2018 skal være et paradigmeskift i den offentlige sektor

Tidspunktet er kommet, hvor der skal noget nyt til for at få skovlen under nogle af de alvorlige problemer, som vi siger goddag til igen og igen i den offentlige sektor, og til for alvor at omfavne de nye digitale muligheder. Det kræver nye ledelsesformer og stærke medarbejderkompetencer.

”De onde problemer i vores velfærdssamfund”. Ordene er blevet hængende i mit baghoved, siden jeg hørte den sætning brugt første gang om de problemstillinger i vores samfundsmodel, som tilsyneladende aldrig går væk.

Problemstillingerne, som bliver ved med at dukke op igen og igen, og som vi så taler om en gang til, bør løses.

Lad mig nævne et par stykker:

  • Manglen på samlet styring og planlægning mellem de forskellige sektorer inden for sundhedsområdet, hjemsendelse og efterbehandling af patienter.
  • Kontrol og tilsyn med anbragte børn og uddannelse af plejeforældre. Et spørgsmål, der dukker op hver gang en ny skrækkelig sag rammer medierne.
  • De unge på skæv kurs, som ofte har startet livet med en dårlig skolegang, ressourcesvage forældre, manglende ungdomsuddannelse eller anden uddannelse, arbejdsløshed, misbrug, kriminalitet og dårlige boligforhold.
  • De psykiatriske patienter, som sendes ud og ind af behandlingssteder, som ikke får den rigtige hjælp, når de har behov for den og havner som problemer for politiet eller andre.
  • Bedre sammenhæng mellem beskæftigelsesområdet og socialområdet. Sammenhængende handleplaner og ikke en ny handleplan for hver ny myndighed, så borgerne til sidst er helt rundtossede.

Når vi på Mandag Morgen taler om fornyelse og innovation af velfærdssamfundet, så er det blandt andet for at få skovlen under nogle af de onde problemer. Nu må der ske noget med dem. Vi kan ikke blive ved med at kigge ind i disse endeløse problemer og menneskelige skæbner.

Nu må suboptimeringen i de enkelte afdelinger i kommunerne, i regionerne og i de enkelte ministerier stoppe. Vi må tage næste skridt med udviklingen af et sammenhængende velfærdssamfund og gøre noget ved de alvorlige, gentagne problemstillinger.

Udenforskab og fællesskab

Lad os tage fat et andet sted, som også handler om onde problemer. Den tidligere topembedsmand og direktør i Socialstyrelsen, Knud Aarup, skriver i sin nye bog ”Fra udenforskab til fællesskab” om et dansk velfærdssystem, der i løbet af de sidste 30 år er brudt mere eller mindre sammen. Den sociale uro, ulighed og utryghed er stigende, skriver han, og han er bekymret for de næste 20 års udvikling. Han taler om at fællesskab, lighed og tillid skal tilbage i fokus, så de svageste i samfundet får den nødvendige støtte.

Stifter og direktør for Ældre Sagen, Bjarne Hastrup, skriver i sin nye bog om velfærdssamfundets udvikling i det 21. århundrede, at vi har fået et Danmark splittet i to nationer: nationen med arbejde og nationen uden arbejde. Nationen i arbejde bliver prioriteret og respekteret. Får skattelettelser, arbejdsmarkedspensioner og adgang til flere ydelser. Nationen uden arbejde bliver mistænkeliggjort, mister ydelser og bliver mødt med manglende forståelse for ikke at være på arbejdsmarkedet.

Hastrup og Aarup er ikke de eneste, som peger på den stigende ulighed i Danmark. Ifølge Knud Aarup lever omkring 200.000 mennesker i det, som svenskerne kalder »udenforskab«. De er marginaliserede og lever på mere eller mindre permanent overførselsindkomst. I 1960erne var det seks procent af de 16-65-årige, der var på overførselsindkomster, i dag er det omkring 20 procent. Det er hidtil ikke lykkedes at skaffe disse folk i udenforskabet en plads i samfundets fællesskab.

Begge peger de to markante debattører på, at det begyndte at gå ned ad bakke i 1990erne, da man gik i gang med at tænke velfærdssamfundet på en anden måde. Det offentlige blev gjort til en servicefabrik i stedet for et fællesskab.

New public management blev introduceret som en ny måde at styre det offentlige. Det gjorde os som borgere til kunder i en borgerservice hos kommunen og ikke som en del af et fællesskab. De taler begge for at den situation skal ændres. Så lad os gøre noget og finde tilbage til fællesskabsværdien og omvende den politiske forbruger til en samfundsborger, der tager et medansvar.

Ledelse og kompetencer

Et tredje område handler om regelforenklinger, afskaffelse af kontrol og rapportering, der ikke har en nytteværdi, og prioritering af kerneopgaverne. Med til dette område hører digitaliseringen, machine learning og ibrugtagningen af kunstig intelligens og digitale assistenter i den offentlige opgaveløsning. Dertil hører også mere brug af data og anvendelse af datamønstre og adfærdsindsigter eller såkaldt nudging.

Når vi nu har lagt det hele på bordet, så er der en konkret og meget stor brik i helheden, der mangler. Det er de ledere og de medarbejdere i den offentlige sektor, som skal have de rette kompetencer til at luge ud i de onde problemer. Som tør omfavne den nye teknologi i sikker anvendelse. Der har modet til at finde nye veje i forhold til at få de grupper ud af fattigdom og ulighed, som vi helt åbenlyst har svært ved at få med på holdet til fremtiden, som statsministeren har formuleret det i hans ambition om at få alle med på globaliseringstoget.

Hvis den nye velfærd skal lykkes, så er det passionerede og motiverende ledere og veluddannede medarbejdere med de rette kompetencer, der kommer til at gøre forskellen. Hvad er det så for kompetencer, det offentlige skal efterspørge? I de senere år har rigtigt meget fokus været rettet mod effektivitet og effektmål.

Det har handlet om kvantitet og antallet af gennemførte opgaver, operationer, handleplaner, jobsamtaler, opklaringsopgaver med videre, der er blevet udført af hver enkelt medarbejder. Nu skal fokus måske mere rettes på løsningen af de tværgående opgaver, på kvalitet, patientsikkerhed, borgerinddragelse og mere langsigtede effekter end blot de hurtige, kortsigtede.

Velfærdens Innovationsdag

2018 bliver året, hvor der bliver stillet nye krav til lederne i den offentlige sektor, og hvor en sammenhængsreform skal åbne nye veje til netop at tage fat på den tværgående opgaveløsning i det offentlige. Samtidig buldrer den teknologiske udvikling frem, og den offentlige sektor skal omfavne alle de fantastiske muligheder, som den udvikling giver for nye velfærdsløsninger.

Med hele det baggrundstæppe afholder Tænketanken Mandag Morgen igen i 2018 den store Velfærdens Innovationsdag den 25. januar i Øksnehallen. VI-dagen er ikke bare en god tradition, det er årets mødested for god inspiration.

Det er bogstavelig talt det vigtigste fysiske hotspot på året for diskussioner, erfaringsudveksling, nye ideer, udfordringer og kontante meninger. Det er her vi samler det, som man snakker om resten af året.

Jeg håber at se dig den 25. januar.

Forrige artikel Verdens topinvestorer marcherer ind i klimakampen Verdens topinvestorer marcherer ind i klimakampen Næste artikel Beløn de virksomheder, der går foran Beløn de virksomheder, der går foran
Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

KOMMENTAR: Det kan være svært at forsvare en prioritering af udsmykning og arkitektur på et hospital, når budgetterne er stramme. Men det skal vi. For det er godt for patienterne. På Nordsjællands nye superhospital kæmper vi for at udvikle en helt ny type velfærdsbygning, skriver projektdirektør Henrik Schødts.

Nye generationer kan koste S og V magten

Nye generationer kan koste S og V magten

Den kommende valgperiode bliver en af de sidste, hvor Socialdemokratiet og Venstre er de toneangivende partier i dansk politik. Danmarks yngste vælgere vil halvere de to store partier. Deres foretrukne partier er Liberal Alliance, Enhedslisten og Alternativet. Danmark er i gang med et markant generationsopgør, en revolution, der vender op og ned på de politiske partiers styrkeforhold.

Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Efter afsløringerne af hvidvaskskandalen i Danske Bank og den danske og internationale finanssektors omfattende skattespekulation er det blevet en tand sværere at besætte de øverste poster i dansk erhvervsliv. Her kommer et bud på de kandidater, hvis personlige hæderlighed skal igennem en historisk hård test, før de kan lande i en af de tre tunge topposter, der står ledige lige nu.

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Mandag Morgen har bedt Kvinfo-direktør Henriette Laursen om tre kulturanbefalinger. Hun fremhæver både tv-serien Babylon Berlin og forfatter Aydin Soei, og så har hun overhørt et citat til en demonstration for seksuelt samtykke.

Her foregår den digitale jobjagt

Her foregår den digitale jobjagt

KOMMENTAR: For 20 år siden revolutionerede internettets digitale løsninger jobsøgning og rekruttering. Nu er næste bølge på vej. Sociale medier og Google kan blive måden, du finder din næste kernemedarbejder – eller selv får et nyt job. Rekrutteringsekspert Frederik Lysgaard giver dig en guide til fremtidens jobmarked.

Guide til den gode whistleblowerordning

Guide til den gode whistleblowerordning

Overvejer du, om der er brug for en whistleblowerordning i din virksomhed eller på din arbejdsplads? Her er 7 af de vigtigste spørgsmål, du skal tage stilling til, før du går i gang.

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Halvdelen af de store bankers topchefer ville efter alt at dømme være dumpet på Finanstilsynets nye skærpede praksis for egnethedsvurderinger. Det viser en gennemgang af bankdirektørernes cv’er. Der er brug for mere transparens i tilsynets vurderingsgrundlag, lyder det fra eksperter.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Flere pensionskasser bekender nu åbenlyst politisk kulør og arbejder for at presse nøje udvalgte politiske agendaer igennem over for de virksomheder, de investerer i. Vi ser nærmere på tre af de absolut mest aggressive pensionsspillere, der kæmper for hver deres agenda.

Et gult wake-up call til den grønne elite

Et gult wake-up call til den grønne elite

ANALYSE: Den grønne omstilling er ikke bæredygtig, hvis den tager fra de fattige og giver til de rige. Det har Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, måttet indse. Det samme skal resten af EU forholde sig til, hvis man vil af med kulindustrien, der beskæftiger 480.000 mennesker i Europa.

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

ANALYSE: Det danske erhvervsfremmesystem trængte til en overhaling – så langt har de fleste været enige. Men det system, der træder i kraft den 1. januar, betragtes af mange som et misfoster, hvor alt for mange af de ting, der rent faktisk fungerede i det gamle system, risikerer at gå tabt.

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Teknologi har disruptet demokratiet. Specialiserede digitale platforme med teknikker fra moderne corporate marketing gør det let at starte et nyt parti eller en borgerbevægelse. Amerikanske NationBuilder har bidraget både til Donald Trumps valgsejr og til at skaffe gadebelysning ved den utrygge Nørrebro Station.

Europas nationale demokratier skælver

Europas nationale demokratier skælver

Politikere i de europæiske lande får stadigt sværere ved at danne regeringer og føre politik, for når de politiske yderfløje vokser, reduceres evnen til at finde kompromisser. Splittelsen hjælpes på vej af russisk støtte til fløjene.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

INTERVIEW: Kapitalismen mangler at tage hensyn til den kompleksitet, der er kommet i vores samfund. Nationalstaten og internationale organisationer kan ikke alene løse nogle af de store udfordringer, vi står overfor. Virksomhederne er nødt til at tage et ansvar, mener den tidligere topchef i Novo Nordisk.

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

I sine mange år i ATP stod nationalbankdirektør Lars Rohde i spidsen for talrige aktieudlån, hvor landets største pensionskasse ikke havde nogen kontrol med, hvad deres aktier blev brugt til. En stor del af de mange udlån foregik via en konstruktion i Luxembourg, som ATP selv betegner som kreativ.

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Fire kommuner tester lige nu, om det kan betale sig at investere i et bedre liv for langtidsledige og socialt udsatte med 50.000 kr., som de selv råder over. Erfaringerne fra et lignende projekt i Aarhus er gode, men lovgivning kan stoppe yderligere udbredelse af de gode erfaringer.

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Aldrig før har meningsmålinger vist så få vælgere vandre over midten som nu. Men blandt partierne internt i både blå og rød blok er der gang i vælgerstrømmen. Hele 37 pct. af vælgerne vil stemme på et andet parti. Det er ikke vælgerne, som har flyttet sig. Det er partierne, siger valgekspert.

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

KOMMENTAR: Som ung er man bange for at vælge den forkerte uddannelse, men vejen til læring og opkvalificering vil være langt bredere fremover. Udfordringen bliver ikke, om man vælger rigtigt, men i langt højere grad om man kan begrænse sig.

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

KOMMENTAR: Vi har alle mødt en dårlig leder, der kun er leder for magtens og pengenes skyld. Men er det et retvisende billede af den danske lederstab? Og hvis ja, skaber vi så bedre ledelse ved at fremhæve de dårlige eksempler?

Sådan organiserer du den digitale innovation

Sådan organiserer du den digitale innovation

KOMMENTAR: For at få succes i den digitale æra er organisationer nødt til at skabe både inkrementel og radikal innovation – med brugeren i centrum. Ved at bruge to forskellige typer innovationsenheder kan organisationer parallelt optimere kerneforretningen og udforske radikale innovationer, der kan sikre fremtidens succes.

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

KOMMENTAR: Ikke kun jordens klima bliver varmere og tvinger virksomhederne til at omstille sig til et markant anderledes erhvervssamfund. Forretningsklimaet bliver også varmere og kræver et nyt ledelsesparadigme. Her er portrættet af en 'hot' leder.

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Udflytninger af statslige arbejdspladser har ikke hentet vælgerne "hjem" til Venstre. Ved det kommende valg står Venstre til at gentage det historisk dårlige resultat fra valget i 2015.

To borgerlige statsministre, to personligheder, to ledere

To borgerlige statsministre, to personligheder, to ledere

Udgivelsen af to nye bøger om hhv. Poul Schlüter og Lars Løkke Rasmussen er en god anledning til at sammenligne de ledelsesstile, som er og har været de to borgerlige statsministres personlige fingeraftryk på hver deres epoke.

Sådan ser et politisk opbrud ud på dansk

Sådan ser et politisk opbrud ud på dansk

KOMMENTAR: Partiernes størrelse er næsten uændret – men alligevel vil den logik, der har opdelt dansk politik i en blå og en rød blok, være kraftigt udfordret efter valget.

Nu er det de røde der vinder på udlændingepolitikken

Nu er det de røde der vinder på udlændingepolitikken

Siden folketingsvalget i 2001 har udlændingepolitikken flyttet titusinder af stemmer fra rød til blå blok. I denne valgperiode er det lige omvendt. Nu flytter udlændingepolitikken stemmer fra blå til rød blok. Socialdemokratiet og Radikale trækker læsset. Det kan afgøre det kommende valg.

DF-profiler står til at ryge ud af Folketinget

DF-profiler står til at ryge ud af Folketinget

Næsten hver femte vælger har forladt Dansk Folkeparti, og store profiler som udlændinge-ordfører Martin Henriksen og EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth er i fare for at ryge ud af Folketinget ved næste valg. Store valgdramaer venter partiet i Nordsjælland og Sydjylland.