Berlingskes nationale medier har i mange år været garant for borgerlig opbakning til et positivt dansk engagement i EU. Sådan vil det ikke nødvendigvis blive ved med at være, når Berlingskes forskellige medier i de kommende måneder får nye ejere.

Tværtimod kan Danmark ende i en situation som den i Storbritannien, hvor mediemagnaten Rupert Murdoch har brugt sit ejerskab i førende britiske medier til at presse premierminister David Cameron til at love briterne en højrisikabel folkeafstemning om fortsat medlemskab af Den Europæiske Union.

Murdochs kraftige indblanding i britisk europapolitik blev bekræftet af tidligere premierminister John Major under Leveson-høringen om britiske mediers etik i London i juni 2012. Major gjorde det klart, at Murdoch ved tre møder i 1997 forgæves havde forsøgt at gennemtvinge en ændring i Majors europapolitik. Majors nej betød, at Murdoch ved det efterfølgende valg støttede modstanderne i New Labour.

I 2013 har Rupert Murdoch atter markeret sig i europapolitikken, hvor han er uenig med den konservative David Cameron, der mener, at Storbritannien skal forblive medlem af EU. Derfor mødtes Murdoch i begyndelsen af marts med Nigel Farage, der er leder af det stærkt EU-skeptiske United Kingdom Independence Party, UKIP.

Chefredaktøren har bestemt – indtil nu

Berlingskes aktuelle britiske ejer, Mecom, er, som Roy Greenslade skriver i The Guardian, desperat efter at komme af med sine hollandske og danske divisioner. Dermed er der, som det også fremgik af diskussionen i Deadline tirsdag aften, lagt op til et regulært brandudsalg og opsplitning hos den danske mediegruppe, som tunge danske selskaber med A.P. Møller – Mærsk i spidsen solgte til norske Orkla i 2000.

I modsætning til det A.P. Møller-ledede ejerskab var det norske konglomerat uinteresseret i Berlingskes politiske ageren. Det samme har været tilfældet under Mecoms ejerskab, hvor den politiske linje i de forskellige Berlingske-medier er blevet lagt af skiftende chefredaktører uden indblanding fra ejerne.

Under ledelse af den gamle britiske avisrotte David Montgomery var Mecoms strategi tilsyneladende at skabe en nordeuropæisk mediegruppe, der kunne være interessant for en medieaktør med kontinentale europæiske ambitioner. Men ingen af de tyskere, briter eller italienere, der gennem tiden har kikket på Berlingske, har kunnet se, hvordan man skulle kunne få en forretning ud af den blandede landhandel, som Berlingske-koncernen er.

Derfor står den danske mediegruppe, som er bygget omkring en af verdens ældste aviser – Berlingske Tidende er grundlagt i 1749 – i dag over for en opsplitning, som får afgørende betydning for magtforholdene i den danske medieverden. Ja, måske endda for den politiske meningsdannelse i Danmark.

Opsplitning åbner for nye købere

Opsplitningen af Berlingske betyder nemlig først og fremmest, at det nu bliver væsentligt mere sandsynligt, at Berlingskes i landspolitisk forstand vigtige medier – Berlingske, BT, Weekendavisen og Radio24syv – kan ende hos en ejer med en publicistisk eller politisk og altså ikke nødvendigvis en industriel strategi. Dette skyldes ene og alene, at den pris, der skal betales for at overtage dele af Berlingske-koncernen, i sagens natur vil være markant lavere end prisen for hele koncernen.

[quote align="right" author=""]Saxo Bank-ejernes interesse for at drive medievirksomhed blev yderligere understreget i sidste uge, da Saxo Bank lancerede det webbaserede Saxo TV.[/quote]

Processen omkring salget af Berlingske er i sagens natur lukket, og de store branchespillere i JP/Politikens Hus, Børsen-ejeren Bonnier, Aller og Egmont holder kortene tæt ind til kroppen. Blandt de publicistisk og politisk interesserede potentielle købere af Berlingske har bl.a. nichemediet MediaWatch nævnt Saxo Bank-grundlæggeren Lars Seier Christensen samt erhvervsmanden og Venstre-mæcenen Fritz Schur.

Lars Seier Christensen og hans partner i Saxo Bank, Kim Fournais, har støttet partiet Liberal Alliance med et uspecificeret millionbeløb, hvilket har ført til en markant ændring i partilederen Anders Samuelsens og hele partiets holdning til euroen og eurosamarbejdet.

Seiers medier

Modstanden mod euroen er i det hele taget blevet et omdrejningspunkt i den velhavende Lars Seier Christensens virke. Han samarbejder således med nyhedsbureauet Bloomberg om politiske debatter i London, hvor han taler dunder mod euro-samarbejdet. Her beretter han også om, hvordan samarbejdet med Bloomberg er et udtryk for det thought leadership, som der efter Lars Seier Christensens opfattelse er brug for i kampen mod den europæiske møntunion. Han står desuden bag politiske bogudgivelser af forfattere som amerikaneren Ayn Rand og Tjekkiets euro- og klimaskeptiske ekspræsident Václav Klaus.

[quote align="left" author=""]Man må formode, at Berlingskes journalister ikke bare vil lægge sig ned på maven, hvis bankchefen, partisponsoren, cykelsponsoren og euromodstanderen Seier Christensen skulle ende med at bestemme.[/quote]

Saxo Bank-ejernes interesse for at drive medievirksomhed blev yderligere understreget i sidste uge, da Saxo Bank lancerede det webbaserede Saxo TV, der er bemandet med de etablerede tv-værter Owen Thomas og Sara Walker, begge tidligere Bloomberg, og Lea Jakobiak, der kommer fra Sky News. Saxo TV kan ses på Saxo Banks handelsplatform, tradingfloor.com.

Der findes naturligvis ingen lovgivning, der kan forhindre, at Lars Seier Christensen køber Berlingske, hvis han kan blive enig med sælger om en pris. Og man må formode, at Berlingskes journalister ikke bare vil lægge sig ned på maven, hvis bankchefen, partisponsoren, cykelsponsoren og euromodstanderen Seier Christensen skulle ende med at bestemme, hvilken chefredaktør der skal sidde i hjørnekontoret i Pilestræde.

Men hvis det sker, taler alt for, at det kommer til at betyde en markant forandring i synet på Danmarks europapolitik i Berlingskes lederartikler og debatstof.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.