Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Børns Vilkårs direktør, Rasmus Kjeldahl, er blevet mindet om næstekærligheden i uafrystelig dokumentarfilm og har lyttet til historier fra livet på dødsgangen.

For nylig så jeg ’The Cave’, en uafrystelig dokumentarfilm, der følger en ung kvinde, som er chef for – og børnelæge i – et underjordisk hospital i en belejret bydel i Damaskus. Filmens billeder af sårede børn, blandt andet som ofre for kemisk krigsførelse har brændt sig fast på min indre nethinde, og den er et stærkt vidnesbyrd om krigens grusomhed. Men det er også en hyldest til de læger og sygeplejersker, som trods desperate forhold, mangel på mad og medicin og med stor personlig risiko gør deres menneskelige, humanitære pligt og holder hospitalet åbent. Lægerne evner trods den umulige situation at skabe små øer af nærvær og tryghed for de sårede og forladte børn. Dokumentaren, som nu er oscarnomineret, minder os om, at mennesker trods håbløs belejring kan finde mening i at holde fast i næstekærligheden.

Jeg er lige begyndt på podcastserien ’Ear Hustle’, der handler om livet i og omkring San Quentin-fængslet. Vi møder indsatte, der har tilbragt over 40 år i fængslet, heraf mange år på dødsgangen, med datoer for deres egen henrettelse, som så i sidste øjeblik er blevet udsat. Vi møder gerningsmænd og ofre, som er blevet forsonet og sammen har fundet en vej til tilgivelse og et liv befriet for skyld, og samtidig får vi indblik i en verden, som meget få kender, men som jo desværre er blevet rammen om halve og hele liv bag tremmer. Trods de barske rammer er der også her meget menneskeklogskab, og der tænkes eksistentielle tanker om livets værdi – selv når myndighederne har sat en slutdato for det.

Login