Danmark bliver støt og roligt skævere. Tusinder af borgere flytter hver måned ind til landets største byer og tømmer langsomt, men sikkert de mindre kommuner for borgere. I udkanten står de med et faldende antal indbyggere, og ofte, hvad værre er, færre borgere i den erhvervsaktive alder.

”Vi får en opdeling af Danmark, hvor vinderne er de store byer med deres uddannelsesinstitutioner, gode jobmuligheder og attraktive kulturtilbud. Taberne kan se frem til lukninger af skoler og andre velfærdsinstitutioner. De får stadig færre ressourcer til at opretholde det serviceniveau, vi kender i dag. Der bliver flere huller i vejene, og der går længere tid, før de bliver lappet,” siger Lea Louise Holst Laursen, lektor ved Institut for Arkitektur og Medieteknologi på Aalborg Universitet.

I løbet af de kommende godt 25 år, dvs. frem til 2040, vil befolkningen i Danmark stige med 8,5 pct. Men væksten er mere end skævt fordelt. Blot 25 kommuner, godt hver fjerde, trækker gennemsnittet opad. 36 kommuner oplever en svagere vækst end gennemsnittet, mens 37 kommuner kan se frem til faldende indbyggerantal. Se figur 1 nederst i artiklen.

Der er tale om en selvforstærkende udvikling. Afvandringen fra de mindre befolkede kommuner betyder, at man udhuler befolkningsgrundlaget for f.eks. uddannelsesinstitutioner eller sundhedstilbud. Både af hensyn til fagligheden og økonomien er tendensen de sidste årtier gået i retning af stadigt færre og mere centraliserede tilbud. Det er igen med til at gøre udkantsregionerne mindre attraktive.

”vi VIL som borgere gerne have mulighed for at skifte job flere gange i løbet af vores arbejdsliv, og det er nemmest for os, hvis vi bor i de store byer. Det kan ikke på samme måde lade sig gøre i mindre byer, eller i hvert fald kun, hvis man er villig til at køre meget langt efter et nyt job,” siger Lea Louise Holst Laursen.

Her strejFer hun et andet problem: Det er i vidt omfang de erhvervsaktive, der står for afvandringen mod byerne, mens udkantskommunerne dermed står tilbage med de mest ”omkostningskrævende” borgere.

Tendensen til, at borgerne flytter til de store byer, genfindes i langt de fleste europæiske lande. Det er også det samme sæt af attraktioner, der får folk til at flytte.

”Over hele Europa ser vi de samme forklaringer på, at borgerne flytter fra en del af landet til en anden,” siger Bjarne Madsen, professor i økonomi ved Center for Regional- og Turismeforskning, der fra dansk side har deltaget i undersøgelsen af de europæiske borgeres flyttemønstre.

Han forklarer, at der knytter sig meget tydelige flyttemønstre til forskellige livsfaser. Unge flytter hen mod byerne, hvor uddannelsestilbuddene – og de efterfølgende jobmuligheder – er bedst. Først ved pensionsalderen går flytningerne fra de store byer mod de mindre.

”Man kan godt rykke ved de motiver, der ligger bag borgernes flytninger. Men det kræver ofte meget dyre beslutninger. F.eks. vil det trække ned i BNP, hvis der igen skal placeres uddannelsesinstitutioner rundt omkring i landet,” siger han.

[graph title="Kommunale vindere – og tabere" caption="Figur 1  " align="center" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/ce995-jre_fig1_kommunenale_videre_og_tabere.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/04a93-jre_fig1_kommunenale_videre_og_tabere.png" text="De fire største byer og deres opland trækker borgere fra det øvrige land til sig. Det er særligt borgere i den erhvervsaktive alder, der flytter og tager deres skattebetalinger med sig."]Note: 1 Befolkningen vokser på landsplan med ca 8 pct. frem til 2040., Kilde: Befolkningsprognose, Danmarks Statistik. [/graph]