Alle kan begå fejl – men hvorfor gentage dem?

KOMMENTAR: Krisen i SKAT ser ud til at fortsætte mange år endnu. Skulle vi ikke lære af erfaringerne, inden en ny sundhedsreform skal rulles ud? 

Det startede med omlægningerne af SKAT i 2005 og endte i en katastrofe, der nu 13 år efter langt fra er slut. Sker det samme nu igen med den bebudede sundhedsreform, der bliver så stor, så ambitiøs og så dårligt forankret, at den risikerer at kuldsejle fem til ti år længere ude i fremtiden?

Embedsmænd og ministre fostrede en drøm om en centralisering af SKAT og visionen om ét stort IT-system til at klare det hele for det halve beløb. Den plan havde ifølge forvaltningsretseksperterne Jørgen Grønnegaard Christensen og Peter Bjerre Mortensen en række alvorlige fejl:

Hastværk og overmod med udtænkning af reformmodellen, skrøbeligt fundament af reel indsigt i området, der, hvor planen blev lavet, hasarderet implementering, en helt urealistisk forudsætning om samkøring af store it-systemer, dårlig rådgivning fra en hær af konsulenter og manglende politisk og ledelsesmæssig forankring.

I 2015 tog skatteminister Karsten Lauritzen beslutningen om at slukke for drømmen om det store it-system (EFI) til det hele. Skandalen skulle langt om længe lukkes ned, og SKAT igennem en genopretningsproces med nye IT-systemer og en omorganisering i syv styrelser i stedet for en.

Danskernes gæld til SKAT er i mellemtiden eksploderet fra 50 til 100 milliarder kr. og udenlandske kriminelle har lænset SKAT for over 12 milliarder kr. i sagen om svindel med udbytteskat.

Hvor står vi nu med SKAT? Afløseren for EFI er nu to år forsinket til 2021 og har i pilottest vist en række svagheder, som i værste fald kan betyde, at yderligere gæld til det offentlige går tabt. Det fremgår af Rigsrevisionens beretning fra august 2018 om revision af statsregnskabet for 2017, der oser af skepsis og bekymring ved situationen i SKAT og det nye systems evne til at håndtere problemerne. Indtil videre vil denne endelige nedlukning af EFI altså vare mindst seks år.

Bag lukkede døre og nedrullede gardiner i Finansministeriet sidder nu et lille regeringsudvalg på seks ministre med statsministeren i spidsen og et team af udlånte embedsmænd fra Sundhedsministeriet og Finansministeriet under ledelse af tidligere direktør i Ankestyrelsen, Thorkil Juul.

De forbereder, hvad statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har varslet skal blive til den største sundhedsreform i ti år. Vi taler om et sundhedsvæsen, der årligt koster cirka 170 milliarder kr. To håndfulde mennesker skal altså udtænke en model for det suverænt største velfærdsområde i Danmark – uden inddragelse af brugere, personale og eksperter.  

Målsætningen skulle ifølge regeringens egne udmeldinger være ”et stærkere og mere sammenhængende sundhedsvæsen tættere på borgerne". 21 nye sundhedsfællesskaber bygget op omkring de nuværende akutsygehuse skal bygge bro mellem sygehuset, kommunen og den praktiserende læge. Det har i månedsvis været mere end antydet, at regeringen i den sammenhæng overvejer at nedlægge landets fem regioner, men det er ikke meldt ud, hvad der skal erstatte dem.

LÆS OGSÅ: Løkkes sundhedsplan: 205 regionspolitikere skal fyres

Sundhedsfællesskaberne ligner en model, som tre kendte sundhedsfolk tidligere har slået til lyd for i en kronik i dagbladet Politiken.

Men de to professorer Frede Olesen og Kjeld Møller Pedersen samt tidligere adm. direktør for Kræftens Bekæmpelse Leif Vestergaard Pedersen har i en opfølgende kronik netop advaret imod, at man i konsekvens af klyngestrukturen nedlægger regionerne og fjerner den direkte valgte politiske ledelse af sundhedsvæsenet. Så ryger en del af ideen med sundhedsfællesskaberne, mener de.

Naturligvis skal sådan en sundhedsreform drøftes og vedtages politisk, når regeringen har fremlagt den, men hvor er gennemsigtigheden i forhold til beslutningsgrundlaget? Hvor bred er inddragelsen af det sundhedsfaglige personale, eksperterne med regional og lokal indsigt, patientorganisationer og andre relevante høringspartere?

Er det måden at få et demokrati til at fungere på i 2018, at en livsvigtig reform af vores sundhedsvæsen og måske afskaffelse af et af de tre demokratiske lag i vores folkestyre bliver til på den måde?

