2018 skal være et paradigmeskift i den offentlige sektor

Tidspunktet er kommet, hvor der skal noget nyt til for at få skovlen under nogle af de alvorlige problemer, som vi siger goddag til igen og igen i den offentlige sektor, og til for alvor at omfavne de nye digitale muligheder. Det kræver nye ledelsesformer og stærke medarbejderkompetencer.

”De onde problemer i vores velfærdssamfund”. Ordene er blevet hængende i mit baghoved, siden jeg hørte den sætning brugt første gang om de problemstillinger i vores samfundsmodel, som tilsyneladende aldrig går væk.

Problemstillingerne, som bliver ved med at dukke op igen og igen, og som vi så taler om en gang til, bør løses.

Lad mig nævne et par stykker:

  • Manglen på samlet styring og planlægning mellem de forskellige sektorer inden for sundhedsområdet, hjemsendelse og efterbehandling af patienter.
  • Kontrol og tilsyn med anbragte børn og uddannelse af plejeforældre. Et spørgsmål, der dukker op hver gang en ny skrækkelig sag rammer medierne.
  • De unge på skæv kurs, som ofte har startet livet med en dårlig skolegang, ressourcesvage forældre, manglende ungdomsuddannelse eller anden uddannelse, arbejdsløshed, misbrug, kriminalitet og dårlige boligforhold.
  • De psykiatriske patienter, som sendes ud og ind af behandlingssteder, som ikke får den rigtige hjælp, når de har behov for den og havner som problemer for politiet eller andre.
  • Bedre sammenhæng mellem beskæftigelsesområdet og socialområdet. Sammenhængende handleplaner og ikke en ny handleplan for hver ny myndighed, så borgerne til sidst er helt rundtossede.

Når vi på Mandag Morgen taler om fornyelse og innovation af velfærdssamfundet, så er det blandt andet for at få skovlen under nogle af de onde problemer. Nu må der ske noget med dem. Vi kan ikke blive ved med at kigge ind i disse endeløse problemer og menneskelige skæbner.

Nu må suboptimeringen i de enkelte afdelinger i kommunerne, i regionerne og i de enkelte ministerier stoppe. Vi må tage næste skridt med udviklingen af et sammenhængende velfærdssamfund og gøre noget ved de alvorlige, gentagne problemstillinger.

Udenforskab og fællesskab

Lad os tage fat et andet sted, som også handler om onde problemer. Den tidligere topembedsmand og direktør i Socialstyrelsen, Knud Aarup, skriver i sin nye bog ”Fra udenforskab til fællesskab” om et dansk velfærdssystem, der i løbet af de sidste 30 år er brudt mere eller mindre sammen. Den sociale uro, ulighed og utryghed er stigende, skriver han, og han er bekymret for de næste 20 års udvikling. Han taler om at fællesskab, lighed og tillid skal tilbage i fokus, så de svageste i samfundet får den nødvendige støtte.

Stifter og direktør for Ældre Sagen, Bjarne Hastrup, skriver i sin nye bog om velfærdssamfundets udvikling i det 21. århundrede, at vi har fået et Danmark splittet i to nationer: nationen med arbejde og nationen uden arbejde. Nationen i arbejde bliver prioriteret og respekteret. Får skattelettelser, arbejdsmarkedspensioner og adgang til flere ydelser. Nationen uden arbejde bliver mistænkeliggjort, mister ydelser og bliver mødt med manglende forståelse for ikke at være på arbejdsmarkedet.

Hastrup og Aarup er ikke de eneste, som peger på den stigende ulighed i Danmark. Ifølge Knud Aarup lever omkring 200.000 mennesker i det, som svenskerne kalder »udenforskab«. De er marginaliserede og lever på mere eller mindre permanent overførselsindkomst. I 1960erne var det seks procent af de 16-65-årige, der var på overførselsindkomster, i dag er det omkring 20 procent. Det er hidtil ikke lykkedes at skaffe disse folk i udenforskabet en plads i samfundets fællesskab.

Begge peger de to markante debattører på, at det begyndte at gå ned ad bakke i 1990erne, da man gik i gang med at tænke velfærdssamfundet på en anden måde. Det offentlige blev gjort til en servicefabrik i stedet for et fællesskab.

New public management blev introduceret som en ny måde at styre det offentlige. Det gjorde os som borgere til kunder i en borgerservice hos kommunen og ikke som en del af et fællesskab. De taler begge for at den situation skal ændres. Så lad os gøre noget og finde tilbage til fællesskabsværdien og omvende den politiske forbruger til en samfundsborger, der tager et medansvar.

Ledelse og kompetencer

Et tredje område handler om regelforenklinger, afskaffelse af kontrol og rapportering, der ikke har en nytteværdi, og prioritering af kerneopgaverne. Med til dette område hører digitaliseringen, machine learning og ibrugtagningen af kunstig intelligens og digitale assistenter i den offentlige opgaveløsning. Dertil hører også mere brug af data og anvendelse af datamønstre og adfærdsindsigter eller såkaldt nudging.

Når vi nu har lagt det hele på bordet, så er der en konkret og meget stor brik i helheden, der mangler. Det er de ledere og de medarbejdere i den offentlige sektor, som skal have de rette kompetencer til at luge ud i de onde problemer. Som tør omfavne den nye teknologi i sikker anvendelse. Der har modet til at finde nye veje i forhold til at få de grupper ud af fattigdom og ulighed, som vi helt åbenlyst har svært ved at få med på holdet til fremtiden, som statsministeren har formuleret det i hans ambition om at få alle med på globaliseringstoget.

Hvis den nye velfærd skal lykkes, så er det passionerede og motiverende ledere og veluddannede medarbejdere med de rette kompetencer, der kommer til at gøre forskellen. Hvad er det så for kompetencer, det offentlige skal efterspørge? I de senere år har rigtigt meget fokus været rettet mod effektivitet og effektmål.

Det har handlet om kvantitet og antallet af gennemførte opgaver, operationer, handleplaner, jobsamtaler, opklaringsopgaver med videre, der er blevet udført af hver enkelt medarbejder. Nu skal fokus måske mere rettes på løsningen af de tværgående opgaver, på kvalitet, patientsikkerhed, borgerinddragelse og mere langsigtede effekter end blot de hurtige, kortsigtede.

Velfærdens Innovationsdag

2018 bliver året, hvor der bliver stillet nye krav til lederne i den offentlige sektor, og hvor en sammenhængsreform skal åbne nye veje til netop at tage fat på den tværgående opgaveløsning i det offentlige. Samtidig buldrer den teknologiske udvikling frem, og den offentlige sektor skal omfavne alle de fantastiske muligheder, som den udvikling giver for nye velfærdsløsninger.

Med hele det baggrundstæppe afholder Tænketanken Mandag Morgen igen i 2018 den store Velfærdens Innovationsdag den 25. januar i Øksnehallen. VI-dagen er ikke bare en god tradition, det er årets mødested for god inspiration.

Det er bogstavelig talt det vigtigste fysiske hotspot på året for diskussioner, erfaringsudveksling, nye ideer, udfordringer og kontante meninger. Det er her vi samler det, som man snakker om resten af året.

Jeg håber at se dig den 25. januar.

Forrige artikel Verdens topinvestorer marcherer ind i klimakampen Verdens topinvestorer marcherer ind i klimakampen Næste artikel Beløn de virksomheder, der går foran Beløn de virksomheder, der går foran

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.