Betalingsringen II: Den falske miljø-præmis

Ifølge de danske medier har en rapport slået fast, at miljøeffekten af betalingsringen er ”begrænset”. Men ifølge rapportens ophavsmænd er det ikke korrekt. ”Luftforureningen vil falde med mindst 10 pct.”,siger de.

”Betalingsring har begrænset miljøeffekt” meddelte et samlet kor af danske medier den 16. januar 2012. S-SF-R-regeringens forkætrede infrastruktur-projekt fik endnu en tur i mediemøllen og stort set samtlige landsdækkende dagblade, tv, radio og webmedier bragte den enslydende historie, som tog udgangspunkt i en miljøvurdering af betalingsringen, udarbejdet af DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet .

Betalingsringens politiske modstandere greb hurtigt bolden: Miljøeffekten er ”marginal” og ”knap målbar”, mente FDM, og Venstre, Dansk Folkeparti og De konservative krævede betalingsringen afblæst med henvisning til at betalingsringen ”ikke gavner miljøet”, som Pia Kjærsgaard udtrykte det (Sjællandske Tidende 25.1. 2012).

Avisartiklerne beretter, at selvom betalingsringen vil begrænse personbiltrafikken hen over ringen med 40 pct., er det ”så som så med forbedringen af luftkvaliteten […] For hovedstadsområdet som helhed vurderer rapporten, at den samlede reduktion af luftforureningen vil være begrænset”.

Overskriften ”Betalingsring har begrænset miljøeffekt” gentages mindst 70 gange i danske medier i de følgende dage plus hundredevis af gange på diverse netmedier. Som beskrevet her på bloggen i sidste uge, så er landets redaktioner rørende enige om, at der er massiv folkelig modstand mod betalingsringen, hvilket meningsmålingerne ikke entydigt underbygger, og miljørapporten forstærkede nu indtrykket af en politisk tabersag.

Der er kun et problem. Det er en sandhed med endog meget store modifikationer, at miljøeffekten er begrænset. Faktisk er den nærmere betydelig.

Rapporten er udarbejdet af landets førende miljøfaglige institution, det tidligere DMU (Danmarks Miljøundersøgelser), og da den offentliggøres samme dag på www.dmu.dk lyder overskriften noget anderledes, nemlig ”Trængselsafgift skærer mindst ti procent af luftforureningen i København i 2016”.

Så hvad med at gå direkte til kilden? Jeg ringede til rapportens ophavsmand, seniorforsker Steen Solvang Jensen, og bad ham udlægge rapportens konklusioner.  Han opsummerer dem i følgende 5 punkter:

  1. Der er en betydelig effekt på emissionerne. De samlede udledninger fra vejtrafikken af en række forurenende stoffer (NOx, NO2, SO2, CO, CO2, VOC og partikler) reduceres med 15-20 pct. (derfor DMU’s overskrift).
  2. Betalingsringen får en større miljøeffekt end de såkaldte miljøzoner, som forbyder de mest forurenende lastbiler og varevogne at køre i København. Her er reduktionen i emissioner på 8 pct.
  3. Luftkvaliteten (NO2 og partikler) vil imidlertid ikke forbedres væsentligt, da personbilers belastning af luftkvaliteten er begrænset. Luften i København belastes i højere grad af den almindelige luftforurening, som føres ind over byen fra hele Europa – de såkaldte ’regionale bidrag’.
  4. Trængselsafgiften vil halvere antallet af veje i hovedstaden, hvor grænseværdien for NO2 er overskredet. Det er en rigtig god hjælp. NO2 er et sundhedsskadeligt stof, som medfører bl.a. luftvejssygdomme, og et af de stoffer som Danmark har kæmpet for at nedbringe i mange år. Vi har bl.a. fået kraftig kritik fra EU for ikke at beskytte vores borgere tilstrækkeligt mod NO2.
  5. Betalingsringen vil derudover forbedre bymiljøet på en række andre områder, f.eks. støj og mere plads til cykler.

Med andre ord: Når medierne konkluderer, at miljøeffekten er begrænset, fokuserer de udelukkende på luftkvaliteten og ikke på det samlede billede. Og det er, siger forskeren bag tallene, ”et for unuanceret udsagn”.

Det fik aviserne imidlertid ikke at høre. De talte ganske vist med en ekspert i forbindelse med rapportens offentliggørelse, men ikke Steen Solvang Jensen. Journalisterne ringede til trafikforsker Harry Lahrmann fra Aalborg Universitet, som ikke er miljøekspert, men ekspert i trafikforhold , og som aldrig har lagt skjul på, at han er modstander af en betalingsring og stærk fortaler for roadpricing . Sjovt nok er han den suverænt mest citerede ekspert i medierne om betalingsringen. I det seneste år optræder han i hele 295 artikler og indslag om betalingsringen.

Betalingsringen I

Per Meilstrup skrev i januar en blog om det påståede folkelige oprør mod betalingsringen. Læs første blog om betalingsringen her.

Men sket er sket. ”Den begrænsede miljøeffekt” er siden den 16. januar blevet grundlaget for den politiske debat, og her bliver der ikke lagt fingre imellem. Udover FDM (”miljøeffekten er knap målbar”) skriver Transport Tidende, at betalingsringen er ”uden betydning for miljøet” (23.1.2012). Den vil ikke gavne miljøet ”nævneværdigt” , lyder det endvidere (Dansk Vejforening 20.1.2012), den ”hjælper ikke miljøet” (Licitationen 18.1.2012) og ”miljøeffekten er til at overse” (Dansk metal og FDM, Politiken 18.1.2012).

I flere store medier er miljøeffekten nu ikke længere ”begrænset”, men forsvinder helt. DR fortæller at ringen ”ingen miljøeffekt” har . Politiken skriver: ”Betalingsringen vil ikke bekæmpe forurening, viser ny rapport”.

[quote align="right" author=""]Debatten om betalingsringen og mediernes dækning bliver mere og mere interessant. Stille og roligt hægter den sig af virkeligheden og udvikler sig i et parallelt univers, hvor redaktionerne og de politiske modstandere indgår i en uigennemskuelige symbiose.[/quote]

Fra politisk hold er der markante meldinger: Karsten Pihl Lorentzen, trafikordfører for Venstre, fælder dommen: ”Der er jo dele af regeringen, der argumenterer med luftforurening, og det lyder jo nærmest, som om folk dør som fluer i København. Men faktum er, at en betalingsring ikke hjælper, og det ved vi også fra andre storbyer," siger han. Det er ikke til at vide, hvor Karsten Pihl Lorentzen har sine oplysninger om andre storbyer fra, men det er i hvert fald ikke fra DMU’s rapport, hvor der faktisk er et afsnit om effekten på luftkvaliteten i Stockholm og London som følge af trængselsafgifterne her. Tallene viser det modsatte af det, Karsten Pihl Lorentzen siger. Der er klare forbedringer af luftkvaliteten med reduktioner af f.eks. partikler og NOx på mellem 7 og 13 pct.

De Konservatives leder, Lars Barfoed, reagerer lige så prompte. Under overskriften ”Drop nu den betalingsring” i Politiken, siger han: ”Jeg synes, dette her må give anledning til, at regeringen genovervejer hele projektet om en betalingsring, fordi virkningerne er så usikre”. Til Ekstra Bladet uddyber han, at hans modstand er vokset, når der nu ”ikke er en miljøforbedring”.

Lykke Friis, tidligere klima- og energiminister, skriver i Jyllands-Posten at undersøgelserne ”aflivede argumentet om, at ringen vil forbedre miljøet. Ja, faktisk er effekten mindre end minimal”.

DFs trafikordfører, Kim Christiansen, gør det ovenikøbet klart at rapporten er ”miljøfolks understregning af, at miljøet ikke får det bedre af at regeringen vil genere bilisterne”.

I sidste uge dokumenterede jeg,  at det ”folkelige oprør” mod betalingsringen, som alle danske medier skriver om, ikke kan dokumenteres. Meningsmålinger viser, at danskerne er delt i spørgsmålet. Nu er det miljøvinklen det gælder, og her gør det samme sig gældende. Debatten hviler på en falsk præmis.  Redaktionerne er enige om en negativ vinkel. Og ingen udfordrer konsensus.

Debatten om betalingsringen og mediernes dækning bliver mere og mere interessant. Stille og roligt hægter den sig af virkeligheden og udvikler sig i et parallelt univers, hvor redaktionerne og de politiske modstandere indgår i en uigennemskuelige symbiose.

Det er muligvis ubevidst fra mediernes side, men det er det næppe fra politikerne. Og det er under alle omstændigheder tanke- og urovækkende at følge.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu