Sjældent har en regering været under så hård permanent beskydning i sit første leveår.

Gennem de sidste otte måneder er anklagerne næsten dagligt haglet ned over Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal i et omfang, der har medvirket til en historisk tillidskrise, en handlingssvækket statsminister og en så massiv vælgerflugt, at Socialdemokraterne i dag står til det dårligste valgresultat i 114 år.

Oppositionen, de politiske kommentatorer og avisernes lederskribenter har fremmanet et billede af de to partiledere som hr. og fru Løftebryder, der groft sagt har været nødt til at bryde næsten alle deres valgløfter for at kunne danne regering med De Radikale.

Men det heftige bombardement skyder langt ved siden af mål. Bag billedet af løftebrudsregeringen gemmer sig en langt mere sammensat politisk virkelighed. En detaljeret gennemgang af de fælles politiske udspil fra S og SF før valget viser, at Thorning og Søvndal har fået gennemtrumfet langt flere af deres forslag, end det umiddelbart fremgår af medierne.

De to partiledere har ikke bare fået langt størstedelen af deres omfattende reformforslag med i regeringens lovprogram på højt prioriterede områder som beskæftigelse, uddannelse, sundhed, klima, energi, velfærd, udenrigspolitik, erhverv og vækst. Regeringens økonomiske politik er også langt mere ”rød” end det billede, oppositionen og medierne forsøger at tegne.  Derudover er mange af de forslag, som S og SF blev anklaget for at have brudt i ugerne efter valget, siden taget op af regeringen og sat i søen.

Ud af 315 fælles forslag fra S og SF – lige fra talrige store reformer, økonomisk kickstart og vækststrategi til asylcentre og kollektiv trafik – er 270 forslag enten gennemført, påbegyndt eller en del af regeringsgrundlaget

Ud af disse 270 forslag er 70 allerede vedtaget ved lov eller som et nyt initiativ. Andre 148 forslag er genstand for aktuelle forhandlinger, snarlige reformudspil eller udvalgsarbejde. De resterende 52 forslag er omfattet af regeringsgrundlaget, men endnu ikke sat i søen.

Blot 45 af de 315 forslag – svarende til 14 pct. – er droppet. Men det er disse forslag, der har præget den politiske debat og medvirket til at sende statsministeren til tælling.

Dokumentation: Download hele kortlægningen af regeringens løfter her (pdf).

Sigge Winther Nielsen, der forsker i parti- og vælgeradfærd, er overrasket over, at så mange af de to partiers forslag er omfattet af regeringsgrundlaget.

”Det er tankevækkende, at det er Mandag Morgen, der graver de ting frem, og ikke regeringspartierne selv, der forklarer, at de har fået gennemført så mange af deres forslag fra før valget. De to partier har ikke været gode nok til at sælge deres sejre, men har spillet med på løftebruds-dagsordenen langt hen ad vejen. Og derfor har det fået lov til at sætte sig hos befolkningen, at det er en løftebruds-regering,” siger Sigge Winther Nielsen, der er ph.d.-stipendiat ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet og forfatter til flere bøger om dansk politik.

Stendød plan?

Det siger sig selv, at sammenbruddet i trepartsforhandlingerne er et kæmpe nederlag for Thorning og Søvndal. Og selvfølgelig har de to partiledere også svært ved at bortforklare, at de har skiftet holdning på en række punkter, f.eks. når det gælder velfærd frem for skattelettelser, kickstart af boligmarkedet, betalingsring, loft over elever i klasselokalerne, højere overførselsindkomster, to lærere i de små klasser og mange andre ting, som de har stillet vælgerne i udsigt.

Men dykker man ned i de fælles udspil fra før valget, viser det sig, at de to partier – område for område – har formået at få langt hovedparten af deres mærkesager omsat til realpolitik.

Fundamentet for de to partiers valggrundlag sidste år var den økonomiske plan ”Fair Løsning 2020”, der består af ca. 215 forslag fordelt på mindst 30 store reformer. Mandag Morgens kortlægning viser, at knap ni ud af ti forslag er omfattet af regeringsgrundlaget. Heraf er 155 forslag enten påbegyndt eller gennemført – svarende til 72 pct.

Alligevel har oppositionen – akkompagneret af politiske kommentatorer og store dele af medierne – framet et billede af, at den økonomiske plan er ”stendød”. Som en af landets førende politiske kommentatorer, Anders Fogh Rasmussens tidligere spindoktor Michael Kristiansen, meget karakteristisk skrev i sin klumme i Børsen for nylig, blev Fair Løsning ”udsat for så voldsom en rundbarbering, at det kan være svært overhovedet at finde elementer af det i regeringsgrundlaget.”

I de forløbne otte måneder har ordet ”løftebrud” optrådt i 1.200 artikler analyser, ledere, kommentarer og debatindlæg i de landsdækkende dagblade – med Jyllands-Posten, Berlingske og BT som topscorerne. Se også artiklen Otte måneder i modvind.

De voldsomme anklager har øjensynlig gjort indtryk på vælgerne og ændret deres opfattelse af regeringen. Få dage efter det nye regeringsgrundlag havde set dagens lys, viste en meningsmåling foretaget af Gallup for Berlingske, at et flertal accepterede, at Thorning og Søvndal havde droppet en række løfter. Sådan er det ikke længere.

I dag mener hele 71 pct. af de vælgere, der stemte på Socialdemokraterne, SF, De Radikale eller Enhedslisten, at regeringen ikke har gennemført den politik, de forventede før valget. Kun 21 pct. mener, at regeringen har indfriet deres forventninger, viser en måling foretaget af Rambøll / Analyse Danmark for Jyllands-Posten. Se figur 1.

En af landets flittigste samfundsdebattører og forfatter til flere hundrede artikler og kronikker om ledelse og samfundsforhold, professor Steen Hildebrandt fra Aarhus Universitet, mener, at den oppiskede løftebrudsdebat er unfair.

”Kritikken er skudt langt over mål. Enhver nogenlunde klart tænkende person ved, at dét, et parti siger før et valg, naturligvis ikke kan indgå i et regeringsgrundlag alt sammen, når man er en del af en treparti-regering – oven i købet en mindretalsregering. Og desuden har regeringen rent faktisk sat rigtig mange af forslagene i søen. Det understreger bare, at der har været en skævhed i medierne, der har jagtet regeringen fra dag ét på en unfair og urigtig måde,” siger Steen Hildebrandt.

Glemt løftebrud til 50 milliarder

Nu er det som bekendt verdens ældste nyhed, at der er forskel på, hvad politikere siger, og hvad de gør. Det er en af grundene til, at de – sammen med deres egne rådgivere og journalisterne – skraber bunden på danskernes liste over de mest troværdige faggrupper. Danskerne tror mere på ejendomsmæglere, taxachauffører, lastbilchauffører, advokater og bankrådgivere end på demokratiets nøgleoperatører. Se figur 2.

Venstre havde selv svært ved at indfri nogle af sine løfter fra valgkampen i 2007 om f.eks. sygehusinvesteringer på op mod 90 milliarder kr., privatisering af TV 2, skattestop for husejere, øget brug af pensionsmilliarder til offentlige investeringer og bevarelse af efterlønnen. Alene ”løftebruddet” på sygehusområdet løber op i næsten 50 milliarder kr., idet VK-regeringen ”kun” afsatte 42 milliarder kr. efter valget. Forskellen svarer til 7-8 spritnye supersygehuse magen til de kommende universitetshospitaler i Skejby og Odense.

Dette taktiske tilbagetog har stort set ikke skabt debat i medierne, hvorimod den ene akutmodtagelse i Svendborg, som Carsten Hansen (S) kom til at love i valgkampens hede, skabte stor dramatik og pustede liv til myten om ”Løftebrudsregeringen”.

”Der er ikke nogen regering eller politisk parti, der ikke er i en situation, hvor de ikke laver løftebrud. Det er en del af det politiske arbejde,” siger lektor Johannes Andersen fra Aalborg Universitet.

Er S og SF blevet behandlet fair?

Johannes Andersen holder en lang pause: ”Det er et svært spørgsmål. Umiddelbart er svaret nej. Når man laver politik, som på mange måder følger sin oprindelige linje, kunne man forvente større opmærksomhed på det arbejde, man rent faktisk har været i stand til at lave. Når jeg tøver, er det, fordi det i moderne politik er meget afgørende, at man kan formidle, hvad man sætter i gang, hvorfor man gør det, og hvordan det vil komme ens kernevælgere til gode. Det har S og SF ikke kunnet indtil nu.”

Løfter indfries skridt for skridt

Sundhedsområdet er et illustrativt eksempel på, at realiteterne er langt mere sammensatte, end løftebrudsdebatten giver indtryk af. Fra sin første dag i stolen blev den nye sundhedsminister, Astrid Krag, tæppebombet med anklager om løftebrud. Otte dage efter regeringsdannelsen stillede Venstres sundhedsordfører, Sophie Løhde, på en enkelt dag 17 såkaldte §20-spørgsmål til Astrid Krag, for at høre, hvordan ministeren havde tænkt sig at tackle de mange brudte valgløfter.

Oppositionen og medierne har især boret i de mange løfter fra det fælles sundhedsudspil ”Tryghed om sundhed”, som S og SF lancerede få dage før valget. Her foreslog de bl.a. nye lægeambulancer, maksimalt 30 minutters ventetid på skadestuen, gebyrer for udeblivelse fra hospitalet, gratis tandlægebesøg for visse grupper, bedre hjælp til psykiatriske patienter, udredningsgaranti på en måned, afskaffelse af fradrag for sundhedsforsikringer og gratis fertilitetsbehandling.

”Medier og opposition skal stille kritiske spørgsmål, sådan er det. Men tilgangen er lidt skæv, når man afkræver en nytiltrådt regering svar på alt efter en håndfuld dage. Især når man bruger et udspil fra kun to af partierne som eneste målestok for, om regeringen leverer eller ej. En noget mere nuanceret tilgang er på sin plads”, siger sundhedsminister Astrid Krag.

I dag, godt otte måneder senere, er mange af de ”brudte” løfter i al ubemærkethed ved at blive indfriet. Skattefradraget på sundhedsforsikringer og brugerbetaling på kunstig befrugtning er for længst afskaffet. Regeringen har udstedt en udredningsgaranti til danskerne om, at de senest en måned efter henvisning fra den praktiserende læge har en diagnose. Der er i to regioner indført forsøg med gebyrer for at udeblive fra behandling eller undersøgelse på hospitalet. Der er afsat 200 millioner kr. til ældre medicinske patienter. Og der er skaffet fixerum til narkomaner.

På andre områder er forarbejdet gået i gang. Et akutudvalg skal kortlægge behovet for flere lægebiler og lægehelikoptere. Et andet udvalg skal kulegrave strukturer og incitamenter i sundhedsvæsenet. Og et nyt psykiatriudvalg skal frem til næste år arbejde med at bygge fundamentet til en langsigtet plan på psykiatriområdet.

Selv om sundhedsminister Astrid Krag nu kan sætte flueben ved mange af S og SFs fælles forslag fra valgkampen, er der fortsat huller på listen, som trækker ned i karakterbogen. Bl.a. er forslaget om højest 30 minutters ventetid på skadestuen officielt sløjfet, og til gengæld er der sat initiativer i gang for at sikre lavere ventetider. Det nationale videncenter for forebyggelse og sundhedsfremme er også droppet til fordel for halvårlige temamøder med relevante faglige eksperter.

Forslagene om flere penge til akut behandling af kræft og andre livstruende sygdomme samt gratis tandlægetjek til visse grupper er stadig ikke sat i værk. Desuden er forslaget om individuel forløbsplan inden for 24 timer til medicinske patienter og tilbuddet om sundhedstjek til folk, når de fylder 40, 50 eller 60 år, helt droppet.

”Jeg er godt tilfreds med de forbedringer, regeringen allerede har skabt på sundhedsområdet. Men S og SFs fælles forslag kan ikke bruges som facitliste. Vi står i en svær økonomisk situation, der gør det nødvendigt at prioritere og tage ét skridt ad gangen. Og jeg prioriterer også ud fra ny viden om, hvad der giver mest sundhed for pengene. F.eks. har sundhedsforskere gjort mig opmærksom på, at der ikke er evidens for, at den model for sundhedstjek, S og SF foreslog, vil give den ønskede effekt. Derfor har jeg lagt den på is”, siger Astrid Krag.

Millionærskat i nye klæder

Den økonomiske politik er et andet eksempel på, at det billede, medier og opposition har opbygget gennem de sidste otte måneder, er stærkt fortegnet.

I dag er det nærmest en vedtaget sandhed, at regeringen blot har overtaget VK-regeringens økonomiske politik, og at S og SF på dette punkt har lagt sig fladt på maven for Margrethe Vestager, der suverænt styrer den økonomiske kurs. Og sandt er det, at Thorning og Søvndal har været tvunget til at sluge efterlønsreformen og acceptere store dele af VK-regeringens genopretningsaftale, da valgresultatet sidste år klart viste, at reformflertallet stod ved magt.  Men faktisk har S og SF fået gennemtrumfet store dele af deres økonomiske forslag fra før valget.

De to partier har gennemført en kickstart, hvor der bliver fremrykket investeringer for næsten 19 milliarder kr. over to år. Det nye investeringsvindue, som i udspillet til en skattereform skal fremrykke virksomhedernes investeringer og dermed skabe flere job, er også hentet fra S og SFs økonomiske plan.

To omstridte forslag, som S og SF er blevet anklaget for at have løbet fra – bankskatten og millionærskatten – er også dukket op i modererede udgaver. I regeringens skatteudspil er bankskatten erstattet af en forhøjelse af lønsums-afgiften for finansielle virksomheder. Og selv om ”millionærskat” ikke får sin egen linje på selvangivelsen, rummer reformen fire forslag, der vil ramme borgere i denne ende af indkomstskalaen: Lavere rentefradrag for folk med stor gæld, beskæring af børnechecken for familier med årsindkomster over 700.000 kr., øget beskatning af fri bil samt en omlægning af folkepensionen.

For en lønmodtagerfamilie, hvor begge tjener 530.000 kr. om året, har to børn og ejer et hus til 2,8 millioner kr., vil regeringens skattereform give en nettogevinst på 14.100 kr. om året. Til sammenligning vil et topdirektørpar med en samlet lønindkomst på 2,6 millioner kr., der ligeledes har to børn og bor i et tilsvarende hus, miste 10.000 kr. om året.

S og SF har også fået gennemtrumfet sine forslag om bl.a. højere afgifter på cigaretter og usunde fødevarer, højere pensionstillæg og beskæftigelsesfradrag, loft over pensionsindbetalinger, øget skatteinddrivelse fra de multinationale selskaber, en række miljøvenlige afgifter og skærpet beskatning af løn udbetalt som aktier. Regeringen har desuden planer om at indføre en arbejdsskadeafgift og sanere erhvervsstøtten.  Regeringens økonomiske politik er således væsentlig mere rød, end medierne giver indtryk af.

Margrethe Vestager har lagt nogle skrappere rammer for væksten i det offentlige forbrug, end S og SF drømte om, da de i sin tid slog til lyd for en vækst i det offentlige forbrug på 1,4 pct. for at styrke velfærden. Nu er regeringens målsætning i stedet en vækst i serviceudgifterne på 0,8 pct. om året fra 2014 til 2020. Men i sin økonomiske 2020-plan opererer regeringen samtidig med en buffer på 6 milliarder kr. Se figur 3. De penge skal bruges til bl.a. at fremme beskæftigelse og vækst, forbedre den offentlige velfærd og bidrage til grøn omstilling. Pengene vil først blive brugt, når pengene er i kassen som følge af reformer og besparelser. ”Når der er skaffet råderum til den prioriterede forøgelse af den offentlige forbrugsramme og til finansieringen af de skærpede uddannelsesmålsætninger, lægger regeringen op til at prioritere yderligere 6 mia. kr. til initiativer,” som det hedder i 2020-planen. Hvis planen bliver indfriet, vil det betyde, at den offentlige forbrugsvækst vil være 0,9–1,0 pct. årligt – og altså noget højere end det nuværende mål om 0,8 pct. Dertil kommer effektiviseringer for yderligere 5 milliarder kr., som også skal bruges til at omprioritere offentlige udgifter. Det er disse 5 milliarder kr. som Lars Løkke Rasmussen har forelsket sig i og vil bruge på skattelettelser.

Alligevel har den tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen anklaget de to partier for at løbe fra deres økonomiske løfter før valget.

”VK-nulvæksten i 2011-2013 er nu også den nye regerings politik, og det store løft fra 2014 er erstattet af den samme vækst som VK-regeringen. Helle og Villy har altså adopteret ’VK-massakren’,” som han udtrykte det i sin grundlovstale.

To sællerter stjæler billedet

Uddannelsesområdet er et tredje instruktivt eksempel på debatten om løftebrud. Før valget lovede S og SF massive reformer på uddannelsesområdet. De havde omkring 50 forslag og lovede bl.a. en stor reform af folkeskolen, flere uddannelsespladser, taxameterreform, færre skulle droppe ud af erhvervsskolerne, ny fleksibel ungdomsuddannelse, reformer af erhvervsskolerne og professionsskolerne samt et samlet løft på 10 milliarder kr. til forskning og uddannelse, når planerne var fuldt indfaset.

Specielt to forslag dominerede valgkampen, da de var lette at forstå og ikke mindst sælge i tv. Dels forslaget om to lærere i dansk og matematik i de mindste klasser, dels forslaget om et loft på 24 elever i klasserne. Og lige præcis disse to højt eksponerede forslag har de to partier ikke formået at indfri.

Regeringen har ganske vist afsat 31,5 millioner kr. til forsøg med tolærerordninger i 106 klasser fordelt på 18 kommuner. Men forsøget omfatter elever i 6. klasse og ikke de mindste klasser, som S og SF foreslog før valget. Og løftet om en maksimal klassekvotient på 24 synes også droppet.

Men hovedparten af de øvrige forslag på uddannelsesområdet er enten gennemført, påbegyndt eller indgår i regeringsgrundlaget, viser Mandag Morgens kortlægning.

Selv om løftet om 10 milliarder kr. næppe bliver indfriet helt, er der begyndt at blive tilført flere penge til uddannelsesområdet. Regeringen vil også måles på, at mindst 95 pct. af en årgang skal have gennemført en ungdomsuddannelse i 2015. Den har øget ambitionerne om, at 60 pct. – og ikke længere 50 pct. – af en årgang skal gennemføre en videregående uddannelse. Den melding er nærmest druknet i løftebrudsdebatten.

Der er indgået aftale om en helt ny læreruddannelse, der skal være med til at løfte folkeskolen. Børne- og undervisningsminister Christine Antorini er i fuld gang med at planlægge sin reform af folkeskolen til efteråret. Også forslaget om bærbare computere til elever og lærere er påbegyndt. Arbejdet med den nye fleksible ungdomsuddannelse til unge, der ikke magter en almindelig uddannelse, er også sat i gang. Det samme er arbejdet med flere internationale skoler, taxameterreform samt reformer af erhvervsskoler og professionshøjskoler.

Et af minusserne i karakterbogen er forslaget om at opbygge fire nye strategiske erhvervsforskningscentre tilknyttet universiteterne med en økonomisk indsprøjtning på 500 millioner kr. Det ser ikke ud til at blive til noget.

Det glemte milliardhul

Også i beskæftigelsespolitikken, der var en af valgkampens største slagmarker, skygger løftebrudsretorikken for et mere nuanceret billede.

Før valget lancerede S og SF godt 50 forslag – fra store reformer af førtidspension, fleksjob, aktivering og kontanthjælp til modernisering af dagpengesystemet, opgør med unødvendige regler og bureaukrati, bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden, uddannelse til ufaglærte, øget indflydelse til arbejdsmarkedets parter og ikke mindst det berømte forslag om, at danskerne skulle arbejde ”12 minutter mere”.

Stik imod det billede, der tegner sig i medierne, er langt de fleste af disse forslag gennemført, påbegyndt eller en del af regeringsgrundlaget, når man ser bort fra de forslag, der vedrører efterlønnen og herunder seniorers tilknytning til arbejdsmarkedet.

Mange af de forslag, som har været på bordet i de nu kuldsejlede trepartsforhandlinger – f.eks. øget arbejdstid, social dumping, den danske flexicurity-model, virksomhedernes konkurrenceevne, uddannelsesreformer og social ansvarlighed – er ikke smidt i papirkurven, men kan dukke op på et senere tidspunkt i regeringens levetid. Den er i disse dage ved at lægge strategi for, hvordan de mange forslag skal tackles.

Krumtappen i S-SFs økonomiske plan – forslaget om 12 minutter ekstra arbejde om dagen – spiller en helt særlig rolle i debatten. Forslaget var designet som et mere ambitiøst alternativ til VK-regeringens efterlønsreform. Det skulle øge den såkaldte finanspolitiske holdbarhed med 15 milliarder kr., mens efterlønsreformen ”kun” giver ca. 10 milliarder kr. – en markant økonomisk forskel, som ikke har påkaldt sig megen interesse i den brede offentlige debat, men som er helt afgørende for det videre forløb.

Selv om Thorning og Søvndal var nødt til at sluge efterlønsreformen, stod de stadig med et milliardhul, der skulle lukkes. Det forsøgte de så at gøre ved at skaffe 4 milliarder kr. i trepartsforhandlingerne. Det udløste nye løftebrudsbeskyldninger og anklager om at lade lønmodtagerne betale to gange. Men faktisk burde man snarere tale om løftebrud, hvis de ikke forsøgte at skaffe de 15 milliarder, som de havde lovet i valgkampen.

Når anklagerne alligevel har fået lov til at fylde så meget, kan det hænge sammen med, at Helle Thorning – og store dele af fagbevægelsen – har haft meget svært ved at forklare vælgerne, hvorfor de skal sluge efterlønsreformen, en kortere dagpengeperiode, lave lønstigninger, afskaffelse af helligdage og så samtidig arbejde mere, når der nu er godt 160.000 arbejdsløse.

Som Helle Thorning-Schmidt selv indrømmede i sin grundlovstale for nylig: ”Jeg forstår godt, at det klinger mærkeligt, at regeringen beder jer om at arbejde mere, når der er alle de andre udfordringer her og nu. Måske har vi og jeg selv heller ikke altid været så gode til at fortælle, hvorfor det er sådan. Men hvis ikke vi allerede nu går i gang med at finde løsningerne, så svigter vi vores opgave. Hvis ikke vi allerede nu arbejder mere, så vi kan styrke konkurrenceevnen, så risikerer vi, at det næste opsving stille og roligt svæver forbi Danmark. Jeg indrømmer, at det ikke er et enkelt budskab.”

Få dage senere brød trepartsforhandlingerne sammen, og nu er regeringen tvunget til at skaffe de 4 milliarder kr. på andre måder for at få økonomien til at hænge sammen.

Ro om udlændinge

På energi-, klima- og miljøområdet har den oppiskede debat om betalingsringen domineret den politiske dagsorden og efterladt et indtryk af en amatøragtig regering på flugt fra sine løfter. Betalingsringen har på et år udløst 2.587 artikler, analyser og debatindlæg i landets største aviser – svarende til syv om dagen. Det har langt hen ad vejen overskygget de resultater, regeringen har opnået på området.

F.eks. har regeringen samlet alle Folketingets partier, minus Liberal Alliance, om danmarkshistoriens bredeste, grønneste og længst løbende energiforlig, der udstikker kursen mod et samfund fri for fossile brændsler.

Den har i sidste måned afsat yderligere 4,1 milliarder kr. til at renovere almene boliger, så de bl.a. lever op til moderne energistandarder, og samtidig holdt hånden under bygge- og anlægsbranchen, der er hårdt presset i disse år som følge af den økonomiske krise.

Uden nævneværdig opmærksomhed i medierne er der for nylig gennemført to andre omfattende initiativer på området: Dels en ny trafikaftale til 2,6 milliarder kr., der bl.a. betyder billigere offentlig transport, nye busruter i yderområderne, nye rabattilbud til unge, flere metro-afgange og bedre togforbindelse mellem Esbjerg og København. Dels en massiv investering på 2,5 milliarder kr. i kloakker, veje og bassiner for at ruste Danmark bedre til mere ustabile og voldsomme vejrforhold.

S og SFs løfter om en ambitiøs grøn omstilling, udfasning af fossile brændsler og massiv satsning på vedvarende energi er derfor for hovedpartens vedkommende indfriet. De eneste minusser i karakterbogen er etablering af et bioraffinaderi og to anlæg til produktion af andengenerations-bioethanol.

Mange medier havde inden valget spået, at S og SF ville få svært ved at bygge bro til De Radikale på udlændingeområdet. Men sådan er det ikke gået. De to partiers løfter er langt hen ad vejen indfriet uden dramatik. 24-årsreglen og tilknytningskravet står fast. VK-regeringens pointsystem er afskaffet. Integrationsreformer skal skaffe 10.000 flere indvandrere i arbejde. Kriminaliteten blandt indvandrere skal ned ved bl.a. mere nærpoliti i de udsatte boligområder, bekæmpelse af bandekriminalitet og øget forebyggelse. Det politisk ømtålelige forslag om at lade asylansøgere arbejde efter seks måneder ser også ud til at have fundet en løsning, og hele debatten om grænsekontrol, der skabte internationale dønninger før valget, er definitivt lagt død.

”Debatten om dem og os er død. En debat, som Anders Fogh Rasmussen lagde kimen til i sin grundlovstale i 2002, og som den tidligere statsminister gang på gang gav ny næring. Hver dag glæder jeg mig over, at dem-og-os-debatten er død,” som økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager formulerede det i sin grundlovstale.

Løftebrudsdebatten lever derimod i bedste velgående. Den vil formentlig vare helt frem til næste valg.