Brint er brændstoffet i Indiens grønne omstilling

GRØN OMSTILLING En hastigt voksende befolkning kombineret med et globalt krav om grøn omstilling har sendt Indien på udkig efter veje ud af landets stærke afhængighed af kul og olie. Brint er en af kandidaterne til fremtidens brændstof for inderne, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Indien forventer at tre-doble den tunge trafik - brint skal gøre væksten grønt
Indien forventer at tre-doble den tunge trafik - brint skal gøre væksten grønt

Af Aastha Vohra og Tanya Pal
Forsknings-og innovationssmedarbejdere, ICDK, Bangalore

Sol og vind er i høj grad kommet ind i energiplanlægningen i Indien, men også hydrogen. Brint er måske løsningen, når Indien skal tredoble deres tunge indenlandske trafik og stadig være grøn. I hvert fald investeres der heftigt – og det åbner muligheder for de lande, der er længst fremme med at udvikle konkrete brintløsninger. Danmark er et af dem.

Energi fra brint er ikke en ny tanke i Indien. Den første fuld skala ’alkaline electrolyser facility’ eller brintfabrik i verden blev etableret i Nangal i det nord-vestlige Indien allerede i 1962.

Fabrikken har fremstillet hydrogen med hjælp fra elektricitet lige siden uden skadelige biprodukter, og det er grundlæggende samme teknologi, som nu skal udvikles til at have en central rolle.

Planen er, at Indien skal udnytte en del af sin hastigt voksende produktion af vedvarende energi fra sol og vind til at skabe grønt brændstof til den tunge trafik – på land, til vands og måske også i luften. 

I øjeblikket forhandler det indiske parlament en finanslov for 2021-2022, hvor hydrogen spiller en fremtrædende rolle. En såkaldt National Brint Energi Mission skal være kerne i reduktionen af Indiens udledning af drivhusgasser, og et vigtigt første skridt i missionen bliver en plan for introduktionen af brint som primær energikilde for tung trafik. 

Ligesom i Danmark kræver det dog et stærkt samarbejde mellem forskere, industri og offentlige aktører at finde nye, skalerbare løsninger i hele kæden fra produktion af hydrogen over opbevaring til distribution og introduktion af hydrogendrevne fartøjer og lastvogne. 

Indien har en helt klar fordel her, da den forventede, markante udvidelse af den tunge transport giver mulighed for en hurtigere omstilling end i lande, hvor eksisterende kapacitet skal fornyes. 

De indiske industrigiganter er med

Markedskræfterne skubber også på. Prisen på vedvarende energi i Indien er blandt de laveste i verden, mens for eksempel naturgas er både dyrt og forsyningerne til tider kan være uforudsigelige.  

Udnyttelsen af vedvarende energi til produktion af grøn brint ligger altså lige for. 

Af samme grund er arbejdet med omstilling i transportsektoren allerede ganske fremskredent.

Et samarbejde mellem Indian Institute of Technology Delhi, Banaras Hindu University og den store industrigruppe og lastvognsproducent Mahindra & Mahindra har allerede tilvejebragt og demonstreret hydrogengas-drevne motorcykler, auto-rickshaws og minibusser. 

Der er også etableret to hydrogen-tankstationer i hovedstadsområdet i Delhi, som i øjeblikket tester mulighederne for hurtigt at udvikle et nationalt netværk af tankstationer. 

Parallelt startede de to kæmper Tata Motors og Indian Oil Corporation et samarbejde i 2018 om udviklingen af en indisk hydrogenbrændselscelle. Deres teknologi bliver nu testet i busser. 

Endelig er det store elektricitetsselskab NTPC i gang med at teste 10 brændselscelle-drevne elbusser i Delhi og Ladakh. NTPC har nu planer om at starte deres egen brintfabrik i delstaten Andhra Pradesh. 

Men hydrogen er også andet end disse ’rene’ løsninger i Indien.

I øjeblikket er der forsøg i gang med at tilsætte hydrogen til den komprimerede naturgas, som Delhis offentlige trafik har kørt på de sidste to årtier. Brændstoffet hedder H-CNG og indeholder 18 procent hydrogen. 

Fordi den blandede gas umiddelbart kan anvendes i de eksisterende motorer, kan brugen af H-CNG give en hurtig og markant nedsættelse af CO2-udledninger i forhold til ren naturgas, når man tænker på den skala og hastighed, man kan udbrede tiltaget i i den resterende offentlige transport i et land på Indiens størrelse. 

I Indien er brint på den måde et kerneelement i omstillingen af transportsektoren allerede nu –det er ikke kun en fremtidsdrøm, der venter på at teknologien kommer på niveau.

At Reliance Industries, den største raffinaderiaktør i det olie- og gasafhængige Indien, allerede nu har taget brint til sig som kerneelement i sin 2035-plan om nul-udledning, er endnu et tegn på, at hydrogen-toget er på vej fra perronen i Indien. 

Oplagte muligheder for danske udviklere af brintteknologi

Som foregangsland indenfor brintteknologi har Danmark alle muligheder for at være med i det brinteventyr, der tegner sig i Indien. 

Vi har allerede ni fuldt funktionelle brint-tankstationer med flere på vej, og er på den måde verdensførende, når det handler om den basale infrastruktur til omstilling af trafikken. København og Aarhus har begge planer om at udskifte taxier til hydrogenbiler allerede i år. 

Af mange omtales brint og brintteknologi som Danmarks næste store eksporteventyr, både fordi vi er langt fremme, og fordi vi selv har brug for brinten i vores ambitiøse Power-to-X-strategi. 

Globalt set er brint stadig i sin vorden, men med et ekstremt potentiale. Indien ser sig selv som en fremtidig frontløber på grøn energi og har sat brint helt i fokus.

Særligt i en situation, hvor det dansk-indiske Grønt Strategisk Partnerskab sætter nye og stabile rammer om de dansk-indiske relationer, er der al mulig grund til, at Danmark skal vende blikket østover, når ny brintteknologi skal udvikles, testes og udbredes.

 

Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu