Alle kan begå fejl – men hvorfor gentage dem?

KOMMENTAR: Krisen i SKAT ser ud til at fortsætte mange år endnu. Skulle vi ikke lære af erfaringerne, inden en ny sundhedsreform skal rulles ud? 

Det startede med omlægningerne af SKAT i 2005 og endte i en katastrofe, der nu 13 år efter langt fra er slut. Sker det samme nu igen med den bebudede sundhedsreform, der bliver så stor, så ambitiøs og så dårligt forankret, at den risikerer at kuldsejle fem til ti år længere ude i fremtiden?

Embedsmænd og ministre fostrede en drøm om en centralisering af SKAT og visionen om ét stort IT-system til at klare det hele for det halve beløb. Den plan havde ifølge forvaltningsretseksperterne Jørgen Grønnegaard Christensen og Peter Bjerre Mortensen en række alvorlige fejl:

Hastværk og overmod med udtænkning af reformmodellen, skrøbeligt fundament af reel indsigt i området, der, hvor planen blev lavet, hasarderet implementering, en helt urealistisk forudsætning om samkøring af store it-systemer, dårlig rådgivning fra en hær af konsulenter og manglende politisk og ledelsesmæssig forankring.

I 2015 tog skatteminister Karsten Lauritzen beslutningen om at slukke for drømmen om det store it-system (EFI) til det hele. Skandalen skulle langt om længe lukkes ned, og SKAT igennem en genopretningsproces med nye IT-systemer og en omorganisering i syv styrelser i stedet for en.

Danskernes gæld til SKAT er i mellemtiden eksploderet fra 50 til 100 milliarder kr. og udenlandske kriminelle har lænset SKAT for over 12 milliarder kr. i sagen om svindel med udbytteskat.

Hvor står vi nu med SKAT? Afløseren for EFI er nu to år forsinket til 2021 og har i pilottest vist en række svagheder, som i værste fald kan betyde, at yderligere gæld til det offentlige går tabt. Det fremgår af Rigsrevisionens beretning fra august 2018 om revision af statsregnskabet for 2017, der oser af skepsis og bekymring ved situationen i SKAT og det nye systems evne til at håndtere problemerne. Indtil videre vil denne endelige nedlukning af EFI altså vare mindst seks år.

Bag lukkede døre og nedrullede gardiner i Finansministeriet sidder nu et lille regeringsudvalg på seks ministre med statsministeren i spidsen og et team af udlånte embedsmænd fra Sundhedsministeriet og Finansministeriet under ledelse af tidligere direktør i Ankestyrelsen, Thorkil Juul.

De forbereder, hvad statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har varslet skal blive til den største sundhedsreform i ti år. Vi taler om et sundhedsvæsen, der årligt koster cirka 170 milliarder kr. To håndfulde mennesker skal altså udtænke en model for det suverænt største velfærdsområde i Danmark – uden inddragelse af brugere, personale og eksperter.  

Målsætningen skulle ifølge regeringens egne udmeldinger være ”et stærkere og mere sammenhængende sundhedsvæsen tættere på borgerne". 21 nye sundhedsfællesskaber bygget op omkring de nuværende akutsygehuse skal bygge bro mellem sygehuset, kommunen og den praktiserende læge. Det har i månedsvis været mere end antydet, at regeringen i den sammenhæng overvejer at nedlægge landets fem regioner, men det er ikke meldt ud, hvad der skal erstatte dem.

LÆS OGSÅ: Løkkes sundhedsplan: 205 regionspolitikere skal fyres

Sundhedsfællesskaberne ligner en model, som tre kendte sundhedsfolk tidligere har slået til lyd for i en kronik i dagbladet Politiken.

Men de to professorer Frede Olesen og Kjeld Møller Pedersen samt tidligere adm. direktør for Kræftens Bekæmpelse Leif Vestergaard Pedersen har i en opfølgende kronik netop advaret imod, at man i konsekvens af klyngestrukturen nedlægger regionerne og fjerner den direkte valgte politiske ledelse af sundhedsvæsenet. Så ryger en del af ideen med sundhedsfællesskaberne, mener de.

Naturligvis skal sådan en sundhedsreform drøftes og vedtages politisk, når regeringen har fremlagt den, men hvor er gennemsigtigheden i forhold til beslutningsgrundlaget? Hvor bred er inddragelsen af det sundhedsfaglige personale, eksperterne med regional og lokal indsigt, patientorganisationer og andre relevante høringspartere?

Er det måden at få et demokrati til at fungere på i 2018, at en livsvigtig reform af vores sundhedsvæsen og måske afskaffelse af et af de tre demokratiske lag i vores folkestyre bliver til på den måde?

Hvis vi nu lige tager forvaltningseksperternes gode råd fra nedsmeltningen af SKAT igen, er der så hastværk og overmod med i udtænkningen af sundhedsreformen? Ja.

Er der et skrøbeligt fundament af reel indsigt i området på embedsmandsniveau, der, hvor planen blev lavet? Ja. Bortset fra Sundhedsministeriet må vi gå ud fra.

Er der en hasarderet implementering? Det ved vi ikke noget om endnu.

Er der en helt urealistisk forudsætning om samkøring af store datamængder og it-systemer? Ja, ellers vil planen næppe kunne realiseres og økonomien hænge sammen.

Er der dårlig rådgivning fra en hær af konsulenter? Nej, det ser ikke sådan ud.

Mangler der politisk og ledelsesmæssig forankring? Ja. I høj grad.

Kunne vi ikke med udgangspunkt i Grønnegaard og Bjerre Mortensens analyse snart få en drøftelse af, hvordan vi laver store reformer og store offentlige omlægninger i Danmark.

Vi har helt sikkert brug for reformerne, men hvorfor gentage de fejl, vi allerede har begået en gang?



Lisbeth Knudsen@KnudsenLisbeth

Tværgående chefredaktør for Mandag Morgen og Altinget. Har tilbragt godt 40 år i mediebranchen inden for både print, radio, tv og digitale platforme. Det mest af tiden som leder på forskellige niveauer.

LÆS MERE
Forrige artikel Din opmærksomhed er et værdifuldt aktiv – brug den med omtanke Din opmærksomhed er et værdifuldt aktiv – brug den med omtanke Næste artikel Klog brug af data gør Amazon stærk Klog brug af data gør Amazon stærk
  • Anmeld

    Kurt Wissendorf Møller

    Lad os sige det på den måde, Lillian Knudsen...

    ...den liberale del af den danske befolkning har så travlt med at implimentere liberalismens “velsignelser”, at de ikke kan vente på befolkningen. Derfor spørger de sig ikke frem, men lukker sig inde og skaber dermed en Pandoras æske, der, når den lukkes op, indeholder så mange småæsker, der ikke er indbyrdes forbundne eller udsat for koblingsbestemte analyser, at de fører til KAOS. Faktisk er det ganske morsomt at statsministeren og hans parti, for ikke at tale om de fleste af de andre partier, er travlt optaget af at håne og nedgøre de kaospiloter, der dog i det mindste er blevet trænet i at håndtere kaos, mens de selv skaber et total kaos.
    Marx sagde engang meget klogt, at først så skaber vi en tragedie, og når vi forsøger at rette den op, så ender det i en farce!
    Det synes som om liberalister har antaget denne holdning til verdens udvikling, at det liberalistiske frihedsbegreb primært består i retten til at dumme sig for derefter at gøre sig til grin, mens vi vælgere ser undrende på, og derefter går hen og stemmer på de samme tosser, så showet kan fortsætte i en uendelighed.
    Lur mig, om ikke der ligger den tanke bag, at hvis vi kan få staten til at fremstå som alles fjende, så vi ønsker den svækket, så kan vi endelig være fri for snærende bånd på vores selvrealisering, og derefter lade fanden tage de sidste!
    DF har forlangt et paradigmeskifte på indvandrerområdet. Under forudsætning af, at de har forstået begrebets indhold, så er det forbløffende, at det er lykkedes dem at overtale så mange af deres proselytter, der siges at komme fra socialdemokratiet, til at hoppe på vognen om liberalismens lyksaligheder, der i sidste ende skader dem selv mest, selvom de tror, de kan sende regningen videre til flygtningene og indvandrerne.
    Det kaldte Marx falsk bevidsthed, og selvom begrebet udsættes for kritik, så passer det ganske fint.
    Det helt store spørgsmål bliver selvfølgelig ved at regeringsskifte, om en ny regering med en (måske) anden observans, vil kunne modstå fristelsen til at fortsætte i samme spor. Selv socialdemokrater er jo opsatte på at løse verdens gåder helt alene, selvom deres pandoraske æske indeholder (måske) andre ingredienser.
    Afkoblingen af befolkningen er jo osse en kendsgerning i denne fløj af virkeligheden. Faktisk er det en socialdemokratisk opfindelse, som en hel del af os brugte tid på at bekæmpe i 1960’erne og 70’erne. Tilsyneladende orker ingen den kamp i dag, derfor får regeringen lov til at arbejde i det dulgte!

  • Anmeld

    Geir Rune Arntsen

    Elementært

    - "Elementært, min kære Watson." Det underviste ofte den britiske detektiv Sherlock Holms sin assistent efter grundige vurderinger. Gode efterforskere forstår vigtigheden af at forstå før man går til handling og sikre en god vidensbase, før man overvejer hvilken retning man skal gå. Måske ligger noget af løsningen her?

    Det er for dårligt når offentlige beslutninger er tilfældige, både hvad der er vedtaget og ikke mindst hvad der bliver sat i praksis. Optimisme og utilstrækkelig problem- og behovsanalyse gentager sig for ofte at være bagvedliggende årsager til fejl i større offentlige projekter.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig britisk skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.