Hvad hedder borgmesteren i Hedensted? Hvis du ikke kender svaret, behøver du ikke at være flov. Kun få danskere vil formentlig kunne svare på spørgsmålet.

Hun hedder Kirsten Terkilsen (V) og har været borgmester siden 2010. Hun er ikke en af de borgmestre, der jævnligt optræder i de landsdækkende medier eller blander sig i den offentlige debat om velfærdssamfundets udvikling. Men tag ikke fejl.

[graph title="Kirsten Terkilsen" caption=" " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/09600-kirsten-terkilsen.jpg" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/87231-kirsten-terkilsen.jpg" text="Navn og titel: Kirsten Terkilsen, borgmester i Hedensted."] [/graph]

Kirsten Terkilsen står i spidsen for et paradigmeskifte, der kan komme til at danne skole for mange andre af landets borgmestre og kommunalpolitikere.

Hun har med virkning fra nytår taget livtag med den over 40 år gamle politiske struktur med faste fagudvalg, silotænkning og detaljeret sagsbehandling for i stedet at give byrådsmedlemmerne større spillerum for at tænke ud af boksen og samtidig inddrage både borgere, eksperter og ansatte langt mere i de politiske beslutninger.

”Vi skal have flere energier i spil. Vi skal have fat i nye generationer, som også synes, det er sjovt at drive politik på nye måder, og som kan udvikle en bæredygtig velfærd,” som hun forklarer.

Over hele landet eksperimenterede kommuner i 2013 med nye arbejdsformer, da den typiske kommunalpolitiker er i eksistentiel krise i disse år. Kommunalreformen i 2007 har øget de lokale politikeres arbejdsbyrde dramatisk. Mange når ikke at læse de store sagsbunker eller forstår  ikke indholdet. Den statslige styring af kommunernes velfærdsopgaver er vokset. Det samme er borgernes forventninger til velfærdsservice. De unge vender ryggen til kommunen. Og samtidig har budgetloven lagt kommunerne i økonomiske jernlænker.

Det skal være slut, mener Kirsten Terkilsen, og hun har gjort Hedensted til den kommune, som er gået længst med en vidtgående ændring af udvalgs- og mødestrukturen.

”Når folk går ind i kommunalpolitik, har de ofte noget med sig i bagagen, som de brænder for og gerne vil arbejde med. Men vi har haft den samme struktur siden 1970. Og nu har jeg været med i gamet i mange år og har set, hvordan lyset alt for hurtigt bliver slukket i folks øjne, når de kommer til at sidde i et udvalg i fire år med opgaver, som de slet ikke har relation til eller oprindeligt brændte for.”

Kommunen er vendt på hovedet

Omdrejningspunktet i det nye paradigmeskifte er en ny arbejdsform for de 27 byrådsmedlemmer og en radikalt anderledes møde- og udvalgsstruktur end hidtil.

Hedensted Kommune har vendt strukturen på hovedet for at finde ind til kernen af det, kommunen grundlæggende er sat i verden for at lave. Nu er der defineret fire kerneopgaver, der ligger i hvert sit udvalg: læring, beskæftigelse, social omsorg samt fritid og fællesskab. Se tekstboks på modsatte side. Derudover er der et udvalg for politisk koordination og økonomi. Alle 27 byrådsmedlemmer har hver én – og kun én – plads i et af de fem udvalg.

Kun på et enkelt område er alt ved det gamle. For nogle byrådsmedlemmer har haft svært ved at slippe den mere detaljerede sagsbehandling inden for teknik og miljø. Derfor er der fortsat et udvalg for teknik, som har fokus på bl.a. byggemodning, spildevand, vandforsyning samt affald og renovation.

De enkelte udvalg har samme faste mødedag, så medlemmerne også kan møde hinanden på tværs og drøfte fælles udfordringer. På den måde får de mulighed for at blande sig i hinandens arbejde og skal ikke længere bare stemme om en sag, der for længst er tygget grundigt igennem af et udvalg og de kommunale embedsfolk, inden den havner på byrådets dagsorden. Hver måned bliver der holdt en fælles temadrøftelse, og der er mulighed for at nedsætte temagrupper med politikere, virksomheder, borgere, ledere og medarbejdere, der brænder for konkrete ideer.

”Hvis et byrådsmedlem er sat ind på skoleområdet, er man nu ikke længere fastnaglet kun til det område i fire år, men kan hele tiden melde sig ind på andre områder. Det giver større spillerum og mulighed for hele tiden at sætte nye ting i gang på rigtig mange områder. Vi skal i højere grad udvikle en bæredygtig velfærd på tværs af de traditionelle søjler, og vi skal være bedre til at involvere civilsamfundet,” siger Kirsten Terkilsen.

Målet er at få byrådet til at arbejde som en strategisk bestyrelse for en milliardvirksomhed med en årlig omsætning på 3,2 milliarder kr. med fokus på bæredygtig velfærd, vækst og innovation.

Erhvervslivet har inspireret

Kirsten Terkilsen er født og opvokset på en gård i Tørring. Hun er kontoruddannet, arbejdede i mange år som arbejdsmarkedskonsulent og var bl.a. chefkonsulent i rekrutteringsfirmaet Trapez i Aarhus. Hun har 20 års erfaring bag sig som kommunalpolitiker. Heraf 10 år som borgmester i først Tørring-Uldum og siden Hedensted.

Ideen til den nye styreform opstod for et par år siden, da Hedensted arbejdede meget med innovation. Borgere, frivillige og andre dele af civilsamfundet blev hentet ind i projekter, og kommunens fagchefer sad for bordenden på områder, de ikke normalt beskæftigede sig med.

Kirsten Terkilsen er også stærkt inspireret af det lokale erhvervsliv. Med sin baggrund som konsulent er hun meget opmærksom på, at det offentlige og private arbejdsmarked kan lære meget af hinanden. Hun er inspireret af bl.a. stifteren af Aarstiderne, Thomas Harttung, der forvandlede et nedslidt landbrug til økologisk brug med talrige varer på salgslisten. Da det havde svært ved at løbe rundt, skar han sortimentet ned, så Aarstiderne blev til en succesrig og bæredygtig virksomhed.

”Thomas Harttung er bare et eksempel. Vi har lært meget af mange virksomheder og de turnarounds, de har skabt affødt af den økonomiske krise. Alle medlemmer af byrådet har også læst Morten S. Christensen og Anders Senecas bog ”Kend din kerneopgave”. Den har vi brugt som springbræt, og Morten S. Christensen har været med til at give os indsigt i, hvordan man finder ind til kerneopgaverne,” siger Kirsten Terkilsen.

Den nye strategi bliver for alvor rullet ud i år og skal nu ind under huden på de 27 byrødder og de ca. 3.000 ansatte i kommunen.

”2014 er et udviklingsår. Det er et år, hvor vi skal prøve tingene af for at finde en mere permanent platform. Vi kommer både til at gå noget forlæns og baglæns. Vi har ikke den endegyldige facitliste. Men vi har viljen til at prøve det af,” siger Kirsten Terkilsen.