45 milliarder kroner ekstra til BNP, øget eksport på 3 til 6 pct. og mere end 13.000 nye job. Det lyder næsten for godt til at være sandt, men det er, hvad den internationale tænketank The Ellen MacArthur Foundation med bidrag fra McKinsey & Co og NERA Consulting Group dokumenterede i deres rapport om cirkulær økonomi i Danmark. Hvad mere er, så vil det medføre en nedgang i Danmarks brug af ressourcer med op til 50 pct., samtidig med at vores CO₂-aftryk reduceres med 3 til 7 procent.

Som nation har vi altså mulighed for at skabe et nyt marked og opnå markante forbedringer, og byggeriet, som jeg beskæftiger mig med, er ingen undtagelse. I dag står byggeriet for 40 pct. af det globale energiforbrug og en tredjedel af al CO₂-udledning. Det er langt fra godt nok. Heldigvis er der gode nyheder; for som de indledende tal viser, er potentialet for forbedringer enormt både for miljøet, vores sundhed og for økonomien. Med andre ord er det nuværende store negative miljøaftryk i byggeriet samtidig en stor mulighed for at skabe danske arbejdspladser, øge sundheden i vores boliger og byer og overordnet forbedre vores økonomi. Det lyder næsten igen for godt til at være sandt, men et konkret eksempel er det nye højhus i Ørestaden Copenhagen Towers II. Her skabte vi via tankegangen bag cirkulær økonomi omkostningsneutralt en ny arkitektonisk ressource i form af akustiske loftsplader fremstillet af PET-plastflasker, smukke vægpaneler lavet af affaldstræ, som dækker 1.800 m², transparente vægge fremstillet af kasserede sejl fra konkurrencesejlads, gulv lavet af gummidæk og et gulv lavet af genbrugsbeton. Samtidig med at produktionen af materialerne skabte 28 nye lokale arbejdspladser i 5 måneder.

På den ene side står vi som samfund over for enorme problemer i form af klimaforandringer, forurening, øgede ressourcepriser og en hastigt voksende befolkning og middelklasse. På den anden side står vi også over for en unik mulighed for at vende udfordring til potentiale. Tricket er at forene innovation, samarbejde og god gammeldags sund fornuft og se muligheder og værdi i stedet for affald, eller som Ellen MacArthur Foundation beskriver det: “A circular economy is restorative and regenerative by design, and aims to keep products, components, and materials at their highest utility and value at all times.”

Som vi ser det, handler det kort og godt om, at vækst frakobles materialeforbrug ved at stoppe det enorme spild af værdifulde ressourcer, vi i øjeblikket blot smider væk uden omtanke.

Færre ressourcer og flere mennesker

Globalt har vi et kæmpe problem, når det gælder om at indfri FN’s 17 bæredygtighedsmål og sikre velstand og forøget livskvalitet til verdens befolkning, samtidig med at de naturlige ressourcer forsvinder. Eller det vil sige, vi har i hvert fald et kæmpe problem, hvis vi bliver ved med at se tingene i et traditionelt perspektiv. Men tør vi i stedet vende tingene på hovedet og se muligheder og tager problemet som en udfordring til at innovere og skabe nye typer af forretning, så er det, at løsningerne ikke blot i dansk men også global skala opstår – og det er ren og skær god, bæredygtig forretning.

Tag nu beton som et eksempel. Det er sjældent, man skænker det en tanke, men i dag er beton faktisk det næstmest anvendte materiale i hele verden, lige efter vand. Et hurtigt kig på udviklingen tegner et billede af, at det kommer til at forsætte sådan. I årene 2011-2013 brugte Kina mere beton, end hvad USA gjorde i hele det 20. århundrede, og det anslås, at efterspørgslen på cement, som er hovedingrediensen i beton, og andre tilsætningsstoffer til beton vil stige med op til 7,2 pct. årligt frem til 2019. Ser man på det miljømæssige aftryk, udgør produktionen af beton måske heller ikke helt overraskende op til fem pct. af verdens samlede CO₂-udledning.

I dag findes der allerede mere end rigeligt beton i verden til at kunne opføre nye byggerier langt ind i fremtiden. Derfor satte vi os for at udvikle en smart genbrugsbeton, der kan nedbrydes og genopbygges på stedet om og om igen, uden at miste værdi. Det er et industrielt gennembrud, der både forbedrer Danmarks konkurrenceevne og samtidig reducerer CO₂-aftrykket for et af verdens mest anvendte materialer væsentligt.

Disrupt din egen funktion

Ressourcerne gemmer sig overalt, og mulighederne er enorme. Men det kræver innovation og samarbejde på tværs af brancher, hvis det skal lykkes at indfri potentialet og vende det enorme spild af ressourcer og i stedet skabe god bæredygtig forretning. Det byggede miljø er en del af helheden, og vi skal blive bedre til at tænke på tværs, som det f.eks. er gjort med Ressource City i Næstved, hvor en grøn industriklynge bestående af virksomheder, iværksættere og uddannelsesinstitutioner sammen skal skabe produktion og arbejdspladser ved at indsamle, sortere og give nyt liv til affaldsprodukter.

Eksemplet med Ressource City understreger gevinsterne ved, at vi åbner øjnene for nye typer af partnerskaber og nye roller til de traditionelle aktører. Tag f.eks. en nedriver i byggebranchen. Han er normalt den sidste, man ringer til i et byggeris levetid, men han er den første, jeg ringer til. Nedrivere har stadig den samme stærke materialefaglighed, men i min verden har han ikke længere udelukkende rollen som nedriver, han er også leverandør.

Skal man som virksomhed gøre det godt i den cirkulære økonomi, er det essentielt at være i stand til at se sig selv og sine samarbejdspartnere i nye roller og turde disrupte sin egen funktion for derved at skabe nye markedsmuligheder og værdikæder.

Jeg har taget min egen medicin, og vi er gået fra at være Lendager Arkitekter til at være Lendager Group, for skal det lykkes os at realisere vores vision om at pionere og transformere byggeriet til cirkulær økonomi, så bliver vi nødt til at kunne tage flere forskellige kasketter på og være agile i vores rolle.

Pointen er klar; cirkulær økonomi er en unik global mulighed. Det er ikke kun et redskab til at undgå de negative konsekvenser ved vores nuværende produktions- og forbrugsmønstre. Det er i lige så høj grad en mulighed for en bæredygtig vækst og øget livskvalitet for vores voksende befolkning. Skal det lykkes at skabe den forandring, som er nødvendig for at løse de enorme globale udfordringer, er vi nødt til at skabe profitable, bæredygtige forretningsmodeller, hvor erhvervslivet og miljøet er hinandens forudsætninger – ikke modsætninger. Det kræver en systemisk forandring og et paradigmeskift, hvor vi holder op med at bygge ud fra den tidligere industrialisering, som den moderne by blev skabt ud fra, og i stedet skaber en ny ’isme’, hvor ressourcerne cirkuleres, og byrum og byer udvikles med mennesket og muligheden for at dele i centrum. Så lad os i fællesskab accelerere overgangen til en cirkulær økonomi.