10 misbrugte chancer for en samlet OPP-politik i Danmark

Der er over 30 OPP-projekter i Danmark. Alligevel har Danmark ikke formuleret en samlet OPP-politik.

Selv om der er over 30 projekter, hvor offentlige og private samarbejder, er der stadig ikke formuleret en politik på området.

Projekterne kaldes normalt OPP og er, når offentlige og private går sammen om at opføre infrastrukturprojekter gennem langtidskontrakter og deler risici og resultater. Finansiering af politisk besluttede projekter kan komme helt eller delvist fra private midler. Eksempler i Danmark er skoler, svømmehaller og retsbygninger.

Dansk OPP-politik er fragmenteret, ikke særlig højt prioriteret politisk og fremtræder ikke sammenhængende.

Samlet kan det konstateres, at Danmark anno 2016 1) stadig ikke har en officiel, sammenhængende OPP-politik, 2) ikke systematisk har indarbejdet erfaringer og anbefalinger fra rapporter fra bl.a. Produktivitetskommissionen i sin policy-praksis, 3) ignorerer internationale erfaringer og samlede anbefalinger, som er udarbejdet af f.eks. OECD, Verdensbanken og andre lignende organisationer, 4) ikke har nogen form for samlet oversigt over pipeline af projekter, som ellers er den grundlæggende anbefaling fra alle, der arbejder med OPP, og 5) ikke har en videns-enhed om OPP på niveau med andre sammenlignelige lande.

Men sådan havde det ikke behøvet at være. Der har været en række misbrugte chancer, hvor skiftende regeringer kunne have slået til og formuleret en sammenhængende politik på området, der kunne skabe grundlag for levedygtige projekter, og have fået en politik, som lever op til, hvad andre sammenlignelige lande har internationalt. Artiklen her har talt i alt ti misbrugte chancer for at få en samlet OPP-politik i Danmark.

Den korte historie

OPP kom internationalt på dagsordenen i 1990’erne i Storbritannien. OPP for infrastrukturprojekter er, når det offentlige og private arbejder sammen over tid om et infrastrukturprojekt og deler ressourcer, risici og resultater. Normalt bliver et særligt OPP-selskab stiftet.

OPP blev kendt under betegnelsen private finance initiative, da finansiering ofte hentes i den private sektor. Selv om OPP oprindelig var påbegyndt af de konservative i Storbritannien, tog New Labour politikken til sig i stor stil. Også i andre lande begyndte OPP-modeller at vinde frem, især i Australien og i Canada. Mange andre lande fulgte senere. Og OECD og Verdensbanken kan i dag dokumentere en global udbredelse af fænomenet.

OPP blev første gang nævnt i dansk sammenhæng i 1999 i en budgetredegørelse fra Finansministeriet. Her berettede Finansministeriet om denne nye organiserings- og finansieringsmodel for infrastrukturprojekter. Der skete ikke rigtig mere, før en ny regering i 2004 efter lang tids forberedelse publicerede dokumentet ”Handlingsplan for OPP”. Rapporten handlede dog mest om udbud og kun lidt om OPP.

I de følgende år blev der fokuseret på OPP i forskellige rapporter og udmeldinger på en lidt spredt måde. Regeringen fik udarbejdet en markedsanalyse for OPP 2005-2015. Der blev holdt workshops og konferencer, hvor OPP var på dagsordenen. Seneste rapport hedder ”Økonomisk fordelagtighed ved offentlig-private partnerskaber” og blev offentliggjort af en tværministeriel arbejdsgruppe bestående af Finansministeriet m.fl. i april 2015.

Ti misbrugte chancer

De første OPP-projekter begyndte at se dagens lys, og det første var Vildbjerg Skole, der nu ligger i Herning Kommune. Herefter fulgte nogle statslige byggeprojekter, bl.a. et nyt Rigsarkiv og en motorvej i Sønderjylland. Der var dog ikke nogen samlet udmelding om en infrastrukturprojektplan, selv om alle internationale anbefalinger går på at lave en pipeline af projekter.

Første misbrugte chance er derfor, da regeringen med erfaring fra de første projekter ikke formulerede en mere overordnet OPP-policy og -plan, så investorer og andre kunne se, om der fulgte flere skoler eller statslige byggeprojekter efter de første projekter. Der blev ikke etableret en troværdig pipeline.

Herefter kom projekter til drypvist, og der blev brugt meget konsulent-krudt på individuelle projekter, men ingen opsamling.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fik udarbejdet en standardkontrakt for OPP-projekter. Styrelsen forsøgte også at holde øje med, hvordan det gik med projekter. Det skete bl.a. i to evalueringsrapporter i 2012 og 2014, som blev udarbejdet af konsulenthuse for styrelsen.

Anden misbrugte chance var, da Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens erfaringer ikke blev viderebearbejdet i en samlet politik, men kun blev til gode råd og en henvisning til dokumentet om standardkontrakten.

Da den nye regering under Thorning-Schmidts ledelse trådte til i 2011, blev det indføjet i regeringsgrundlaget, at der skulle laves en analyse af de mulige økonomiske fordele ved OPP. Det var for så vidt godt nok til en begyndelse, men det viste sig, at det tog lang tid, før den blev udarbejdet. Det skete faktisk først i april 2015, 2 måneder før der blev folketingsvalg. Rapporten var formuleret i meget runde og uforpligtende vendinger, tog ikke internationale erfaringer seriøst og anvendte ikke systematisk viden fra de 17 interview, der var gennemført.

Tredje misbrugte chance var derfor regeringens manglende vilje til at formulere en samlet politik, fordi redegørelsen, som man selv ville have lavet i 2011, først blev publiceret lige før det næste folketingsvalg i 2015.

I mellemtiden havde investorer i pensionskasserne set sig varme på OPP-modellen af flere forskellige årsager. Den vigtigste årsag var nok, at pensionskasserne ledte efter nye, langsigtede investeringsobjekter, efter at rentefaldet havde gjort det mindre attraktivt at investere i obligationer. Pensionskasserne stod bag en grundig og seriøs undersøgelse udarbejdet af et konsulentfirma og med to af erhvervslivets topfolk i spidsen: Peter Schütze, DSB-bestyrelsesformand og tidligere topdirektør i Nordea, samt Anders Eldrup, tidligere DONG og Finansministeriet. Her var to topfolk, som måtte forventes at være seriøse om de emner, de kommunikerede om. Endvidere indeholdt rapporten en ekspertudtalelse fra professor Bent Flyvbjerg, der er en verdenskendt professor i megaprojekter på Oxford Universitet.

Fjerde misbrugte chance var, da regeringen mere eller mindre ignorerede rapporten fra Schütze og Eldrup, og kun høfligt noterede sig dens eksistens, men undlod at handle på den på nogen systematisk måde. Rapportens analyse og konklusioner fik derfor kun ringe gennemslagskraft i den førte OPP-politik i Danmark.

I begyndelsen af 2010’erne var der kommet flere OPP-projekter til i Danmark. De fleste var ude i kommuner og regioner. Det drejede sig om skoler og svømmehaller. I staten var det fortsat Bygningsstyrelsens program med bl.a. nye retsbygninger, der stod for OPP-projekterne. Politisk var der ikke interesse for det på Christiansborg.

Produktivitetskommissionen blev nedsat som et stort og prestigefyldt analysearbejde af regeringen i denne periode. Nu skulle Danmarks produktivitet (eller mangel på samme) gås efter i sømmene. Forbilledet var vistnok den australske produktivitetskommission. Produktivitetskommissionen bestod af landets fremmeste økonomer med Peter Birch Sørensen fra Københavns Universitet i spidsen. Kommissionen skulle se på produktivitet i både den private sektor og offentlige sektor, og den lavede også et grundigt analysearbejde om OPP-modellen.

Femte misbrugte chance var derfor, da Produktivitetskommissionens arbejde og anbefalinger om OPP ikke blev fulgt op af nogen politiske tiltag overhovedet. Alt Produktivitetskommissionens arbejde om OPP fik lov til at forblive analyse, og der blev ikke samlet op i form af nye policy-tiltag eller som input til policyformulering.

Reglerne i Danmark for OPP-projekter har hele tiden lidt af at være spredt og ikke koordinerede. En af de mest kontroversielle regler, der vedrører OPP, er deponeringsreglen. Deponeringsreglen regulerer infrastrukturinvesteringer generelt og stammer tilbage fra Farum-skandalen. Kort fortalt går den ud på, at hvis en kommune vil lave et OPP-projekt og får tilsagn om privat investering, så skal et tilsvarende beløb deponeres som sikkerhed. Det vil reelt sige, at kommunen ikke kan drage fordel af at have tiltrukket privat finansiering. Denne regel er formentlig oprindelig ment som en beskyttelse af kommunernes (og til sidst statens) økonomi, men er senere blevet en hindring for, at OPP-projekter har nogen reel mulighed for at blive udbredt i kommunerne. Derfor lavede regeringen en fritagelse fra deponeringsreglen, så kommunerne og regionerne kunne få privat finansiering op til 400 millioner kroner uden at skulle være omfattet af deponeringsreglen. Daværende økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager kunne derfor nogle år i træk meddele, at et antal kommuner havde fået lån, som ikke var omfattet af deponeringsreglen. Den kommunale OPP-pulje er nu afskaffet, mens der stadig er en regional OPP-pulje. I oktober 2015 gav social- og indenrigsminister Karen Ellemann dispensation for 400 mio. kroner til fire regionale OPP-projekter. Men deponeringsreglen blev ikke vurderet i et samlet perspektiv, og derfor kører undtagelserne videre separat.

Sjette misbrugte chance var derfor, at regeringen ikke brugte anledningen til at revidere deponeringsreglen og kigge på det samlede regelsæt for OPP-modellen i Danmark.

Da de nye supersygehuse blev vedtaget, var det ventet, at OPP-modellen ville komme i spil. Arbejdet med at planlægge, organisere og finansiere de nye supersygehuse blev lagt i hænderne på de 5 regioner, som førte hver deres politik på området. Nogle tænkte på OPP, andre gjorde ikke. Der er inkluderet OPP-projekter i Region Midtjylland, Region Syddanmark og Region Sjælland. Men der er ingen koordination mellem projekterne. En af anledningerne til, at lande får en OPP-policy, er, hvis der tilstrækkeligt store projekter, som er relevante. Det må det siges, at supersygehusene var. Ansvaret var imidlertid overladt til de 5 regioner. Der var ikke noget samlet udspil, hvor OPP-modellen kunne have været bragt i spil mere systematisk.

Syvende misbrugte chance var, da regeringen og regionerne undlod at bringe OPP-modellen systematisk i spil i forhold til de nye supersygehuse.

Internationalt blev der i 2010’erne mere og mere fokus på OPP. Lande som Australien, Canada og Kina havde fuldt blus på deres OPP-programmer. I Europa var der mange aktiviteter i f.eks. Frankrig, Spanien og Tyskland. Mange lande har en OPP-enhed, der centralt rådgiver om OPP-projekter og nogle gange er med til at gennemføre projekter. Det sidste gælder f.eks. PartnershipBC i Britisk Columbia i Canada. Vores nordiske broderlande var lidt mere tilbageholdende, men diskussionen om OPP florerede også dér. Karolinska-sygehuset i Stockholm blev udbygget gennem en OPP-model. Mange internationale organisationer begyndte at samle deres erfaringer om OPP i sæt af anbefalinger. Det gjaldt Verdensbanken, OECD, IMF, det europæiske PPP Expertise Center. OECD udarbejdede i 2012 12 anbefalinger til, hvordan lande kan arbejde seriøst og systematisk med OPP-projekter og OPP-politik. Danmark bidrog meget lidt på disse møder og havde kun noget information med om offentlige investeringer, ikke OPP. OECD’s ansvarlige person for OPP-politik har været på CBS i 2013 og 2016 for at fortælle om OECD’s erfaringer.

Ottende misbrugte chance var derfor, at Danmark bevidst valgte ikke at følge op på internationale organisationer som f.eks. OECD’s anbefalinger. Internationale organisationers erfaringer og anbefalinger er blevet ignoreret eller overset af den danske regering. Der er ikke oprettet en større OPP-enhed, som den kendes fra andre lande, f.eks. Canada.

I 2015 lancerede den nye Europakommission en ny stor investeringsplan for Europa (Investment Plan for Europe), som hvilede på principper om OPP-modellen. Juncker-planen, som den bliver kaldt, vil tiltrække investeringer fra den private sektor ved selv at gå forrest med offentlige investeringer. Det er de private investeringer, der skal være fundamentet for satsningen til 315 milliarder euro. Midlet er OPP, der skal binde de private investorer sammen med offentlige projekter. Alle EU-lande blev bedt om at melde projekter ind til Juncker-planen. Første reaktion kom fra daværende økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard, der begejstret meldte tilbage, at regeringen ville komme med kandidater til projekter. En uges tid efter, da sagen havde været drøftet i regeringen og i Finansministeriet, lød meldingen fra Danmark, at Juncker-planen nok slet ikke var møntet på Danmark, og at det nok var mere for lande i det sydlige- og østlige Europa.

Niende misbrugte chance var derfor, da regeringen valgte at nedprioritere Juncker-planens relevans for Danmark og ikke meldte nævneværdige projekter ind til Juncker-planens OPP-baserede model.

I 2015 fik Danmark ny regering. I det nye regeringsgrundlag var OPP nævnt i en sætning: ”Regeringen vil øge antallet af OPP-projekter i Danmark.” Der var ikke angivet noget om, hvorfor eller hvordan. I december 2015 lavede Ugebrevet Mandag Morgen (nr. 41/2015) en historie om OPP i anledning af ti-året for det første rigtige OPP-projekt (skolen i Vildbjerg ved Herning). Den nye erhvervs- og vækstminister blev spurgt til regeringens planer om OPP og sætningen i regeringsgrundlaget. Erhvervs- og vækstministeren ville ikke tilslutte sig ideen om at oprette en OPP-enhed i Erhvervs- og Vækstministeriet, men lovede, at en strategi ville blive udarbejdet, som også kan vejlede om offentlig-privat samarbejde.

Tiende misbrugte chance var, da en ny regering kom til og godt nok nævnte OPP i regeringsgrundlaget i en sætning i sommeren 2015, men ikke tog konkrete initiativer og endnu ikke i 2016 har formuleret en samlet OPP-politik.

Konklusion: Danmark i selvvalgt defensiv på OPP-området

Summa summarum: Danmark har i 2016 ca. 30 OPP-projekter. De findes fortrinsvis i kommuner og regioner, og så har Bygningsstyrelsen i staten især brugt OPP-modellen til at opføre nye retsbygninger. Der findes få systematiske evalueringer af OPP-projekterne ud over nogle spørgeskema-baserede rapporter om aktørernes syn på OPP, som konsulenthuse typisk har gennemført for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. OPP-projekterne kommer frem stille og roligt, men indgår ikke i en fælles, samlet politik og i anbefalinger.

Danmark har kort sagt ingen sammenhængende OPP-politik, sporadiske erfaringer uden systematisk erfaringsopsamling og ingen plan eller politik for, hvordan de næste 10 år skal se ud med OPP-projekter. Det er ikke andres skyld, det er Danmarks egen beslutning. Kommer der en 11. chance, som Danmark kan gribe?

 

Forrige artikel Tech-iværksætter: Globalt udsyn fra dag 1 skaber nye vækstvirksomheder Næste artikel Derfor er 2016 de systemiske muligheders år
Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.