Kommentar af 
Jakob Nielsen

Brexit er for evigt

KOMMENTAR: Johnson lovede at få Brexit overstået. Men Brexit er først lige begyndt. Og når briterne opdager det, kan det føre til nye jordskred. 

Foto: Hannah McKay/Reuters/Ritzau Scanpix

For tredje gang på godt tre år har briterne stemt om Brexit – og for tredje gang har de stemt i blinde. Selv om Brexit var valgkampens altoverskyggende tema, fremlagde ingen af kandidaterne klare planer for, hvad Brexit egentlig betyder.  

Men Boris Johnsons mantra – ”Get Brexit done” – var trods alt nemmere at forstå end Labours bevidst uklare mumlerier om flere forhandlinger og folkeafstemninger. Derfor var det ikke overraskende, at briterne valgte klarhed frem for Corbyn.  

For mange vil det dog komme som en overraskelse, at Brexit langtfra slutter, når briterne om nogle måneder har vedtaget skilsmisseaftalen og formelt træder ud af EU. Faktisk er det først nu, det bliver rigtig svært, både for briterne og internt mellem EU-landene. På den måde bærer valget kimen i sig til nye skuffelser. Og til en demokratisk krise, som kan få enorme konsekvenser. 

Briterne har brugt tre et halvt år bare på at forhandle og vedtage en skilsmisseaftale. Den fastlægger de helt grundlæggende principper for, hvor meget Storbritannien skal betale i forbindelse med udtrædelsen, principperne for borgernes rettigheder og for grænsekontrol mellem Nordirland og Irland.  

MED VALGSEJREN tyder alt på, at Boris Johnson nu omsider kan få vedtaget den skilsmisseaftale, sådan at briterne kan udtræde af EU 31. januar 2020. Men aftalen siger ikke noget om, hvordan forholdet mellem Storbritannien og EU skal være i fremtiden.  

Skilsmisseaftalen slår fast, at Storbritannien i en overgangsperiode frem til udgangen af 2020 fortsætter med at være omfattet af alle EU-regler, men om et år er det slut. Ingen ved, hvad der skal træde i stedet. Netop det spørgsmål har stort set ikke fyldt noget i valgkampen. Boris Johnson har i brede vendinger talt om en ”fantastisk ny handelsaftale med EU” uden nogen politiske bindinger.  

Tidspresset betyder, at Boris Johnson sidder med de dårligste kort i den forhandling. Jo hurtigere det skal gå, jo mere vil han være nødt til at indordne sig under gældende EU-regler.  

Dermed ikke sagt, at forhandlingerne bliver nemme for Danmark og de øvrige EU-lande.  

Indtil nu er det lykkedes for de 27 EU-lande at holde sammen og modstå gentagne britiske forsøg på at spille landene ud mod hinanden. I forhandlingerne om skilsmisseaftalen var der ingen vaklen i geledderne. Men i næste fase kan uenighederne i EU komme op til overfladen: Mens Danmark vil stå i spidsen for en gruppe lande, der vil stræbe efter at knytte Storbritannien så tæt som muligt til EU, så vil andre lande med Frankrig i spidsen formentlig stå langt mere stejlt.  

OM DET VIL LYKKES at bevare sammenholdet blandt de 27 i næste fase er et åbent spørgsmål. Men det taler til EU’s fordel, at handelspolitikken er et af de områder, der for længst er overdraget til Bruxelles, og hvor aftaler som hovedregel kan vedtages med kvalificeret flertal.  

Det gør det sværere at spille EU-landene ud mod hinanden – og det betyder, at briterne skal sidde over for nogle af verdens mest øvede handelseksperter, der har forhandlet godt 40 aftaler med mere end 70 lande på plads.  

Boris Johnson vandt valget på at love at få Brexit overstået. Men det er ikke overstået. Heller ikke, når han har vedtaget skilsmisseaftalen med EU. Sandheden er nærmere, at Brexit varer evigt.  

Når det går op for de udmattede britiske vælgere, kan det føre til nye jordskred. Det kan føre til valget af nye, endnu mere populistiske politikere end Johnson og Corbyn. Og det kan – i yderste konsekvens – føre til Storbritanniens opløsning, hvis skotter og nordirere på et tidspunkt får nok og søger tilbage mod EU.  


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu