Over hele kloden mangler politikere kapacitet og gennemslagskraft til at gøre noget ved verdens største kriser. Det bliver derfor ikke politikerne, der knækker ungdomsarbejdsløsheden, sikrer rent vand i verdenshavene eller luft, der ikke skader folkesundheden i vores storbyer. Ej heller bliver det politikerne, der løser problemet med for lidt mad til at mætte klodens voksende befolkning, eller finder det næste wonderdrug, der sikrer, vi ikke dør af småinfektioner, når antibiotika ikke længere kan slå almindelige vira ihjel.

Så klart lyder budskabet fra 5.567 ledere fra hele verden i årets Global Opportunity Report 2016, som Mandag Morgen har lavet sammen med DNV GL og FN’s Global Compact.

Mistilliden til, at det politiske system kan gøre en forskel, er global. Selv fra ledere i det offentlige lyder det verden over, at forandringerne til det bedre ikke vil være drevet af regeringer eller offentlige aktører. For det offentlige mangler kapacitet til at handle på de muligheder, som store kriser udløser. Samtidig er den politiske gennemslagskraft til at gøre noget ved udfordringerne lav. Og endelig er den offentlige sektor den mindst tilbøjelige blandt alle interessenter til at forfølge nye muligheder i kriserne. Det på trods af, at den offentlige sektor selv vil blive hårdt ramt af en række af de store problemer.

Rapporten identificerer, prioriterer og uddyber mulige løsninger på globale risici og analyserer samfundsværdien af – samt forretningspotentialer ved – at forfølge disse. Filosofien bag er, at enhver risiko rummer en mulighed. Derfor er rapportens udgangspunkt at identificere fem globale risici, der kan fungere som motorer for innovation af nye produkter og løsninger, som vil være til gavn for samfundet.