2018 skal være et paradigmeskift i den offentlige sektor

Tidspunktet er kommet, hvor der skal noget nyt til for at få skovlen under nogle af de alvorlige problemer, som vi siger goddag til igen og igen i den offentlige sektor, og til for alvor at omfavne de nye digitale muligheder. Det kræver nye ledelsesformer og stærke medarbejderkompetencer.

”De onde problemer i vores velfærdssamfund”. Ordene er blevet hængende i mit baghoved, siden jeg hørte den sætning brugt første gang om de problemstillinger i vores samfundsmodel, som tilsyneladende aldrig går væk.

Problemstillingerne, som bliver ved med at dukke op igen og igen, og som vi så taler om en gang til, bør løses.

Lad mig nævne et par stykker:

  • Manglen på samlet styring og planlægning mellem de forskellige sektorer inden for sundhedsområdet, hjemsendelse og efterbehandling af patienter.
  • Kontrol og tilsyn med anbragte børn og uddannelse af plejeforældre. Et spørgsmål, der dukker op hver gang en ny skrækkelig sag rammer medierne.
  • De unge på skæv kurs, som ofte har startet livet med en dårlig skolegang, ressourcesvage forældre, manglende ungdomsuddannelse eller anden uddannelse, arbejdsløshed, misbrug, kriminalitet og dårlige boligforhold.
  • De psykiatriske patienter, som sendes ud og ind af behandlingssteder, som ikke får den rigtige hjælp, når de har behov for den og havner som problemer for politiet eller andre.
  • Bedre sammenhæng mellem beskæftigelsesområdet og socialområdet. Sammenhængende handleplaner og ikke en ny handleplan for hver ny myndighed, så borgerne til sidst er helt rundtossede.

Når vi på Mandag Morgen taler om fornyelse og innovation af velfærdssamfundet, så er det blandt andet for at få skovlen under nogle af de onde problemer. Nu må der ske noget med dem. Vi kan ikke blive ved med at kigge ind i disse endeløse problemer og menneskelige skæbner.

Nu må suboptimeringen i de enkelte afdelinger i kommunerne, i regionerne og i de enkelte ministerier stoppe. Vi må tage næste skridt med udviklingen af et sammenhængende velfærdssamfund og gøre noget ved de alvorlige, gentagne problemstillinger.

Udenforskab og fællesskab

Lad os tage fat et andet sted, som også handler om onde problemer. Den tidligere topembedsmand og direktør i Socialstyrelsen, Knud Aarup, skriver i sin nye bog ”Fra udenforskab til fællesskab” om et dansk velfærdssystem, der i løbet af de sidste 30 år er brudt mere eller mindre sammen. Den sociale uro, ulighed og utryghed er stigende, skriver han, og han er bekymret for de næste 20 års udvikling. Han taler om at fællesskab, lighed og tillid skal tilbage i fokus, så de svageste i samfundet får den nødvendige støtte.

Stifter og direktør for Ældre Sagen, Bjarne Hastrup, skriver i sin nye bog om velfærdssamfundets udvikling i det 21. århundrede, at vi har fået et Danmark splittet i to nationer: nationen med arbejde og nationen uden arbejde. Nationen i arbejde bliver prioriteret og respekteret. Får skattelettelser, arbejdsmarkedspensioner og adgang til flere ydelser. Nationen uden arbejde bliver mistænkeliggjort, mister ydelser og bliver mødt med manglende forståelse for ikke at være på arbejdsmarkedet.

Hastrup og Aarup er ikke de eneste, som peger på den stigende ulighed i Danmark. Ifølge Knud Aarup lever omkring 200.000 mennesker i det, som svenskerne kalder »udenforskab«. De er marginaliserede og lever på mere eller mindre permanent overførselsindkomst. I 1960erne var det seks procent af de 16-65-årige, der var på overførselsindkomster, i dag er det omkring 20 procent. Det er hidtil ikke lykkedes at skaffe disse folk i udenforskabet en plads i samfundets fællesskab.

Begge peger de to markante debattører på, at det begyndte at gå ned ad bakke i 1990erne, da man gik i gang med at tænke velfærdssamfundet på en anden måde. Det offentlige blev gjort til en servicefabrik i stedet for et fællesskab.

New public management blev introduceret som en ny måde at styre det offentlige. Det gjorde os som borgere til kunder i en borgerservice hos kommunen og ikke som en del af et fællesskab. De taler begge for at den situation skal ændres. Så lad os gøre noget og finde tilbage til fællesskabsværdien og omvende den politiske forbruger til en samfundsborger, der tager et medansvar.

Ledelse og kompetencer

Et tredje område handler om regelforenklinger, afskaffelse af kontrol og rapportering, der ikke har en nytteværdi, og prioritering af kerneopgaverne. Med til dette område hører digitaliseringen, machine learning og ibrugtagningen af kunstig intelligens og digitale assistenter i den offentlige opgaveløsning. Dertil hører også mere brug af data og anvendelse af datamønstre og adfærdsindsigter eller såkaldt nudging.

Når vi nu har lagt det hele på bordet, så er der en konkret og meget stor brik i helheden, der mangler. Det er de ledere og de medarbejdere i den offentlige sektor, som skal have de rette kompetencer til at luge ud i de onde problemer. Som tør omfavne den nye teknologi i sikker anvendelse. Der har modet til at finde nye veje i forhold til at få de grupper ud af fattigdom og ulighed, som vi helt åbenlyst har svært ved at få med på holdet til fremtiden, som statsministeren har formuleret det i hans ambition om at få alle med på globaliseringstoget.

Hvis den nye velfærd skal lykkes, så er det passionerede og motiverende ledere og veluddannede medarbejdere med de rette kompetencer, der kommer til at gøre forskellen. Hvad er det så for kompetencer, det offentlige skal efterspørge? I de senere år har rigtigt meget fokus været rettet mod effektivitet og effektmål.

Det har handlet om kvantitet og antallet af gennemførte opgaver, operationer, handleplaner, jobsamtaler, opklaringsopgaver med videre, der er blevet udført af hver enkelt medarbejder. Nu skal fokus måske mere rettes på løsningen af de tværgående opgaver, på kvalitet, patientsikkerhed, borgerinddragelse og mere langsigtede effekter end blot de hurtige, kortsigtede.

Velfærdens Innovationsdag

2018 bliver året, hvor der bliver stillet nye krav til lederne i den offentlige sektor, og hvor en sammenhængsreform skal åbne nye veje til netop at tage fat på den tværgående opgaveløsning i det offentlige. Samtidig buldrer den teknologiske udvikling frem, og den offentlige sektor skal omfavne alle de fantastiske muligheder, som den udvikling giver for nye velfærdsløsninger.

Med hele det baggrundstæppe afholder Tænketanken Mandag Morgen igen i 2018 den store Velfærdens Innovationsdag den 25. januar i Øksnehallen. VI-dagen er ikke bare en god tradition, det er årets mødested for god inspiration.

Det er bogstavelig talt det vigtigste fysiske hotspot på året for diskussioner, erfaringsudveksling, nye ideer, udfordringer og kontante meninger. Det er her vi samler det, som man snakker om resten af året.

Jeg håber at se dig den 25. januar.

Forrige artikel Verdens topinvestorer marcherer ind i klimakampen Verdens topinvestorer marcherer ind i klimakampen Næste artikel Beløn de virksomheder, der går foran Beløn de virksomheder, der går foran

Danske medier har valgt deres Trump

Danske medier har valgt deres Trump

KOMMENTAR: Den danske presse har givet Klaus Riskær Pedersen en flyvende start på hans politiske karriere. Fortsat kritik mod hans kandidatur kan ovenikøbet styrke hans chancer. Det handler om at vinde kampen om opmærksomheden, og det mestrer han.

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.