Alle kan begå fejl – men hvorfor gentage dem?

KOMMENTAR: Krisen i SKAT ser ud til at fortsætte mange år endnu. Skulle vi ikke lære af erfaringerne, inden en ny sundhedsreform skal rulles ud? 

Det startede med omlægningerne af SKAT i 2005 og endte i en katastrofe, der nu 13 år efter langt fra er slut. Sker det samme nu igen med den bebudede sundhedsreform, der bliver så stor, så ambitiøs og så dårligt forankret, at den risikerer at kuldsejle fem til ti år længere ude i fremtiden?

Embedsmænd og ministre fostrede en drøm om en centralisering af SKAT og visionen om ét stort IT-system til at klare det hele for det halve beløb. Den plan havde ifølge forvaltningsretseksperterne Jørgen Grønnegaard Christensen og Peter Bjerre Mortensen en række alvorlige fejl:

Hastværk og overmod med udtænkning af reformmodellen, skrøbeligt fundament af reel indsigt i området, der, hvor planen blev lavet, hasarderet implementering, en helt urealistisk forudsætning om samkøring af store it-systemer, dårlig rådgivning fra en hær af konsulenter og manglende politisk og ledelsesmæssig forankring.

I 2015 tog skatteminister Karsten Lauritzen beslutningen om at slukke for drømmen om det store it-system (EFI) til det hele. Skandalen skulle langt om længe lukkes ned, og SKAT igennem en genopretningsproces med nye IT-systemer og en omorganisering i syv styrelser i stedet for en.

Danskernes gæld til SKAT er i mellemtiden eksploderet fra 50 til 100 milliarder kr. og udenlandske kriminelle har lænset SKAT for over 12 milliarder kr. i sagen om svindel med udbytteskat.

Hvor står vi nu med SKAT? Afløseren for EFI er nu to år forsinket til 2021 og har i pilottest vist en række svagheder, som i værste fald kan betyde, at yderligere gæld til det offentlige går tabt. Det fremgår af Rigsrevisionens beretning fra august 2018 om revision af statsregnskabet for 2017, der oser af skepsis og bekymring ved situationen i SKAT og det nye systems evne til at håndtere problemerne. Indtil videre vil denne endelige nedlukning af EFI altså vare mindst seks år.

Bag lukkede døre og nedrullede gardiner i Finansministeriet sidder nu et lille regeringsudvalg på seks ministre med statsministeren i spidsen og et team af udlånte embedsmænd fra Sundhedsministeriet og Finansministeriet under ledelse af tidligere direktør i Ankestyrelsen, Thorkil Juul.

De forbereder, hvad statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har varslet skal blive til den største sundhedsreform i ti år. Vi taler om et sundhedsvæsen, der årligt koster cirka 170 milliarder kr. To håndfulde mennesker skal altså udtænke en model for det suverænt største velfærdsområde i Danmark – uden inddragelse af brugere, personale og eksperter.  

Målsætningen skulle ifølge regeringens egne udmeldinger være ”et stærkere og mere sammenhængende sundhedsvæsen tættere på borgerne". 21 nye sundhedsfællesskaber bygget op omkring de nuværende akutsygehuse skal bygge bro mellem sygehuset, kommunen og den praktiserende læge. Det har i månedsvis været mere end antydet, at regeringen i den sammenhæng overvejer at nedlægge landets fem regioner, men det er ikke meldt ud, hvad der skal erstatte dem.

LÆS OGSÅ: Løkkes sundhedsplan: 205 regionspolitikere skal fyres

Sundhedsfællesskaberne ligner en model, som tre kendte sundhedsfolk tidligere har slået til lyd for i en kronik i dagbladet Politiken.

Men de to professorer Frede Olesen og Kjeld Møller Pedersen samt tidligere adm. direktør for Kræftens Bekæmpelse Leif Vestergaard Pedersen har i en opfølgende kronik netop advaret imod, at man i konsekvens af klyngestrukturen nedlægger regionerne og fjerner den direkte valgte politiske ledelse af sundhedsvæsenet. Så ryger en del af ideen med sundhedsfællesskaberne, mener de.

Naturligvis skal sådan en sundhedsreform drøftes og vedtages politisk, når regeringen har fremlagt den, men hvor er gennemsigtigheden i forhold til beslutningsgrundlaget? Hvor bred er inddragelsen af det sundhedsfaglige personale, eksperterne med regional og lokal indsigt, patientorganisationer og andre relevante høringspartere?

Er det måden at få et demokrati til at fungere på i 2018, at en livsvigtig reform af vores sundhedsvæsen og måske afskaffelse af et af de tre demokratiske lag i vores folkestyre bliver til på den måde?

Hvis vi nu lige tager forvaltningseksperternes gode råd fra nedsmeltningen af SKAT igen, er der så hastværk og overmod med i udtænkningen af sundhedsreformen? Ja.

Er der et skrøbeligt fundament af reel indsigt i området på embedsmandsniveau, der, hvor planen blev lavet? Ja. Bortset fra Sundhedsministeriet må vi gå ud fra.

Er der en hasarderet implementering? Det ved vi ikke noget om endnu.

Er der en helt urealistisk forudsætning om samkøring af store datamængder og it-systemer? Ja, ellers vil planen næppe kunne realiseres og økonomien hænge sammen.

Er der dårlig rådgivning fra en hær af konsulenter? Nej, det ser ikke sådan ud.

Mangler der politisk og ledelsesmæssig forankring? Ja. I høj grad.

Kunne vi ikke med udgangspunkt i Grønnegaard og Bjerre Mortensens analyse snart få en drøftelse af, hvordan vi laver store reformer og store offentlige omlægninger i Danmark.

Vi har helt sikkert brug for reformerne, men hvorfor gentage de fejl, vi allerede har begået en gang?



Lisbeth Knudsen@KnudsenLisbeth

Tværgående chefredaktør for Mandag Morgen og Altinget. Har tilbragt godt 40 år i mediebranchen inden for både print, radio, tv og digitale platforme. Det mest af tiden som leder på forskellige niveauer.

LÆS MERE
Forrige artikel Din opmærksomhed er et værdifuldt aktiv – brug den med omtanke Din opmærksomhed er et værdifuldt aktiv – brug den med omtanke Næste artikel Klog brug af data gør Amazon stærk Klog brug af data gør Amazon stærk
  • Anmeld

    Kurt Wissendorf Møller

    Lad os sige det på den måde, Lillian Knudsen...

    ...den liberale del af den danske befolkning har så travlt med at implimentere liberalismens “velsignelser”, at de ikke kan vente på befolkningen. Derfor spørger de sig ikke frem, men lukker sig inde og skaber dermed en Pandoras æske, der, når den lukkes op, indeholder så mange småæsker, der ikke er indbyrdes forbundne eller udsat for koblingsbestemte analyser, at de fører til KAOS. Faktisk er det ganske morsomt at statsministeren og hans parti, for ikke at tale om de fleste af de andre partier, er travlt optaget af at håne og nedgøre de kaospiloter, der dog i det mindste er blevet trænet i at håndtere kaos, mens de selv skaber et total kaos.
    Marx sagde engang meget klogt, at først så skaber vi en tragedie, og når vi forsøger at rette den op, så ender det i en farce!
    Det synes som om liberalister har antaget denne holdning til verdens udvikling, at det liberalistiske frihedsbegreb primært består i retten til at dumme sig for derefter at gøre sig til grin, mens vi vælgere ser undrende på, og derefter går hen og stemmer på de samme tosser, så showet kan fortsætte i en uendelighed.
    Lur mig, om ikke der ligger den tanke bag, at hvis vi kan få staten til at fremstå som alles fjende, så vi ønsker den svækket, så kan vi endelig være fri for snærende bånd på vores selvrealisering, og derefter lade fanden tage de sidste!
    DF har forlangt et paradigmeskifte på indvandrerområdet. Under forudsætning af, at de har forstået begrebets indhold, så er det forbløffende, at det er lykkedes dem at overtale så mange af deres proselytter, der siges at komme fra socialdemokratiet, til at hoppe på vognen om liberalismens lyksaligheder, der i sidste ende skader dem selv mest, selvom de tror, de kan sende regningen videre til flygtningene og indvandrerne.
    Det kaldte Marx falsk bevidsthed, og selvom begrebet udsættes for kritik, så passer det ganske fint.
    Det helt store spørgsmål bliver selvfølgelig ved at regeringsskifte, om en ny regering med en (måske) anden observans, vil kunne modstå fristelsen til at fortsætte i samme spor. Selv socialdemokrater er jo opsatte på at løse verdens gåder helt alene, selvom deres pandoraske æske indeholder (måske) andre ingredienser.
    Afkoblingen af befolkningen er jo osse en kendsgerning i denne fløj af virkeligheden. Faktisk er det en socialdemokratisk opfindelse, som en hel del af os brugte tid på at bekæmpe i 1960’erne og 70’erne. Tilsyneladende orker ingen den kamp i dag, derfor får regeringen lov til at arbejde i det dulgte!

  • Anmeld

    Geir Rune Arntsen

    Elementært

    - "Elementært, min kære Watson." Det underviste ofte den britiske detektiv Sherlock Holms sin assistent efter grundige vurderinger. Gode efterforskere forstår vigtigheden af at forstå før man går til handling og sikre en god vidensbase, før man overvejer hvilken retning man skal gå. Måske ligger noget af løsningen her?

    Det er for dårligt når offentlige beslutninger er tilfældige, både hvad der er vedtaget og ikke mindst hvad der bliver sat i praksis. Optimisme og utilstrækkelig problem- og behovsanalyse gentager sig for ofte at være bagvedliggende årsager til fejl i større offentlige projekter.


Klimakampen skaber større ulighed

Klimakampen skaber større ulighed

Alle danskere skal ændre forbrug og livsstil, hvis vi skal nedbringe udledningen af drivhusgasser så meget, som politikerne ønsker. Men for de fattigste slår klimaregningen hårdere end for resten. Derfor anbefaler eksperter, at politikerne kompenserer folk med lave indkomster, før vi skruer op for energiregningen eller prisen for en bøf.

Davos er blevet afmagtens topmøde

Davos er blevet afmagtens topmøde

KOMMENTAR: Mens en række af klodens toneangivende ledere mødes i Davos denne uge, accelererer de udfordringer, de er sat i verden for at løse. Der er akut behov for at finde nye svar på de globale risici.

Europas grønne omstilling har social slagside

Europas grønne omstilling har social slagside

EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes, konkluderer eksperter fra Bruxelles’ førende politisk-økonomiske tænketank. Hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden, advarer Margrethe Vestager.

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Oppositionen er klar til angreb på Løkke-regeringernes klimapolitik i den kommende valgkamp. Men de har svært ved selv at holde den fælles takt. Partierne til venstre for Venstre kan godt blive enige om, at landbruget skal holde for, men de er dybt uenige om, hvordan man skal nedbringe danskernes klimabelastende forbrug.

Set, læst og hørt: Tommy Ahlers

Set, læst og hørt: Tommy Ahlers

Mandag Morgen har bedt uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) om at komme med tre kulturanbefalinger. Han anbefaler blandt andet at tage til kirkekoncerter, og så er han hoppet med på Lykke-Per-bølgen.

Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencen

Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencen

På universitetet oplever professor Nina Smith studerende, særligt piger, der bryder grædende sammen, når de får en ’forkert’ karakter. Kvinder vil være perfekte både ude og hjemme, og det kan man ikke, siger hun. Og hun taler af erfaring.

Forskning: Finansverdenen tiltrækker svindlere

Forskning: Finansverdenen tiltrækker svindlere

Forskere mener at have fundet formlen for uærlighed. Ifølge nyt studie er Britta Nielsens formodede svindel for millioner i Socialstyrelsen en statistisk undtagelse, og forskernes nye fund kan være med til at forklare svindelnumrene blandt mandlige topfolk i finansverdenen. Høj løn og løgnagtighed følges ad. Og så er mænd – statistisk set – større løgnere end kvinder.

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

KOMMENTAR: Regeringens forslag til sundhedsreform skal sætte patienten i centrum, men det ligner desværre en bureaukratisk øvelse, hvor ansvaret nemt kan falde ned mellem alt for mange stole. 

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

KOMMENTAR: Det kan være en udfordring at holde fokus og retning, når man samtidig gerne vil pleje en åben og eksperimenterende tilgang til sin i virksomhed. Det afgørende er at fremelske og pleje en virksomhedskultur, der understøtter begge dele. Her er, hvordan vi gør det i Milestone Systems.

Løkkes sundhedsreform har store huller

Løkkes sundhedsreform har store huller

ANALYSE: Hvis nogen havde sat næsen op efter en enkel og gennemskuelig fordeling af opgaverne i sundhedsvæsenet, risikerer de at blive slemt skuffet. Regeringens udspil til en sundhedsreform har mange gode hensigter, men også mange uklare elementer.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Mandag Morgen har bedt David Dreyer Lassen, bestyrelsesformand i DFF, om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet en historisk roman om videnskab, og så fortæller han om udfordringerne ved at dele Spotify-konto med sin 12-årige søn.

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Den nye sundhedsreform kan – stik mod hensigten – betyde en endnu mere uens behandling for patienter i forskellige egne af landet. De regionale sundhedsforskelle er for intet at regne sammenlignet med de forskelle, der er på tværs af kommunerne.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

ANALYSE: Statsminister Lars Løkke Rasmussen bør tage Dansk Folkeparti på ordet og udskrive valg til Folketinget 26. maj, samme dag som valget til Europa-Parlamentet. Det vil være godt for Danmark – og for ham selv.

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

KOMMENTAR: Vi skal være troværdige og realistiske omkring FN’s verdensmål, men vi skal også i gang. Og det behøver faktisk ikke være så svært. Her er et jordnært eksempel på, hvordan en mindre virksomhed er kommet i gang med FN’s verdensmål.

Den multikompetente bestyrelse

Den multikompetente bestyrelse

KOMMENTAR: Bestyrelsernes ansvar skal redefineres, opgaverne præciseres og sammensætningen nytænkes, hvis de skal efterleve morgendagens krav. Kvinderne er et vigtigt element i den transformation.

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Danmark har over 60.000 virksomhedsbestyrelser. Over halvdelen af dem består kun af mænd. Det viser den hidtil største kortlægning af landets bestyrelser. Andelen af kvinder ser endda ud til at falde. Fokus skal flyttes fra bestyrelsen til fødekæden og talentmassen, opfordrer eksperter.

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Mange af landets 60.000 bestyrelser er besat af ægtefæller, søskende eller tanter til virksomhedsejerne. Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre diversitet end hidtil antaget, viser stor kortlægning af landets bestyrelser.

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Danmark har nu en basis af dygtige kvinder, der er klar til direktørposter, og som kan bestride bestyrelsesposter i langt større omfang, end de får mulighed for i dag. Vi kan ikke være de danske tal bekendt.

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Mandag Morgen har bedt Hanne Leth Andersen, rektor på RUC, om tre kulturanbefalinger. Hun er blandt andet blevet grebet af Ida Jessens nyeste roman, Telefon, og så har hun fået øjnene op for en ikke helt ny musikgenre.

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

KOMMENTAR: Mediernes politiske kommentariat virker nærmest skuffede over, at Løkke tillod sig at holde en såkaldt statsmandstale i stedet for at sælge sit politiske valgprodukt. Men det kommende valg kommer netop til at blive afgjort på, hvem vi grundlæggende tror kan føre Danmark sikkert ind i en usikker fremtid. Og her er der behov for statsmænd og -kvinder.

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

I dagens udvalgte artikel fra året, der gik, spørger jeg, hvor meget videnskab der egentlig ligger bag ledelsesgerningen. I mange tilfælde er det meget lidt – og det er et kæmpe problem, mener den canadiske ledelsesprofessor Roger Martin, fordi der på grund af manglende viden opstår en masse ledelsesmæssige fejlslutninger, der modarbejder god ledelse. Jeg har mødt Roger Martin flere gange som journalist, og han har altid et nyt og anderledes greb på det, som alle andre tager for givet.

God læselyst og godt nytår,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

Dagens anbefaling er en artikel fra august 2018 om den udskældte universitetslov. Politikere ønsker grundlæggende set at gøre verden til et bedre sted, og derfor kommer nye love som regel af et godt hjerte. Alle de gode intentioner var også til stede, da den nye universitetslov blev vedtaget for halvandet år siden: Der skulle skabes klarhed over universitetsbestyrelsernes rolle og systemet for udpegning af nye bestyrelser skulle videreudvikles. Men loven har virket stik modsat, fortæller bestyrelsesformand for SDU Lars Nørby Johansen i dette ærlige interview: "Det er komplekst og uoverskueligt. Det er blevet labyrintisk. Det er nærmest kafkask. Det er i værste fald kontraproduktivt".

God læselyst og godt nytår,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

Dagens anbefaling handler om et af vilkårene ved livet i 2019, nemlig vores stormfulde had/kærlighedsforhold til den digitale teknologi. Vi er alle dybt afhængige af vores dimser – men samtidig blev det i løbet af 2018 stadig tydeligere, hvordan vores data opsamles og misbruges i stor stil. Lige bag de smarte løsninger er der en mørk og skræmmende verden af manipulation, diskrimination og overvågning. Vi famler efter at finde nogle etiske retningslinjer, der kan bevare menneskelige værdier – men uden at give køb på teknologiens fordele.

God læselyst og godt nytår,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

I denne udvalgte artikel fra 2018 skriver jeg om, at der aldrig har været så mange nydanskere i job som i dag. Beskæftigelsen stiger. Dansk erhvervsliv er mangfoldigt. Flere får en uddannelse. Kriminaliteten falder. Alt sammen positive historier. Men det bærer den hjemlige integrationsdebat ikke præg af. De positive tendenser drukner i en skarp politisk debat med fokus på problemer. Debatten er så højspændt, at ingen partier vil tage ejerskab til succesen.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

Dagens anbefaling er en artikel fra november, hvor jeg ser nærmere på Medicinrådet, et år efter det blev etableret. Medicinrådet undersøger nye lægemidler for at se, om de leverer klinisk merværdi til en acceptabel pris. Efter det førte års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt", lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger. Til nytår skal Medicinrådet evalueres.

God læselyst og godt nytår,

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

Dagens anbefaling dykker ned i velfærden, som bliver et hovedtema i valgkampen. Politikere fra både røde og blå partier vil love mere og bedre velfærd. Det gør de år efter år. Men de fortæller ikke, at væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Udgifterne til sundhed pr. indbygger er ganske vist vokset. Til gengæld er udgifterne på andre store velfærdsområder som ældre og uddannelse faldet. Og intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

Dagens anbefaling er en analyse af Margrethe Vestagers mulige fremtid i Bruxelles, som vi bragte i september. I 2019 er der valg til Europa-Parlamentet, og topposterne i EU-institutionerne skal besættes. Margrethe Vestager har gjort det fremragende som konkurrencekommissær, men hun er langt fra sikker på at kunne fortsætte som kommissær. Hverken Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen forventes at ville indstille hende til den nye EU-Kommission til sommer.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

I dagens anbefalede artikel tager jeg dig med på reportage til Herning, hvor der i efteråret blev afholdt svinekongres for det danske landbrug. Et landbrug på rente-coke sætter bæredygtighed på dagsordenen, men føler sig fremmedgjort af befolkningen i en tid, hvor det danske animalske landbrug er udfordret på bæredygtigheden, på økonomien og på forbrugernes præferencer.

God læselyst og glædelig jul,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist