Af Steen Hildebrand og Niels Ploug
Henholdsvis formand for 2030-panelet og direktør for Personstatistik i Danmarks Statistik

Lektor Anne Bregnballe har en interessant og vigtig kommentar i Mandag Morgen den 5. oktober om den danske rapport ’Gør verdensmål til vores mål’. Sagt meget forenklet handler rapporten om at måle Danmark på de 17 verdensmål.

Det er en yderst kompliceret, for ikke at sige umulig, opgave. Hvordan skal man karakterisere Danmarks situation, når det for eksempel handler om uddannelse? Eller om partnerskaber for handling?

Rapporten er udarbejdet af et konsortium under ledelse af konsulenthuset Deloitte. Forud var gået en udbudsproces, hvor Danmarks Statistik og 2030-panelet havde formuleret ønskerne til og kriterierne for et sådant baseline-projekt, som det undertiden kaldes. I udbudsmaterialet blev der formuleret, hvad vi kaldte seks metodiske principper for målepunkter, nemlig: relevans, målbarhed, datatilgængelighed, pålidelighed, accept og ressourcer.

Resultatet blev 197 målepunkter, der opfylder de seks kriterier og 457 såkaldt øvrige forslag – forslag, der anses for at være både interessante og relevante, men som ikke opfylder alle de seks kriterier.

Anne Bregnballe siger i sit indlæg, at vi i projektet har ”ladet måleinstrumentet bestemme indholdet”, og det er fuldstændig rigtigt, at de 457 og en række andre mulige kriterier eller hensyn er udeladt, netop fordi de ikke kunne leve op til de krav, som måleinstrumentet indeholdt.

Men det er også rigtigt, at der kan tænkes mange andre kriterier eller målepunkter, der lever op til måleinstrumentets seks krav, og som ikke er medtaget i den nuværende rapport. Alt dette er spørgsmål, der skal arbejdes med i den videre faglige og politiske proces.

Verdensmålene er work-in-progress

Det er rigtigt, at det ved overrækkelsen af rapporten til finansministeren blev sagt, at det var den største gave, regeringen har fået. Det blev selvfølgelig sagt med glimt i øjet. Arbejdet med at måle på udviklingen i verdensmålene globalt og lokalt er en fortløbende opgave, og hverken de globale indikatorer eller de danske målepunkter er den endegyldige sandhed.

Men man skal ikke afvise at modtage en gave, blot fordi den ikke er perfekt. Og det er, hvad Anne Bregnballe foreslår regeringen. Vi er glade for, at finansministeren og regeringen har taget imod vores gave i den ånd, hvori den er givet, nemlig som et umiddelbart brugbart input til den reviderede nationale danske handlingsplan, som regeringen vil udarbejde i år.

Rapporten og arbejdet med den er ikke perfekt, og det er selvfølgelig også årsagen til, at vi er glade for Anne Bregnballes bidrag. Vi skal nemlig videre, herunder videre med alle de kvalitative målinger og kriterier, men også med at udvide synsfeltet i nogle af de retninger, som Anne Bregnballe omtaler i sit indlæg. 

Et tema, der har været fremhævet i den forbindelse, og som vi er meget opmærksomme på, er det overordnede princip bag verdensmålene, nemlig princippet: Leave no one behind. Dette princip kræver en langt mere detaljeret behandling og uddybning også i det danske materiale, og det vil vi gerne være med til og bidrage til i den videre proces. 

Det globale aftryk bør medtages 

2030-panelet, der er initiativtager til projektet om de danske målepunkter, er glade for, at det er lykkedes at inddrage så mange danskere, danske virksomheder og danske organisationer til aktivt at forholde sig til, hvad der ud over de globale indikatorer kan være i centrum for en bæredygtig social, økonomisk og miljømæssig udvikling i Danmark.

Men panelet er på ingen måde blind for de globale forhold, som Bregnballe fremhæver i sit indlæg, og har blandt andet anbefalet finansministeren at inddrage det samlede CO2-aftryk af det danske forbrug – også det, der kommer fra produktionen i udlandet af varer, der forbruges i Danmark, og disses transport til Danmark, i målingerne af danskernes miljøbelastning. Verdensmålene kræver, at man går på flere ben – lokalt, globalt og på tværs af de 17 overordnede verdensmål, og det arbejder 2030-panelet på hver dag.

Den videre proces er blandt andet en politisk proces, hvor regeringen og Folketinget må tage stilling til, hvilke hensyn, hvilke kriterier, hvilke mål og målepunkter man politisk vil fremme og tage hensyn til. Og over for det er der en faglig proces, som Bregnballes indlæg er en del af, og som handler om at videreudvikle målepunkterne og målefelterne og i det hele taget arbejde med konkretiseringen af verdensmålene i en dansk og i en dansk-global sammenhæng.

--- 

Indlægget er alene udtryk for skribenternes egne holdninger.