Brainstormen stilner af

Forestillingen om, at man kan finde de gode idéer ved at smide så mange på bordet som muligt, holder ikke længere. Idéerne skal ud af mødelokalet. 

I en tid, hvor viden er allemandseje, og Google har alle svarene, er idéer ikke svære at komme op med. Det er kvaliteten af idéerne, der er udfordringen. Sådan lyder den helt korte analyse fra ekspert i motivation, læring og møder Bo Krüger, der ejer konsulentvirksomheden Moving Minds, som rådgiver private og offentlige virksomheder i motivation og organisationsforandring.

Han oplever et stort skifte i de kreative processer rundtom i landets virksomheder og offentlige institutioner. Flere og flere forsøger at lægge den klassiske brainstorm, der handler om at generere så mange idéer som muligt, til side og sætter i stedet fokus på at videreudvikle de ideer, der allerede findes.

”Hvor jeg tidligere har været med til at træne facilitatorer i brainstorming, hvor man nogle gange har brugt flere dage på at komme op med idéer, så er der nu et skift til, at de kreative teknikker i højere grad handler om at få de idéer, der allerede findes blandt medarbejderne, lagt frem, så man kan tale om dem og gøre dem bedre. Det, synes jeg, er et stort skift,” siger han.

Idéer af kvalitet er noget, vi altid har søgt efter, forklarer professor i innovationsledelse og centerchef for Institut for Marketing og Management på Syddansk Universitet Mette Præst Knudsen. Det er holdningen til, at man kan finde de gode idéer ved at smide så mange af dem på bordet som muligt, der har ændret sig.

”Forskningen har vist, at man ved den klassiske brainstorm nok kan få mange idéer, men det er idéer af lav kvalitet. Fokus er nu på, hvordan man kan undgå de værdiløse idéer og øge chancen for at finde de idéer, der har værdi,” siger hun.

Den klassiske brainstormingteknik er dog stadig den mest udbredte i danske organisationer og virksomheder, og den er svær at komme af med.

”Selve ordet brainstorming er blevet så alment kendt, at det er blevet synonymt med idéer. Brainstorming er jo kun én måde at gøre tingene på. Men lige nu overskygger den andre værktøjer. Og for mange virker den umiddelbart nem i en almindelig hverdag,” fortæller ekspert i innovationsledelse og CEO i konsulentvirksomheden Innohow Søren Hejne Hansen.

Fire alternativer til brainstorm

Idéguirlande: Byg videre på hinandens idéer to og to. I stedet for at kritisere forslaget skal man hjælpe den anden til at sætte flere perspektiver og forslag på idéen.

Idésmoothie: Blend to idéer og få en hel tredje smag. To og to forsøg at sætte jeres idéer sammen, og skab en sammensat eller hel tredje idé ud af det.

Billedteknik: At starte med et tomt stykke papir giver ofte tilfældige idéer, der opstår ud fra dagens indtryk. Med billeder, der har et aktivt og spændende udtryk, kan der generes idéer, man måske slet ikke havde tænkt på før.

Ordkæder: Blå – hav – strand – solhat … Lav ordassociationer, der starter med problemet. Det kan tage jer nye steder hen og inspirere helt anderledes idéer end ved første indskydelse.

En klassiker

Brainstorming fik sin spæde start i et reklamebureau på Madison Avenue i New York. Partner og manden bag O’et i virksomheden BBDO Alex F. Osborn var den første til at sætte ord på teknikken i 1940’erne. Først i 1958 kom det dramatiske navn til. Og så tog stormen fart. Samme år havde otte ud af ti amerikanske virksomheder sat brainstormingssessioner i gang for at optimere deres idégenerering.

Men på trods af brainstormingens succes var kritikken også hurtigt ude. Allerede samme år som teknikken fik sit navn, udkom et studie fra Yale University, der viste, at det faktisk var mere effektivt at komme på idéer alene end i grupper. Senere er også den hellige gral i brainstormingen, ”du må ikke kritisere”, kommet under kritik. Manglende debat hæmmer ifølge forskningen kreativiteten og originaliteten.

Ikke desto mindre fortsatte brainstormingens popularitet og er nu hvermandseje i alle virksomheder og organisationer verden over.

Et tomt lærred virker ikke

Klassikeren brainstorming har dog fået en negativ klang i manges ører. Og de lange post-it-sessioner og workshops, der starter med et blankt whiteboard, er heller ikke noget, som Mette Præst Knudsen anbefaler.

”Idéerne bliver alt for tilfældige, når man bruger brainstorming på den måde, at man bare sætter folk ind i et rum og beder dem om at komme med idéer. Teknikken er ikke med til at understøtte, at man udvikler idéer og fremme det kreative. Hjernen er skruet sådan sammen, at den skal aktiveres og have en retning, for at den kreative funktion kan komme i gang,” siger hun.

Ifølge professoren bør organisationerne udvide deres repertoire, når det kommer til idégenereringsteknikker. Brainstorming kan altså godt have sin berettigelse i nogle tilfælde, men den passer ikke til alle situationer.

Vi bruger brainstorming forkert

Problemet med brainstorming er ifølge innovationsekspert Søren Hejne Hansen dog også, at rigtig mange bruger brainstorming forkert. I mange tilfælde mangler man lederskab til at holde spillereglerne oppe under sessionerne. Men det er ikke kun under selve idéstormen, at der skal lederskab til.

”Idégenerering kræver en stærk lederrolle for effektivitet og fokus. Først og fremmest er det vigtigt, hvordan man præsenterer problemet. Det er en balancekunst, som man skal planlægge sammen med ejeren af problemet for at få en tilpas åben problemformulering. Lederen skal både sørge for at forberede, planlægge, hvad der skal ske efter brainstormingen, og tage ansvar for, at folk kan arbejde sammen,” siger Søren Hejne Hansen.

Simon Fietze, der er lektor i entreprenørskab og organisation på Syddansk Universitet, kalder sig selv fortaler for brainstorming – hvis man bruger den rigtigt og holder spillereglerne. Han oplever, at den ukritiske tilgang til idéudveksling fremmer kreativiteten.

”Når alt er tilladt, sådan som den klassiske brainstorming opfordrer til, så fremmer det kreativiteten. Så jeg vil hellere advokere for at starte med en tom skærm end at sætte nogle rammer, der begrænser kreativiteten,” siger han og specificerer, at det selvfølgelig kommer an på, hvad man brainstormer til.

Idéerne skal ud af mødelokalet

Inspirationen til en anderledes måde at tænke de kreative processer på kommer fra dem med den nyeste erfaring: startups.

En teknik er den såkaldte lean startup, som entreprenøren Eric Ries fra startuppernes hovedstad Silicon Valley satte ord på i bogen af samme navn i 2011. Den handler om hurtigst muligt at få idéerne ud af mødelokalet og få testet dem af på de personer, der rent faktisk skal bruge løsningen.

”Test idéerne ude i virkeligheden, indsaml data, og juster konstant. Ved at teste idéerne hurtigt undgår man at spilde en masse tid på noget, der alligevel viser sig ikke at virke,” fortæller Bo Krüger fra Moving Minds.

Og det er der meget, der ikke gør. Ifølge Bo Krüger slår over halvdelen af alle forandringsprojekter fejl. Tidligere forskning fra 2013 viser, at 70 procent af alle forandringsprojekter mislykkes.

”Man skal helst starte med at teste løsningen så tidligt, at man næsten synes, det er pinligt at få den ud,” siger Bo Krüger om teknikken, der nu også er rykket fra de små startups og ind i de større organisationer.

Forrige artikel Udvikler du mennesket bag talentet? Udvikler du mennesket bag talentet? Næste artikel ’Overkvalificeret’-stemplet kan ramme dig før du tror ’Overkvalificeret’-stemplet kan ramme dig før du tror
2030-panelet og Danmarks Statistik: Bolden er givet op til politikerne

2030-panelet og Danmarks Statistik: Bolden er givet op til politikerne

GRØN OMSTILLING Lektor Anne Bregnballes kritik af rapporten ’Gør verdensmål til vores mål’ er langt hen ad vejen berettiget. Nu skal regeringen og Folketinget tage stilling til, hvilke kriterier og målepunkter man politisk vil fremme, skriver Steen Hildebrandt og Niels Ploug.

Set, læst og hørt: Trine Christensen

Set, læst og hørt: Trine Christensen

Trine Christensen går på opdagelse i tyske antikvariater og mindes højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburg, der i så mange år stod vagt om menneskerettighederne.

Opgøret med sexisme har ulmet længe

Opgøret med sexisme har ulmet længe

LEDELSE Jurister, kontorfolk, restaurationspersonale og andre faggrupper har længe været i gang med det opgør mod sexisme og krænkelser, der nu har ramt de politiske partier og medierne som en tsunami. Den nye virkelighed udgør en massiv udfordring for ledere på alle niveauer. 

Arbejdslivskonsulent: Lyt og lær, før du handler

Arbejdslivskonsulent: Lyt og lær, før du handler

LEDELSE Som leder skal du træne dig selv i at lytte uden at dømme eller handle med det samme. Ellers risikerer du unødigt at gøre gråzone-tilfælde til sager. Men hav samtidig regler på plads, der gør det klart for alle, hvornår noget er en sag.

Advokat: Det handler om tillid, tillid og tillid

Advokat: Det handler om tillid, tillid og tillid

LEDELSE Hvis der er stor tillid til, at ledelsen vil håndtere situationen på en ordentlig måde, vil flere sige fra over for sexistiske og krænkende kollegaer og samarbejdspartnere. 

Direktør i Lederne: Topledelsen sætter tonen for alle andre

Direktør i Lederne: Topledelsen sætter tonen for alle andre

LEDELSE Vi har alle et stort ansvar for at skabe en kultur, hvor sexchikane og krænkelser bliver helt uacceptabelt på danske arbejdspladser. Men topledelsen har et særligt ansvar for at gå foran som det gode eksempel og for at gøre en offensiv og seriøs indsats for at forebygge og gribe ind.

HR-direktør: En sund kultur er et langt, sejt træk

HR-direktør: En sund kultur er et langt, sejt træk

LEDELSE Dieselmotorvirksomheden MAN Energy Solutions satte sidste år gang i en proces, der skal gøre op med krænkelser på arbejdspladsen. Den indsats virker ekstra relevant i dag. Og den stiller krav til ledelsen om tydelighed, konsekvens og tålmodighed.

Indien er det nye Kina

Indien er det nye Kina

ØKONOMI Indien har under premierminister Narendra Modi udviklet sig i stadig mere autoritær, nationalistisk og selvbevidst retning. Det er i det lys, man skal se landets nye grønne strategiske partnerskab med Danmark. Indiens ambassadør opfordrer mindre danske virksomheder til at søge samarbejde med indiske partnere.

Substitut med stort ansvar

Substitut med stort ansvar

NYT JOB Lars Weiss får lidt over år i overborgmesterstolen i København efter Frank Jensens fald. I den periode skal han forhandle aftaler på plads, som lægger spor langt ud i fremtiden.

Nu vil både EU og USA stække it-giganternes magt

Nu vil både EU og USA stække it-giganternes magt

DIGITAL OMSTILLING It-giganterne er for alvor kommet i myndighedernes søgelys. Både i EU og USA er der lovgivning og retssager på vej, der skal stække den magt, en lille gruppe digitale platforme har fået over økonomien og samfundet.
 

ICDK: Californiens omstilling til elbiler kan inspirere Danmark

ICDK: Californiens omstilling til elbiler kan inspirere Danmark

GRØN OMSTILLING Californien har fuld fart på den grønne omstilling af transportsektoren og har i dag over 700.000 elbiler på vejene. Politiske tiltag, udbygning af ladeinfrastrukturen og diverse apps, der hjælper billisterne på vej, er blot nogle af de værktøjer, som har fået californiske indbyggere til at vælge elbilen til, fortæller Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Tag ansvar for at lede i mellemrummene

Tag ansvar for at lede i mellemrummene

LEDELSE Offentlige ledere har incitament til at passe egen butik snarere end at bevæge sig ud i mellemrummene mellem forskellige afdelinger og siloer. Men der er behov for ansvarstagen i mellemrummene, hvis vi vil skabe sammenhæng for borgerne, skriver kommunaldirektør Jette Runchel.

Fremtidsforskere kortlægger EU’s risikolandskab

Fremtidsforskere kortlægger EU’s risikolandskab

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har afsløret betydelige svagheder i EU som fælleskab og i de 27 medlemslande. Nu skal den kollektive resiliens styrkes på fire centrale områder, lyder det i en analyse fra EU-Kommissionen.

EU-Kommissionens strategichef: Det har vi lært om unionens styrker og svagheder

EU-Kommissionens strategichef: Det har vi lært om unionens styrker og svagheder

INTERVIEW Coronakrisen har vist, at EU er mere socialt bæredygtigt end USA, mener Maros Sefcovic, der er ansvarlig for EU’s politiske strategiarbejde. Men når det gælder alt fra råmaterialer over medicin til microchips, er Europa strategisk sårbart. Det skal der laves om på med europæiske industrikonsortier, fortæller han i dette interview.

Set, læst og hørt: Jesper Brix

Set, læst og hørt: Jesper Brix

Jesper Brix forbereder sit møde med indonesisk kultur gennem litteraturen og anbefaler en glimrende podcast, der spørger, hvor godt vi egentlig kender vores nærmeste.

Nyt job: Wilbek rykker op

Nyt job: Wilbek rykker op

Ulrik Wilbek skal som ny formand for KL’s socialudvalg tage fat der, hvor det gør ondt: Behovene stiger, og på det specialiserede socialområde løber udgifterne år efter år fra budgetterne.

Pensionskasser klar med milliardinvesteringer i velfærd

Pensionskasser klar med milliardinvesteringer i velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Pensionskasser har i snart et årti investeret i miljø og klima. Nu afsætter flere og flere selskaber milliarder af kroner til sociale investeringer og byggeri af blandt andet friplejehjem. Vi skal både ”do business and do good”, siger Jon Johnsen, administrerende direktør for pensionskassen PKA.

Ekspert:  Pensionskasser lapper på velfærden

Ekspert: Pensionskasser lapper på velfærden

POLITIK OG VELFÆRD Pensionskasser betaler i stigende grad penge til danskere på førtidspension, dækker udgifter til fysioterapeuten og satser stort på forebyggelse. Selskaberne har en økonomisk interesse i at forebygge, vurderer professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Torben M. Andersen. 

Kunderne og medlemmer ejer størsteparten af pensionskasserne

Kunderne og medlemmer ejer størsteparten af pensionskasserne

POLITIK OG VELFÆRD I mange brancher ejer aktionærer flertallet af virksomhederne. Men i pensionsbranchen ejer kunderne oftest deres eget pensionsselskab. Det kan mærkes: Når kunderne bestemmer, bliver investeringerne mere grønne – og mere sociale 

Den private velfærd fylder mere og mere i Danmark

Den private velfærd fylder mere og mere i Danmark

POLITIK OG VELFÆRD 33.000 børn bliver i dag passet af private. Antallet af elever i fri- og privatskoler sætter rekord. Fagbevægelsen tilbyder deres medlemmer lønforsikringer. Grænsen for offentlig og privat velfærd er under hastig forandring i disse år.

Fik du læst? Det grønne skrotproblem

Fik du læst? Det grønne skrotproblem

GRØN OMSTILLING Omstillingen til grøn energi er en succeshistorie, men der er en bagside. Affaldet fra kæmpevindmøller, solceller og hundredtusinder af elbiler kommer til at hobe sig op. Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, tager grundigt fat i den problemstilling i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Lovgivning som computerkode

Fik du læst? Lovgivning som computerkode

DIGITAL OMSTILLING I januar 2018 vedtog et samlet Folketing, at de danske myndigheder fremover er forpligtet til at lave såkaldt digitaliseringsklar lovgivning. Men kan vi gøre det, uden at forvaltningen af loven ændrer afgørende karakter? Det spørgsmål tager Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, fat om i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Naturfolk er broen til fremtiden

Fik du læst? Naturfolk er broen til fremtiden

DIGITAL OMSTILLING Naturfolk lever primitivt, mens det moderne menneske har formået at opbygge et højt niveau af kompleksitet. Eller hvad? Måske kan oprindelige kulturer faktisk give os nogle svar på, hvordan vi skal gå fremtiden i møde. Det skriver Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, om i denne artikel.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Euroland 2030

Fik du læst? Euroland 2030

GRØN OMSTILLING EU-samarbejdet er i bevægelse, og retningen er klar: Finanspolitikken, udenrigs- og sikkerhedspolitikken, skattepolitikken og arbejdsmarkedspolitikken bliver i varierende grad mere fælles. Hvor bringer det EU hen i 2030? Det giver europaredaktør Claus Kragh og Simon Friis deres bud på i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Power-to-x kan forandre Danmark

Fik du læst? Power-to-x kan forandre Danmark

GRØN OMSTILLING Danmark er ved at hejse de grønne sejl, men hvor bringer det os hen i 2030? Det giver Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, og europaredaktør Claus Kragh deres bud på i dette MM Special fra juni.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Stop digital selvfedme og kom ind i kampen

Stop digital selvfedme og kom ind i kampen

DIGITAL OMSTILLING Danmark er bagud med investeringer i de nye digitale teknologier som AI. Og langt bagud i forhold til det digitale kompetenceløft, vi har brug for. Momentum er nu.

Greenhushing – når virksomheder holder mund med grønne tiltag

Greenhushing – når virksomheder holder mund med grønne tiltag

GRØN OMSTILLING 'Greenwashing' og andre typer '-washing' er blevet CSR’s onde tvilling, og dommen over synderne er hård. Den hårde kritik gør, at nogle ligefrem vælger at holde lav profil med nye tiltag af frygt for anklager om hykleri, skriver Instituttet for Fremtidsforskning.

Maskinen fortæller, hvad der er sket – mennesker fortæller hvorfor

Maskinen fortæller, hvad der er sket – mennesker fortæller hvorfor

DIGITAL OMSTILLING I sidste uge modtog samtlige journalistforbundets 18.000 medlemmer en lille bog med den nøgterne titel ´Sådan forandrer automatisering medierne´. I bogen gennemgår Andreas Marckmann Andreassen, der er digital redaktør på fagbladet Journalisten, hvordan computere er i fuld gang med at forandre alle led i produktionen af nyheder.

ICDK: I kampen om at skabe unicorns står det 11-0 mellem Israel og Danmark

ICDK: I kampen om at skabe unicorns står det 11-0 mellem Israel og Danmark

DIGITAL OMSTILLING Havde der været et europamesterskab i disciplinen ”Skab en unicorn”, stod Israel selvsikkert, nærmest overlegent, på medaljeskamlem med guld om halsen. I det seneste år har Israel udklækket hele 11 nye unicorns. Og Danmark? Med nul unicorns havde Danmark slet ikke kvalificeret sig, fortæller Innovation Centre Denmark i Tel Aviv.

Gør i morgen til din første dag på jobbet

Gør i morgen til din første dag på jobbet

LEDELSE Nye ledere møder op med respekt for stedet, fokus på opgaverne og med nysgerrighed og åbenhed over for kollegerne. Det er et mindset, mange erfarne ledere med fordel kan søge tilbage til, skriver Elize Dimare og Johnny Sørensen.

Rasmus Nielsen: Det har jeg lært

Rasmus Nielsen: Det har jeg lært

LEDELSE Mandag Morgens ejer, Rasmus Nielsen, fylder 60 år 7. oktober, og i den anledning har Mandag Morgen bedt ham – der også startede og udgiver Altinget – om at reflektere over udviklingen i mediebranchen, forskellen på succes og fiasko og tendenser de næste 20 år. Vi udstak en serie sætninger og bad ham fuldende dem.