10 misbrugte chancer for en samlet OPP-politik i Danmark

Der er over 30 OPP-projekter i Danmark. Alligevel har Danmark ikke formuleret en samlet OPP-politik.

Selv om der er over 30 projekter, hvor offentlige og private samarbejder, er der stadig ikke formuleret en politik på området.

Projekterne kaldes normalt OPP og er, når offentlige og private går sammen om at opføre infrastrukturprojekter gennem langtidskontrakter og deler risici og resultater. Finansiering af politisk besluttede projekter kan komme helt eller delvist fra private midler. Eksempler i Danmark er skoler, svømmehaller og retsbygninger.

Dansk OPP-politik er fragmenteret, ikke særlig højt prioriteret politisk og fremtræder ikke sammenhængende.

Samlet kan det konstateres, at Danmark anno 2016 1) stadig ikke har en officiel, sammenhængende OPP-politik, 2) ikke systematisk har indarbejdet erfaringer og anbefalinger fra rapporter fra bl.a. Produktivitetskommissionen i sin policy-praksis, 3) ignorerer internationale erfaringer og samlede anbefalinger, som er udarbejdet af f.eks. OECD, Verdensbanken og andre lignende organisationer, 4) ikke har nogen form for samlet oversigt over pipeline af projekter, som ellers er den grundlæggende anbefaling fra alle, der arbejder med OPP, og 5) ikke har en videns-enhed om OPP på niveau med andre sammenlignelige lande.

Men sådan havde det ikke behøvet at være. Der har været en række misbrugte chancer, hvor skiftende regeringer kunne have slået til og formuleret en sammenhængende politik på området, der kunne skabe grundlag for levedygtige projekter, og have fået en politik, som lever op til, hvad andre sammenlignelige lande har internationalt. Artiklen her har talt i alt ti misbrugte chancer for at få en samlet OPP-politik i Danmark.

Den korte historie

OPP kom internationalt på dagsordenen i 1990’erne i Storbritannien. OPP for infrastrukturprojekter er, når det offentlige og private arbejder sammen over tid om et infrastrukturprojekt og deler ressourcer, risici og resultater. Normalt bliver et særligt OPP-selskab stiftet.

OPP blev kendt under betegnelsen private finance initiative, da finansiering ofte hentes i den private sektor. Selv om OPP oprindelig var påbegyndt af de konservative i Storbritannien, tog New Labour politikken til sig i stor stil. Også i andre lande begyndte OPP-modeller at vinde frem, især i Australien og i Canada. Mange andre lande fulgte senere. Og OECD og Verdensbanken kan i dag dokumentere en global udbredelse af fænomenet.

OPP blev første gang nævnt i dansk sammenhæng i 1999 i en budgetredegørelse fra Finansministeriet. Her berettede Finansministeriet om denne nye organiserings- og finansieringsmodel for infrastrukturprojekter. Der skete ikke rigtig mere, før en ny regering i 2004 efter lang tids forberedelse publicerede dokumentet ”Handlingsplan for OPP”. Rapporten handlede dog mest om udbud og kun lidt om OPP.

I de følgende år blev der fokuseret på OPP i forskellige rapporter og udmeldinger på en lidt spredt måde. Regeringen fik udarbejdet en markedsanalyse for OPP 2005-2015. Der blev holdt workshops og konferencer, hvor OPP var på dagsordenen. Seneste rapport hedder ”Økonomisk fordelagtighed ved offentlig-private partnerskaber” og blev offentliggjort af en tværministeriel arbejdsgruppe bestående af Finansministeriet m.fl. i april 2015.

Ti misbrugte chancer

De første OPP-projekter begyndte at se dagens lys, og det første var Vildbjerg Skole, der nu ligger i Herning Kommune. Herefter fulgte nogle statslige byggeprojekter, bl.a. et nyt Rigsarkiv og en motorvej i Sønderjylland. Der var dog ikke nogen samlet udmelding om en infrastrukturprojektplan, selv om alle internationale anbefalinger går på at lave en pipeline af projekter.

Første misbrugte chance er derfor, da regeringen med erfaring fra de første projekter ikke formulerede en mere overordnet OPP-policy og -plan, så investorer og andre kunne se, om der fulgte flere skoler eller statslige byggeprojekter efter de første projekter. Der blev ikke etableret en troværdig pipeline.

Herefter kom projekter til drypvist, og der blev brugt meget konsulent-krudt på individuelle projekter, men ingen opsamling.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fik udarbejdet en standardkontrakt for OPP-projekter. Styrelsen forsøgte også at holde øje med, hvordan det gik med projekter. Det skete bl.a. i to evalueringsrapporter i 2012 og 2014, som blev udarbejdet af konsulenthuse for styrelsen.

Anden misbrugte chance var, da Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens erfaringer ikke blev viderebearbejdet i en samlet politik, men kun blev til gode råd og en henvisning til dokumentet om standardkontrakten.

Da den nye regering under Thorning-Schmidts ledelse trådte til i 2011, blev det indføjet i regeringsgrundlaget, at der skulle laves en analyse af de mulige økonomiske fordele ved OPP. Det var for så vidt godt nok til en begyndelse, men det viste sig, at det tog lang tid, før den blev udarbejdet. Det skete faktisk først i april 2015, 2 måneder før der blev folketingsvalg. Rapporten var formuleret i meget runde og uforpligtende vendinger, tog ikke internationale erfaringer seriøst og anvendte ikke systematisk viden fra de 17 interview, der var gennemført.

Tredje misbrugte chance var derfor regeringens manglende vilje til at formulere en samlet politik, fordi redegørelsen, som man selv ville have lavet i 2011, først blev publiceret lige før det næste folketingsvalg i 2015.

I mellemtiden havde investorer i pensionskasserne set sig varme på OPP-modellen af flere forskellige årsager. Den vigtigste årsag var nok, at pensionskasserne ledte efter nye, langsigtede investeringsobjekter, efter at rentefaldet havde gjort det mindre attraktivt at investere i obligationer. Pensionskasserne stod bag en grundig og seriøs undersøgelse udarbejdet af et konsulentfirma og med to af erhvervslivets topfolk i spidsen: Peter Schütze, DSB-bestyrelsesformand og tidligere topdirektør i Nordea, samt Anders Eldrup, tidligere DONG og Finansministeriet. Her var to topfolk, som måtte forventes at være seriøse om de emner, de kommunikerede om. Endvidere indeholdt rapporten en ekspertudtalelse fra professor Bent Flyvbjerg, der er en verdenskendt professor i megaprojekter på Oxford Universitet.

Fjerde misbrugte chance var, da regeringen mere eller mindre ignorerede rapporten fra Schütze og Eldrup, og kun høfligt noterede sig dens eksistens, men undlod at handle på den på nogen systematisk måde. Rapportens analyse og konklusioner fik derfor kun ringe gennemslagskraft i den førte OPP-politik i Danmark.

I begyndelsen af 2010’erne var der kommet flere OPP-projekter til i Danmark. De fleste var ude i kommuner og regioner. Det drejede sig om skoler og svømmehaller. I staten var det fortsat Bygningsstyrelsens program med bl.a. nye retsbygninger, der stod for OPP-projekterne. Politisk var der ikke interesse for det på Christiansborg.

Produktivitetskommissionen blev nedsat som et stort og prestigefyldt analysearbejde af regeringen i denne periode. Nu skulle Danmarks produktivitet (eller mangel på samme) gås efter i sømmene. Forbilledet var vistnok den australske produktivitetskommission. Produktivitetskommissionen bestod af landets fremmeste økonomer med Peter Birch Sørensen fra Københavns Universitet i spidsen. Kommissionen skulle se på produktivitet i både den private sektor og offentlige sektor, og den lavede også et grundigt analysearbejde om OPP-modellen.

Femte misbrugte chance var derfor, da Produktivitetskommissionens arbejde og anbefalinger om OPP ikke blev fulgt op af nogen politiske tiltag overhovedet. Alt Produktivitetskommissionens arbejde om OPP fik lov til at forblive analyse, og der blev ikke samlet op i form af nye policy-tiltag eller som input til policyformulering.

Reglerne i Danmark for OPP-projekter har hele tiden lidt af at være spredt og ikke koordinerede. En af de mest kontroversielle regler, der vedrører OPP, er deponeringsreglen. Deponeringsreglen regulerer infrastrukturinvesteringer generelt og stammer tilbage fra Farum-skandalen. Kort fortalt går den ud på, at hvis en kommune vil lave et OPP-projekt og får tilsagn om privat investering, så skal et tilsvarende beløb deponeres som sikkerhed. Det vil reelt sige, at kommunen ikke kan drage fordel af at have tiltrukket privat finansiering. Denne regel er formentlig oprindelig ment som en beskyttelse af kommunernes (og til sidst statens) økonomi, men er senere blevet en hindring for, at OPP-projekter har nogen reel mulighed for at blive udbredt i kommunerne. Derfor lavede regeringen en fritagelse fra deponeringsreglen, så kommunerne og regionerne kunne få privat finansiering op til 400 millioner kroner uden at skulle være omfattet af deponeringsreglen. Daværende økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager kunne derfor nogle år i træk meddele, at et antal kommuner havde fået lån, som ikke var omfattet af deponeringsreglen. Den kommunale OPP-pulje er nu afskaffet, mens der stadig er en regional OPP-pulje. I oktober 2015 gav social- og indenrigsminister Karen Ellemann dispensation for 400 mio. kroner til fire regionale OPP-projekter. Men deponeringsreglen blev ikke vurderet i et samlet perspektiv, og derfor kører undtagelserne videre separat.

Sjette misbrugte chance var derfor, at regeringen ikke brugte anledningen til at revidere deponeringsreglen og kigge på det samlede regelsæt for OPP-modellen i Danmark.

Da de nye supersygehuse blev vedtaget, var det ventet, at OPP-modellen ville komme i spil. Arbejdet med at planlægge, organisere og finansiere de nye supersygehuse blev lagt i hænderne på de 5 regioner, som førte hver deres politik på området. Nogle tænkte på OPP, andre gjorde ikke. Der er inkluderet OPP-projekter i Region Midtjylland, Region Syddanmark og Region Sjælland. Men der er ingen koordination mellem projekterne. En af anledningerne til, at lande får en OPP-policy, er, hvis der tilstrækkeligt store projekter, som er relevante. Det må det siges, at supersygehusene var. Ansvaret var imidlertid overladt til de 5 regioner. Der var ikke noget samlet udspil, hvor OPP-modellen kunne have været bragt i spil mere systematisk.

Syvende misbrugte chance var, da regeringen og regionerne undlod at bringe OPP-modellen systematisk i spil i forhold til de nye supersygehuse.

Internationalt blev der i 2010’erne mere og mere fokus på OPP. Lande som Australien, Canada og Kina havde fuldt blus på deres OPP-programmer. I Europa var der mange aktiviteter i f.eks. Frankrig, Spanien og Tyskland. Mange lande har en OPP-enhed, der centralt rådgiver om OPP-projekter og nogle gange er med til at gennemføre projekter. Det sidste gælder f.eks. PartnershipBC i Britisk Columbia i Canada. Vores nordiske broderlande var lidt mere tilbageholdende, men diskussionen om OPP florerede også dér. Karolinska-sygehuset i Stockholm blev udbygget gennem en OPP-model. Mange internationale organisationer begyndte at samle deres erfaringer om OPP i sæt af anbefalinger. Det gjaldt Verdensbanken, OECD, IMF, det europæiske PPP Expertise Center. OECD udarbejdede i 2012 12 anbefalinger til, hvordan lande kan arbejde seriøst og systematisk med OPP-projekter og OPP-politik. Danmark bidrog meget lidt på disse møder og havde kun noget information med om offentlige investeringer, ikke OPP. OECD’s ansvarlige person for OPP-politik har været på CBS i 2013 og 2016 for at fortælle om OECD’s erfaringer.

Ottende misbrugte chance var derfor, at Danmark bevidst valgte ikke at følge op på internationale organisationer som f.eks. OECD’s anbefalinger. Internationale organisationers erfaringer og anbefalinger er blevet ignoreret eller overset af den danske regering. Der er ikke oprettet en større OPP-enhed, som den kendes fra andre lande, f.eks. Canada.

I 2015 lancerede den nye Europakommission en ny stor investeringsplan for Europa (Investment Plan for Europe), som hvilede på principper om OPP-modellen. Juncker-planen, som den bliver kaldt, vil tiltrække investeringer fra den private sektor ved selv at gå forrest med offentlige investeringer. Det er de private investeringer, der skal være fundamentet for satsningen til 315 milliarder euro. Midlet er OPP, der skal binde de private investorer sammen med offentlige projekter. Alle EU-lande blev bedt om at melde projekter ind til Juncker-planen. Første reaktion kom fra daværende økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard, der begejstret meldte tilbage, at regeringen ville komme med kandidater til projekter. En uges tid efter, da sagen havde været drøftet i regeringen og i Finansministeriet, lød meldingen fra Danmark, at Juncker-planen nok slet ikke var møntet på Danmark, og at det nok var mere for lande i det sydlige- og østlige Europa.

Niende misbrugte chance var derfor, da regeringen valgte at nedprioritere Juncker-planens relevans for Danmark og ikke meldte nævneværdige projekter ind til Juncker-planens OPP-baserede model.

I 2015 fik Danmark ny regering. I det nye regeringsgrundlag var OPP nævnt i en sætning: ”Regeringen vil øge antallet af OPP-projekter i Danmark.” Der var ikke angivet noget om, hvorfor eller hvordan. I december 2015 lavede Ugebrevet Mandag Morgen (nr. 41/2015) en historie om OPP i anledning af ti-året for det første rigtige OPP-projekt (skolen i Vildbjerg ved Herning). Den nye erhvervs- og vækstminister blev spurgt til regeringens planer om OPP og sætningen i regeringsgrundlaget. Erhvervs- og vækstministeren ville ikke tilslutte sig ideen om at oprette en OPP-enhed i Erhvervs- og Vækstministeriet, men lovede, at en strategi ville blive udarbejdet, som også kan vejlede om offentlig-privat samarbejde.

Tiende misbrugte chance var, da en ny regering kom til og godt nok nævnte OPP i regeringsgrundlaget i en sætning i sommeren 2015, men ikke tog konkrete initiativer og endnu ikke i 2016 har formuleret en samlet OPP-politik.

Konklusion: Danmark i selvvalgt defensiv på OPP-området

Summa summarum: Danmark har i 2016 ca. 30 OPP-projekter. De findes fortrinsvis i kommuner og regioner, og så har Bygningsstyrelsen i staten især brugt OPP-modellen til at opføre nye retsbygninger. Der findes få systematiske evalueringer af OPP-projekterne ud over nogle spørgeskema-baserede rapporter om aktørernes syn på OPP, som konsulenthuse typisk har gennemført for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. OPP-projekterne kommer frem stille og roligt, men indgår ikke i en fælles, samlet politik og i anbefalinger.

Danmark har kort sagt ingen sammenhængende OPP-politik, sporadiske erfaringer uden systematisk erfaringsopsamling og ingen plan eller politik for, hvordan de næste 10 år skal se ud med OPP-projekter. Det er ikke andres skyld, det er Danmarks egen beslutning. Kommer der en 11. chance, som Danmark kan gribe?

 

Forrige artikel Tech-iværksætter: Globalt udsyn fra dag 1 skaber nye vækstvirksomheder Næste artikel Derfor er 2016 de systemiske muligheders år

Post-crash-økonomerne er ved at blive voksne

Post-crash-økonomerne er ved at blive voksne

I Storbritannien præger bevægelsen Rethinking Economics allerede erhvervsliv, styrelser, ministerier – og endda nationalbanken. De første studenteroprørere på økonomistudierne arbejder nu mange steder i samfundet og er i gang med at sætte deres præg på det.

Økonomisk Institut: Vi underviser allerede meget bredt

Økonomisk Institut: Vi underviser allerede meget bredt

De studerendes kritik af et for snævert pensum på økonomistudiet rammer forbi, siger institutleder på Økonomisk Institut ved Københavns Universitet. Tidligere overvismand ser Rethinking Economics som et svagt oprør uden meget klare alternativer.

Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Den danske virksomhed Enorm Biofactory vil dyrke larver til produktion af insektprotein, som vil kunne anvendes som tilskud i fødevarer og i fiskefoder. ”Vores mål er at komme så tæt som muligt på et nulspildsanlæg,” siger administrerende direktør Carsten Lind Pedersen

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Julie Rokkjær Birch er ny direktør på Kvindemuseet. Mandag Morgen har spurgt hende om, hvad hun har set, læst og lyttet til for nylig, og hendes anbefalinger byder på alt fra historie til science fiction og spiritualitet.

EU rører på sig som global stormagt

EU rører på sig som global stormagt

EU-landene aftvang før påske historiske handelspolitiske indrømmelser fra Kina. Det er kun det seneste eksempel på, at EU så småt begynder at træde i karakter som en global stormagt.

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

KOMMENTAR: Hvordan tager man som virksomhed verdensmålene til sig og bruger dem konkret i forretningsudviklingen? 13 danske virksomheder har fundet svarene gennem FN’s Udviklingsprogram SDG Accelerator. Lederen af programmet giver her et bud på, hvad andre kan lære af det.

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.