År nul i telebranchen

Den globale telesektor står foran et teknologisk skifte af historiske dimensioner. De store etablerede spillere risikerer at blive løbet over ende af den digitale revolution, der allerede har vendt op og ned på mediebranchen og musikindustrien. Deres forretningsmodeller er gearet til et marked, der snart er historie. De skal genopfinde deres rolle i en ny markedsvirkelighed, hvor man ikke længere tjener penge på telefoni og tekstbeskeder. Mandag Morgen tegner konturerne af fremtidens mobilmarked og giver fem bud på en ny forretningsmodel. Vi præsenterer også en af udfordrerne til den etablerede telebranche og tager et nærbillede af fremtidens mobiltelefon.

Anders Rostgaard Birkmann

I teleselskaber verden over har direktionerne sendt de gamle forretningsplaner til makulering.  Digitaliseringen har allerede vendt op og ned på mediebranchen, musikbranchen og tv-branchen. Nu er turen kommet til telebranchen. Og alt tyder på, at omstillingen kommer til at gøre lige så ondt som i de andre sektorer, hvor bits og bytes har skabt helt nye konkurrencebetingelser og sendt gamle aktører til tælling.

Denne artikel er en del af Intelligence sektionen til MM Navigation 04. Se også artiklerne Mobiltelefonen bliver din personlige guide og En verden uden roaming-afgifter eller download hele Intelligence sektionen som pdf.

Rejsen fra den gamle til den nye virkelighed bliver lang og smertefuld, og mange af de veletablerede spillere skal stort set starte fra nul.

Danskerne ændrer adfærd på mobilen" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/e56d3-arb_intelligence_fig00_forretningsmodelunderpres_ny_0.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/c04d9-arb_intelligence_fig00_forretningsmodelunderpres_ny_0.png | Forstør   Luk

Mens teleselskabernes omsætning falder, vokser behovet for investeringer i netværket, fordi datatrafikken eksploderer.

Kilde: Telestatistik andet halvår 2011, Erhvervsstyrelsen. [/graph]

De traditionelle indtjeningskilder – tale og tekstbeskeder – er ved at tørre ud. Se også figur 1. Fremtidens forretning ligger i datatrafikken, som mobilselskaberne ikke i dag tjener nævneværdige penge på. Datatrafik har tidligere været betragtet som en form for overskudsprodukt på operatørernes netværk, og forbrugerne er blevet vænnet til at få det leveret som en billig ekstraydelse, der er uafhængig af forbruget.

Men på få år har den eksplosive udbredelse af smart-phones, med Apples iPhone i spidsen, radikalt ændret den måde, forbrugerne bruger mobiltelefonen på. Og tjenester som Skype, der flytter taletelefonien over på det åbne internet, er i stigende omfang flyttet ind på selve mobiltelefonen.

TeliaSoneras topchef, Lars Nyberg, varslede tidligere på året, at svensk-finske telekoncern ville begrænse brugen af Skype på sit netværk, fordi tjenesten bruger datanetværket til at stjæle traditionel taletrafik.

“80 pct. af vores omsætning kommer fra samtaler, og det er vi nødt til at beskytte. Hvis vi siger, at samtaler er gratis, så er den her virksomhed ødelagt – sammen med alle andre operatører,” lød det fra Lars Nyberg.

Budskabet vakte stor vrede blandt forbrugere og politikere, og topchefen har siden modereret sine udtalelser. Men udfordringen er ikke forsvundet af den grund. Reelt står teleselskaberne på globalt plan i år nul.

“Om fire-fem år vil man kunne kigge tilbage på årene 2012-2013 og se, at det var der, transformationen skete,” lyder det fra Kennet Rådne, der er chef for Global Product Management i mobilenheden i TeliaSonera.

Anders Jensen, chief marketing officer i TDC og koncerndirektør for TDC Privat, siger det på denne måde: “Hele branchen har været igennem en ganske omfattende evolution i de seneste 5-6 år. Det økosystem og den værdi-kæde, vi har været vant til, har fået et nyt fundament,” siger Anders Jensen.

En teknologisk revolution

Den globale telesektors udfordringer drives af et teknologisk skifte af historiske dimensioner, som for alvor blev skubbet i gang med udbredelsen af smartphonen.

Basalt set betyder udviklingen, at telefonen bliver adgangspunktet for en lang række funktioner, hvor traditionel mobiltelefoni blot er én.

Sms-beskeder har hidtil udgjort omkring 20 pct. af mobilselskabernes indtjening, men denne form for kommunikation er langsomt ved at forsvinde til fordel for bl.a. beskeder over det sociale netværk Facebook.

Telia: Kunderne skal se værdien af data

Mobiltelefonselskaberne har efterhånden vænnet kunder til, at data flyder ad libitum – i hjemmet via et kabel eller på farten via teleselskabernes mobilmaster. Telia erkender, at denne model ikke er holdbar i længden. Derfor vil kunderne i stigende grad møde et loft for dataforbruget, hvorefter de skal tilkøbe mere.

“Vi går fra den klassiske betaling for tale – jo mere du taler, desto mere betaler du – til en slags omkostningskontrol på dataforbruget,” siger Kennet Rådne, chef for Global Product Management i den svensk-finske telekoncern TeliaSonera, der står bag Telia i Danmark.

Til gengæld vurderer han – baseret på amerikanske erfaringer fra Verizon – at tale og sms ender med at blive en flatrate-ydelse, hvor man kan tale og sms’e lige så tosset, man vil. “Den nye variabel for teleselskaberne vil være data,” siger han.

Kunden køber eksempelvis en pakke med op til 5GB data, og hvis vedkommende gerne vil have mere data, skal der betales for det ekstra forbrug.

TeliaSonera arbejder med forskellige modeller, der er målrettet særlige kundebehov. De forskellige pakker vil have forskellige salgspunkter som volumen, hastighed og kvalitet. Har man eksempelvis brug for tv, kan man købe en pakke, hvor der er plads til tv, mens erhvervskunder med brug for hurtigt internet på farten eksempelvis kan tilkøbe sig “business class”-service.

Ud over de kundevendte services arbejder Telia­Sonera i maskinrummet med at skabe nye forretningsmodeller. Eksempelvis bidrager TeliaSonera med sine netværkskompetencer til partnere fra forskellige sektorer – bl.a. sundhedssektoren og transportsektoren.

“De leverer løsningerne, og vi sørger for den platform, der gør, at de mange nye maskiner i de forskellige sektorer kan tale sammen,” siger Kennet Rådne.

Mens sms’er og taletelefoni stagnerer, er datatrafikken eksploderet. På halvandet år – fra første halvår 2010 til andet halvår 2011 er dataforbruget i Danmark fordoblet fra 6,5 til 14,7 milliarder megabyte. Tallene for første halvår af 2012, der ventes klar i begyndelsen af november, ventes at vise fortsat stigning.

Teleselskabernes traditionelle kerneopgave har været at sikre en forbindelse mellem kunde A og kunde B. Modellen har med små teknologiske ryk været den samme, siden Alexander Graham Bell grundlagde verdens første teleselskab i 1877. Dengang var det en telefondame, der helt fysisk etablerede linjerne ved at forbinde forskellige kabler på et omstillingsbord. Senere blev opgaven en mekanisk proces med et hav af elektriske relæer. Og i slutningen af forrige århundrede blev selve omstillingen mellem telefonkunderne digital.

Men de teknologiske spring har ikke ændret ved den grundlæggende forretningsmodel. Selskaberne opkrævede stadig penge for taletiden, og interne aftaler mellem selskaberne sikrede, at kaldene blev båret videre.

Via de stadig bedre, og i stigende grad mobile, internetforbindelser kan forbindelsen etableres ad kanaler, som teleselskaberne ikke er herrer over. I forbrugernes øjne risikerer de at blive et ligegyldigt mellemled – et rent forsyningsselskab, der blot leverer en rå strøm af data.

Forbrugerne er i al ubemærkethed ved at kappe relationsbåndene til teleselskaberne.

“Nu er applikationer et fokuspunkt for brugerne, og udbyderen er ude af syne for de fleste,” vurderer teleanalytiker Dan Bieler fra Forrester Research, der rådgiver nogle af Europas største teleselskaber.

Alt tyder på, at forbrugerne knytter sig tættere til de forskellige services, der er på smartphonen. Google, Apple og Amazon har med deres applikationsbutikker og services overtaget kontakten med forbrugeren – og ikke kun i forbindelse med tekstbaserede applikationer. Taledelen er som nævnt truet af tjenester som Skype, Google Talk, Apples Facetime, Tango og Viber. Alle services tilbyder såkaldt IP-telefoni, hvor samtalerne foregår over internettet.

I telefonsprog betegnes sådanne services som “over the top”. Problemet i teleselskabernes optik er, at ingen af disse reelt betaler for at nå frem til kunderne via det mobile netværk. Teleselskaberne medgiver selv, at de har medvirket til at vænne forbrugerne til, at de heller ikke skal betale for forbruget.

Fem nye forretningsmodeller

Når telesektoren ikke for længst har taget hul på det nødvendige paradigmeskifte, skyldes det flere forhold. En vigtig forklaring er hastigheden på det mobile bredbånd. Indtil for få år siden var adgangen til internettet fra mobiltelefonerne sløv. Forbindelserne tillod reelt ikke taletelefoni over datanetværket i en fornuftig kvalitet. Men der skete et skifte med fremkomsten af smartphones og udbredelsen af høje hastigheder over det mobile bredbåndsnet – først HSDPA, der speedede op for 3G-netværket, og senere LTE, der også kaldes 4G.

Telenor: Mere retvisende prissætning

Den norske telekoncern Telenor vil i første omgang møde udfordringerne på mobilmarkedet med et skarpt fokus på omkostningerne. Senere er det planen at åbne op for mere differentierede datapakker.

Finansdirektør Henrik Skov fra Telenor i Danmark mener, at så længe der er overkapacitet på mobilnetværkene – og det er der nu – så er der intet incitament til at differentiere produkterne endnu.

“Vi har bygget en motorvej, hvor der ikke kører så mange biler lige nu, men hvor der på et tidspunkt vil opstå kø. Derfor vil vi på længere sigt se en eller anden form for differentieret prissætning, hvor kunder med et meget højt forbrug vil betale en anden pris end andre,” siger Henrik Skov.

“For teleselskaberne har det været nemt at kaste data gratis efter nye kunder, fordi der har været plads på netværket. Sådan bliver det ikke ved. Vi vil se en mere retvisende prissætning af data i forhold til cost-struktur,” siger han uden dog at blive mere specifik.

Telenor har ligesom sine konkurrenter oplevet, hvordan indtjeningen er under pres. Men samtidig oplever selskabet et øget krav fra kunderne om at udbygge netværket. Et stærkt netværk er derfor stadig en konkurrenceparameter ved siden af prisen.

“På datasiden kan vi se, at det bliver afgørende at honorere kundernes efterspørgsel. Det er en eksplosion. De efterspørger data alle steder, og de er utilfredse med, at der ikke er god dækning alle steder i landet,” siger Henrik Skov.

Nu er jagten på nye forretningsmodeller gået ind. Helt grundlæggende er der nemlig intet, der tyder på, at selskaberne kan opveje den tabte indtjening ved blot at tage flere penge for dataforbruget. Risikoen er, at man blot parallelforskyder den udmarvende priskonkurrence til et andet marked.

Dan Bieler fra Forrester Research fremhæver, at data allerede er blevet en standardvare. Kan man ikke få den billigt fra leverandør A, kan man få den fra leverandør B. Og hvis ens telefonforbrug alligevel foregår mest over datanettet, vil navnet på leverandøren være ligegyldigt.

Allerede nu ser man tegn på, at forbrugerne mere eller mindre vælger udbydere på ad hoc-basis: “Vi ser også en begyndende udvikling med telefoner, der har flere SIM-kort indbygget, så kunden selv kan vælge, hvilken udbyder vedkommende ønsker at bruge i den konkrete situation,” siger Dan Bieler.

Derfor er der brug for langt større opfindsomhed fra teleselskabernes side. “De kan ikke bare hæve tarifferne. De er nødt til at tænke i andre baner,” siger Dan Bieler.

At teleselskaberne – også de danske – i øjeblikket kæmper med forretningsmodellen, hersker der ikke tvivl om. Ingen af de fire store selskaber på det danske marked er i decideret krise. De tjener stadig penge. Men de seneste kvartalstal fra Telenor og Telia Danmark peger på, at det er forretninger under et stigende pres.

Norske Telenor måtte ved aflæggelsen af tredjekvartals­tallene i slutningen af oktober notere et fald i driftsoverskuddet (EBITDA) fra 459 millioner kr. i fjor til 309 millioner kr. i år. Det svarer til et fald fra 28 pct. af den samlede indtjening i fjor til 23 pct. i år.

I midten af oktober var der også dystre meldinger fra TeliaSonera, der ejer Telia Danmark. Trods en nedgang i omkostningerne, bl.a. på grund af en fyringsrunde i fjor, faldt driftsoverskuddet (EBITDA) til 12,6 pct. mod 15,2 pct. i samme periode i fjor.

Til sammenligning går det meget bedre for Telia i vores nabolande. I Sverige var driftsoverskuddet på 44 pct., og i Norge på 33 pct.

I den forbindelse sagde Telias topchef, Lars Nyberg, til det svenske Nyhetsbyrån Direkt: “Danmark er et vigtigt marked for os, men tabene er uholdbare. Jeg tror, at vi må acceptere, at vi aldrig får et resultat i Danmark, som vi har på andre markeder, men vi kan ikke leve med det nuværende tabsniveau.”

Helt objektivt kan man altså konstatere, at en global telekoncern som TeliaSonera – som billedet ser ud lige nu – får mere ud af at investere i andre lande end Danmark. Derfor kan det pressede mobilmarked også ende som en samfundsudfordring.

De teleeksperter, Mandag Morgen har talt med, peger på en række muligheder for at udvikle nye forretningsmodeller, hvor selskaberne udnytter eksisterende styrker, der endnu ikke er kommercialiseret.

Løsning 1: Diriger trafikken

En af teleselskabernes styrkepositioner er selve kontrollen over netværket. Den internationalt anerkendte teleekspert Martin Geddes foreslår, at operatørerne ser sig selv som en form for trafikkontrollanter.

“I dag kan man godt have en forbindelse med høj båndbredde, men det siger intet om kvaliteten af forbindelsen. Der kan være en høj grad af forsinkelse, der gør det svært at føre almindelige samtaler,” siger han.

[graph title="Forretningsmodel under pres" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: Forrester Research. 

Pointen er, at teleselskaberne – hvis de ønsker – kan tilbyde særlige pakker til kunderne. Én pakke målrettet den krævende hjemmearbejdsplads, hvor det skal være muligt at gennemføre stabile videomøder. En anden med ekstra stærkt mobilt bredbånd, så f.eks. en sælger på farten er lige så godt kørende online fra bilen som fra kontoret.

Trafikmodellen kunne også virke med modsat fortegn, således at f.eks. over the top-spillerne betaler for at få en førsteret på internettet til bestemte kunder.

Men det åbner for en kontroversiel politisk diskussion, fordi enhver forfordeling af bestemte aktører på netværket anfægter det næsten hellige princip om netneutralitet: at der skal være lige adgang for alle på internettet.

Lige nu er debatten om netneutralitet ikke det store problem i Danmark, fordi der stadig er overkapacitet på mobilnetværket. Men med eksplosionen i forbruget bliver det på et tidspunkt nødvendigt at tage debatten, vurderer John Strand.

“Hvis man vil have færre biler i København, kan man hæve parkeringspriserne eller lave en betalingsring rundt om byen. Den mulighed har teleselskaberne ikke. At det kan blive nødvendigt på sigt, er der ingen tvivl om, men det vil også skabe en del politisk modstand,” siger han.

Løsning 2: Udnyt afregnings-ekspertisen

En anden af teleselskabernes styrker er deres evne til at håndtere kompleks afregning med de såkaldte billing-systemer.

Det danske konsulenthus Strand Consult, der har specialiseret sig i telesektoren, har udviklet et bud på en forretningsmodel, Broadband Content Access Provider (BCAP), der bygger videre på denne styrke.

Grundideen er at give indholdsleverandører og serviceudbydere i det digitale univers mulighed for at bruge teleoperatørernes netværk til at levere betalingstjenester, som afregnes gennem operatørernes billing-systemer.

TDC: Tror på bred palet

Indtjeningsproblemerne på mobilmarkedet får nu TDC til at satse endnu mere på sin brede relation til kunderne som leverandør af både mobiltelefoni, bredbånd og tv. Tanken er at se på kunderne i et husstandsperspektiv og servere en bred og tiltrækkende palet af ydelser, hvor hård konkurrence på pris ikke er udslagsgivende.

Det fortæller Group CMO og koncerndirektør, Anders Jensen. “Når vil har alle disse produkter, kan vi lettere knytte en relation til kunden,” siger han.

