Nyt Job til  
Jacob Aarup-Andersen

Nyt job: Jacob Aarup-Andersen skal løfte indtjeningen hos Realkredit Danmark

Som ny bestyrelsesformand for Realkredit Danmark skal Jacob Aarup-Andersen forhindre tabet af yderligere markedsandele til konkurrenterne. 

Foto: Thomas Lekfeldt Ritzau Scanpix
Rebecca Holck Rosenberg

Nyt job

Hvem?
Jacob Aarup-Andersen

Hvilket job?
Bestyrelsesformand, Realkredit Danmark

Hvorfra?
Næstformand, Realkredit Danmark. Bankdirektør og chef for Wealth Management i Danske Bank, hvor han fortsætter.

Baggrund

Født 1977. Cand. Polit., Københavns Universitet, 2002. Bankdirektør og CFO i Danske Bank (2016-2018), Direktør og CFO i Danica (2014-2016), Chief Portfolio Manager i Danske Bank, Danske Capital (2012-2014), han har førhen været ansat i flere internationale finansielle virksomheder i England herunder TPG-Axon Capital og Goldman Sachs mellem 2002 og 2012.

Største udfordring?

Jacob Aarup-Andersen blev i efteråret 2018 fundet for let af Finanstilsynet til et job som administrerende direktør for Danske Bank. Nu har banken fundet et nyt topjob til sin unge stjerne. Med sine bare 41 år, bliver han Realkredit Danmarks bestyrelsesformand. Den vigtigste opgave for Jacob Aarup-Andersen er at få løst den økonomiske klemme, som Realkredit Danmark sidder i, med faldende udlån og indtjening. Udfordringen ligger i at forhindre tab af markedsandele til konkurrenter som Nykredit og Jyske Bank og få løftet indtjeningen. På et marked, hvor fornuftige lån med fast rente og afdrag lige nu er populære, kan det blive svært for realkreditinstituttet som et af de dyreste for inden for netop disse lånetyper at tiltrække nye kunder – især når Danske Bank, som er instituttets distributionskanal, kæmper med image-krise og kundeflugt, hvilket smitter af på datterselskabet Realkredit Danmark.

Omtalte personer

Jacob Aarup-Andersen

Adm. direktør, Carlsberg, bestyrelsesmedlem, SEB
cand.polit. (Københavns Uni. 2002)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu