Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Foto: Manuel Silvestri/Reuters/Ritzau Scanpix

Det tunge skyts er sat ind for at forhindre spredning af den nye coronavirus i de fysiske rum. Store dele af Europa inklusive Danmark er praktisk talt lukket ned. Arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner er blevet til tomme spøgelsesudgaver af sig selv. Kampen mod virussen vindes, når vi fjerner os fra­ hinanden. 

Men i de digitale rum kan vi stadig mødes. Her er en anden spredning på spil, nemlig spredningen af misinformation. Vi er nemlig ekstra sårbare for falske nyheder og misinformation i en krisesituation:

“Når der tages drastiske metoder i brug, er det klart, at folk googler efter information. Derfor er det særlig vigtigt, at Google og de andre store techvirksomheder sørger for, at det er den troværdige information, der er mest synlig,” siger Johan Farkas, ph.d.-studerende ved Malmö Universitet og ekspert i misinformation. 

Der er trykket på alarmknappen

Coronavirussen har dermed ikke blot aktiveret vores fysiske beredskaber; den har også aktiveret vores digitale beredskaber mod spredningen af misinformation.

Det skete, da næstformand i EU-Kommissionen Věra Jourová allerede 3. marts indkaldte de teknologivirksomheder, der har underskrevet EU's code of conduct for misinformation, til et krisemøde.

Den nuværende krise er en stor test af både EU og techgiganternes beredskaber, for ansvaret for at standse misinformationen om virussen er delt mellem EU og teknologigiganterne Microsoft, Google, Twitter og Facebook, som deltog i mødet.

Misinformation trives godt i kriser og endnu bedre, når dagsordenen kredser om sygdom. Kombinationen af de to er en farlig cocktail, understreger Johan Farkas:

“Det er forventeligt, at vi ser niveauet af misinformation eskalere nu. Misinformation trives utrolig godt i krise- og sygdomstider. Det så vi sidst under udbruddet af ebola, men vi har aldrig set det i så stort omfang, som vi ser nu,” siger han.

 

Techvirksomhederne spiller med

På mødet 3. marts mellem EU’s og teknologigiganternes beredskaber bekræftede alle, at de oplever spredning af misinformation om coronavirus gennem deres tjenester, oplyste EU-Kommissionen bagefter.

Som modsvar lover techvirksomhederne at promovere autoritativt indhold og fjerne ulovligt eller problematisk indhold som modsvar mod misinformation.

"Den hurtige reaktion bekræfter, at de værktøjer, vi har til rådighed, bærer frugt og hjælper aftaleparterne med hurtigt at gennemføre afprøvede løsninger," siger Věra Jourová i en pressemeddelelse om mødet. 

Johan Farkas er enig i, at techvirksomhederne tager mere ansvar i denne misinformationsstorm end tidligere. 

”Der er ingen gråzoner, når det handler om coronavirus.”

Misinformation om sundhed er i sit væsen helt forskelligt fra misinformation om politik. Diskussionerne om, hvad der skal slettes, og hvad der ikke skal slettes, er anderledes og mere simple, når det handler om sundhed og sygdom. 

“Techvirksomhederne tøver med at fjerne misinformation, der har politisk karakter, fordi de skal lave nogle afvejninger i forhold til demokratiske rettigheder og ytringsfrihed, hvis de vil fjerne noget,” siger Johan Farkas og fortsætter:

“Så snart vi taler sundhedsinformation, hvor folk dør af at have forkerte informationer, så er ansvaret et andet. Dermed bliver diskussionen en anden. Der er ingen gråzoner, når det handler om coronavirus,” siger han. 

I sidste ende betyder det også, at coronakrisen afslører mindre om vores immunitet over for alle typer misinformation, end man skulle tro. 

“Der er forskellige emner med forskellige problemstillinger, når det kommer til falske nyheder. Techvirksomheder har sværere ved at træffe afgørelser om hadsk tale eller misinformation, når det drejer sig om politik i forhold til sundhed. Ligesom vi allesammen har,” siger Johan Farkas. 

Løsningen er åbne linjer

Hvordan sikrer man så, at befolkningen ikke bliver misinformeret? Ifølge Johan Farkas gælder det om at have åbne linjer til troværdig information. Den skal være synlig og lettilgængelig. Og gerne synligere og lettere tilgængelig end falsk information. 

“Alle googler, og alle er nysgerrige på sygdommen. Derfor er det vigtigt, at det er den mest troværdige information, der bliver prioriteret højt. Det er vigtigt, at de sociale medier og landene deler informationer imellem sig om, hvad der breder sig. På den måde kan man tage de falske historier i opløbet,” siger Johan Farkas.

“Ligesom vi kan lave proaktive tiltag for at inddæmme smitten, skal vi også handle proaktivt for at forhindre spredningen af misinformation,” siger han.

Sådan samarbejder sociale medier og myndigheder om corona

På både Facebook, Twitter og Google bliver brugere præsenteret for informationsbokse, der leder til autoritative kilder, hvis man direkte søger på "coronavirus".

Søger du på "coronavirus" på Google, er de normale søgeresultater krydret med ekstra informationsbokse om virussen, links og henvisninger til officiel information fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO, samt nyheder fra store, troværdige medier.

Facebook har igangsat lignende initiativer med informationsbokse ved konkrete søgninger. Desuden har Facebook stillet gratis annonceplads til rådighed for WHO og andre organisationer, så de lettere kan få troværdige budskaber ud.

De danske sundhedsmyndigheder og Facebook har etableret et samarbejde om at sprede information om coronavirus, blandt andet gennem gratis annoncering. Det bekræfter Facebook over for Altinget og Mandag.

På Twitter bliver brugerne også præsenteret for henvisninger til de officielle sundhedsmyndigheder. I Danmark har virksomheden lavet et partnerskab med Sundhedsstyrelsen. Det betyder, at søgninger på "coronavirus" udløser en henvisning til Sundhedsstyrelsens officielle twitterkonto og hjemmeside.

Omtalte personer

Johan Farkas

Postdoc, Københavns Universitet
cand.IT i Digital Design og Kommunikation, ITU

Vera Jourová

Næstformand, EU-Kommissionen (værdier og gennemsigtighed)
cand.jur. (Charles Uni. 2012)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu