Lisbeth Knudsen har tilbragt godt 40 år i mediebranchen og har beskæftiget sig med medier og journalistik inden for både print, radio, tv og digitale platforme. De fleste af de 40 år som leder på forskellige niveauer og aktiv i forskellige bestyrelser og organisations-sammenhænge. Hele karrieren igennem har hun kombineret erfaring med både den forretningsmæssige side og den redaktionelle side. Journalistisk udvikling, nye fortælleformer, digital transformation, disruptive innovation og de nye teknologiers indflydelse på mediebranchen er en rød tråd i hendes virke, lige som nye forretningsmodeller, ledelse, politik og samfund altid har været det.
Lisbeth Knudsen tiltrådte pr. 1. december 2015 som direktør og chefredaktør for Mandag Morgen Danmark og som ansvarlig for både redaktionelle aktiviteter og mange andre opgaver med kommerciel udvikling, projekter, analyser, konferencer m.v., som foregår i Mandag Morgen regi.
Hun er adjungeret professor på CBS. Skriver kommentarer og debatindlæg flere steder - bl.a. på Altinget.dk.
Hun er desuden formand den rådgivende ingeniørvirksomhed NIRAS Group, formand for bestyrelsen for Odense Symfoniorkester og arkitektvirksomheden Rønnow, Leth & Gori og for faktatjekmediet TJEKDET.dk Hun er formand for Dansk Selskab for Virksomhedsledelse (VL-grupperne). Desuden formand for bestyrelsen for ENIGMA-museet og medlem af Illum Fondets bestyrelse.
Lisbeth Knudsen er tidligere ansv. chefredaktør for Berlingske og koncernchef (CEO) for Berlingske Media igennem 8 år til september 2015. Før det var hun nyhedsdirektør i DR i 8 år og før det igen i godt 8 år adm. dir. for A/S A-pressen og chefredaktør for Aktuelt. Hun blev uddannet journalist fra 1975 og startede sin karriere på Berlingske som politisk reporter, senere chef for den politiske redaktion, erhvervsredaktør, søndagsredaktør og medlem af chefredaktionen frem til 1990.
2021 – corona år to
POLITIK OG VELFÆRD Coronaen har forandret vores samfund og vores liv for altid. Nu bliver opgaven at tage det bedste med os ind i 2021 og huske på, hvad livskvalitet er.
2020 blev det forbandede år, vi bare helst vil glemme. Og nu fortsætter forbandelsen ind i 2021. Forhåbentlig på et lavere niveau, når virkningen af vaccinerne begynder at slå igennem, men covid-19 har for altid ændret vores liv, vores omgang med hinanden, vores ubekymrethed og vores tro på fremtiden. Coronavirussen er ikke noget, der bare er gået over om 12 måneder, og så er den glemt. Den vil altid være der i vores mentale bevidsthed i vores generation. Ikke mindst hvor dårligt forberedt vi var på den, og hvad der kan komme næste gang. Hvor tynd en line vores eksistens befinder sig på, når noget så ukontrollabelt rammer os.
Pandemien har indtil nu forårsaget 1,6 millioner registrerede dødsfald i verden; flere hundredtusinder af dødsfald er ikke registreret. Millioner af overlevende lever med covid-udmattelse og forskellige former for senfølger. Den verdensøkonomiske produktion er mindst 7 procent lavere, end den ellers ville have været – den største nedgang siden anden verdenskrig.
Regningen for pandemien bliver astronomisk. Klimakrisen har ikke løst sig selv, mens vi har haft travlt med at redde livet fra en anden katastrofe. Pandemien har skubbet den globale ulighed i den forkerte retning. En generation af børn og unge har mistet vigtig læring og socialisering ved hjemmearbejdet. Mennesker i alle aldre har udholdt ensomhed eller vold derhjemme. I værste fald regner FN med, at pandemien kan tvinge over 200 millioner mennesker ud i ekstrem fattigdom. Autoritære ledere og diktatorer har udnyttet situationen til at stramme deres greb om magten. Demokratiets tilstand globalt set er forværret.