Anders Lendager: Cirkulær økonomi kræver, at vi tør disrupte os selv

Cirkulær økonomi er ikke kun et redskab til at undgå negative konsekvenser ved vores nuværende produktions- og forbrugsmønstre. Det er i lige så høj grad en mulighed for bæredygtig vækst og øget livskvalitet for vores voksende befolkning.

45 milliarder kroner ekstra til BNP, øget eksport på 3 til 6 pct. og mere end 13.000 nye job. Det lyder næsten for godt til at være sandt, men det er, hvad den internationale tænketank The Ellen MacArthur Foundation med bidrag fra McKinsey & Co og NERA Consulting Group dokumenterede i deres rapport om cirkulær økonomi i Danmark. Hvad mere er, så vil det medføre en nedgang i Danmarks brug af ressourcer med op til 50 pct., samtidig med at vores CO2-aftryk reduceres med 3 til 7 procent.

Som nation har vi altså mulighed for at skabe et nyt marked og opnå markante forbedringer, og byggeriet, som jeg beskæftiger mig med, er ingen undtagelse. I dag står byggeriet for 40 pct. af det globale energiforbrug og en tredjedel af al CO2-udledning. Det er langt fra godt nok. Heldigvis er der gode nyheder; for som de indledende tal viser, er potentialet for forbedringer enormt både for miljøet, vores sundhed og for økonomien. Med andre ord er det nuværende store negative miljøaftryk i byggeriet samtidig en stor mulighed for at skabe danske arbejdspladser, øge sundheden i vores boliger og byer og overordnet forbedre vores økonomi. Det lyder næsten igen for godt til at være sandt, men et konkret eksempel er det nye højhus i Ørestaden Copenhagen Towers II. Her skabte vi via tankegangen bag cirkulær økonomi omkostningsneutralt en ny arkitektonisk ressource i form af akustiske loftsplader fremstillet af PET-plastflasker, smukke vægpaneler lavet af affaldstræ, som dækker 1.800 m2, transparente vægge fremstillet af kasserede sejl fra konkurrencesejlads, gulv lavet af gummidæk og et gulv lavet af genbrugsbeton. Samtidig med at produktionen af materialerne skabte 28 nye lokale arbejdspladser i 5 måneder.

På den ene side står vi som samfund over for enorme problemer i form af klimaforandringer, forurening, øgede ressourcepriser og en hastigt voksende befolkning og middelklasse. På den anden side står vi også over for en unik mulighed for at vende udfordring til potentiale. Tricket er at forene innovation, samarbejde og god gammeldags sund fornuft og se muligheder og værdi i stedet for affald, eller som Ellen MacArthur Foundation beskriver det: “A circular economy is restorative and regenerative by design, and aims to keep products, components, and materials at their highest utility and value at all times.”

Som vi ser det, handler det kort og godt om, at vækst frakobles materialeforbrug ved at stoppe det enorme spild af værdifulde ressourcer, vi i øjeblikket blot smider væk uden omtanke.

Færre ressourcer og flere mennesker

Globalt har vi et kæmpe problem, når det gælder om at indfri FN’s 17 bæredygtighedsmål og sikre velstand og forøget livskvalitet til verdens befolkning, samtidig med at de naturlige ressourcer forsvinder. Eller det vil sige, vi har i hvert fald et kæmpe problem, hvis vi bliver ved med at se tingene i et traditionelt perspektiv. Men tør vi i stedet vende tingene på hovedet og se muligheder og tager problemet som en udfordring til at innovere og skabe nye typer af forretning, så er det, at løsningerne ikke blot i dansk men også global skala opstår – og det er ren og skær god, bæredygtig forretning.

Tag nu beton som et eksempel. Det er sjældent, man skænker det en tanke, men i dag er beton faktisk det næstmest anvendte materiale i hele verden, lige efter vand. Et hurtigt kig på udviklingen tegner et billede af, at det kommer til at forsætte sådan. I årene 2011-2013 brugte Kina mere beton, end hvad USA gjorde i hele det 20. århundrede, og det anslås, at efterspørgslen på cement, som er hovedingrediensen i beton, og andre tilsætningsstoffer til beton vil stige med op til 7,2 pct. årligt frem til 2019. Ser man på det miljømæssige aftryk, udgør produktionen af beton måske heller ikke helt overraskende op til fem pct. af verdens samlede CO2-udledning.

I dag findes der allerede mere end rigeligt beton i verden til at kunne opføre nye byggerier langt ind i fremtiden. Derfor satte vi os for at udvikle en smart genbrugsbeton, der kan nedbrydes og genopbygges på stedet om og om igen, uden at miste værdi. Det er et industrielt gennembrud, der både forbedrer Danmarks konkurrenceevne og samtidig reducerer CO2-aftrykket for et af verdens mest anvendte materialer væsentligt.

Disrupt din egen funktion

Ressourcerne gemmer sig overalt, og mulighederne er enorme. Men det kræver innovation og samarbejde på tværs af brancher, hvis det skal lykkes at indfri potentialet og vende det enorme spild af ressourcer og i stedet skabe god bæredygtig forretning. Det byggede miljø er en del af helheden, og vi skal blive bedre til at tænke på tværs, som det f.eks. er gjort med Ressource City i Næstved, hvor en grøn industriklynge bestående af virksomheder, iværksættere og uddannelsesinstitutioner sammen skal skabe produktion og arbejdspladser ved at indsamle, sortere og give nyt liv til affaldsprodukter.

Eksemplet med Ressource City understreger gevinsterne ved, at vi åbner øjnene for nye typer af partnerskaber og nye roller til de traditionelle aktører. Tag f.eks. en nedriver i byggebranchen. Han er normalt den sidste, man ringer til i et byggeris levetid, men han er den første, jeg ringer til. Nedrivere har stadig den samme stærke materialefaglighed, men i min verden har han ikke længere udelukkende rollen som nedriver, han er også leverandør.

Skal man som virksomhed gøre det godt i den cirkulære økonomi, er det essentielt at være i stand til at se sig selv og sine samarbejdspartnere i nye roller og turde disrupte sin egen funktion for derved at skabe nye markedsmuligheder og værdikæder.

Jeg har taget min egen medicin, og vi er gået fra at være Lendager Arkitekter til at være Lendager Group, for skal det lykkes os at realisere vores vision om at pionere og transformere byggeriet til cirkulær økonomi, så bliver vi nødt til at kunne tage flere forskellige kasketter på og være agile i vores rolle.

Pointen er klar; cirkulær økonomi er en unik global mulighed. Det er ikke kun et redskab til at undgå de negative konsekvenser ved vores nuværende produktions- og forbrugsmønstre. Det er i lige så høj grad en mulighed for en bæredygtig vækst og øget livskvalitet for vores voksende befolkning. Skal det lykkes at skabe den forandring, som er nødvendig for at løse de enorme globale udfordringer, er vi nødt til at skabe profitable, bæredygtige forretningsmodeller, hvor erhvervslivet og miljøet er hinandens forudsætninger – ikke modsætninger. Det kræver en systemisk forandring og et paradigmeskift, hvor vi holder op med at bygge ud fra den tidligere industrialisering, som den moderne by blev skabt ud fra, og i stedet skaber en ny ’isme’, hvor ressourcerne cirkuleres, og byrum og byer udvikles med mennesket og muligheden for at dele i centrum. Så lad os i fællesskab accelerere overgangen til en cirkulær økonomi.

Forrige artikel Gitte Svanholm: Hvem vil du fyre først – Kim, Klaus eller Kenneth? Næste artikel Henriette Weber: Vækst as a service

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

TV: Under overskriften “Virksomhederne og teknologiens demokratiske ansvar” interviewer Mandag Morgens tværgående chefredaktør, Lisbeth Knudsen, først bestyrelsesformand i Novo Nordisk, Lars Rebien Sørensen, og efterfølgende, Matthew Prince, CEO, Cloudflare.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere. 

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Brexit vil ramme dansk eksport uanset udfaldet af de aktuelt fastkørte forhandlinger med EU, estimerer Copenhagen Economics i ny analyse. Med en frihandelsaftale forventes eksporten af varer og tjenester til Storbritannien i 2030 at være mellem 12 og 17 procent lavere, end hvis Storbritannien fortsat var medlem af EU.

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Sol, sommer og studieafslutning. Men for mange af de kommende dimittender bliver festen blot startskuddet på en lang periode med arbejdsløshed. Før coronakrisen ramte Danmark, var der store problemer med at få nyuddannede – især akademikere – ud på arbejdsmarkedet trods rekordstor beskæftigelse. Det problem er kun blevet forværret de seneste måneder. Jobcentre frygter, at de unge bliver hængende i arbejdsløshed, og efterlyser initiativer fra regeringen.

Nyuddannede skal på efteruddannelse

Nyuddannede skal på efteruddannelse

POLITIK OG VELFÆRD Stærkt stigende arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere får borgmestre og jobcentre til at tænke nyt. De tilbyder kurser i de jobfunktioner, som nyuddannede efter fem års uddannelse ikke har tilegnet sig. Og så efterlyser de bedre muligheder for at etablere praktikforløb i virksomheder.

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen kan kaste denne sommers nyuddannede akademikere ud i en sort sommer med høj ledighed og holde dem i mørket mange år frem. Fagforeningerne er klar med en lang ønskeseddel til regeringen for at holde hånden under nyuddannede ledige.

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

POLITIK OG VELFÆRD Særligt universiteter skal hjælpe studerende med at bygge bro fra uddannelse til job. Det siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og bebuder forslag om etablering af nyt partnerskab mellem unge, universiteter og virksomheder efter sommerferien. Kommuner og jobcentre håber på invitation til at deltage i partnerskabet.

Revisorer har også følelser

Revisorer har også følelser

LEDELSE Hvis der er noget sted, hvor facaderne altid har været oppe, er det hos Deloitte. Det har været: på med uniformen, hav travlt, hast videre. Ingen tid til dyb snak. Efter mere end tyve år i revisionsforretningen fik partner Henrik Wellejus nok. Revisionsforretningen skal være bedre til at tale om følelser, og der skal sættes mere pris på værdiskabelse frem for timer.

Set, læst og hørt: Anja Philip

Set, læst og hørt: Anja Philip

Anja Philip lader sig inspirere af samarbejdet, der gjorde månelandingen mulig, og anbefaler en spændende serie, der dykker ned i New Yorks ultraortodokse jødiske miljø.

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

ØKONOMI Coronakrisen er også en økonomisk krise og en idékrise. På ingen tid er gamle dogmer styrtet i grunden, og for første gang i årtier har etik trumfet økonomi som det vigtigste politiske pejlemærke. Er det et farvel til den udskældte konkurrencestat?

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Efter syv ugers dvale i skyggen af coronakrisen viser nye tal, at den grønne dagsorden igen er tilbage på fuld styrke. Specielt klimahandlingsplaner og pres fra Klimaråd og støttepartier fylder i omtalen postcorona.

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

POLITIK Fremtiden vil sandsynligvis byde på nye kriser, der rammer endnu voldsommere end corona. Og med den brusende digitale informationsstrøm bliver det stadigt sværere for politikere at reagere rationelt. Der er derfor brug for en grundlæggende afklaring af, hvordan vi træffer krisebeslutninger, skriver adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen.

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

DIGITAL OMSTILLING De største forandringer fra digitaliseringen kommer ikke af, at vi kan gøre det samme, som vi plejer, på en lettere måde – men fordi vi kan gøre noget helt nyt, der slet ikke var muligt førhen, siger Anders Hvid, medforfatter til Sirikommissionens afsluttende rapport.

ICDK: Kina, kul og klima

ICDK: Kina, kul og klima

GRØN OMSTILLING Kina skal knække kurven for CO2 udledning inden 2030, men omstillingen er en udfordring i et land, hvor kul ikke kun er det vigtigste brændstof i økonomien, men også udgør en hjørnesten i beskæftigelsen. Hvis det skal lykkes, er der ikke kun brug for teknisk udvikling, men også forskning og innovation i forhold til de sociale konsekvenser af den grønne omstilling.