Af Tania Ellis
Special Advisor and Founder, TANIA ELLIS - The Social Business Company

For nyligt blev jeg bedt om at holde oplæg på en Co-create Construction konference om Hovedstadsområdets grønne vækstspring. For ligesom en række andre storbyer rundt omkring i verden, har også København indset, at grøn vækst ikke begrænser økonomisk vækst, men tværtimod kan sætte skub i økonomien og samtidig hæve vores livskvalitet.

For eksempel lancerede New Yorks borgmester, Michael Bloomberg, i 2007 ”Green Apple”-strategien – en ambitiøs 127-punktsplan med forbedringstiltag inden for bolig, transport, vand, udendørsarealer og energiforbrug, som tilsammen skal gøre New York til den grønneste by i verden i 2030.

Også Københavns kommune har et ambitiøst mål om at blive CO2-neutral senest i 2025. Men Københavns overborgmester, Frank Jensen, vil også mere end det. Ambitionen om at gøre København til en bæredygtig metropol skal også bruges til at udbrede kendskabet til de grønne løsninger, vi selv udvikler og bruger, og som danske forskere og virksomheder udvikler og producerer, til andre dele af verden.

”Der bliver lagt mærke til vores grønne måde at bygge og at investere på. Vores model bliver med andre ord brugt, når storbyer investerer i f.eks. grønt byggeri. Den vej rundt kan man sige, at den udenrigspolitik, København fører på det her område, både er eksportfremme og erhvervspolitik, der vil kunne gavne fx danske entreprenører”, forklarede Frank Jensen på konferencen.

Og der er god brug for bæredygtige modeller for byudvikling. For med den igangværende globale befolkningstilvækst (+77 millioner om året), er urbanisering én af de megatrends, der kommer til at præge samfundsudviklingen på godt og ondt. Allerede nu bor mere end halvdelen af verdens befolkning i byerne, og byerne er både kilden til størstedelen af verdens vækst, men også størstedelen af verdens CO2-udledning. En bæredygtig samfundsudvikling må derfor tage afsæt i bæredygtige byer.

Borgere og ildsjæle skal med

Mit bidrag til konferencen var at sætte lys på De Nye Pionerer i byen. At sætte bæredygtig udvikling i et bredere perspektiv hvor finansiel-, æstetisk-, miljø- og socialkapital bliver bragt i samspil. For der er ingen tvivl om, at infrastrukturprojekter og miljøtekniske løsninger er nødvendige for at skabe en bæredygtig metropol. Men det er også nødvendigt, at vi sikrer os, at de projekter og løsninger der bliver skabt rent faktisk bliver taget i brug, og at borgerne trives med dem! Det vidner mange af 1960’ernes og 1970’ernes modernistiske visioner om ensartede betonblokkvarterer kun alt for godt om.

Med andre ord: Missionen er kun halvt fuldført, hvis man ikke sørger for at aktivere, inddrage og understøtte borgernes idéer og engagement i arbejdet på at skabe en bæredygtig metropol, så den er åben og inkluderende. Kilden til nytænkning starter ofte med lokale initiativer fra engagerede borgere og sociale entreprenører.

Hvordan man kan inddrage borgerne er der heldigvis allerede flere gode eksempler på rundt omkring i verden, lige fra digitale platforme som Global Ideas Bank, MySociety, FixMyStreet og RecycleBank til byudviklingstiltag i Curitiba i Brasilien (også omtalt i mit tidligere blogindlæg) og i Bromley By Bow i England. Men altså også i København.

F.eks. inddrager Københavns Kommune med projektet Områdeløft beboerne, de lokale virksomheder, de lokale foreninger og organisationer i både planlægningen og gennemførelsen af forbedringer i belastede boligområder. Og der fokuseres lige så meget på sundhedsproblemer, fravær af kulturelle aktiviteter, arbejdsløshed og dårlig integration som på miljøproblemer og utidssvarende boliger.

Og på Sundholmen bidrager den socialøkonomiske virksomhed ByBi til den lokale byudvikling med bæredygtig biavl og honningproduktion, som genererer partnerskaber med lokale virksomheder (se også mit tidligere blogindlæg), og skaber beskæftigelse til områdets socialt udsatte.

På Nørrebro arbejder projektet SocialVentures2200 på at bidrage til en positiv udvikling i lokalområdet der fremmer inklusion og beskæftigelse af borgere, der har svært ved at finde sig en plads på det traditionelle arbejdsmarked. Det gør de bl.a. ved at tilbyde konkret hjælp – ikke blot rådgivning – til sociale iværksættere, og ved at styrke samarbejdet mellem foreninger, offentlige aktører, erhvervslivet og de sociale virksomheder.

Endelig har virksomheden Akzo Nobel i forbindelse med initiativet Givrum.nu stillet fire tomme bygninger på Amager til gratis rådighed for kreative iværksættere i foreningen PB43, så brugere, kunstnere og designere kan udfordre og nytænke brugen af pladsen og bygningerne, så det bidrager positivt til lokalområdet.

Gennem borgerinddragelse og partnerskaber på tværs af sektorer skabes der grobund for at ”bottom-up” græsrodsprojekter kan bidrage til bæredygtig udvikling af lokalområder og fremme inklusion og beskæftigelse af borgerne. For hvor vi andre måske ser tomme bygninger og uarbejdsdygtige mennesker, ser de sociale innovatører og lokale ildsjæle muligheder for at løse samfundsproblemer eller at udvikle nye markeder – måske endda til eksport.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.