Uden den polske håndværker på byggepladsen og den pakistanske social- og sundhedshjælper på plejehjemmet ville Danmark ikke hænge sammen.

Aldrig har der været så mange mennesker i job i Danmark som nu. Men udviklingen skyldes ikke folk som Lone og Lars med dansk oprindelse. Siden finanskrisen i 2008 er der faktisk sket et fald i antallet af personer med dansk oprindelse i beskæftigelse, skriver Mandag Morgen.

Når den samlede beskæftigelse er rekordhøj, skyldes det først og fremmest folk som Fatima, Kamil og andre indvandrere og efterkommere fra både vestlige og ikke-vestlige lande.

Fremgangen i beskæftigelsen er nu så stor, at de seneste jobtal fra Danmarks Statistik afslører hele seks danmarksrekorder og tangering af en syvende rekord.

Der har for eksempel aldrig været så mange indvandrere og efterkommere fra både vestlige og ikke-vestlige lande i job som nu.

Rekorderne illustrerer samlet set en historisk succes for integrationen af udlændinge og efterkommere på det danske arbejdsmarked og fremgår af en opgørelse, som en af landets førende integrationseksperter, ph.d. og indehaver af konsulentfirmaet Sisyfos, Hans Lassen, har lavet for Mandag Morgen.

”Der er i dag 255.000 ikke-vestlige medarbejdere beskæftiget på det danske arbejdsmarked. Hvis de ikke var der, ville mange vitale funktioner i det danske samfund kollapse,” siger Hans Lassen.

Kavalkaden af rekorder består af:

For det første har andelen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i job aldrig været så høj som nu siden begyndelsen af 1980’erne, hvor den slags data begyndte at blive registreret. Beskæftigelsesfrekvensen er nu nået op på 64 procent. Det er et slags hattrick. For det er tredje år i træk, at den ikke-vestlige beskæftigelsesfrekvens sætter danmarksrekord.

For det andet har den årlige stigning heller aldrig været så høj som nu. Væksten i beskæftigelsesfrekvensen fra 2021 til 2022 er oppe på 5,3 procentpoint. Det er den største fremgang på et enkelt år og dermed også ny danmarksrekord.

For det tredje har der aldrig været så lille afstand mellem den danske og ikke-vestlige beskæftigelsesfrekvens som nu – det såkaldte beskæftigelsesgab. Det er nu nede på 15,3 procentpoint og sætter dermed også danmarksrekord.

For det fjerde har den årlige reduktion i beskæftigelsesgabet mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere heller aldrig været større. Gabet blev reduceret med hele tre procentpoint fra 2021 til 2022, så det kom ned på de 15,3 procentpoint. Det er en tangering af den hidtidige rekord fra 2006 til 2007.

Rekorderne fortsætter, når vi drejer fokus over på vestlige indvandrere og efterkommere fra lande som Polen, Rumænien og Tyskland. Her finder vi også tre helt nye rekorder.

For det femte strømmer så mange vestlige indvandrere og efterkommere i job, at andelen de seneste 40 år ikke har været så høj som nu. Beskæftigelsesfrekvensen har for første gang rundet milepælen på 70 procent. Den er nu oppe på 72 procent og slår dermed den to år gamle rekord på 69,4 procent.

For det sjette har den årlige vækst i beskæftigelsesfrekvensen aldrig været så stor som nu. Væksten i beskæftigelsesfrekvensen fra 2021 til 2022 er på tre procentpoint. Det er den klart største fremgang nogensinde på et enkelt år og slår dermed den hidtidige rekord fra 2019 til 2020 på to procentpoint.

For det syvende har beskæftigelsesgabet mellem danskere og vestlige indvandrere og efterkommere aldrig været så lille som nu. Det er nu nede på kun 7,3 procentpoint. Det er 11. år i træk, at beskæftigelsesgabet bliver mindre.

”Vi står med en historisk succes, som vi selvfølgelig skal lære af. Men vi misser en masse potentiale. Det er tankevækkende, at integration nærmest var helt fraværende i valgkampen, selvom der blev talt masser om mangel på arbejdskraft, og nu også er udsat for en yderst stedmoderlig behandling i det nye regeringsgrundlag,” siger Hans Lassen.