Modsat de andre store mobilselskaber på det danske marked – Telenor, Telia og 3 – kan TDC tilbyde services som kabel-tv, fastnettelefoni og bredbåndsforbindelse til kunderne. Dermed er det muligt at strikke nogle pakkeløsninger sammen.

Det ændrer imidlertid ikke ved, at TDC også er en udfordret forretning, som har brug for at berolige sine investorer. Mens kabel-tv-udbyderen Yousee tidligere var en sikker vej til kunderne for TDC, tyder mere og mere på, at også tv fremover blive leveret som en bredbåndsservice af andre leverandører. Senest er den meget populære amerikanske webtjeneste Netflix kommet til landet.

“Vi ser mange tjenester komme ind “over the top”, og vi skal være vældig skarpe på, hvem vi er, og hvilke værdier vi har,” siger Anders Jensen, der ikke tror, at selskabet, som nogle analytikere mener, vil ende som “en ligegyldig forsyningsvirksomhed”.

Han kan ikke på nuværende tidspunkt give mere konkrete svar på, hvordan TDC mere præcist vil møde den nye konkurrence. Men de vil fremgå af TDC’s nye treårige strategi, der bliver præsenteret på kapitalmarkedsdagen i morgen 6. november. En ting er dog ganske vist. Der vil ske ændringer:

“Du kan forvente en industri, der differentierer sig på tjenester, hastighed og netværksprioritet. Vi skal være bedre til at differentiere kundeoplevelsen,” siger han og henviser til, at kvaliteten i bredbåndsnetværket ikke kun handler om hastighed, men også om selve kvaliteten, der kan forringes af forsinkede signaler og ødelægge kommunikationsoplevelsen.

Han tror imidlertid ikke på en model, hvor man over en bred kam lægger et låg på forbrugernes dataadgang. “Begrænsninger tror vi ikke på. Det rammer os den anden vej,” siger han.

“Det er en model, som minder meget om det, man kender fra det mange milliarder kr. store marked for diverse tjenester til mobiltelefoner. Det startede med ringetoner og logoer, men har siden udviklet sig voldsomt,” siger John Strand fra Strand Consult.

Dan Bieler fra Forrester Research peger på en løsning, der ligger lidt i samme toneart, hvor teleselskaberne bliver en slags betalingskanal.

“Flere vil gerne have fat i dette marked. Google med Google Wallet, Facebook, kreditkortfirmaer og betalingstjenesten PayPal for blot at nævne nogle. Men telefonselskaberne har kompetencerne og kan potentielt også knytte betaling til en bestemt kontekst. De ved, hvor brugerne er, og hvad de laver. Ser brugeren eksempelvis på et HD-klip, skal vedkommende muligvis have boostet sin forbindelse midlertidigt, mens vedkommende ser videoklippet,” foreslår Dan Bieler som en af mulighederne ved at krydse betaling og indhold.

Løsning 3: Sælg data

Google og Facebook er verdensmestre i den kontroversielle kunst at opsamle og anvende data fra brugerne i kommercielt øjemed. Teleselskaberne har også adgang til store mængder af brugeroplysning, men har indtil videre holdt sig tilbage.

“Hvem ringer til hvem? Hvem kigger på hvilke websider? Det ved selskaberne, men de har ikke brugt det. På dette område har de en styrkeposition og et potentielt produkt, de kan sælge videre til tredjepart,” siger Dan Bieler fra Forrester Research.

Nye studier peger på, at det kommercielle potentiale er stort. En gruppe forskere ved University of Birmingham offentliggjorde i sommer et studie, hvor de på baggrund af data fra en persons mobiltelefon kunne forudse vedkommendes bevægelsesmønstre og fysiske destinationer med en meget lille fejlmargin. Det giver mulighed for at målrette markedsføring til personer, der er på vej mod en bestemt fysisk destination.

At udnytte mulighederne kræver dog, at teleselskaberne formår at styre fri af de største bekymringer i forhold til etik og privatliv.

“Det er et minefelt. Men vi ser allerede – især i USA – de første, der samler og anonymiserer data og sælger dem videre,” siger Dan Bieler.

Løsning 4: Brug netværks-kompetencen

Teleselskaberne har over 100 års erfaring med at drive og udvikle et vidtforgrenet kommunikationsnetværk. Det gør det muligt at udvikle unikke løsninger af høj kvalitet, som andre ikke kan tilbyde.

Store teleselskaber som Deutsche Telekom og franske Orange har eksempelvis lavet videokonferenceløsninger, der forener alle de eksisterende udbydere af videokonferencer på en teknisk enkel platform.

Dermed er det ligegyldigt, om en deltager i konferencen medvirker via Skype, MS Lync eller Google Video Chat.

Med løsningerne slipper virksomhederne altså for at kræve, at alle deltagere i en videokonference bruger en bestemt teknologi. Uanset hvilken løsning de enkelte deltagere foretrækker, kan teleudbyderen bringe dem sammen i et stabilt, lukket og sikkert miljø.

Løsning 5: Skab nye alliancer

Uanset de nye forretningsmuligheder er telesektoren under pres, og mange aktører vil få det hårdt.

En del af svaret på sektorens træng-sler handler derfor om konsolidering. Iagttagere betragter det som helt nødvendigt for at hive omkostninger ud af sektoren. Telia og Telenor har allerede indgået en strategisk alliance om at dele mastenettet, så det ene selskab ikke nødvendigvis behøver at etablere master i områder, hvor dækningen er dårlig.

“Modellen er med til at øge netværkseffektiviteten i markedet. Det kan forbedre indtjeningen eller i hvert fald kompensere for den nedgang i indtjeningen, som faldende priser resulterer i,” siger John Strand.

Denne form for netværkskonsolidering sker nu overalt i Europa. For tre-fem år siden mente mobiludbyderne, at det netop var netværkskvaliteten, de skulle differentiere sig på. Det har i den grad ændret sig.

Ifølge John Strand tyder intet på, at netværkssammenlægningerne påvirker konkurrencen på mobilmarkedet i negativ retning, selv om det ofte er politikernes første bekymring.

“Ser man på lande, hvor operatørerne har indledt netværkssamarbejder eller er ved at gøre det – Sverige, England, Tyskland, Frankrig, Spanien og Irland – er der ingen tvivl om, at konkurrencen nok skal fungere i fremtiden. Det gælder både blandt netværksoperatører og de mange små selskaber, der bruger de store operatørers netværk,” siger John Strand.

Et samfundsanliggende

Ligesom datatrafikken er blevet helt essentiel for mobilkunderne, er den også blevet en kritisk faktor for, at hele samfundet fungerer. Investeringerne i den digitale infrastruktur foregår i dag for teleselskabernes regning. Dermed har man overladt en vigtig samfundsopgave til markedet. Og derfor bør politikerne også holde et vågent øje med, om den negative udvikling fortsætter, mener teleanalytiker John Strand.

3: Premium services på vej

Teleselskabet 3 eksperimenterer med telefoni­løsninger, der kører over datanetværket frem for det traditionelle telefonnetværk. Det er med andre ord løsninger, der minder om Skype, Viber og lignende ydelser, men med en meget bedre kvalitet og stabilitet, fortæller adm. direktør for 3, Morten Christiansen:

“Vi kigger på mere avanceret voice over data. På den måde slipper man for hele “interconnect-regimet” og de høje termineringsrater. Det koster nemlig, når vi bruger hinandens netværk. Ved at route opkaldet over internettet skal vi ikke betale de andre operatører for at bære kaldet,” siger Morten Christiansen.

Han mener, at vi i øjeblikket er vidner til et sandt paradigmeskifte, og forudser, at det om blot tre år vil være helt normalt med opkald over datanetværket frem for de traditionelle kald.

“Kunderne er ligeglade med teknologien – bare det er nemt og kvaliteten er den samme. Skype og de andre over the top-leverandører var den første innovationsbølge. Næste bølge er andre og mere avancerede produkter,” siger han.

I det hele taget mener Morten Christiansen, at 3 er godt positioneret i forhold til den nye udvikling. Selskabet er født med data som en af sine kerneydelser.

“Vores claim to fame har altid været data, og ifølge de seneste telestatistikker står vi for omkring 45 pct. af det samlede mobile dataforbrug i Danmark,” siger han.

Men også hos 3 vil de øvrige grænser for kundernes dataforbrug i stigende grad blive udfordret.

“Vi har inkluderet data i vores pakker, og de har et loft. I dag når de færreste loftet, men det vil de snart gøre. Og så kan vi få yderligere omsætning,” siger han.

Han medgiver, at det kan blive et irritationsmoment for kunderne, men det er en forudsætning for den fortsatte eksistens, mener han. Han tror, at billedet vil vende, således at telefonopkald vil være flatrate, mens kunderne betaler en gradueret pris for data.

“Data vil i mindre grad være standardvare fremover: Man er nødt til at betale mere for forbruget,” siger han.

“Regeringens bredbåndsmål er en drøm, men ikke en garanti. Det er kun dem, der skriver checken, der kan give garantier,” siger han.

Herhjemme investerer de fire store teleselskaber løbende massive summer i udbygning af den digitale infrastruktur. De samlede investeringer i telesektoren lå i 2010 i størrelsesorden 7 milliarder kr. Det svarer til, at hver gang der blev investeret én krone i jernbanerne, blev der investeret to i teleinfrastrukturen. Men John Strand påpeger, at Danmark ikke reelt har en politik for at fastholde og udvikle investeringerne.

“Jeg har nu været i denne industri i mange år, og jeg har meget svært ved at se, hvad regeringens politik er på dette område. Gennem mange år har man talt om bedre og billigere telefoni, men jeg ved ikke, hvad regeringen vil gøre for at tiltrække og fastholde de investeringer, der er behov for,” siger han.

Og en fremskrivning fra Forrester Research illustrerer problemstillingen: Mens omsætningen falder, vokser behovet for investeringer. Hvis ikke det lykkes at finde nye indtægtskilder, vil det skabe et voksende finansieringsgab. Se figur 2.

De officielle meldinger fra de danske teleselskaber tyder dog ikke på, at de er så nødlidende, at det afholder dem fra at investere i den digitale infrastruktur.

“For nylig investerede vi 628 millioner kr. i nye licenser til 800 MHz-båndet, der giver mulighed for meget hurtigt mobilt bredbånd,” siger direktør for TDC Privat, Anders Jensen. Heller ikke de andre store selskaber melder om lavere investeringer.

Alligevel erkender flere af selskaberne, at tingene skal ændre sig, hvis det høje investeringsniveau skal fortsætte. “Vi er nået til et punkt, hvor det ikke kan fortsætte, hvis vi vil opretholde de nødvendige investeringer. Vi er nødt til at se et fornuftigt afkast,” siger Henrik Skov, finansdirektør i Telenor.

EU-kommissionen har fået øjnene op for vigtigheden af en mere langsigtet tilgang til udbredelsen af bredbånd.

EU’s konkurrencekommissær, Neelie Kroes, lægger op til, at myndighederne i de enkelte lande tager hånd om udfordringen. “Nettene går sjældent ned, men når de gør, er det en katastrofe. Vi kan ikke have så upålidelige net, for så holder folk op med at bruge dem. Det må vi bidrage til at undgå,” sagde hun på en bredbåndskonference i Holland i oktober.

“For at imødegå efterspørgslen må vi som myndigheder skaffe frekvenser nok til det mobile bredbånd og tage dem i brug. Arbejdet haster, for det tager tid for de store producenter at tilpasse udstyret,” sagde hun.

Abonner på analyser om nye medier

Modtag en automatisk e-mail, hver gang Mandag Morgen publicerer nye analyser og artikler om nye medier.

Log på mm.dk med din mail og adgangskode, og klik på Rediger profil for at vælge, hvilke dagsordener du ønsker at følge. Du kan også abonnere på bloggere.

Har du ikke allerede en profil til mm.dk, kan du oprette den gratis.

Der er endnu ingen grund til storalarm i Danmark. Teleoperatørerne tjener stadig penge, de gør deres for at skabe nye forretningsmodeller og produkter, og de investerer fortsat i udbygningen af mobilnetværket.

Men det må ikke være en sovepude, mener John Strand. “Jeg oplever, at det eneste, politikerne kan tale om, er forbrugerpolitik, og så glemmer de alle de andre ting, som hører til under samme paraply,” siger han. “Vi risikerer, at teleselskaberne bliver årsagen til den næste økonomiske krise. Derfor skal sektoren tages mere alvorligt med et langsigtet fokus.”

Denne artikel er en del af Intelligence sektionen til MM Navigation 04. Se også artiklerne Mobiltelefonen bliver din personlige guide og En verden uden roaming-afgifter eller download hele Intelligence sektionen som pdf.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu