1000 dage der bestemmer din fremtid

Den vigtigste viden om vores fælles fremtid forsvinder i en ’Bermuda-trekant’, der bl.a. kan betyde, at vi hverken når at opfylde de 17 verdensmål eller bekæmpe klimaforandringerne.

De færreste har sikkert læst to rapporter, der i sommerens løb har tegnet et foruroligende billede af de udfordringer, vi nødvendigvis må løse her og nu.

Den ene har titlen ”2020: The Climate Turning Point” og blev beskrevet i det videnskabelige tidsskrift ”Nature” i udgaven den 29. juni. Den er udarbejdet af en kreds af internationalt førende forsknings- og udviklingscentre og sender et meget entydigt budskab: Vi har kun tre år til at standse kurven over klimaforandringerne. Lykkes det ikke, vil vi næppe kunne holde den globale temperaturstigning under 2 grader og må imødese en accelererende og stadig mere ukontrollabel klimaudvikling.

Den anden er FN’s opdaterede statusrapport over verdensmålenes udvikling – ”The Sustainable Development Goals Report 2017”, der blev offentliggjort i juli. Det er en sammenfatning af rapporterede resultater fra lande verden over, og det er ikke opmuntrende læsning. Vi er klart bagefter med opfyldelsen af målene. I forordet konstaterer FN’s generalsekretær Antónie Guterres: ”Implementation has begun, but the clock is ticking. This report shows that the rate of progress in many areas is far slower than needed to meet the targets by 2030.” Rapporten dokumenterer, at selv om fremskridt er sket, er der meget lang vej til de nødvendige gennembrud. Opfordringen er klar: Tempoet skal sættes markant op – hurtigt.

Klumme

Samme konklusion når en tidligere og meget omfattende analyse af storbyernes udvikling til. Den hedder ”Deadline 2020” og er udarbejdet af den internationale byorganisation C40. Som titlen antyder, skal byerne inden for de næste tre år gennemføre en markant reduktion i CO2- udslippene. Ellers vil byerne ikke være i stand til at opfylde målene i Paris-aftalen fra december 2015. Alvoren i den konklusion er det heller ikke muligt at tage fejl af: Byerne står for en tredjedel af alle udslip.

Andre analyser og rapporter føjer sig ind i rækken af stadig mere dystre prognoser. Budskabet er det samme: Vi kan stadig nå at afværge de værste konsekvenser af globale udfordringer som bl.a. klimaforandringer, men betingelsen er en hidtil uset hastig og tæt koordineret indsats af såvel regeringer, virksomheder, investorer, byer og civilsamfund – herunder de enkelte borgere.

Sidste udkald

Tidligere har vi kunnet læne os op ad 2030 – eller omkring 5.000 dage – til at indfri verdensmålene. Det er kort tid, men måske ikke urealistisk. Med de nye analyser er der i realiteten skåret 4.000 dage af. Nu skal gennembruddet ske inden for 1.000 dage, især hvis vi skal have kontrol over klimaforandringerne.

Rapporterne har alle ingredienserne til en global thriller. Forenklet udtrykt er vi meget tæt på at miste herredømmet over vores egen fremtid. Måske er det allerede for sent, bl.a. fordi den nødvendige indsats kræver så store indgreb, at det forudsigeligt løber ind i en række politiske, økonomiske og mentale barrierer. Foreløbig har den politiske omstillingsvilje ikke været imponerende, snarere bremsende. Men skulle vi tabe kampen mod de globale udfordringer, vil det i hvert fald i et historisk perspektiv være interessant og relevant at analysere årsagen. Den kan sammenfattes i vidensamfundets ’Bermuda-trekant’.

Bermuda-trekanten beskriver tre grunde til, at vigtig viden forsvinder og ikke skaber forandringer.

1. Ulæselige rapporter

Undersøgelser har vist, at kun omkring 15 pct. af internationale rapporter bliver læst. Det gælder også for de nøglepersoner, der skal bruge dem til at træffe beslutninger. Det er måske forståeligt. De fleste rapporter er ulæselige, meget tekniske og skrevet for de indforståede, der i forvejen er bekendte med teorierne. En analyse offentliggjort i magasinet Nature, Climate Change, konstaterer da også, at f.eks. FN’s klimarapporter er blevet stadig mere ulæselige. Og medierne er til ringe hjælp. De enten ikke orker eller mangler evnen til at formidle de dramaer, der ofte skjuler sig i de tunge tekster og indviklede grafer. De største nyheder skaber ofte de mindste overskrifter – hvis nogen overhovedet.

De rapporter, der refereres til i indledningen, burde hver især og tilsammen skabe stor opmærksomhed og bred debat, netop fordi de udfordrer en hævdvunden men forkert opfattelse af verdens sande tilstand. Hvis analyserne har ret, skal vi nytænke en række fundamentale politiske og økonomiske prioriteringer.

Det store paradoks er, at den vigtigste viden for menneskeheden ikke forstås af menneskeheden. Den viden er forbeholdt de få, der ikke handler på den. Dermed lægges kimen til et fornyet og forstærket opgør med den herskende klasse, det være sig politikere, erhvervsledere, investorer og medier, den dag, menneskeheden er tvunget til med kort varsel at ændre livsvilkår, bl.a. fordi. klimaforandringerne accelererer. Den virkelighed er hele tiden fortrængt til fordel for de nære og relativt set mindre udfordringer, i forventningen om at det kan man altid nå. Men ’altid’ er nu et spørgsmål om blot 1.000 dage.

2. Faglig uenighed

Desværre er det blevet for nemt at udfordre den faglige kompetence – ikke mindst i en tid, hvor der generelt sættes spørgsmålstegn ved videnskabens troværdighed, og hvor fake news vejer tungere end real news. Hvis f.eks. 90 pct. af klimaforskerne er enige om en teori og 10 pct. er imod, skabes billedet af en dyb faglig uenighed, hvilket underminerer troværdigheden af en ellers veldokumenteret teori.

Det betyder også, at enigheden ofte er vigtigere end at formidle det mest troværdige budskab. Det er bl.a. sket med FN’s klimarapporter, de såkaldte IPCC-analyser. Fordi mange forskere fra mange lande med forskellige baggrunde har skullet tilslutte sig de endelige konklusioner, er det endt med svage kompromiser, der ikke respekterer, hvad der foregår i virkelighedens klimaverden.

Det betyder, at forskerne løbende må opdatere deres prognoser af især klimaforandringerne, fordi de udvikler sig hurtigere end rapporterne har forudset – f.eks. at isen ved polerne smelter i et højere tempo og vejret opfører sig mere ekstremt, end eksperterne havde forventet, etc. Vi mangler endnu at opleve en melding fra forskerne, der siger det modsatte.

Det har i den forbindelse været interessant at følge den faglige diskussion i kølvandet på en meget omstridt artikel fra juni i magasinet The New Yorker under overskriften ’The Uninhabitable Earth’. Her analyserer en ekspert, David Wallace-Wells, hvordan en fortsættelse af klimaforandringerne på et tidspunkt vil gøre store dele af kloden ubeboelig. Han opererer med temperaturstigninger på 4-5 grader og derover og udsigten er generelt skræmmende og leder tanken ind på film som ”The Day After Tomorrow”. Artiklen blev da også mødt med kritik fra en række klimaforskere for at være for ekstrem og dommedagsagtig. Men de måtte alligevel medgive, at alle anvendte data var korrekte, og at udviklingen var mulig, selv om den ikke var sandsynlig.

Eksemplet er interessant, fordi det netop udfordrer vores virkelighedsopfattelse. Wallace-Wells brøde var – ifølge kritikerne – at han havde forlænget virkeligheden, ikke gjort vold mod den. Han var på solid videnskabelig grund. I en tid, hvor forskerne hele tiden må revurdere deres prognoser, kan det være et spørgsmål om temperament, hvilke forudsætninger der lægges ind, og hvor langt man skuer frem. Men det rejser spørgsmålet om, hvordan en bredere offentlighed gøres bekendt med de kræfter, der former vores fremtid, og hvordan vi hver især kan være med til at tæmme og styre dem – og dermed undgå pludselige og meget ubehagelige overraskelser.

3. Politisk modstand

Netop opfattelsen af faglig uenighed gør det enkelt for politikerne at vælge den sandhed, de har brug for, og som er mest i overensstemmelse med deres politiske holdninger. Hvis vi, som eksperterne forudser, er tvunget til at skabe store gennembrud på 1.000 dage, forudsætter det et opgør med en række vedtagne partiprogrammer og etablerede økonomiske sandheder. Det gælder alt fra betingelserne for økonomisk vækst til reguleringer af vores forbrugsmønstre. Politikerne vil være tvunget til markante indgreb, hvis omstillingen skal gennemføres inden for en snæver tidsramme. Det er ikke populært og vil udløse ramaskrig fra såvel virksomheder som borgere. Her er det selvsagt bekvemt, hvis man kan henvise til en faglig uenighed og vælge den ekspert, der bedst passer ind i de politiske mønstre.

Danmark har desværre leveret opskriften på den politiske blokering. Som nærværende ugebrev påviste den 26. juni, er Danmark som en ellers førende klimanation ved et udvikle sig til et ’godt’ eksempel på den stigende afstand mellem internationale aftaler og den nationale politiske virkelighed. Danmark deltager nemlig aktivt i et spil, der handler om at slippe så billigt som muligt fra den hastigt voksende klimaregning. Det spil foregår i EU og afdækkes overbevisende i Klimarådets seneste rapport, der viser, hvordan Danmark næsten sovende kan nå sine CO2-mål. Og hvis netop Danmark kan slippe af sted med en ’badebillet’ til klimamålene, så kan mange andre også.

Men den indstilling kan vise sig at være stadig mere ude af trit med befolkningernes holdninger og forventninger. Noget tyder på, at menneskeheden allerede er mere bekymret end politikerne. Det amerikanske Pew Research Center offentliggjorde i starten af august en undersøgelse, der viser, at verdens befolkning rangerer klimaforandringerne og islamisk terror som de to største sikkerhedspolitiske trusler. 62 pct. frygter terroren og 61 pct. klimaforandringerne. Cyberangreb og verdensøkonomien følger efter med 51 pct., mens blot 39 pct. anser flygtningestrømmen for at være den største sikkerhedspolitiske risiko.

Trods regionale forskelle ligger klimaforandringerne højt på risikolisten i de fleste lande verden over og forstærker muligheden for en stadig større kløft mellem elite og befolkninger. Hvis dertil skal lægges udsigten til pludselige indgreb for at afbøde virkningerne af ellers forudsigelige katastrofer, er der blandet en giftig cocktail, der kan skabe ubehagelige splittelser i ellers velfungerende samfund.

Vi bestemmer selv

Et scenarie, der viser, at de næste 1.000 dage kan bestemme vores fremtid, handler ikke om dommedag, men om nødvendigheden af at se virkeligheden i øjnene og handle. Det vil sige opløse Bermuda-trekanten. Det kan kun gøres ved at såvel politikere som medier samt andre, der former dagsordenen og påvirker opinionen og offentligheden, erkender deres ansvar. Begrebet ’nu eller aldrig’ har sjældent givet så megen mening.

Det er nærliggende at drage en sammenligning med de allieredes landgang i Normandiet i juni 1944. Hvis den lykkedes, havde vi ikke vundet krigen, men undgået at tabe den. Hvis vi har succes med et gennembrud de næste 1.000 dage, har verden heller ikke vundet klimakrigen, men netop undgået at tabe den. Alternativet kan blive et nyt Dunkirk. Derfor kan 2020 blive klodens D-dag. Udfaldet er op til hver enkelt af os.

Forrige artikel Den gode, den onde og den ligegyldige samtalekultur Næste artikel Ledelse og læring for ledere

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.