Lisbeth Knudsen har tilbragt godt 40 år i mediebranchen og har beskæftiget sig med medier og journalistik inden for både print, radio, tv og digitale platforme. De fleste af de 40 år som leder på forskellige niveauer og aktiv i forskellige bestyrelser og organisations-sammenhænge. Hele karrieren igennem har hun kombineret erfaring med både den forretningsmæssige side og den redaktionelle side. Journalistisk udvikling, nye fortælleformer, digital transformation, disruptive innovation og de nye teknologiers indflydelse på mediebranchen er en rød tråd i hendes virke, lige som nye forretningsmodeller, ledelse, politik og samfund altid har været det.
Lisbeth Knudsen tiltrådte pr. 1. december 2015 som direktør og chefredaktør for Mandag Morgen Danmark og som ansvarlig for både redaktionelle aktiviteter og mange andre opgaver med kommerciel udvikling, projekter, analyser, konferencer m.v., som foregår i Mandag Morgen regi.
Hun er adjungeret professor på CBS. Skriver kommentarer og debatindlæg flere steder - bl.a. på Altinget.dk.
Hun er desuden formand den rådgivende ingeniørvirksomhed NIRAS Group, formand for bestyrelsen for Odense Symfoniorkester og arkitektvirksomheden Rønnow, Leth & Gori og for faktatjekmediet TJEKDET.dk Hun er formand for Dansk Selskab for Virksomhedsledelse (VL-grupperne). Desuden formand for bestyrelsen for ENIGMA-museet og medlem af Illum Fondets bestyrelse.
Lisbeth Knudsen er tidligere ansv. chefredaktør for Berlingske og koncernchef (CEO) for Berlingske Media igennem 8 år til september 2015. Før det var hun nyhedsdirektør i DR i 8 år og før det igen i godt 8 år adm. dir. for A/S A-pressen og chefredaktør for Aktuelt. Hun blev uddannet journalist fra 1975 og startede sin karriere på Berlingske som politisk reporter, senere chef for den politiske redaktion, erhvervsredaktør, søndagsredaktør og medlem af chefredaktionen frem til 1990.
Alle kan begå fejl – men hvorfor gentage dem?
KOMMENTAR: Krisen i SKAT ser ud til at fortsætte mange år endnu. Skulle vi ikke lære af erfaringerne, inden en ny sundhedsreform skal rulles ud?
Det startede med omlægningerne af SKAT i 2005 og endte i en katastrofe, der nu 13 år efter langt fra er slut. Sker det samme nu igen med den bebudede sundhedsreform, der bliver så stor, så ambitiøs og så dårligt forankret, at den risikerer at kuldsejle fem til ti år længere ude i fremtiden?
Embedsmænd og ministre fostrede en drøm om en centralisering af SKAT og visionen om ét stort IT-system til at klare det hele for det halve beløb. Den plan havde ifølge forvaltningsretseksperterne Jørgen Grønnegaard Christensen og Peter Bjerre Mortensen en række alvorlige fejl:
Hastværk og overmod med udtænkning af reformmodellen, skrøbeligt fundament af reel indsigt i området, der, hvor planen blev lavet, hasarderet implementering, en helt urealistisk forudsætning om samkøring af store it-systemer, dårlig rådgivning fra en hær af konsulenter og manglende politisk og ledelsesmæssig forankring.
I 2015 tog skatteminister Karsten Lauritzen beslutningen om at slukke for drømmen om det store it-system (EFI) til det hele. Skandalen skulle langt om længe lukkes ned, og SKAT igennem en genopretningsproces med nye IT-systemer og en omorganisering i syv styrelser i stedet for en.
Danskernes gæld til SKAT er i mellemtiden eksploderet fra 50 til 100 milliarder kr. og udenlandske kriminelle har lænset SKAT for over 12 milliarder kr. i sagen om svindel med udbytteskat.
Hvor står vi nu med SKAT? Afløseren for EFI er nu to år forsinket til 2021 og har i pilottest vist en række svagheder, som i værste fald kan betyde, at yderligere gæld til det offentlige går tabt. Det fremgår af Rigsrevisionens beretning fra august 2018 om revision af statsregnskabet for 2017, der oser af skepsis og bekymring ved situationen i SKAT og det nye systems evne til at håndtere problemerne. Indtil videre vil denne endelige nedlukning af EFI altså vare mindst seks år.
Bag lukkede døre og nedrullede gardiner i Finansministeriet sidder nu et lille regeringsudvalg på seks ministre med statsministeren i spidsen og et team af udlånte embedsmænd fra Sundhedsministeriet og Finansministeriet under ledelse af tidligere direktør i Ankestyrelsen, Thorkil Juul.
De forbereder, hvad statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har varslet skal blive til den største sundhedsreform i ti år. Vi taler om et sundhedsvæsen, der årligt koster cirka 170 milliarder kr. To håndfulde mennesker skal altså udtænke en model for det suverænt største velfærdsområde i Danmark – uden inddragelse af brugere, personale og eksperter.
Målsætningen skulle ifølge regeringens egne udmeldinger være ”et stærkere og mere sammenhængende sundhedsvæsen tættere på borgerne". 21 nye sundhedsfællesskaber bygget op omkring de nuværende akutsygehuse skal bygge bro mellem sygehuset, kommunen og den praktiserende læge. Det har i månedsvis været mere end antydet, at regeringen i den sammenhæng overvejer at nedlægge landets fem regioner, men det er ikke meldt ud, hvad der skal erstatte dem.
LÆS OGSÅ: Løkkes sundhedsplan: 205 regionspolitikere skal fyres
Sundhedsfællesskaberne ligner en model, som tre kendte sundhedsfolk tidligere har slået til lyd for i en kronik i dagbladet Politiken.
Men de to professorer Frede Olesen og Kjeld Møller Pedersen samt tidligere adm. direktør for Kræftens Bekæmpelse Leif Vestergaard Pedersen har i en opfølgende kronik netop advaret imod, at man i konsekvens af klyngestrukturen nedlægger regionerne og fjerner den direkte valgte politiske ledelse af sundhedsvæsenet. Så ryger en del af ideen med sundhedsfællesskaberne, mener de.
Naturligvis skal sådan en sundhedsreform drøftes og vedtages politisk, når regeringen har fremlagt den, men hvor er gennemsigtigheden i forhold til beslutningsgrundlaget? Hvor bred er inddragelsen af det sundhedsfaglige personale, eksperterne med regional og lokal indsigt, patientorganisationer og andre relevante høringspartere?
Er det måden at få et demokrati til at fungere på i 2018, at en livsvigtig reform af vores sundhedsvæsen og måske afskaffelse af et af de tre demokratiske lag i vores folkestyre bliver til på den måde?
Hvis vi nu lige tager forvaltningseksperternes gode råd fra nedsmeltningen af SKAT igen, er der så hastværk og overmod med i udtænkningen af sundhedsreformen? Ja.
Er der et skrøbeligt fundament af reel indsigt i området på embedsmandsniveau, der, hvor planen blev lavet? Ja. Bortset fra Sundhedsministeriet må vi gå ud fra.
Er der en hasarderet implementering? Det ved vi ikke noget om endnu.
Er der en helt urealistisk forudsætning om samkøring af store datamængder og it-systemer? Ja, ellers vil planen næppe kunne realiseres og økonomien hænge sammen.
Er der dårlig rådgivning fra en hær af konsulenter? Nej, det ser ikke sådan ud.
Mangler der politisk og ledelsesmæssig forankring? Ja. I høj grad.
Kunne vi ikke med udgangspunkt i Grønnegaard og Bjerre Mortensens analyse snart få en drøftelse af, hvordan vi laver store reformer og store offentlige omlægninger i Danmark.
Vi har helt sikkert brug for reformerne, men hvorfor gentage de fejl, vi allerede har begået en gang?
