10 misbrugte chancer for en samlet OPP-politik i Danmark

Der er over 30 OPP-projekter i Danmark. Alligevel har Danmark ikke formuleret en samlet OPP-politik.

Selv om der er over 30 projekter, hvor offentlige og private samarbejder, er der stadig ikke formuleret en politik på området.

Projekterne kaldes normalt OPP og er, når offentlige og private går sammen om at opføre infrastrukturprojekter gennem langtidskontrakter og deler risici og resultater. Finansiering af politisk besluttede projekter kan komme helt eller delvist fra private midler. Eksempler i Danmark er skoler, svømmehaller og retsbygninger.

Dansk OPP-politik er fragmenteret, ikke særlig højt prioriteret politisk og fremtræder ikke sammenhængende.

Samlet kan det konstateres, at Danmark anno 2016 1) stadig ikke har en officiel, sammenhængende OPP-politik, 2) ikke systematisk har indarbejdet erfaringer og anbefalinger fra rapporter fra bl.a. Produktivitetskommissionen i sin policy-praksis, 3) ignorerer internationale erfaringer og samlede anbefalinger, som er udarbejdet af f.eks. OECD, Verdensbanken og andre lignende organisationer, 4) ikke har nogen form for samlet oversigt over pipeline af projekter, som ellers er den grundlæggende anbefaling fra alle, der arbejder med OPP, og 5) ikke har en videns-enhed om OPP på niveau med andre sammenlignelige lande.

Men sådan havde det ikke behøvet at være. Der har været en række misbrugte chancer, hvor skiftende regeringer kunne have slået til og formuleret en sammenhængende politik på området, der kunne skabe grundlag for levedygtige projekter, og have fået en politik, som lever op til, hvad andre sammenlignelige lande har internationalt. Artiklen her har talt i alt ti misbrugte chancer for at få en samlet OPP-politik i Danmark.

Den korte historie

OPP kom internationalt på dagsordenen i 1990’erne i Storbritannien. OPP for infrastrukturprojekter er, når det offentlige og private arbejder sammen over tid om et infrastrukturprojekt og deler ressourcer, risici og resultater. Normalt bliver et særligt OPP-selskab stiftet.

OPP blev kendt under betegnelsen private finance initiative, da finansiering ofte hentes i den private sektor. Selv om OPP oprindelig var påbegyndt af de konservative i Storbritannien, tog New Labour politikken til sig i stor stil. Også i andre lande begyndte OPP-modeller at vinde frem, især i Australien og i Canada. Mange andre lande fulgte senere. Og OECD og Verdensbanken kan i dag dokumentere en global udbredelse af fænomenet.

OPP blev første gang nævnt i dansk sammenhæng i 1999 i en budgetredegørelse fra Finansministeriet. Her berettede Finansministeriet om denne nye organiserings- og finansieringsmodel for infrastrukturprojekter. Der skete ikke rigtig mere, før en ny regering i 2004 efter lang tids forberedelse publicerede dokumentet ”Handlingsplan for OPP”. Rapporten handlede dog mest om udbud og kun lidt om OPP.

I de følgende år blev der fokuseret på OPP i forskellige rapporter og udmeldinger på en lidt spredt måde. Regeringen fik udarbejdet en markedsanalyse for OPP 2005-2015. Der blev holdt workshops og konferencer, hvor OPP var på dagsordenen. Seneste rapport hedder ”Økonomisk fordelagtighed ved offentlig-private partnerskaber” og blev offentliggjort af en tværministeriel arbejdsgruppe bestående af Finansministeriet m.fl. i april 2015.

Ti misbrugte chancer

De første OPP-projekter begyndte at se dagens lys, og det første var Vildbjerg Skole, der nu ligger i Herning Kommune. Herefter fulgte nogle statslige byggeprojekter, bl.a. et nyt Rigsarkiv og en motorvej i Sønderjylland. Der var dog ikke nogen samlet udmelding om en infrastrukturprojektplan, selv om alle internationale anbefalinger går på at lave en pipeline af projekter.

Første misbrugte chance er derfor, da regeringen med erfaring fra de første projekter ikke formulerede en mere overordnet OPP-policy og -plan, så investorer og andre kunne se, om der fulgte flere skoler eller statslige byggeprojekter efter de første projekter. Der blev ikke etableret en troværdig pipeline.

Herefter kom projekter til drypvist, og der blev brugt meget konsulent-krudt på individuelle projekter, men ingen opsamling.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fik udarbejdet en standardkontrakt for OPP-projekter. Styrelsen forsøgte også at holde øje med, hvordan det gik med projekter. Det skete bl.a. i to evalueringsrapporter i 2012 og 2014, som blev udarbejdet af konsulenthuse for styrelsen.

Anden misbrugte chance var, da Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens erfaringer ikke blev viderebearbejdet i en samlet politik, men kun blev til gode råd og en henvisning til dokumentet om standardkontrakten.

Da den nye regering under Thorning-Schmidts ledelse trådte til i 2011, blev det indføjet i regeringsgrundlaget, at der skulle laves en analyse af de mulige økonomiske fordele ved OPP. Det var for så vidt godt nok til en begyndelse, men det viste sig, at det tog lang tid, før den blev udarbejdet. Det skete faktisk først i april 2015, 2 måneder før der blev folketingsvalg. Rapporten var formuleret i meget runde og uforpligtende vendinger, tog ikke internationale erfaringer seriøst og anvendte ikke systematisk viden fra de 17 interview, der var gennemført.

Tredje misbrugte chance var derfor regeringens manglende vilje til at formulere en samlet politik, fordi redegørelsen, som man selv ville have lavet i 2011, først blev publiceret lige før det næste folketingsvalg i 2015.

I mellemtiden havde investorer i pensionskasserne set sig varme på OPP-modellen af flere forskellige årsager. Den vigtigste årsag var nok, at pensionskasserne ledte efter nye, langsigtede investeringsobjekter, efter at rentefaldet havde gjort det mindre attraktivt at investere i obligationer. Pensionskasserne stod bag en grundig og seriøs undersøgelse udarbejdet af et konsulentfirma og med to af erhvervslivets topfolk i spidsen: Peter Schütze, DSB-bestyrelsesformand og tidligere topdirektør i Nordea, samt Anders Eldrup, tidligere DONG og Finansministeriet. Her var to topfolk, som måtte forventes at være seriøse om de emner, de kommunikerede om. Endvidere indeholdt rapporten en ekspertudtalelse fra professor Bent Flyvbjerg, der er en verdenskendt professor i megaprojekter på Oxford Universitet.

Fjerde misbrugte chance var, da regeringen mere eller mindre ignorerede rapporten fra Schütze og Eldrup, og kun høfligt noterede sig dens eksistens, men undlod at handle på den på nogen systematisk måde. Rapportens analyse og konklusioner fik derfor kun ringe gennemslagskraft i den førte OPP-politik i Danmark.

I begyndelsen af 2010’erne var der kommet flere OPP-projekter til i Danmark. De fleste var ude i kommuner og regioner. Det drejede sig om skoler og svømmehaller. I staten var det fortsat Bygningsstyrelsens program med bl.a. nye retsbygninger, der stod for OPP-projekterne. Politisk var der ikke interesse for det på Christiansborg.

Produktivitetskommissionen blev nedsat som et stort og prestigefyldt analysearbejde af regeringen i denne periode. Nu skulle Danmarks produktivitet (eller mangel på samme) gås efter i sømmene. Forbilledet var vistnok den australske produktivitetskommission. Produktivitetskommissionen bestod af landets fremmeste økonomer med Peter Birch Sørensen fra Københavns Universitet i spidsen. Kommissionen skulle se på produktivitet i både den private sektor og offentlige sektor, og den lavede også et grundigt analysearbejde om OPP-modellen.

Femte misbrugte chance var derfor, da Produktivitetskommissionens arbejde og anbefalinger om OPP ikke blev fulgt op af nogen politiske tiltag overhovedet. Alt Produktivitetskommissionens arbejde om OPP fik lov til at forblive analyse, og der blev ikke samlet op i form af nye policy-tiltag eller som input til policyformulering.

Reglerne i Danmark for OPP-projekter har hele tiden lidt af at være spredt og ikke koordinerede. En af de mest kontroversielle regler, der vedrører OPP, er deponeringsreglen. Deponeringsreglen regulerer infrastrukturinvesteringer generelt og stammer tilbage fra Farum-skandalen. Kort fortalt går den ud på, at hvis en kommune vil lave et OPP-projekt og får tilsagn om privat investering, så skal et tilsvarende beløb deponeres som sikkerhed. Det vil reelt sige, at kommunen ikke kan drage fordel af at have tiltrukket privat finansiering. Denne regel er formentlig oprindelig ment som en beskyttelse af kommunernes (og til sidst statens) økonomi, men er senere blevet en hindring for, at OPP-projekter har nogen reel mulighed for at blive udbredt i kommunerne. Derfor lavede regeringen en fritagelse fra deponeringsreglen, så kommunerne og regionerne kunne få privat finansiering op til 400 millioner kroner uden at skulle være omfattet af deponeringsreglen. Daværende økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager kunne derfor nogle år i træk meddele, at et antal kommuner havde fået lån, som ikke var omfattet af deponeringsreglen. Den kommunale OPP-pulje er nu afskaffet, mens der stadig er en regional OPP-pulje. I oktober 2015 gav social- og indenrigsminister Karen Ellemann dispensation for 400 mio. kroner til fire regionale OPP-projekter. Men deponeringsreglen blev ikke vurderet i et samlet perspektiv, og derfor kører undtagelserne videre separat.

Sjette misbrugte chance var derfor, at regeringen ikke brugte anledningen til at revidere deponeringsreglen og kigge på det samlede regelsæt for OPP-modellen i Danmark.

Da de nye supersygehuse blev vedtaget, var det ventet, at OPP-modellen ville komme i spil. Arbejdet med at planlægge, organisere og finansiere de nye supersygehuse blev lagt i hænderne på de 5 regioner, som førte hver deres politik på området. Nogle tænkte på OPP, andre gjorde ikke. Der er inkluderet OPP-projekter i Region Midtjylland, Region Syddanmark og Region Sjælland. Men der er ingen koordination mellem projekterne. En af anledningerne til, at lande får en OPP-policy, er, hvis der tilstrækkeligt store projekter, som er relevante. Det må det siges, at supersygehusene var. Ansvaret var imidlertid overladt til de 5 regioner. Der var ikke noget samlet udspil, hvor OPP-modellen kunne have været bragt i spil mere systematisk.

Syvende misbrugte chance var, da regeringen og regionerne undlod at bringe OPP-modellen systematisk i spil i forhold til de nye supersygehuse.

Internationalt blev der i 2010’erne mere og mere fokus på OPP. Lande som Australien, Canada og Kina havde fuldt blus på deres OPP-programmer. I Europa var der mange aktiviteter i f.eks. Frankrig, Spanien og Tyskland. Mange lande har en OPP-enhed, der centralt rådgiver om OPP-projekter og nogle gange er med til at gennemføre projekter. Det sidste gælder f.eks. PartnershipBC i Britisk Columbia i Canada. Vores nordiske broderlande var lidt mere tilbageholdende, men diskussionen om OPP florerede også dér. Karolinska-sygehuset i Stockholm blev udbygget gennem en OPP-model. Mange internationale organisationer begyndte at samle deres erfaringer om OPP i sæt af anbefalinger. Det gjaldt Verdensbanken, OECD, IMF, det europæiske PPP Expertise Center. OECD udarbejdede i 2012 12 anbefalinger til, hvordan lande kan arbejde seriøst og systematisk med OPP-projekter og OPP-politik. Danmark bidrog meget lidt på disse møder og havde kun noget information med om offentlige investeringer, ikke OPP. OECD’s ansvarlige person for OPP-politik har været på CBS i 2013 og 2016 for at fortælle om OECD’s erfaringer.

Ottende misbrugte chance var derfor, at Danmark bevidst valgte ikke at følge op på internationale organisationer som f.eks. OECD’s anbefalinger. Internationale organisationers erfaringer og anbefalinger er blevet ignoreret eller overset af den danske regering. Der er ikke oprettet en større OPP-enhed, som den kendes fra andre lande, f.eks. Canada.

I 2015 lancerede den nye Europakommission en ny stor investeringsplan for Europa (Investment Plan for Europe), som hvilede på principper om OPP-modellen. Juncker-planen, som den bliver kaldt, vil tiltrække investeringer fra den private sektor ved selv at gå forrest med offentlige investeringer. Det er de private investeringer, der skal være fundamentet for satsningen til 315 milliarder euro. Midlet er OPP, der skal binde de private investorer sammen med offentlige projekter. Alle EU-lande blev bedt om at melde projekter ind til Juncker-planen. Første reaktion kom fra daværende økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard, der begejstret meldte tilbage, at regeringen ville komme med kandidater til projekter. En uges tid efter, da sagen havde været drøftet i regeringen og i Finansministeriet, lød meldingen fra Danmark, at Juncker-planen nok slet ikke var møntet på Danmark, og at det nok var mere for lande i det sydlige- og østlige Europa.

Niende misbrugte chance var derfor, da regeringen valgte at nedprioritere Juncker-planens relevans for Danmark og ikke meldte nævneværdige projekter ind til Juncker-planens OPP-baserede model.

I 2015 fik Danmark ny regering. I det nye regeringsgrundlag var OPP nævnt i en sætning: ”Regeringen vil øge antallet af OPP-projekter i Danmark.” Der var ikke angivet noget om, hvorfor eller hvordan. I december 2015 lavede Ugebrevet Mandag Morgen (nr. 41/2015) en historie om OPP i anledning af ti-året for det første rigtige OPP-projekt (skolen i Vildbjerg ved Herning). Den nye erhvervs- og vækstminister blev spurgt til regeringens planer om OPP og sætningen i regeringsgrundlaget. Erhvervs- og vækstministeren ville ikke tilslutte sig ideen om at oprette en OPP-enhed i Erhvervs- og Vækstministeriet, men lovede, at en strategi ville blive udarbejdet, som også kan vejlede om offentlig-privat samarbejde.

Tiende misbrugte chance var, da en ny regering kom til og godt nok nævnte OPP i regeringsgrundlaget i en sætning i sommeren 2015, men ikke tog konkrete initiativer og endnu ikke i 2016 har formuleret en samlet OPP-politik.

Konklusion: Danmark i selvvalgt defensiv på OPP-området

Summa summarum: Danmark har i 2016 ca. 30 OPP-projekter. De findes fortrinsvis i kommuner og regioner, og så har Bygningsstyrelsen i staten især brugt OPP-modellen til at opføre nye retsbygninger. Der findes få systematiske evalueringer af OPP-projekterne ud over nogle spørgeskema-baserede rapporter om aktørernes syn på OPP, som konsulenthuse typisk har gennemført for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. OPP-projekterne kommer frem stille og roligt, men indgår ikke i en fælles, samlet politik og i anbefalinger.

Danmark har kort sagt ingen sammenhængende OPP-politik, sporadiske erfaringer uden systematisk erfaringsopsamling og ingen plan eller politik for, hvordan de næste 10 år skal se ud med OPP-projekter. Det er ikke andres skyld, det er Danmarks egen beslutning. Kommer der en 11. chance, som Danmark kan gribe?

 

Forrige artikel Tech-iværksætter: Globalt udsyn fra dag 1 skaber nye vækstvirksomheder Næste artikel Derfor er 2016 de systemiske muligheders år

Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencen

Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencen

På universitetet oplever professor Nina Smith studerende, særligt piger, der bryder grædende sammen, når de får en ’forkert’ karakter. Kvinder vil være perfekte både ude og hjemme, og det kan man ikke, siger hun. Og hun taler af erfaring.

Forskning: Finansverdenen tiltrækker svindlere

Forskning: Finansverdenen tiltrækker svindlere

Forskere mener at have fundet formlen for uærlighed. Ifølge nyt studie er Britta Nielsens formodede svindel for millioner i Socialstyrelsen en statistisk undtagelse, og forskernes nye fund kan være med til at forklare svindelnumrene blandt mandlige topfolk i finansverdenen. Høj løn og løgnagtighed følges ad. Og så er mænd – statistisk set – større løgnere end kvinder.

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

KOMMENTAR: Regeringens forslag til sundhedsreform skal sætte patienten i centrum, men det ligner desværre en bureaukratisk øvelse, hvor ansvaret nemt kan falde ned mellem alt for mange stole. 

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

KOMMENTAR: Det kan være en udfordring at holde fokus og retning, når man samtidig gerne vil pleje en åben og eksperimenterende tilgang til sin i virksomhed. Det afgørende er at fremelske og pleje en virksomhedskultur, der understøtter begge dele. Her er, hvordan vi gør det i Milestone Systems.

Løkkes sundhedsreform har store huller

Løkkes sundhedsreform har store huller

ANALYSE: Hvis nogen havde sat næsen op efter en enkel og gennemskuelig fordeling af opgaverne i sundhedsvæsenet, risikerer de at blive slemt skuffet. Regeringens udspil til en sundhedsreform har mange gode hensigter, men også mange uklare elementer.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Mandag Morgen har bedt David Dreyer Lassen, bestyrelsesformand i DFF, om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet en historisk roman om videnskab, og så fortæller han om udfordringerne ved at dele Spotify-konto med sin 12-årige søn.

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Den nye sundhedsreform kan – stik mod hensigten – betyde en endnu mere uens behandling for patienter i forskellige egne af landet. De regionale sundhedsforskelle er for intet at regne sammenlignet med de forskelle, der er på tværs af kommunerne.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

ANALYSE: Statsminister Lars Løkke Rasmussen bør tage Dansk Folkeparti på ordet og udskrive valg til Folketinget 26. maj, samme dag som valget til Europa-Parlamentet. Det vil være godt for Danmark – og for ham selv.

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

KOMMENTAR: Vi skal være troværdige og realistiske omkring FN’s verdensmål, men vi skal også i gang. Og det behøver faktisk ikke være så svært. Her er et jordnært eksempel på, hvordan en mindre virksomhed er kommet i gang med FN’s verdensmål.

Den multikompetente bestyrelse

Den multikompetente bestyrelse

KOMMENTAR: Bestyrelsernes ansvar skal redefineres, opgaverne præciseres og sammensætningen nytænkes, hvis de skal efterleve morgendagens krav. Kvinderne er et vigtigt element i den transformation.

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Danmark har over 60.000 virksomhedsbestyrelser. Over halvdelen af dem består kun af mænd. Det viser den hidtil største kortlægning af landets bestyrelser. Andelen af kvinder ser endda ud til at falde. Fokus skal flyttes fra bestyrelsen til fødekæden og talentmassen, opfordrer eksperter.

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Mange af landets 60.000 bestyrelser er besat af ægtefæller, søskende eller tanter til virksomhedsejerne. Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre diversitet end hidtil antaget, viser stor kortlægning af landets bestyrelser.

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Danmark har nu en basis af dygtige kvinder, der er klar til direktørposter, og som kan bestride bestyrelsesposter i langt større omfang, end de får mulighed for i dag. Vi kan ikke være de danske tal bekendt.

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Mandag Morgen har bedt Hanne Leth Andersen, rektor på RUC, om tre kulturanbefalinger. Hun er blandt andet blevet grebet af Ida Jessens nyeste roman, Telefon, og så har hun fået øjnene op for en ikke helt ny musikgenre.

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

KOMMENTAR: Mediernes politiske kommentariat virker nærmest skuffede over, at Løkke tillod sig at holde en såkaldt statsmandstale i stedet for at sælge sit politiske valgprodukt. Men det kommende valg kommer netop til at blive afgjort på, hvem vi grundlæggende tror kan føre Danmark sikkert ind i en usikker fremtid. Og her er der behov for statsmænd og -kvinder.

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

I dagens udvalgte artikel fra året, der gik, spørger jeg, hvor meget videnskab der egentlig ligger bag ledelsesgerningen. I mange tilfælde er det meget lidt – og det er et kæmpe problem, mener den canadiske ledelsesprofessor Roger Martin, fordi der på grund af manglende viden opstår en masse ledelsesmæssige fejlslutninger, der modarbejder god ledelse. Jeg har mødt Roger Martin flere gange som journalist, og han har altid et nyt og anderledes greb på det, som alle andre tager for givet.

God læselyst og godt nytår,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

Dagens anbefaling er en artikel fra august 2018 om den udskældte universitetslov. Politikere ønsker grundlæggende set at gøre verden til et bedre sted, og derfor kommer nye love som regel af et godt hjerte. Alle de gode intentioner var også til stede, da den nye universitetslov blev vedtaget for halvandet år siden: Der skulle skabes klarhed over universitetsbestyrelsernes rolle og systemet for udpegning af nye bestyrelser skulle videreudvikles. Men loven har virket stik modsat, fortæller bestyrelsesformand for SDU Lars Nørby Johansen i dette ærlige interview: "Det er komplekst og uoverskueligt. Det er blevet labyrintisk. Det er nærmest kafkask. Det er i værste fald kontraproduktivt".

God læselyst og godt nytår,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

Dagens anbefaling handler om et af vilkårene ved livet i 2019, nemlig vores stormfulde had/kærlighedsforhold til den digitale teknologi. Vi er alle dybt afhængige af vores dimser – men samtidig blev det i løbet af 2018 stadig tydeligere, hvordan vores data opsamles og misbruges i stor stil. Lige bag de smarte løsninger er der en mørk og skræmmende verden af manipulation, diskrimination og overvågning. Vi famler efter at finde nogle etiske retningslinjer, der kan bevare menneskelige værdier – men uden at give køb på teknologiens fordele.

God læselyst og godt nytår,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

I denne udvalgte artikel fra 2018 skriver jeg om, at der aldrig har været så mange nydanskere i job som i dag. Beskæftigelsen stiger. Dansk erhvervsliv er mangfoldigt. Flere får en uddannelse. Kriminaliteten falder. Alt sammen positive historier. Men det bærer den hjemlige integrationsdebat ikke præg af. De positive tendenser drukner i en skarp politisk debat med fokus på problemer. Debatten er så højspændt, at ingen partier vil tage ejerskab til succesen.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

Dagens anbefaling er en artikel fra november, hvor jeg ser nærmere på Medicinrådet, et år efter det blev etableret. Medicinrådet undersøger nye lægemidler for at se, om de leverer klinisk merværdi til en acceptabel pris. Efter det førte års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt", lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger. Til nytår skal Medicinrådet evalueres.

God læselyst og godt nytår,

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

Dagens anbefaling dykker ned i velfærden, som bliver et hovedtema i valgkampen. Politikere fra både røde og blå partier vil love mere og bedre velfærd. Det gør de år efter år. Men de fortæller ikke, at væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Udgifterne til sundhed pr. indbygger er ganske vist vokset. Til gengæld er udgifterne på andre store velfærdsområder som ældre og uddannelse faldet. Og intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

Dagens anbefaling er en analyse af Margrethe Vestagers mulige fremtid i Bruxelles, som vi bragte i september. I 2019 er der valg til Europa-Parlamentet, og topposterne i EU-institutionerne skal besættes. Margrethe Vestager har gjort det fremragende som konkurrencekommissær, men hun er langt fra sikker på at kunne fortsætte som kommissær. Hverken Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen forventes at ville indstille hende til den nye EU-Kommission til sommer.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

I dagens anbefalede artikel tager jeg dig med på reportage til Herning, hvor der i efteråret blev afholdt svinekongres for det danske landbrug. Et landbrug på rente-coke sætter bæredygtighed på dagsordenen, men føler sig fremmedgjort af befolkningen i en tid, hvor det danske animalske landbrug er udfordret på bæredygtigheden, på økonomien og på forbrugernes præferencer.

God læselyst og glædelig jul,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Ledelsesprofessor Steen Hildebrandt har flittigt beskrevet, analyseret og diskuteret FN's 17 verdensmål i sine indlæg i Ugebrevet Mandag Morgen. Nu er en række af de bedste indlæg samlet i hæftet 'Verdensmålene - det vigtigste punkt på dagsordenen!'. Læs hans julehilsen, og hent hæftet her.

De bedste fra 2018: Danske whistleblowere er retsløse

De bedste fra 2018: Danske whistleblowere er retsløse

Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om whistleblowere fra starten af december. Whistleblowere bliver kaldt helte, men ordningerne bag er påfaldende lovløst land. Datatilsynet holdt indtil maj styr på, om de private whistleblowerordninger overholdt reglerne for persondata, men i fremtiden er det op til virksomhederne selv at overholde den nye persondataforordning. Ordningerne kan i værste fald ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem, lyder kritikken.

God læselyst og glædelig jul,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Du har nok ikke brug for en blockchain

De bedste fra 2018: Du har nok ikke brug for en blockchain

Har du brug for en blockchain? Svaret er nok nej. I lang tid blev jeg som erhvervsredaktør overdynget med konsulentberetninger om teknologien blockchain som det nye og nærmest oversete guld. Men hvad er realiteterne egentlig? Det satte vi os for at undersøge i et tema i efteråret, og sandheden er mere nuanceret. 

God læselyst og glædelig jul,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Fremtidens industriproduktion rykker tæt på kunden

De bedste fra 2018: Fremtidens industriproduktion rykker tæt på kunden

I dagens anbefalede historie ser jeg nærmere på den industrielle økonomis logik, som vi har levet med i snart 200 år. Masseproduktion af ensartede varer, global outsourcing og et knivskarpt fokus på lave priser. Men modellen er udfordret fra mange sider: Forbrugerne efterspørger personligt tilpassede produkter, og nye funktioner og stilarter veksler hurtigere og hurtigere.

Fleksibilitet og individualisering er nøgleord, og derfor skifter fokus fra produkter til løsninger til lejligheden. Ganske praktisk passer det fint med den teknologiske udvikling: 3D print, fleksible robotter og digitale platforme gør det muligt at organisere værdiskabelsen, så den kan levere varen i den økonomi, der kommer efter industrisamfundet.

God læselyst og glædelig jul,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Europas demokratier er lette ofre for sorte penge

De bedste fra 2018: Europas demokratier er lette ofre for sorte penge

Dagens anbefalede historie er en, der desværre vil være relevant længe endnu. 2018 har vist, hvordan sociale medier gør det let at støtte politisk virksomhed, uden at støtten kan spores.

I Tyskland har partiet AfD’s kandidater tilsammen modtaget mellem 150 og 250 mio. kr. i små, ikke sporbare donationer. Det samme finder sted i Danmark, USA, Storbritannien og andre lande. Det svækker Europas nationale demokratier, og det svækker det europæiske samarbejde. De danske myndigheder er derfor på vagt i forbindelse med forårets valg til hhv. Folketinget og Europa-Parlamentet.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

’Studio’-undervisning ruster studerende til det uforudsigelige arbejdsliv

’Studio’-undervisning ruster studerende til det uforudsigelige arbejdsliv

Forskningsprojekt skal undersøge, om såkaldt studiobaseret undervisning påvirker studerendes karrierevalg. Den projektorienterede metode er udbredt på designuddannelserne, men ikke på de danske universiteter. Det kan ændre sig i takt med, at erhvervslivet efterspørger nye kompetencer, mener forskningsleder Bo Christensen.

Vi skal ikke ønske os en ny Brexit-afstemning

Vi skal ikke ønske os en ny Brexit-afstemning

KOMMENTAR: Har du Brexit-blues og drømmer om, at briterne besinder sig og afholder en ny folkeafstemning? Og til sidst ender med at blive i EU? Mandag Morgens europaredaktør Claus Kragh kan godt genkende følelsen. Men han mener også, at Danmark og resten af EU reelt er bedst tjent med, at Storbritannien forlader EU.