Historien i tal

Antallet af grundskoleelever der undervises i iværksætteri er tredoblet på otte år

Langt flere elever og studerende prøver i dag kræfter med entreprenørskab og iværksætteri i undervisningen end for bare få år siden, viser en kortlægning fra Fonden for Entreprenørskab.

Thomas Hedin

Langt flere elever og studerende prøver i dag kræfter med entreprenørskab og iværksætteri i undervisningen end for bare få år siden. En ny kortlægning fra Fonden for Entreprenørskab viser, at 25 % af alle elever og studerende i Danmark fik entreprenørskabsundervisning sidste år. Det er en tredobling i forhold til første kortlægning for otte år siden, viser en opgørelse fra Fonden for Entreprenørskab.

Innovation og entreprenørskab er begreber, som et stigende antal elever og studerende prøver kræfter med i deres skole- og studietid. Det lærer de unge at udvikle ideer, skabe projekter og virkeliggøre dem.

Den nye kortlægning viser, at 308.400 elever og studerende fik entreprenørskabsundervisning i skoleåret 2016/2017. Det svarer til hver fjerde elev eller studerende. Samtidig viser kortlægningen, at der har været fremgang på alle uddannelsesniveauer siden sidste år.

I skoleåret 2016/17 mødte 19 procent af alle elever i grundskolen entreprenørskab i undervisningen.

Næsten hver femte studerende på en videregående uddannelse møder nu entreprenørskab som en del af undervisningen. Samlet set har 54.000 studerende på de videregående uddannelser deltaget i entreprenørskabsundervisning i skoleåret 2016/2017. Det svarer 19 procent af alle studerende.  

Det er særligt professionshøjskolerne, som har taget et spring fremad det seneste år, men fremgangen på universiteterne er også bemærkelsesværdig.

Download rapporten fra Fonden for Entreprenørskabs hjemmeside.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu