Alle kan begå fejl – men hvorfor gentage dem?

KOMMENTAR: Krisen i SKAT ser ud til at fortsætte mange år endnu. Skulle vi ikke lære af erfaringerne, inden en ny sundhedsreform skal rulles ud? 

Det startede med omlægningerne af SKAT i 2005 og endte i en katastrofe, der nu 13 år efter langt fra er slut. Sker det samme nu igen med den bebudede sundhedsreform, der bliver så stor, så ambitiøs og så dårligt forankret, at den risikerer at kuldsejle fem til ti år længere ude i fremtiden?

Embedsmænd og ministre fostrede en drøm om en centralisering af SKAT og visionen om ét stort IT-system til at klare det hele for det halve beløb. Den plan havde ifølge forvaltningsretseksperterne Jørgen Grønnegaard Christensen og Peter Bjerre Mortensen en række alvorlige fejl:

Hastværk og overmod med udtænkning af reformmodellen, skrøbeligt fundament af reel indsigt i området, der, hvor planen blev lavet, hasarderet implementering, en helt urealistisk forudsætning om samkøring af store it-systemer, dårlig rådgivning fra en hær af konsulenter og manglende politisk og ledelsesmæssig forankring.

I 2015 tog skatteminister Karsten Lauritzen beslutningen om at slukke for drømmen om det store it-system (EFI) til det hele. Skandalen skulle langt om længe lukkes ned, og SKAT igennem en genopretningsproces med nye IT-systemer og en omorganisering i syv styrelser i stedet for en.

Danskernes gæld til SKAT er i mellemtiden eksploderet fra 50 til 100 milliarder kr. og udenlandske kriminelle har lænset SKAT for over 12 milliarder kr. i sagen om svindel med udbytteskat.

Hvor står vi nu med SKAT? Afløseren for EFI er nu to år forsinket til 2021 og har i pilottest vist en række svagheder, som i værste fald kan betyde, at yderligere gæld til det offentlige går tabt. Det fremgår af Rigsrevisionens beretning fra august 2018 om revision af statsregnskabet for 2017, der oser af skepsis og bekymring ved situationen i SKAT og det nye systems evne til at håndtere problemerne. Indtil videre vil denne endelige nedlukning af EFI altså vare mindst seks år.

Bag lukkede døre og nedrullede gardiner i Finansministeriet sidder nu et lille regeringsudvalg på seks ministre med statsministeren i spidsen og et team af udlånte embedsmænd fra Sundhedsministeriet og Finansministeriet under ledelse af tidligere direktør i Ankestyrelsen, Thorkil Juul.

De forbereder, hvad statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har varslet skal blive til den største sundhedsreform i ti år. Vi taler om et sundhedsvæsen, der årligt koster cirka 170 milliarder kr. To håndfulde mennesker skal altså udtænke en model for det suverænt største velfærdsområde i Danmark – uden inddragelse af brugere, personale og eksperter.  

Målsætningen skulle ifølge regeringens egne udmeldinger være ”et stærkere og mere sammenhængende sundhedsvæsen tættere på borgerne". 21 nye sundhedsfællesskaber bygget op omkring de nuværende akutsygehuse skal bygge bro mellem sygehuset, kommunen og den praktiserende læge. Det har i månedsvis været mere end antydet, at regeringen i den sammenhæng overvejer at nedlægge landets fem regioner, men det er ikke meldt ud, hvad der skal erstatte dem.

LÆS OGSÅ: Løkkes sundhedsplan: 205 regionspolitikere skal fyres

Sundhedsfællesskaberne ligner en model, som tre kendte sundhedsfolk tidligere har slået til lyd for i en kronik i dagbladet Politiken.

Men de to professorer Frede Olesen og Kjeld Møller Pedersen samt tidligere adm. direktør for Kræftens Bekæmpelse Leif Vestergaard Pedersen har i en opfølgende kronik netop advaret imod, at man i konsekvens af klyngestrukturen nedlægger regionerne og fjerner den direkte valgte politiske ledelse af sundhedsvæsenet. Så ryger en del af ideen med sundhedsfællesskaberne, mener de.

Naturligvis skal sådan en sundhedsreform drøftes og vedtages politisk, når regeringen har fremlagt den, men hvor er gennemsigtigheden i forhold til beslutningsgrundlaget? Hvor bred er inddragelsen af det sundhedsfaglige personale, eksperterne med regional og lokal indsigt, patientorganisationer og andre relevante høringspartere?

Er det måden at få et demokrati til at fungere på i 2018, at en livsvigtig reform af vores sundhedsvæsen og måske afskaffelse af et af de tre demokratiske lag i vores folkestyre bliver til på den måde?

Hvis vi nu lige tager forvaltningseksperternes gode råd fra nedsmeltningen af SKAT igen, er der så hastværk og overmod med i udtænkningen af sundhedsreformen? Ja.