Hvis vi nu lige tager forvaltningseksperternes gode råd fra nedsmeltningen af SKAT igen, er der så hastværk og overmod med i udtænkningen af sundhedsreformen? Ja.

Er der et skrøbeligt fundament af reel indsigt i området på embedsmandsniveau, der, hvor planen blev lavet? Ja. Bortset fra Sundhedsministeriet må vi gå ud fra.

Er der en hasarderet implementering? Det ved vi ikke noget om endnu.

Er der en helt urealistisk forudsætning om samkøring af store datamængder og it-systemer? Ja, ellers vil planen næppe kunne realiseres og økonomien hænge sammen.

Er der dårlig rådgivning fra en hær af konsulenter? Nej, det ser ikke sådan ud.

Mangler der politisk og ledelsesmæssig forankring? Ja. I høj grad.

Kunne vi ikke med udgangspunkt i Grønnegaard og Bjerre Mortensens analyse snart få en drøftelse af, hvordan vi laver store reformer og store offentlige omlægninger i Danmark.

Vi har helt sikkert brug for reformerne, men hvorfor gentage de fejl, vi allerede har begået en gang?



Lisbeth Knudsen@KnudsenLisbeth

Tværgående chefredaktør for Mandag Morgen og Altinget. Har tilbragt godt 40 år i mediebranchen inden for både print, radio, tv og digitale platforme. Det meste af tiden som leder på forskellige niveauer.

LÆS MERE
Forrige artikel Din opmærksomhed er et værdifuldt aktiv – brug den med omtanke Din opmærksomhed er et værdifuldt aktiv – brug den med omtanke Næste artikel Klog brug af data gør Amazon stærk Klog brug af data gør Amazon stærk
  • Anmeld

    Kurt Wissendorf Møller

    Lad os sige det på den måde, Lillian Knudsen...

    ...den liberale del af den danske befolkning har så travlt med at implimentere liberalismens “velsignelser”, at de ikke kan vente på befolkningen. Derfor spørger de sig ikke frem, men lukker sig inde og skaber dermed en Pandoras æske, der, når den lukkes op, indeholder så mange småæsker, der ikke er indbyrdes forbundne eller udsat for koblingsbestemte analyser, at de fører til KAOS. Faktisk er det ganske morsomt at statsministeren og hans parti, for ikke at tale om de fleste af de andre partier, er travlt optaget af at håne og nedgøre de kaospiloter, der dog i det mindste er blevet trænet i at håndtere kaos, mens de selv skaber et total kaos.
    Marx sagde engang meget klogt, at først så skaber vi en tragedie, og når vi forsøger at rette den op, så ender det i en farce!
    Det synes som om liberalister har antaget denne holdning til verdens udvikling, at det liberalistiske frihedsbegreb primært består i retten til at dumme sig for derefter at gøre sig til grin, mens vi vælgere ser undrende på, og derefter går hen og stemmer på de samme tosser, så showet kan fortsætte i en uendelighed.
    Lur mig, om ikke der ligger den tanke bag, at hvis vi kan få staten til at fremstå som alles fjende, så vi ønsker den svækket, så kan vi endelig være fri for snærende bånd på vores selvrealisering, og derefter lade fanden tage de sidste!
    DF har forlangt et paradigmeskifte på indvandrerområdet. Under forudsætning af, at de har forstået begrebets indhold, så er det forbløffende, at det er lykkedes dem at overtale så mange af deres proselytter, der siges at komme fra socialdemokratiet, til at hoppe på vognen om liberalismens lyksaligheder, der i sidste ende skader dem selv mest, selvom de tror, de kan sende regningen videre til flygtningene og indvandrerne.
    Det kaldte Marx falsk bevidsthed, og selvom begrebet udsættes for kritik, så passer det ganske fint.
    Det helt store spørgsmål bliver selvfølgelig ved at regeringsskifte, om en ny regering med en (måske) anden observans, vil kunne modstå fristelsen til at fortsætte i samme spor. Selv socialdemokrater er jo opsatte på at løse verdens gåder helt alene, selvom deres pandoraske æske indeholder (måske) andre ingredienser.
    Afkoblingen af befolkningen er jo osse en kendsgerning i denne fløj af virkeligheden. Faktisk er det en socialdemokratisk opfindelse, som en hel del af os brugte tid på at bekæmpe i 1960’erne og 70’erne. Tilsyneladende orker ingen den kamp i dag, derfor får regeringen lov til at arbejde i det dulgte!

  • Anmeld

    Geir Rune Arntsen

    Elementært

    - "Elementært, min kære Watson." Det underviste ofte den britiske detektiv Sherlock Holms sin assistent efter grundige vurderinger. Gode efterforskere forstår vigtigheden af at forstå før man går til handling og sikre en god vidensbase, før man overvejer hvilken retning man skal gå. Måske ligger noget af løsningen her?

    Det er for dårligt når offentlige beslutninger er tilfældige, både hvad der er vedtaget og ikke mindst hvad der bliver sat i praksis. Optimisme og utilstrækkelig problem- og behovsanalyse gentager sig for ofte at være bagvedliggende årsager til fejl i større offentlige projekter.


Nudging er ikke en gratis omgang

Nudging er ikke en gratis omgang

Med nudging – det berømte lille puf – kan vi skabe adfærdsforandringer til gavn for borgere og samfund uden forbud, regler eller økonomiske incitamenter. Men nudging kommer med en række både etiske og demokratiske udfordringer, og det stiller krav til dem, der nudger.

Set, læst og hørt: Lene Espersen

Set, læst og hørt: Lene Espersen

Lene Espersen har hørt et interview om overvågningskapitalisme, set humor, der rammer under bæltestedet, og læst en bog fuld af fakta.

Stram op – på dyrkningen af de danske værdier

Stram op – på dyrkningen af de danske værdier

KOMMENTAR: Kald det chokerende eller ej, at 28 procent af den danske befolkning ifølge en ny analyse vil sende muslimerne ud af landet. Man kan også kalde det et wakeupcall til os om at værdsætte og tro på vores egen kultur, religion og samfundsmodel. 

Hver fjerde dansker: Muslimer skal ud af Danmark

Hver fjerde dansker: Muslimer skal ud af Danmark

Et bemærkelsesværdigt stort antal danskere erklærer sig enige i det synspunkt, at muslimske indvandrere skal ud af Danmark. Næsten fire af ti danskere vil også sende indvandrere ud af landet, hvis ikke de har et arbejde. Den nye undersøgelse ryster førende eksperter og placerer en del af ansvaret hos den politiske elite. Unge og ældre ser også meget forskelligt på, hvad indvandringen betyder.

Pres på S: Røde vælgere vil hæve ydelserne til udlændinge

Pres på S: Røde vælgere vil hæve ydelserne til udlændinge

Regeringen er under stort pres fra vælgerne blandt sine støttepartier for at hæve den økonomiske hjælp til flygtninge og indvandrere. S-vælgerne er mere lunkne. Regeringen gjorde klogt i at parkere spørgsmålet i en kommission til efter valget, men nu venter et stort politisk slagsmål.

EU-toppen skærper tonen i debatten om asyl og migration

EU-toppen skærper tonen i debatten om asyl og migration

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, overrasker med skarpe ord i EU’s debat om asyl og migration. Mette Frederiksen kan glæde sig over, at hendes udlændingepolitiske linje nu har sejret i EU.

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

INTERVIEW: Allerede i 2008 smagte Lars Seier på friheden, da andre kræfter tog over i livsværket Saxo Bank. Men han måtte sammen med kompagnonen Kim Fournais træde ind i den daglige ledelse igen fire år senere, og hans exit blev udskudt. Først i 2018 havde han solgt alle ejerandele. 

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

KOMMENTAR: Omfattende undersøgelse fra UN Global Compact beskriver både en realistisk selverkendelse hos verdens førende topchefer og er samtidig et fælles opråb til at sætte ny turbo på en forsinket grøn omstilling.

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

TECHTENDENSER: Vi ville stå bedre rustet i en kompleks og omskiftelig verden, hvis vi lærte at forstå de generelle mekanismer, der præger udviklingen af alle systemer – fra biologi, økonomi og til internettet. Men mærkværdigvis er systemforståelse slet ikke på skemaet.

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

KOMMENTAR: Kinas internet domineres af Alibaba og Tencent. I begge selskaber har der netop været rokader i topledelsen, muligvis som følge af pres fra den kinesiske stat, der ønsker mere kontrol med de to giganter.

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Engang blev det anset som løssluppent, men nu er brugen af emojis essentiel for klar og tydelig kommunikation, for holdånden, og så er de med til at skabe en fælles virksomhedskultur. 

Nød lærer byer at tænke grønt

Nød lærer byer at tænke grønt

Når 94 af verdens mest klimaambitiøse byer mødes til C40 World Mayors Summit i København i denne uge, gør de det ikke kun, fordi de vil gøre kloden grønnere. De gør det, fordi de er nødt til det. De gør det for at kunne trække vejret.

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

KOMMENTAR: Mange byer er i fuld gang med at implementere klimatiltag med voksende ambitioner. Flere og flere af verdens storbyer har nu som officielt mål at gøre deres for at holde jorden under 1,5 graders temperaturstigning, men flere skal i gang – også i Danmark.

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Gassen er ved at gå af verdensøkonomien. Samtidig skal der investeres store milliardbeløb i at redde klimaet. Kan de to ting forenes? Mandag Morgen har spurgt en dansk minister, en EU-kommissær, en pensionsdirektør og to økonomiske chefanalytikere.

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Dampen er ved at gå af den globale økonomi, og centralbankerne har snart ikke mere tørt krudt at understøtte økonomien med. Spørgsmålet er, om vi er på vej mod en egentlig nedtur, eller om vi blot oplever omstillingen til et nyt lavvækstparadigme.

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

De finansielle markeder indregner ikke altid omkostningerne ved at udlede drivhusgasser, og det kan have været med til at styre den private kapital i klimaskadelig retning. Det vurderer chef for afdeling for Økonomi og Pengepolitik i Nationalbanken Signe Krogstrup. Hun mener, det i visse tilfælde kan ligge inden for nationalbankers mandat at handle for at imødegå klimakrisen.  

Centralbanker står foran klimarevolution

Centralbanker står foran klimarevolution

Markedsfejl er medskyldige i klimakrisen. Det udgør − sammen med indgribende klimapolitikker – store risici for samfundsøkonomien og for det finansielle system. Den Europæiske Centralbanks kommende chef vil gribe ind.

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Knap halvdelen af danskerne mener, at de afviste asylbørn på Sjælsmark skal have bedre vilkår. Kun hver femte dansker er imod. Selv Venstre har flere tilhængere end modstandere af at hjælpe børnene. Udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) forudser en løsning for børnefamilierne inden påske. Vælgerne er også klar til at droppe det omstridte udrejsecenter på Lindholm.

Verdens kedeligste udlændingepolitik

Verdens kedeligste udlændingepolitik

KOMMENTAR: Hvis Tesfaye lykkes med sin ambition om at afdramatisere udlændingepolitikken, kan det blive et opgør med den logik, der har defineret dansk politik i 20 år.

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

250 kroner per person om måneden. Det er – groft sagt - prisen for clickbaits, virale meningsløsheder, kunstigt skabt mobil-afhængighed, et vingeskudt demokrati og et pivåbent privatliv på de centrale tjenester i vores liv.

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

Silicon Valley er hjemsted for klodens førende tech-virksomheder, succesrige acceleratorer, enorme mængder venturekapital, og universiteter i den absolutte topklasse. Innovation Centre Denmarks kontor i Silicon Valley præsenterer et par af hovedattraktionerne i et enestående innovationsmiljø.

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Arbejdsgivere går ofte efter at ansætte folk, som de tror vil passe godt ind. Men det kan let ende med, at alle nyansatte ligner hinanden og handler og tænker ens. 

Set, læst og hørt: Nana Bule

Set, læst og hørt: Nana Bule

Nana Bule har set en larmende fotoudstilling om forbrugssamfundet på Louisiana og kommer igennem morgenlogistikken til lyden af den franske komponist Erik Satie.  

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mandag Morgen har samlet alle brikkerne i Mette Frederiksens politiske program. Kortlægningen viser, at regeringen har overraskende mange forslag i pipelinen, og at statsministeren skal levere på utroligt mange fronter, hvis hun skal undgå anklager om løftebrud.

Socialdemokratiets politiske supermarked

Socialdemokratiets politiske supermarked

Her er Mette Frederiksens politiske pipeline. Socialdemokratiet har de sidste to år fremlagt 25 politiske udspil, der tilsammen gemmer på mindst 340 forslag, som nu skal føres ud i livet.

Frederiksens røde kursskifter

Frederiksens røde kursskifter

KOMMENTAR: Statsministerens manual til den nye folketingssamling er fyldt med røde tiltag. Men der skal manøvreres dygtigt for at få resultaterne hentet hjem.

V-politikere borer i ministrenes løfter

V-politikere borer i ministrenes løfter

Venstre bombarderer lige nu S-ministrene med spørgsmål om, hvorvidt regeringen vil gennemføre de forslag, Socialdemokratiet er gået til valg på. Mandag Morgens opgørelse viser, at den flittigste spørgejørgen er Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde.

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Nye beregninger viser, at regeringen har mange flere milliarder at fordele, end økonomerne regnede med for blot få måneder siden. Det ændrer fundamentalt på regeringens muligheder for at indfri løfterne om bedre velfærd, mener cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen.

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

For at kunne samarbejde må vi vise tillid. For at komme videre må vi kunne lægge fortiden bag os. Innovation og kreativitet stivner, hvis vi ikke kan tilgive hinandens fejltagelser. Det kan være svært – men for computere er det decideret unaturligt.