Jeg tror faktisk ikke rigtig på udtrykket ”alt godt kommer til den, der venter”. Men når det gælder regeringens nye lovinitiativ, der styrker muligheden for eksport af dansk ungdomsuddannelse, har udtrykket for nylig vist sin værdi.

Og regeringen og undervisningsminister Christine Antorini (S) fortjener fuld honnør for endelig at have flyttet sig selv – og forhåbentlig også Danmark – et stort skridt ud i den globale virkelighed.

Ministeren har netop meddelt, at hun her til foråret efter et års ekspertarbejde vil fremsætte et lovforslag, der skal gøre det lettere for ungdomsuddannelsesinstitutionerne at eksportere danske uddannelser. Det var også på tide.

Danske dyder sælger

Uddannelse er en kæmpe eksportartikel – ikke mindst i landene uden for EU, og Danmark er i årevis gået glip af et globalt omsætningsboom inden for uddannelsesområdet ene og alene på grund af en noget rigid, ja måske ligefrem nationalistisk forståelse af, hvem danske uddannelsesdyder er beregnet for.

Jeg kan bevidne, at de danske eller skandinaviske dyder, som vi på Niels Brock slår på, når vi sælger uddannelse i udlandet, er stærkt efterspurgte mange steder i verden. Dyder som dialogbaseret undervisning, aktiv elevdeltagelse, gruppearbejde og tæt tilknytning til arbejdsmarkedet er et hit blandt de unge i f.eks. Vietnam og Kina, hvor vi siden 1996 har eksporteret bacheloruddannelser inden for markedsførings- og finansområdet.

Niels Brocks internationale aktiviteter giver os et årligt overskud på knap ti millioner kroner, som vi trækker hjem til Danmark. Og min umiddelbare vurdering er, at den nye lovgivning, som betyder, at vi nu også kan begynde at sælge ungdomsuddannelser, kan føre til en meromsætning i størrelsesordenen 30-40 millioner kroner.

Inddrag privat finansiering

Konkret betyder den nye lov, at danske ungdomsuddannelsesinstitutioner kan få lov til at eksportere hele uddannelser og dermed faktisk udstede eksamensbeviser til de udenlandske studerende, der læser på danske uddannelser i udlandet. Eksamensbeviset er jo det, som er attraktivt. Det er det, der kan søges videre på baggrund af. Og det er netop eksamensbeviset, der har været stopklodsen for ethvert eksportinitiativ på ungdomsuddannelsesområdet.

Finansieringen af eksportaktiviteterne er en mulig ny stopklods. For udover en visionær bestyrelse og dygtig, internationalt orienteret organisation kræver uddannelseseksport nemlig også, at man investerer nogle økonomiske ressourcer i det. Og her er der stadig plads til innovation og nytænkning. 

Det er for mig helt afgørende, at de taxametermidler, som vi får til at uddanne danske unge for, ikke går til at starte uddannelse op i andre lande. I stedet kunne man tænke sig en pulje penge i Erhvervs- og Vækstministeriet, som entreprenante skoler med lyst til at afprøve eksportmuligheder kunne søge tilskud/lån hos.

Allerhelst så jeg dog, at det private marked blev inddraget yderligere. Enten via muligheder for crowdfunding, hvor private investorer kan byde ind med risikovillig kapital, eller gennem selskabskonstruktioner, hvor offentlige og private parter kan mødes om det, de hver især er gode til.

Ideen er hermed bragt videre.  

Læs flere indlæg af Anya Eskildsen her

Alle indlæg på MM Blog er udtryk for skribentens personlige holdning.