Er der et skrøbeligt fundament af reel indsigt i området på embedsmandsniveau, der, hvor planen blev lavet? Ja. Bortset fra Sundhedsministeriet må vi gå ud fra.

Er der en hasarderet implementering? Det ved vi ikke noget om endnu.

Er der en helt urealistisk forudsætning om samkøring af store datamængder og it-systemer? Ja, ellers vil planen næppe kunne realiseres og økonomien hænge sammen.

Er der dårlig rådgivning fra en hær af konsulenter? Nej, det ser ikke sådan ud.

Mangler der politisk og ledelsesmæssig forankring? Ja. I høj grad.

Kunne vi ikke med udgangspunkt i Grønnegaard og Bjerre Mortensens analyse snart få en drøftelse af, hvordan vi laver store reformer og store offentlige omlægninger i Danmark.

Vi har helt sikkert brug for reformerne, men hvorfor gentage de fejl, vi allerede har begået en gang?



Lisbeth Knudsen@KnudsenLisbeth

Tværgående chefredaktør for Mandag Morgen og Altinget. Har tilbragt godt 40 år i mediebranchen inden for både print, radio, tv og digitale platforme. Det mest af tiden som leder på forskellige niveauer.

LÆS MERE
Forrige artikel Din opmærksomhed er et værdifuldt aktiv – brug den med omtanke Din opmærksomhed er et værdifuldt aktiv – brug den med omtanke Næste artikel Klog brug af data gør Amazon stærk Klog brug af data gør Amazon stærk
  • Anmeld

    Kurt Wissendorf Møller

    Lad os sige det på den måde, Lillian Knudsen...

    ...den liberale del af den danske befolkning har så travlt med at implimentere liberalismens “velsignelser”, at de ikke kan vente på befolkningen. Derfor spørger de sig ikke frem, men lukker sig inde og skaber dermed en Pandoras æske, der, når den lukkes op, indeholder så mange småæsker, der ikke er indbyrdes forbundne eller udsat for koblingsbestemte analyser, at de fører til KAOS. Faktisk er det ganske morsomt at statsministeren og hans parti, for ikke at tale om de fleste af de andre partier, er travlt optaget af at håne og nedgøre de kaospiloter, der dog i det mindste er blevet trænet i at håndtere kaos, mens de selv skaber et total kaos.
    Marx sagde engang meget klogt, at først så skaber vi en tragedie, og når vi forsøger at rette den op, så ender det i en farce!
    Det synes som om liberalister har antaget denne holdning til verdens udvikling, at det liberalistiske frihedsbegreb primært består i retten til at dumme sig for derefter at gøre sig til grin, mens vi vælgere ser undrende på, og derefter går hen og stemmer på de samme tosser, så showet kan fortsætte i en uendelighed.
    Lur mig, om ikke der ligger den tanke bag, at hvis vi kan få staten til at fremstå som alles fjende, så vi ønsker den svækket, så kan vi endelig være fri for snærende bånd på vores selvrealisering, og derefter lade fanden tage de sidste!
    DF har forlangt et paradigmeskifte på indvandrerområdet. Under forudsætning af, at de har forstået begrebets indhold, så er det forbløffende, at det er lykkedes dem at overtale så mange af deres proselytter, der siges at komme fra socialdemokratiet, til at hoppe på vognen om liberalismens lyksaligheder, der i sidste ende skader dem selv mest, selvom de tror, de kan sende regningen videre til flygtningene og indvandrerne.
    Det kaldte Marx falsk bevidsthed, og selvom begrebet udsættes for kritik, så passer det ganske fint.
    Det helt store spørgsmål bliver selvfølgelig ved at regeringsskifte, om en ny regering med en (måske) anden observans, vil kunne modstå fristelsen til at fortsætte i samme spor. Selv socialdemokrater er jo opsatte på at løse verdens gåder helt alene, selvom deres pandoraske æske indeholder (måske) andre ingredienser.
    Afkoblingen af befolkningen er jo osse en kendsgerning i denne fløj af virkeligheden. Faktisk er det en socialdemokratisk opfindelse, som en hel del af os brugte tid på at bekæmpe i 1960’erne og 70’erne. Tilsyneladende orker ingen den kamp i dag, derfor får regeringen lov til at arbejde i det dulgte!

  • Anmeld

    Geir Rune Arntsen

    Elementært

    - "Elementært, min kære Watson." Det underviste ofte den britiske detektiv Sherlock Holms sin assistent efter grundige vurderinger. Gode efterforskere forstår vigtigheden af at forstå før man går til handling og sikre en god vidensbase, før man overvejer hvilken retning man skal gå. Måske ligger noget af løsningen her?

    Det er for dårligt når offentlige beslutninger er tilfældige, både hvad der er vedtaget og ikke mindst hvad der bliver sat i praksis. Optimisme og utilstrækkelig problem- og behovsanalyse gentager sig for ofte at være bagvedliggende årsager til fejl i større offentlige projekter.


Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.