2018 skal være et paradigmeskift i den offentlige sektor

Tidspunktet er kommet, hvor der skal noget nyt til for at få skovlen under nogle af de alvorlige problemer, som vi siger goddag til igen og igen i den offentlige sektor, og til for alvor at omfavne de nye digitale muligheder. Det kræver nye ledelsesformer og stærke medarbejderkompetencer.

”De onde problemer i vores velfærdssamfund”. Ordene er blevet hængende i mit baghoved, siden jeg hørte den sætning brugt første gang om de problemstillinger i vores samfundsmodel, som tilsyneladende aldrig går væk.

Problemstillingerne, som bliver ved med at dukke op igen og igen, og som vi så taler om en gang til, bør løses.

Lad mig nævne et par stykker:

  • Manglen på samlet styring og planlægning mellem de forskellige sektorer inden for sundhedsområdet, hjemsendelse og efterbehandling af patienter.
  • Kontrol og tilsyn med anbragte børn og uddannelse af plejeforældre. Et spørgsmål, der dukker op hver gang en ny skrækkelig sag rammer medierne.
  • De unge på skæv kurs, som ofte har startet livet med en dårlig skolegang, ressourcesvage forældre, manglende ungdomsuddannelse eller anden uddannelse, arbejdsløshed, misbrug, kriminalitet og dårlige boligforhold.
  • De psykiatriske patienter, som sendes ud og ind af behandlingssteder, som ikke får den rigtige hjælp, når de har behov for den og havner som problemer for politiet eller andre.
  • Bedre sammenhæng mellem beskæftigelsesområdet og socialområdet. Sammenhængende handleplaner og ikke en ny handleplan for hver ny myndighed, så borgerne til sidst er helt rundtossede.

Når vi på Mandag Morgen taler om fornyelse og innovation af velfærdssamfundet, så er det blandt andet for at få skovlen under nogle af de onde problemer. Nu må der ske noget med dem. Vi kan ikke blive ved med at kigge ind i disse endeløse problemer og menneskelige skæbner.

Nu må suboptimeringen i de enkelte afdelinger i kommunerne, i regionerne og i de enkelte ministerier stoppe. Vi må tage næste skridt med udviklingen af et sammenhængende velfærdssamfund og gøre noget ved de alvorlige, gentagne problemstillinger.

Udenforskab og fællesskab

Lad os tage fat et andet sted, som også handler om onde problemer. Den tidligere topembedsmand og direktør i Socialstyrelsen, Knud Aarup, skriver i sin nye bog ”Fra udenforskab til fællesskab” om et dansk velfærdssystem, der i løbet af de sidste 30 år er brudt mere eller mindre sammen. Den sociale uro, ulighed og utryghed er stigende, skriver han, og han er bekymret for de næste 20 års udvikling. Han taler om at fællesskab, lighed og tillid skal tilbage i fokus, så de svageste i samfundet får den nødvendige støtte.

Stifter og direktør for Ældre Sagen, Bjarne Hastrup, skriver i sin nye bog om velfærdssamfundets udvikling i det 21. århundrede, at vi har fået et Danmark splittet i to nationer: nationen med arbejde og nationen uden arbejde. Nationen i arbejde bliver prioriteret og respekteret. Får skattelettelser, arbejdsmarkedspensioner og adgang til flere ydelser. Nationen uden arbejde bliver mistænkeliggjort, mister ydelser og bliver mødt med manglende forståelse for ikke at være på arbejdsmarkedet.

Hastrup og Aarup er ikke de eneste, som peger på den stigende ulighed i Danmark. Ifølge Knud Aarup lever omkring 200.000 mennesker i det, som svenskerne kalder »udenforskab«. De er marginaliserede og lever på mere eller mindre permanent overførselsindkomst. I 1960erne var det seks procent af de 16-65-årige, der var på overførselsindkomster, i dag er det omkring 20 procent. Det er hidtil ikke lykkedes at skaffe disse folk i udenforskabet en plads i samfundets fællesskab.

Begge peger de to markante debattører på, at det begyndte at gå ned ad bakke i 1990erne, da man gik i gang med at tænke velfærdssamfundet på en anden måde. Det offentlige blev gjort til en servicefabrik i stedet for et fællesskab.

New public management blev introduceret som en ny måde at styre det offentlige. Det gjorde os som borgere til kunder i en borgerservice hos kommunen og ikke som en del af et fællesskab. De taler begge for at den situation skal ændres. Så lad os gøre noget og finde tilbage til fællesskabsværdien og omvende den politiske forbruger til en samfundsborger, der tager et medansvar.

Ledelse og kompetencer

Et tredje område handler om regelforenklinger, afskaffelse af kontrol og rapportering, der ikke har en nytteværdi, og prioritering af kerneopgaverne. Med til dette område hører digitaliseringen, machine learning og ibrugtagningen af kunstig intelligens og digitale assistenter i den offentlige opgaveløsning. Dertil hører også mere brug af data og anvendelse af datamønstre og adfærdsindsigter eller såkaldt nudging.

Når vi nu har lagt det hele på bordet, så er der en konkret og meget stor brik i helheden, der mangler. Det er de ledere og de medarbejdere i den offentlige sektor, som skal have de rette kompetencer til at luge ud i de onde problemer. Som tør omfavne den nye teknologi i sikker anvendelse. Der har modet til at finde nye veje i forhold til at få de grupper ud af fattigdom og ulighed, som vi helt åbenlyst har svært ved at få med på holdet til fremtiden, som statsministeren har formuleret det i hans ambition om at få alle med på globaliseringstoget.

Hvis den nye velfærd skal lykkes, så er det passionerede og motiverende ledere og veluddannede medarbejdere med de rette kompetencer, der kommer til at gøre forskellen. Hvad er det så for kompetencer, det offentlige skal efterspørge? I de senere år har rigtigt meget fokus været rettet mod effektivitet og effektmål.

Det har handlet om kvantitet og antallet af gennemførte opgaver, operationer, handleplaner, jobsamtaler, opklaringsopgaver med videre, der er blevet udført af hver enkelt medarbejder. Nu skal fokus måske mere rettes på løsningen af de tværgående opgaver, på kvalitet, patientsikkerhed, borgerinddragelse og mere langsigtede effekter end blot de hurtige, kortsigtede.

Velfærdens Innovationsdag

2018 bliver året, hvor der bliver stillet nye krav til lederne i den offentlige sektor, og hvor en sammenhængsreform skal åbne nye veje til netop at tage fat på den tværgående opgaveløsning i det offentlige. Samtidig buldrer den teknologiske udvikling frem, og den offentlige sektor skal omfavne alle de fantastiske muligheder, som den udvikling giver for nye velfærdsløsninger.

Med hele det baggrundstæppe afholder Tænketanken Mandag Morgen igen i 2018 den store Velfærdens Innovationsdag den 25. januar i Øksnehallen. VI-dagen er ikke bare en god tradition, det er årets mødested for god inspiration.

Det er bogstavelig talt det vigtigste fysiske hotspot på året for diskussioner, erfaringsudveksling, nye ideer, udfordringer og kontante meninger. Det er her vi samler det, som man snakker om resten af året.

Jeg håber at se dig den 25. januar.

Forrige artikel Verdens topinvestorer marcherer ind i klimakampen Verdens topinvestorer marcherer ind i klimakampen Næste artikel Beløn de virksomheder, der går foran Beløn de virksomheder, der går foran