Beløn kommunalpolitikerne

Mens arbejdsbyrden for danske lokalpolitikere er vokset markant de senere år, er lønkompensationen ikke reguleret siden 1997. Det udgør en trussel for det lokale demokrati, men indenrigsministeren tøver.

Der er både nationalt og lokalt en oplevelse af krise i det lokale danske demokrati. Mange er bekymrede for den faldende interesse og opbakning til det ellers roste kommunalstyre. Siden december har den tidligere departementschef Marianne Thyrring stået i spidsen for en arbejdsgruppe, der skulle tage temperaturen på det lokale demokrati, og i sidste uge udkom gruppens rapport. Den konkluderer, at det lokale demokrati er udfordret. Alligevel er der lyspunkter, men spørgsmålet er, hvordan udviklingen kan vendes.

Prognoser spår et fald i valgdeltagelsen fra 69,5 pct. i 2005 til 61 pct. ved det kommende kommunevalg den 19. november. Det har for alvor fået både kommunerne, deres organisationer og regeringen op i gear, og frem til valgdagen vil stort anlagte kampagner præge bybilledet og medierne. Især førstegangsvælgerne på uddannelsesinstitutionerne, indvandrere og socialt udsatte er målgruppen for disse kampagner.

Den svigtende valgdeltagelse viste sig især hos førstegangsvælgerne i 2009, hvor blot 45 pct. fandt vej til stemmeurnerne. Og her ligger kimen til den faldende valgdeltagelse, med risiko for at vi synker ned på engelske eller amerikanske tilstande med under 50 pct., der deltager. Vi er langt efter eksempelvis svenskerne, der ved seneste kommunalvalg i 2010 nåede helt op på 81,6 pct. Der er altså noget at komme efter.

Som noget nyt ser vi mange kommuner gøre markante lokale indsatser for at bremse nedgangen og øge valgdeltagelsen. Her har man indset, at valgdeltagelsen er et udtryk for interessen for lokalpolitik og for lokal medleven. Al erfaring viser, at der stemmes, hvis der er nogen eller noget at stemme om.

Stor indflydelse, ingen anerkendelse

Et andet krisetegn har vist sig i partiernes problemer med at finde egnede kandidater til deres lister. Men samtidig søger mange lokalpolitikere genvalg, fordi de oplever at få indflydelse på de lokale beslutninger – også selv om mange er stærkt kritiske over for de vanskelige arbejdsvilkår. En undersøgelse viste forleden, at 58 pct. af danskerne mener, at byrådspolitikerne gør et godt politisk arbejde, er dedikerede og ønsker at gøre en forskel.

Følg Jens Christian Birch

Det er et paradoks, at lysten til at stille op alligevel viger. For mig at se er en vigtig årsag den kritiske omtale af kommunerne i pressen, det lokale debatmiljø og ikke mindst de hårde arbejdsvilkår, tidsmæssigt og økonomisk.
Det harmonerer ganske enkelt ikke med et travlt arbejds- og familieliv. Samtidig forsømmer de folkevalgte ofte at fortælle borgerne om det betydningsfulde arbejde som lokal beslutningstager og ikke mindst om de tusindvis af positive resultater, de hver dag skaber i den store kommunale velfærdskoncern.

De fortjener ros og anerkendelse frem for kritik og skandalisering. For hver dårlig historie, der vækker nyhedsmediernes interesse, er der tusind gode, som aldrig kommer frem. Skal den udvikling vendes, må der i den kommende valgperiode gøres en betydelig indsats for at få flere og meget kvalificerede kandidater til at stille op.

Det er en udbredt opfattelse blandt byrådspolitikerne, at det efter kommunalreformen og den økonomiske krise er blevet langt mere krævende at arbejde som lokal folkevalgt. For mange folkevalgte er det svært at følge med og matche såvel de kommunale chefer og fagfolk som borgmesteren. Det kræver viden om indhold og proces at få indflydelse. Dogmet om at man primært skal lære lokalpolitik ved at gå i mesterlærens politikerskole er på retur.

Kommunernes egen uddannelsesvirksomhed, COK, har lige lanceret et ”Politikerakademi”, og for kort tid siden lancerede den københavnske politiker Mogens Lønborg et andet tilbud, ”Akademiet for politisk ledelse”. Flere kommuner er i fuld gang med lokale ”politikerhøjskoler”. Alle med samme formål: at styrke de lokale folkevalgtes viden, rolle og indflydelse.

[quote align="right" author=""]Men Vestager vælger helt at overse, at der ved kommunalreformen blev sparet betydelige vederlag til de folkevalgte, fordi antallet blev reduceret fra 4.677 til 2.468. Regeringen kan derfor med god samvittighed forbedre de økonomiske vilkår.[/quote]

Vestager lytter. Ikke

På ét område kniber det dog gevaldigt med nytænkningen og modet. Det gennemsnitlige ugentlige tidsforbrug som lokal folkevalgt er steget markant gennem årene og ligger nu på 20-24 timer. Men til trods for den stigende arbejdsbyrde er den gennemsnitlige honorering ikke reguleret de seneste 16 år. Den ligger stadigvæk på ca. 100.000 kr. om året. KL presser på for at få forbedret de økonomiske vilkår, men det kniber med nytænkningen hos de landspolitiske beslutningstagere på Christiansborg.

Der er behov for en ny honoreringsmodel, som ud over de faste vederlag for udvalgs- og byrådsarbejdet kunne give de folkevalgte bedre økonomi. Det lokalpolitiske arbejde er krævende, og mange folkevalgte har brug for at købe sig tid hos deres arbejdsgiver eller administrativ bistand. Et fastsat øremærket beløb burde dække kompetenceudvikling og faglig opdatering.

Indenrigsminister Margrethe Vestager har afvist bedre økonomisk kompensation til de folkevalgte, med henvisning til at beslutninger om at bruge flere penge på de folkevalgte aldrig er belejlige. Men Vestager vælger helt at overse, at der ved kommunalreformen blev sparet betydelige vederlag til de folkevalgte, fordi antallet blev reduceret fra 4.677 til 2.468. Regeringen kan derfor med god samvittighed forbedre de økonomiske vilkår.

Det ville være en oplagt måde at påskønne kommunalpolitikernes store og effektive arbejde med at lede kommunerne, herunder at gennemføre kommunalreformen effektivt og lydefrit og eksekvere regeringens stramme økonomiske politik. En mere nutidig økonomisk kompensation ville i den grad kunne styrke det lokale demokrati.

Faldet i den kommunale valgdeltagelse kan vendes – det har vi set i Norge og Sverige. Det gælder også interessen for lokalpolitik og for at stille op til kommunevalgene. Men det forudsætter, at alle parter tænker nyt, og at regeringen prioriterer økonomiske midler på et nødvendigt og godt formål: bedre økonomiske vilkår for de lokale folkevalgte.

Thyrringrapporten konkluderer, at selv om det lokale demokrati er udfordret, er der både blandt borgere og lokalpolitikere en vilje til at styrke det lokale demokrati. Nu mangler vi blot at få indenrigsministeren med.

Læs flere af Jens Christian Birchs indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Når olieselskabet bliver den lille mand Næste artikel Sorteret affald er guld værd

Smittesporingen kan blive et farligt redskab for despoter

Smittesporingen kan blive et farligt redskab for despoter

Når den danske app til at spore covid-19-smittede lanceres i juni, vil der være taget behørige hensyn til borgernesprivatliv og personlige data, for vi er nervøse for, at en app, der indføres for at sikre vores sundhed, kan vise sig at være et redskab til overvågning. I andre dele af verden er den frygt yderst velbegrundet 

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

KOMMENTAR: Flere internationale investorer mener, at innovative virksomheder opstår i krisetider. Coronakrisen er ikke anderledes. Derfor investerer internationale investorer stadig i innovative startupvirksomheder. Og flere mener, at det danske startupmiljø er interessant.

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

I det offentlige er møderne mere strukturerede, og mødedeltagerne kommer oftere til tiden end i det private, viser ny undersøgelse. Det private erhvervsliv kunne lære rigtig meget af det offentlige, mener mødeekspert.

En radikal vision om et cirkulært Ikea

En radikal vision om et cirkulært Ikea

Space10 er Ikeas ”hemmelige” udviklingsafdeling i København. Et lille designlaboratorium, der leverer ideer, scenarier og prototyper for fremtidens måder at leve og forbruge på. Mange af visionerne udfordrer radikalt Ikeas sædvanlige forretningsmodeller.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh udforsker digitale kulturoplevelser på Youtube og videokunstplatformen DIS.art og rækker ud mod verden ad musikkens veje.

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

Hvis offentlige bygherrer stillede lige så håndfaste krav til bæredygtighed som de private, ville det flytte byggerier for mange milliarder i grøn retning. Hver tredje krone i det private byggeri investeres med krav om bæredygtighed. De offentlige nybyggerier halter langt bagud: 94 procent bygges i år uden bæredygtighedscertificering.  

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Klimaet må vente to år endnu på lovkrav om bæredygtighed i byggeriet. Boligminister Kaare Dybvad Bek vil lade både offentlige og private bygherrer tilslutte sig en frivillig bæredygtighedsstandard, før han i 2022 vil sætte arbejdet igang for at gøre den bindende. Indtil da vil ministeren ikke kræve, at hverken kommuner, regioner eller statslige institutioner bygger bæredygtigt, medmindre de selv synes, de har råd til at prioritere det.   

Gavner AI borgeren eller systemet?

Gavner AI borgeren eller systemet?

Hvem vinder, når det offentlige tager kunstig intelligens i brug? Er det borgerne, som kan blive betjent hurtigere og mere præcist og kvalificeret – eller bliver det snarere myndighederne, der kan overlade kontakten med borgerne til chatbots og lade maskinen om at træffe afgørelser?

Techgiganter vandt kampen om corona-app

Techgiganter vandt kampen om corona-app

KOMMENTAR: Politisk aftale om sporingsapp rummer masser af rigtige hensyn til borgernes privatliv. Og den viser tydeligt, at Google og Apple sidder på magten over den digitale infrastruktur.

Den globale sundhed styres af mænd

Den globale sundhed styres af mænd

Magten over den globale sundhed er koncentreret blandt mænd i de rige vestlige lande. Syv ud af ti ansatte i sundhedssektoren er kvinder. Men mænd sidder på syv ud af ti topposter i de store, globale sundhedsorganisationer. En skævhed, der bør stoppe nu, mener ligestillingsforkæmpere, for coronakrisen har vist betydningen af at have kvindelige ledere med helt i front, hvis der skal reddes menneskeliv.

Her er pengene til den grønne omstilling

Her er pengene til den grønne omstilling

Finanssektoren har efter eget udsagn investeringsvillig kapital til alle hjørner af den grønne omstilling. Regeringen og embedsapparatet får travlt med at bane vejen for, at den grønne kapital kan finde vej til de rette grønne projekter. Claus Kragh har talt med formanden for det finansielle klimapartnerskab.

Klimakampen splitter rød blok

Klimakampen splitter rød blok

ANALYSE: Regeringens klimaplan skal give Danmark to globalt banebrydende vindøer. Investorer klar med 400 millioner kroner i udviklingskapital til øen i Nordsøen, som kommer til at hedde VindØ. Energi- og klimaministeren går hårdt i rette med mærkesag fra De Radikale, Klimarådet og de grønne NGO’er.

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

Digital undervisningssystemer kan forhåbentlig bløde op på Sydkoreas meget formelle og meget krævende undervisningssystem. Danske leverandører kan tilbyde læring med udgangspunkt i kreativitet og leg – og en højere grad af ansvar for egen læring.

Kriseledelse mellem politik og faglighed

Kriseledelse mellem politik og faglighed

KOMMENTAR: Når ledere skal handle i kriser, bliver det ofte uden at kunne læne sig op ad velkendte strategier og tunge analyser. Politikere skal samtidig tage hensyn, som kan være i modstrid med sagkundskabens anbefalinger. Og det er helt legitimt, skriver fhv. departementschef Bo Smith.

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Den maritime sektor står foran en gigantisk omstilling. I de hjemlige farvande skal færgerne sejle på strøm fra vindmøller. På verdenshavene skal fremtidens containerskibe bæres frem af nye, grønne brændstoffer fremstillet af vindmøllestrøm fra havvindmølleparker. Men skal visionen blive til virkelighed, kræver det både nationalt mod og global enighed. 

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Teaterdirektør Anna Malzer har grint og grædt til moderne ungdomsserie, og når tiden er inde til det igen, skal hun til koncert med dansk hybrid mellem Leonard Cohen og kultrapperen Nas.

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Siden 2018 har alle nye love skullet udformes efter en række principper, der gør det lettere at administrere loven digitalt – det kaldes digitaliseringsklar lovgivning. En ny rapport viser dog, at det stadig kniber med at få tænkt de nye retningslinjer ind i lovgivningsarbejdet.

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Mange afgørelser i det offentlige bygger i dag på skøn, og beslutninger træffes igennem samtaler og forhandlinger mellem sagsbehandlere og borgeren. Hvis man i stedet vil benytte kunstig intelligens i administration, kræver det, at principperne bag afgørelserne kan sættes på en formel. Men kan man gøre det, uden at borgernes rettigheder forandres?

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

Kan algoritmer bruges til at støtte socialrådgivere, der arbejder med underretninger om udsatte børn? Et nyt dansk pilotprojekt undersøger, om det overhovedet giver mening at bruge kunstig intelligens til personsager på socialområdet.

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

KOMMENTAR: Coronakrisen er en forløber, en øvelse, om man vil, for noget meget vigtigere og vanskeligere. Nemlig den ledelsesmæssige håndtering af den klima- og bæredygtighedsudfordring, som hele verden står over for, og som kræver nyt lederskab på alle niveauer, skriver Steen Hildebrandt.

Turismen er i frit fald

Turismen er i frit fald

NY VIDEN: Coronavirussen har ifølge FN’s turistagentur skabt den største krise for den globale turisme siden 1950. I det værste scenarie vil turistaktiviteten i 2020 falde med næsten 80 procent i forhold til 2019.

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

KOMMENTAR: Det er en skræmmende tanke, at data og automatiseringer i fremtiden vil afløse menneskelige sagsbehandlere. Men robotter kan også være borgerens værn mod bias og politisk indblanding.

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Efter seks år som departementchef i Kulturministeriet overtager Marie Hansen nu posten som direktør for Folketinget. Hansen skal betjene Folketingets præsidium og understøtte de forløb, der nu sættes i gang for at gentænke og styrke demokratiet. 

Frygten for anden bølge  – af arbejdsløsheden

Frygten for anden bølge – af arbejdsløsheden

I første uge af maj faldt arbejdsløsheden for første gang siden coronakrisens start. Økonomer frygter dog, at det kun er afslutningen på første bølge. Til sommer kan arbejdsløshedens anden bølge komme. Og den kan vare flere år.

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Der bliver talt og skrevet utroligt meget om coronakrisen og klimakrisen – to abstrakte og uhåndgribelige kriser, som kræver, at vi ændrer vores adfærd. Hvis adfærdsændringen skal lykkes, er der få ting, der hjælper så meget som en visualisering.

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

KOMMENTAR: Danmark er ved at genåbne efter coronanedlukningen. Nu kommer den uundgåelige diskussion om, hvad der set i retrospektiv var det rigtige at gøre, skriver CBS-forsker Camilla Sløk.

En bygning skal holde i mange hundrede år og kunne genbruges igen og igen

En bygning skal holde i mange hundrede år og kunne genbruges igen og igen

En mere klimavenlig byggebranche kræver en helt ny tankegang, hvor fokus på pris per kvadratmeter viger for et nyt kongemål: CO2-udledning per kvadratmeter i hele bygningens levetid. Lykkes det at få det mål ind i alle dele af byggeriet, så kan branchen blive en betydelig bidragyder til klimakampen. Det kræver nye standarder, benhårde regler og frivillig indsats fra branchen selv. 

Set, læst og hørt: Thomas Egebo

Set, læst og hørt: Thomas Egebo

Administrerende direktør i Energinet, Thomas Egebo, har læst tankevækkende bog om organisering i en uforudsigelig verden og anbefaler kontrafaktisk tv-serie om et USA, hvor Tyskland og Japan vandt krigen.

Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Regeringen er klar til genstart af samfundsøkonomien. Men hvordan sætter man gang i økonomien i et samfund, hvor borgerne skal holde afstand og frygter smitte? Og hvordan spiller det sammen med ambitionerne om store CO2-reduktioner? 

Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Regeringen vil øremærke 30 milliarder til energirenoveringer af almennyttige boliger frem til 2026. Det kan sende tusinder i beskæftigelse allerede i år – og både reducere boligernes udgifter til varme og deres udledning af CO2. ”Det eneste fornuftige,” lyder vurderingen fra en professor med ekspertise i byggeri og miljø, siger professor Michael Havbro Faber fra Institut for By, Byggeri og Miljø ved Aalborg Universitet. 

Merkel klar til at fordoble EU's budget

Merkel klar til at fordoble EU's budget

Angela Merkel er genindtrådt i rollen som EU’s centrale politiker på grund af coronakrisen, og fordi hendes hjemlige politiske generationsskifte er gået i vasken. Nu er Tysklands kansler angiveligt klar til at fordoble EU’s budget for at sikre solidariteten mellem nord og syd i EU.

Svære udfordringer venter Mette Frederiksen efter coronakrisen

Svære udfordringer venter Mette Frederiksen efter coronakrisen

Socialdemokratiet tordner frem i meningsmålingerne midt i en af Danmarks største sundheds- og økonomikriser i nyere tid. Men forude venter en stribe svære udfordringer og udskudte reformer, som kan vende optur til nedtur for statsminister Mette Frederiksen.

Sundhedsfaglighed på prøve

Sundhedsfaglighed på prøve

KOMMENTAR: Gennem hele coronakrisen har vi klynget os til troen på sundhedsfagligheden og suget hver en ny melding til os. Men er de sundhedsfaglige modeller rent faktisk for politisk og økonomisk skrøbelige til den tillid? Og forsvandt der alt for mange forbehold undervejs?

Fælles gods eller evig kamp

Fælles gods eller evig kamp

Når samfundet atter er åbnet op, vil vi blive konfronteret med spørgsmålet, om vi i Danmark også kan stå sammen, når det gælder andre vigtige udfordringer. Eller om vi hurtigt vil falde tilbage i nådesløs kamp for særinteresser.