og bedre verden for mange flere. Danske politikere skylder danskerne at udtale sig eksplicit om Danmarks medansvar for verden, skriver Steen Hildebrandt.

Glem alt om DR. Den interessante fyringsrunde i denne uge foregik et helt andet sted. Den handler om fremtidens lægevidenskab, og om at alle store selskaber i dag er techselskaber.

Årtiers opbygning af administrative systemer, regler og procedurer har ikke formået at gøre op med dårligt arbejdsmiljø. ”Arbejdsmiljøindsatsen har slået fejl,” konstaterede beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen sidste år. Måske det er tid til en mere radikal tilgang, skriver Anders Dybdal og Torben Clausen, direktører i Operate.

DRs bestyrelse og ledelse har slugt hele den politiske slankepille og fremlagt en plan, der trods et dramatisk udgangspunkt indeholder et fornuftigt afsæt til fremtiden. Men vi har kun set første fase af spareplanen nu.

Ledelseskommissionens anbefalinger til, hvordan den offentlige sektor kan ledes bedre, er gode og relevante, men de rammer kun halvdelen af virkeligheden. Anbefalingerne berører f.eks. ikke, hvordan man leder en udviklingsdagsorden, hvor ny teknologi spiller en afgørende rolle.

LEGO befinder sig i en ny tid med fokus på at skabe en solid bund for fremtidig vækst. Omkostningerne skal trimmes, før legetøjsvirksomheden kan tage næste skridt i en verden, hvor Amazon sætter betingelserne.

Topcheferne vil blive mere usynlige i fremtiden. Der er et paradigmeskifte på vej inden for ledelse, hvor der vil komme mere fokus på de indre linjer, skriver Henrik Ørholst.

Det politiske magtspil har ændret Danmarks identitet og svækket vores position som internationalt foregangsland. Udspillet til finansloven og valgets forventede temaer er eksempler på, at Danmark er blevet populistisk og mainstream snarere end unikt, skriver Erik Rasmussen.

Uffe Elbæk vil lade klimahensyn styre dansk politik. Teaterinstruktøren Christian Lollike taler om grøn terror. I Frankrig overtager en grøn realist nu tøjlerne i Macrons grønne superministerium. Bæredygtig omstilling går via bredt demokratisk samarbejde, skriver europaredaktør Claus Kragh.

KOMMENTAR: Topfolkene i DF ønsker, at Danmark træder ud af EU, og kræver samtidig, at Danmark siger fra over for ’kommunist-Kina’. Det bliver aldrig regeringspolitik. Forklaringen må være, at partiet ikke mener det alvorligt, når man bedyrer, at man er klar til at påtage sig et regeringsansvar, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Der er brug for et paradigmeskifte i organisationers arbejde med forandringer. Det er især medarbejderne, der spænder ben, og netop derfor er der behov for, at ledelsen tager medarbejdernes bekymringer alvorligt.

Den franske præsident opfordrer Danmark til at hoppe på eksprestoget til en mere ambitiøs politisk vision for en europæisk digital udvikling. Det kan og skal være et modstykke til den uregulerede amerikanske og statskontrollerede kinesiske model, skriver Lisbeth Knudsen.

Knud Aarup har rejst en vigtig debat om den nuværende sociale indsats og et system, der bliver ved med at fejle. Men vi deler ikke hans uvilje mod at afprøve nye modeller for socialt arbejde, herunder også sociale investeringer, skriver Helle Øbo, adm. direktør i AskovFonden, og Claus Bjørn Billehøj, adm. direktør i Den Sociale Kapitalfond.

De traditionelle økonomiske modeller og institutioner har spillet fallit, hvad enten det handler om lande eller virksomheder. FN’s 17 bæredygtighedsmål repræsenterer fremtidens mål og bundlinjer, som virksomheder, byer og samfund i fremtiden vil orientere sig imod, skriver Steen Hildebrandt.