50 år gammelt lønsystem fryser kvindefag fast på lave lønninger

POLITIK OG VELFÆRD De kommende OK-forhandlinger for over 700.000 ansatte i det offentlige tager udgangspunkt i et lønhierarki og syn på kvindefag, som blev støbt med en reform for 50 år siden. Lønforskellen mellem kvinde- og mandefag i den offentlige sektor synes at være forbløffende stabil, viser stort studie. ”Der er mindre overensstemmelse mellem kvinders uddannelse og løn i dag end for 50 år siden,” konkluderer forsker. 

MM Special: Oprør mod lønhierarki

Den såkaldte tjenestemandsreform af 1969 lyder som noget, der kan få selv et glas vand til at støve.

Men det skal man ikke lade sig narre af. For reformen har vidtrækkende betydning den dag i dag.

Når sygeplejersker, pædagoger, sosu’er, socialrådgivere og andre lønmodtagere i typiske kvindefag på det offentlige arbejdsmarked hver eneste måned kan se på deres lønseddel, at de halter efter politibetjente og andre mere mandsdominerede faggrupper, skyldes det den over 50 år gamle reform.  

Den har støbt fundamentet til mange kvinders relativt lave lønniveau i dag sammenlignet med traditionelle mandefag. Lønniveauer, som med ganske få undtagelser stort set ikke har rørt sig ud af flækken gennem de mange år trods stigende uddannelseskrav.

Årtiers forsøg på at uddanne, strejke og forhandle sig ud af løngabet har indtil videre vist sig ikke at kunne løse problemet.

Det betyder, at de kommende overenskomstforhandlinger for over 700.000 ansatte i det offentlige, som begynder i denne uge, tager udgangspunkt i et lønhierarki, der blev støbt for over 50 år siden. Det er synet på traditionelle kvindefag fra 1969, der fortsat gælder.

Faktisk var der mere overensstemmelse mellem kvinders lønniveau og uddannelse for 50 år siden, da reformen blev vedtaget, end i dag, på trods af årtiers kvindekamp for at mindske lønforskellen til de typiske mandefag.

Det er nogle af de overraskende konklusioner i et nyt og meget omfattende pionerstudie, som Institut for Menneskerettigheder har lavet sammen med forsker, ph.d. i historie Astrid Elkjær Sørensen fra Aarhus Universitet.

”Arbejdsmarkedets parter har et forklaringsproblem med, hvorfor så mange højtuddannede kvinder ligger så lavt i lønhierarkiet i dag. Det er især meget tankevækkende, at der faktisk var et mere rimeligt lønhierarki i 1969 end i dag. For selv om uddannelseskravene er steget, forbedrer de kvindedominerede faggrupper ikke deres position,” siger Astrid Elkjær Sørensen.

Efterlyser politisk indgreb

Analysen dokumenterer, at en række kvindefag sidder fast i en historisk skruetvinge, som de ikke kan komme ud af. Lønefterslæbet er så stort, at det næppe kan klares i overenskomstsystemet og slet ikke ved de kommende overenskomstforhandlinger.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler derfor, at regeringen i samarbejde med arbejdsmarkedets parter tager initiativ til en langsigtet plan for, hvordan der kan sikres en udligning af løngabet mellem de traditionelle kvinde- og mandsdominerede fag i den offentlige sektor.

”Der er brug for at gentænke lønnen til de kvinde- og mandsdominerede faggrupper, hvis vi skal få bugt med det historiske lønefterslæb. Folketinget kan lade sig inspirere af den norske Ligelønskommission og afsætte et beløb på finansloven til en løbende ligelønspulje, som kan udjævne lønforskellen mellem kvinder og mænd i den offentlige sektor. På samme måde kan overenskomstsystemet prioritere en del af de generelle lønmidler til en ligelønspulje,” siger Morten Emmerik Wøldike, sociolog og leder af Institut for Menneskerettigheders arbejde med kønsligestilling.  

Han opfordrer samtidig regeringen til at tage initiativ til en statslig evaluering af tjenestemandsreformen og dens betydning for lønefterslæbet mellem kvinde- og mandsdominerede fag.

Løfterne, som blev glemt

Gennem årene har arbejdsmarkedsforskere haft en tese om, at tjenestemandsreformen har spillet en rolle for nutidens løngab mellem kvinder og mænd, da sygeplejersker, pædagoger, sosu’er og andre kvindedominerede fag dengang blev placeret på forholdsvis lave løntrin.

Men det er første gang nogensinde, at forskere har regnet på tallene og lavet en kvantitativ analyse af, hvor statisk lønhierarkiet på det offentlige arbejdsmarked har været, siden reformen blev vedtaget for 50 år siden.

Det kan da også umiddelbart virke temmelig overraskende, at det lønniveau, som et stort flertal af politikerne i Folketinget lagde for de offentligt ansatte tilbage i 1969, står ved magt den dag i dag.

For da reformen blev vedtaget, var der en bred erkendelse blandt politikerne af, at de enkelte faggruppers placering inden for de forskellige 40 lønrammer ikke var tilstrækkelig velbegrundede og derfor heller ikke var hugget i granit. De var midlertidige og kunne ændres i takt med samfundsudviklingen, og at der for eksempel blev stillet øget krav om uddannelse inden for de enkelte fag.

Men det har ikke været tilfældet. Og det særlige råd, som efter planen skulle være en slags motor for at skrue op eller ned for eventuelle faggruppers placering på de forskellige offentlige løntrin, blev nedlagt i forbindelse med VK-regeringens opgør med smagsdommere, råd og nævn i 2001. 

Det statiske lønhierarki

Lad os dykke ned i de mange tal i analysen.

Den tager udgangspunkt i 13 forskellige faggrupper, som tilsammen repræsenterer knap halvdelen – 46 procent – af alle offentligt ansatte.

Nogle af faggrupperne kan betegnes som kvindedominerede, da de består af over 60 procent kvinder, for eksempel sygeplejersker og jordemødre. Andre faggrupper er mandsdominerede med over 60 procent mænd som politi og fængselsbetjente. Og nogle faggrupper er mere blandede eller skifter kønssammensætningen gennem årene som gymnasielærere og socialrådgivere.

Forskerne har placeret de enkelte faggrupper i et relativt lønhierarki, hvor den gruppe med den højeste løn i henholdsvis 1969 og 2019 sættes til værdien 100, og den laveste løn til værdien 0.

På denne måde placeres de enkelte fag som perler på en snor, og dermed kan forskerne sammenligne de 13 faggruppers relative placeringer i det offentlige lønhierarki i henholdsvis 1969 og 2019.

Helt i toppen ligger lægerne efterfulgt af gymnasielærerne, mens sosu-assistenter og postbude ligger i bunden i 1969. Billedet er det samme 50 år efter. Her ligger de fire faggrupper også i henholdsvis toppen og bunden. Dog har sosu’erne lige akkurat overhalet postbudene i bunden. 

Blandt de resterende ni faggrupper er der generelt også kun sket små forandringer gennem årene i lønhierarkiet. Tre faggrupper skiller sig dog ud. Det er lokomotivførere, politi og sygeplejersker. De tre grupper er hoppet noget op i lønhierarkiet og har nu alle overhalet jordemødre og socialrådgivere.

Lokomotivførere er steget mest og har også overhalet bibliotekarer og folkeskolelærere. Det kan hænge sammen med, at lokomotivførere havde en god lønudvikling op gennem 1970’erne på grund af rekrutteringsefterslæb, og tilsyneladende er deres lønhop sket, før privatiseringen skyllede ind over branchen.

Sygeplejersker kravler op

Sygeplejerskerne er også kravlet op i det interne lønhierarki. Det kan hænge sammen med, at lønforbedringer gennem alle årene har haft en meget stor prioritet i sygeplejerskefaget.

”Sygeplejerskerne har været den klart mest aggressive kvindedominerede faggruppe. De har været mere strejke- og konfliktparate og har ført de mest målrettede kampagner for at få fat i de decentrale lønmidler. Det kan have givet dem et lille hop i forhold til andre kvindedominerede grupper,” siger Astrid Elkjær Sørensen, hvis postdoc er finansieret af Ligelønsalliancen, der består af FOA, BUPL, Socialpædagogerne og de faglige organisationer under Sundhedskartellet.

Din forskning er finansieret af Ligelønsalliancen. Hvordan kan jeg være sikker på, at dine konklusioner er uafhængige og ikke er styret af de faggrupper, som har været med til at finansiere dit arbejde?

”Jeg er meget optaget af, at der er et armslængdeprincip. Jeg er ansat af Aarhus Universitet, og Ligelønsalliancen har ikke haft ret til at se noget eller blive briefet undervejs, bestemme, hvor jeg skal publicere mine videnskabelige artikler, eller hvad jeg skal publicere. Mit eneste benspænd har været, at jeg skal skrive om tjenestemandsreformen og har et produktionskrav på to artikler. Alliancen har heller ikke været inde over mit samarbejde med Institut for Menneskerettigheder,” siger hun.

Jordemødre falder ned

Mens nogle faggrupper kravler op i lønhierarkiet, falder andre lidt ned, for eksempel socialrådgivere, jordemødre og folkeskolelærere. Gymnasielærere taber også terræn, men bevarer dog sin andenplads i hierarkiet.

Fælles for tre ud af fire af disse faggrupper er, at der er kommet væsentlig flere kvinder ind i faget i løbet af de sidste 50 år. Socialrådgivere og folkeskolelærere er således gået fra at være et blandet fag til nu at være et kvindedomineret fag. Gymnasielærere er gået fra at være et mandefag til nu at være mere blandet. Jordemødre var og er fortsat et fag, der primært tiltrækker kvinder.

Selv om nogle fag bytter pladser, er der dog generelt tale om et meget statisk lønhierarki i den offentlige sektor. Det afspejler sig også i den såkaldte korrelationskoefficient, som udtrykker sammenhængen mellem et fags placering i 1969 og i 2019.

Hvis lønhierarkiet var fuldstændig uændret, og alle fag lå præcis på samme plads som i 1969, da reformen blev vedtaget, ville korrelationen være på 1,0. Nu er den 0,9, hvilket er ensbetydende med en meget tæt sammenhæng med placeringen for 50 år siden.

Kvinder får mindre afkast af uddannelse

Det er også meget bemærkelsesværdigt, at der var en stærkere sammenhæng mellem kvinde- og mandefagenes lønniveau og uddannelse for 50 år siden end i dag, på trods af kvinders mangeårige kamp for lige løn for lige arbejde.

”Det er meget tankevækkende og er nok det, som har overrasket mig mest i dette studie,” siger Astrid Elkjær Sørensen, der er vant til at knække tal og har pløjet sig gennem mere end 50.000 siders arkivmateriale om tjenestemandsreformen i sin forskning.

”Du skal huske på, at i 1969 havde du som gift kvinde ikke din egen selvangivelse, men var bare en kolonne på din mands selvangivelse. Så indskrev han, hvad du havde tjent til husstanden. Du havde som kvinde ikke engang pligt til at skrive under på selvangivelsen. Fuskede han, var det hans ansvar. På trods af det syn på den arbejdende kvinde var der større sammenhæng dengang mellem løn og uddannelse end i dag. Vi har altså nu et system, der er mere urimeligt for de kvindedominerede fag end dengang,” siger Astrid Elkjær Sørensen.

Det nye studie har kulegravet de enkelte faggruppers krav til uddannelse og deres længde gennem de seneste 50 år. Det viser, at der i dag stilles væsentlig større uddannelseskrav til både de typiske kvinde- og mandefag end for 50 år siden.

Men uddannelseskravene er steget mere blandt de kvindedominerede fag end blandt de mandsdominerede fag. Det smitter dog ikke af på lønnen på samme måde.

De kvindedominerede faggrupper har generelt et lavere lønafkast set i forhold til deres uddannelseskrav end de mandsdominerede fag. Både i 1969 og i 2019. Men det er blevet mere udtalt med årene.

Kvindefag halter efter 

Denne bemærkelsesværdige udvikling kommer blandt andet til udtryk, når forskerne viser sammenhængen mellem løn og uddannelse for hver enkelt af de 13 faggrupper i henholdsvis 1969, da reformen blev vedtaget, og i 2019. 

Når forskerne trækker en trendlinje gennem de forskellige 13 faggrupper med tilsammen næsten halvdelen af de offentligt ansatte, dukker der et mønster frem.

Det generelle billede er, at alle de kvindedominerede fag primært lægger sig under denne trendlinje – både i 1969 og i 2019. De får med andre ord et lavere afkast af deres uddannelse end de typiske mandefag. Det gælder både for lavtlønnede, gennemsnitslønnede og højtlønnede inden for faggrupperne.

Kun jordemødre lå tilbage i 1969 over denne trendlinje blandt de typiske kvindefag. Nu er de havnet under trendlinjen, mens bibliotekarer er kravlet over linjen. Alle andre kvindefag ligger under linjen på trods af de skærpede uddannelseskrav.

Når jordemødre rutsjer ned i hierarkiet, kan det hænge sammen med, at de tidligere primært arbejdede uden for hospitalerne som for eksempel privatpraktiserende jordemødre, da de fleste fødsler foregik derhjemme eller på fødeklinikker. I slutningen af 1960'erne foregik cirka en tredjedel af fødslerne i det offentlige sygehusvæsen, cirka en tredjedel på fødeklinikker og cirka en tredjedel hjemme. Men i takt med at hjemmefødsler mere og mere blev et særsyn, rykkede jordemødrene ind på hospitalerne. Og for ikke at have en lille højtlønnet gruppe gående rundt på hospitalerne blev de flyttet ned lønmæssigt og synkroniseret med sygeplejerskerne.

Pædagoger ligger nederst

Men måske er der et spirende studenteroprør undervejs fra de unge jordemødre. I hvert fald mener jordemoderstuderende og journalist Sofie Korsgaard, at den nye generation af jordemødre ikke længere skal finde sig i, at deres arbejde ikke bliver værdsat lønmæssigt og opfordrer til studenteroprør.

”Jeg håber, at #MeToo 3.0 kommer til at handle om den strukturelle sexisme – den, hvor hundredetusindevis af kvinder hver dag betales mindre end deres mænd med samme længde uddannelse, blot fordi man i gamle dage ikke fandt det nødvendigt at betale kvinder så meget,” skriver Sofie Korsgaard i et debatindlæg i Pov International og tilføjer:

”Da jordemødrene – ironisk nok – er uundværlige for vores samfund, må de ikke strejke. Men intet står i vejen for, at samtlige jordemoderstuderende på landets tre skoler i henholdsvis København, Aalborg og Esbjerg siger stop og nægter at møde op til undervisning og praktik.”

Pædagogerne halter også efter. De ligger nederst i lønhierarkiet i den gruppe af kvindedominerede fag med tilsvarende uddannelse. Det er samme konklusion, som Lønkommissionen nåede frem til for ti år siden, da den kulegravede lønforholdene på det offentlige og private arbejdsmarked.

Til sammenligning er der kun ét mandefag – fængselsbetjente – som nu ligger under trendlinjen.

Hældningen på trendlinjen er også stejlere for 50 år siden end i dag. Det betyder, at der var en stærkere sammenhæng mellem lønniveau og uddannelse i 1969 end i dag. Uddannelse kan med andre ord i højere grad forklare lønnen dengang end nu.  

Regningen er eksploderet

Nu kan der være flere forskellige forklaringer på løngabet i den offentlige sektor mellem mænd og kvinder. Hele lønforskellen stammer ikke partout fra, at lønningerne blev fastlåst for 50 år siden med tjenestemandsreformen.

En del af løngabet kan for eksempel også stamme fra, at nogle kvindefag i store perioder i 1980’erne og 1990’erne har forhandlet sig frem til andre goder end løn, for eksempel retten til omsorgsdage og løn og pension under barsel. Denne prioritering betød, at kvindefagene måtte acceptere en langsommere lønudvikling.

Siden har disse familievenlige ordninger dog bredt sig til både resten af det offentlige arbejdsmarked og store dele af det private, tilsyneladende uden at det har betydet en langsommere lønudvikling på resten af arbejdsmarkedet, konkluderer det nye studie.

Nu er der heller ikke meget, som tyder på, at lønefterslæbet kan klares alene i overenskomstsystemet over tid. Og slet ikke i de aktuelle OK-forhandlinger på det offentlige område. Ganske vist gik den øvrige fagbevægelse med til at skævdele en forholdsvis lille del af de generelle lønmidler ved sidste OK-forhandling i 2018 og erkendte dermed, at de kvindedominerede fag har et lønmæssigt efterslæb.

Men om de øvrige forbund har lyst til at fortsætte endnu længere ud ad den sti ved disse OK-forhandlinger og dele endnu flere penge af den samlede lønsum ud til en række kvindefag, er mere end tvivlsomt i en tid, hvor corona-pandemien har drænet de offentlige pengekasser for milliarder af kroner.

Samtidig er regningen vokset dramatisk for at udligne lønefterslæbet, i takt med at antallet af offentligt ansatte er steget markant, siden reformen blev vedtaget for 50 år siden.

Dengang var der for eksempel kun omkring 6.000 pædagoger. I dag er der næsten ti gange så mange. Det vil ifølge BUPL’s formand, Elisa Rimpler, alene koste hele fire milliarder kroner årligt, hvis en pædagog skulle løftes og tjene lige så meget som et mandefag med samme uddannelsesniveau som for eksempel en bygningskonstruktør. Regningen ville stige til hele 20 milliarder kroner, hvis lønløftet gjaldt alle Ligelønsalliancens kvindefag som BUPL, FOA, SL, DSR og de andre fag i Sundhedskartellet.

Det er da også baggrunden for, at Institut for Menneskerettigheder opfordrer regeringen og arbejdsmarkedets parter til at lave en langsigtet plan. Som sociolog og chefkonsulent Morten Emmerik Wøldike forklarer:

”Danmarks stærkt kønsopdelte arbejdsmarked er en af de største ligestillingsudfordringer. Det leder til ulige løn mellem mænd dog kvinder. De hidtidige puljer og indsatser har ikke været tilstrækkelige til at udjævne lønforskellen. Det afgørende er derfor, at regeringen, Folketinget og arbejdsmarkedet påtager sig et fælles ansvar og forpligter sig på en langsigtet plan og sikrer lønmidler til at udligne lønefterslæbet.”



Torben K. Andersen@torbentka

Politisk redaktør på Mandag Morgen med fokus på velfærd, økonomi, sundhed, socialpolitik og offentlig innovation. Har arbejdet i 25 år som politisk journalist og redaktør på bl.a. Aktuelt, Dagen og Jyllands-Posten.

LÆS MERE
Forrige artikel Den glemte reform, der stadig styrer lønnen Den glemte reform, der stadig styrer lønnen Næste artikel Magten plejer at slide på statsministerens parti - men intet er som det plejer Magten plejer at slide på statsministerens parti - men intet er som det plejer
Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

KULTURANBEFALING Sophie Hæstorp Andersen har fundet kunst i de lokale kvarterer i Københavns Nordvest, og så anbefaler hun en tegneserie for voksne til inspiration for alle unge kvinder.

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Borgerforslag på samlebånd

Borgerforslag på samlebånd

POLITIK OG VELFÆRD Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

POLITIK OG VELFÆRD 8 ud af 24 borgerforslag med støtter nok til at blive taget op i Folketinget har store organisationer i ryggen. Det kan give en fordel, når det kommer til den politiske behandling på Christiansborg. Men er det rimeligt? Hovedstilleren bag ”Dansk klimalov nu” ser det som en skævvridning, der er svær at komme uden om.

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

POLITIK OG VELFÆRD Pernille Møller Jensen er hovedpersonen bag et af de borgerforslag, som er ført ud i livet. Hun oplevede på egen krop, hvordan systemet efter hendes barns død ikke tog højde for hendes tragedie. Her er historien om, hvordan en mor til en afdød 15-årig dreng tog affære og fik forbedret vilkårene for forældre, som mister deres børn alt for tidligt.

Venstre:   Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

POLITIK OG VELFÆRD Venstres Karen Ellemann, medlem af Folketingets Præsidium, lader sig ikke overbevise af den livlige aktivitet på hjemmesiden med borgerforslag. Forslagene er ikke en succes, men en forfejlet kritik af Folketinget og det repræsentative demokrati, mener hun. 

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet. 

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

DIGITAL OMSTILLING Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Der bliver skrevet politisk historie i Aarhus på onsdag. Byrådet skal nytænke velfærden. Der skal mere fokus på værdi for den enkelte borger og samfundet og mindre på standardydelser og kontrol. Et opgør med 40 års velfærdsudvikling. Enig Magistrat står sammen om fælles anbefaling til byrådet om at sætte en ny kurs, der får konsekvenser for alle kommunens 350.000 borgere. 

Han skal få styr på skandaleramt akademi

Han skal få styr på skandaleramt akademi

LEDELSE De seneste år har budt på lovlig meget drama på Det Kongelige Danske Kunstakademi; senest med en historisk buste, der blev smidt i havnen. Udfordringerne er til at få øje på for akademiets nye rektor, Lars Bent Petersen.

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

DIGITAL OMSTILLING Blockchain-teknologien kan være et nyttigt redskab til at fremme en cirkulær økonomi, og til at undgå at store digitale platforme får magten over vores personlige data. Men indtil videre har teknologien mest været brugt til bitcoins, og dét har vist sig at være en miljømæssig katastrofe.

Pas på med at overdrive helterollen

Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

POLITIK OG VELFÆRD Flere små alternative medier har satset kraftigt på at dække coronamodstanden. Men det sikrer dem ikke nødvendigvis en plads i det alternative medielandskab i Danmark, der ifølge forskeren Eva Mayerhöffer er langt svagere end i Tyskland og Sverige.

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

PÅSKELÆSNING Måske har du lige nu et af de sjældne frikvarterer fra et job, der æder lidt mere af din tid, end du egentlig ønsker mens du har børn - eller slider lidt mere på dig, end du kan klare, nu hvor du er blevet ældre? Vi har samlet et påskebuket af kloge tanker om, hvordan fremtidens arbejdsmarked kan gøres mere fleksibelt, give større individuel frihed - og måske endda gøre op med et lønsystem, der har låst kvindefag fast på bunden af lønskalaen i fem årtier. God påske - og god læselyst!

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

PÅSKELÆSNING Hvis verden skal rejse sig med en grøn genstart, vil der være brug for helt nye kompetencer. Det vil kræve fleksible uddannelsessystemer, løbende omskoling og en ny måde at tænke beskæftigelsespolitik på. Vi har samlet et lille påskeæg med tre forskellige perspektiver på omstillingen: Ministerens, økonomiprofessorens og dimittenternes. Læs eller genlæs dem her: 

Natteravnenes gyldne æra

Natteravnenes gyldne æra

LEDELSE Et fuldt år i karantænetilstand har betydet, at de mennesker, som er bedst til at løse deres arbejdsopgaver sidst på dagen, har gyldne tider. Men hvis man har hang til at arbejde på skæve tidspunkter, er det en god idé at fortælle sine kolleger om det.

Marie Hansen anbefaler

Marie Hansen anbefaler

KULTURANBEFALING Marie Hansen drømmer om igen at høre musik med andre mennesker, men indtil da giver hun sit bud på, hvad der skal spilles, når man sidder derhjemme. Og så anbefaler hun at besøge en ganske særlig passage i hjertet af Indre By.

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

GRØN OMSTILLING For den bevidste forbruger eller virksomhed er ”regenerativ” skridtet videre efter bæredygtighed og cirkulær økonomi. Idéen er, at man ikke blot skal minimere belastningen af økosystemet – men bidrage til, at det bliver styrket.

Fra destruktiv til genoprettende

Fra destruktiv til genoprettende

GRØN OMSTILLING Den regenerative økonomi ligger i forlængelse af udvikling i retning af et mindre forbrug af ressourcer og et samspil med økosystemerne til alles fordel. 

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

GRØN OMSTILLING Siden de tidlige 1970’ere har mennesket brugt flere af jordens ressourcer, end økosystemerne kan regenerere. Earth Overshoot Day beregnes hver år, når et lands forbrug af ressourcer overskrider de planetære grænser.

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

GRØN OMSTILLING Regenerativt landbrug bygger på en håndfuld principper for dyrkning, der hjælper til at opbygge kulstof i jorden – både for at mindske klimabelastningen og for at styrke jordens frugtbarhed. Flere af verdens største fødevareproducenter stiller nu krav om, at deres råvarer skal være regenerativt dyrket. 

Bygninger der giver mere til verden end de tager

Bygninger der giver mere til verden end de tager

GRØN OMSTILLING Regenerativ arkitektur er en vision om huse og byer bygget af cirkulære materialer, drevet af vedvarende energi og spækket med grønne planter. Indtil videre er det overvejende ønsketænkning – men dog ikke mere end at man i stadig flere byggerier forsøger at omsætte drømmen til konkret virkelighed.

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

HISTORIEN I TAL Danmark er et af de lande, der relativt set har postet flest penge i corona-genopretning i 2020. Sammen med lande som Finland, Tyskland, Frankrig, Norge og Polen er Danmark herudover et af de lande, der har haft størst fokus på grøn genopretning, viser en ny rapport fra Oxford Universitet.

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

POLITIK OG VELFÆRD Mens de danske børn i syriske fangelejre presser udenrigsministeren, så forbereder den nyoprettede Hjemrejsestyrelse et ryk den anden vej: Børn, der har boet i Danmark siden 2015, skal sendes tilbage til Syrien. Det kan igen gøre udlændingepolitikken til en politiske kampplads.

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

POLITIK OG VELFÆRD Nyt lovforslag luger ud i bureaukrati og undtager i et forsøg tre kommuner fra blandt andet at levere hjælp til borgerne i deres eget hjem. Borgmester vil benytte friheden til at udvikle velfærden sammen med ældre borgere. Ældresagen og juridiske eksperter er skeptiske: Stort set alle rettigheder for svækkede ældre ophæves.

Viborgs borgmester:

Viborgs borgmester: "Vi får friheden til at tænke selv"

Viborg Kommune får i tre år mulighed for at vise, at den kan udvikle velfærd til ældre borgere uden at være forpligtet til at leve op til nationale regler fastsat i lov om social service. ”Hvis ikke vi kan finde ud af at levere en ordentlig velfærd, så fejler vi jo,” siger borgmester Ulrik Wilbek.

Fusion er det sikre atomkraftværk – hvis vi kan bygge det

Fusion er det sikre atomkraftværk – hvis vi kan bygge det

DIGITAL OMSTILLING Fusionsenergi er en af de nye teknologier, som er så komplekse og udfordrende, at det stadig ikke er sikkert, at man overhovedet kan få det til at fungere i praksis. Hvis det lykkes, kan fusion få stor betydning for menneskehedens videre udvikling. 

Offentlige og private kappes om at udvikle fusionsenergi

Offentlige og private kappes om at udvikle fusionsenergi

DIGITAL OMSTILLING Budgetterne til udvikling af fusionsenergi vokser. Flere lande bygger egne forsøgsreaktorer, og i Frankrig samarbejder 35 lande, inklusive Danmark, om at bygge en reaktor til 185 milliarder kroner. Samtidig vokser en underskov af private udviklere, som håber på at nå langt hurtigere på markedet – med opbakning fra investorer som Jeff Bezos og Bill Gates. 

Få gang i den feedback der gør dig til en bedre leder

Få gang i den feedback der gør dig til en bedre leder

LEDELSE Mange ledere er dårlige til at give og modtage feedback, hvilket hæmmer læring og udvikling i organisationen. Den gode nyhed er, at feedback er noget, vi kan træne os op til at mestre, skriver Stephanie Bäckström og Lærke Berg.

Svensk professor: Selv Folketinget kan blive stormet

Svensk professor: Selv Folketinget kan blive stormet

POLITIK OG VELFÆRD Det vestlige demokrati står på vippen og risikerer at ryge ned ad en sliske, der fører til mistillid og faktaresistens, mener den bogaktuelle svenske forsker Åsa Wikforss. Der er ingen nemme løsninger. Men det handler blandt andet om at tale demokratiet op, mens politikere skal undgå fristelsen til at ride med på den populistiske bølge for at slå genvej til magten. 

Fire ud af ti seniorer vil forlade arbejdsmarkedet fluks

Fire ud af ti seniorer vil forlade arbejdsmarkedet fluks

POLITIK OG VELFÆRD Mere frihed, mere tid til familien eller til fritidsinteresser. Sådan ser drømmen ud for en stor del af arbejdstagere over 50 år, som derfor er klar til at forlade arbejdsmarkedet, så snart de får chancen. Deltid og seniordage kan få dem til at blive, mens et stort mindretal ikke længere kan klare arbejdet. Det viser ny undersøgelse af danskernes seniorarbejdsliv.