Da finansminister Bjarne Corydon i går fremlagde forslaget til finansloven for næste år, blev han og regeringen rost for at have godt styr på den økonomiske bundlinje. Men der er ingen roser til regeringens strategi for den grønne bæredygtighed – forslaget er blottet for beregninger af finanslovens samlede konsekvenser for miljøet.

Kritikerne henviser til regeringsgrundlaget, hvor regeringen ellers forpligtede sig til ”at udarbejde en ny og forpligtende bæredygtighedsstrategi med faste mål, tidsgrænser og tilhørende indikatorer og overvågning”. Regeringen ville samtidig undersøge, hvordan bæredygtighedsmål kan integreres i den politiske beslutningsproces. Men et år efter regeringsskiftet er intet af dette sket. Se boks.

Det skete ikke i nogen af de store reformer – på dagpenge, efterløn, førtidspension eller skat. Og nu sker det altså heller ikke i årets største lovkompleks, finansloven.

Topøkonom savner grøn vurdering af finansloven

Miljøfortalere og topøkonomer opfordrer over for Mandag Morgen samstemmende regeringen til ikke bare at fremlægge en politik, der er bæredygtig i økonomisk forstand, men også at anvende helt samme tankegang på det miljømæssige område.

”Vi må ikke forringe fremtidige generationers livsmuligheder. Derfor skal vi være sikre på, at både den økonomiske og den miljømæssige udvikling er bæredygtig. Det giver god mening at vurdere finansloven – også i et grønt perspektiv,” siger Torben M. Andersen, professor i økonomi ved Aarhus Universitet og tidligere overvismand.

Danmark er dårligst i Norden

Der er ellers gode grunde til at inkludere miljømæssig bæredygtighed i lovgivningen. På det anerkendte amerikanske Yale Universitys årlige Environmental Performance Index for 2012 er Danmark langt fra at være den grønne duks. Med en plads som nummer 21 kommer Danmark efter de andre nordiske lande – Norge, Sverige, Island og Finland – samt en række andre europæiske lande.

Det er fiskeriets og det intensive danske landbrugs påvirkning af miljøet, der trækker ned, og det samme gør den notorisk høje udledning af CO2. Samtidig er Danmark et af de lande, hvor den biologiske mangfoldighed er truet. Se figur 1.

Organisationerne finder det bekymrende, at regeringen ikke har foretaget en vurdering af, hvordan forårets fire store reformer påvirker den miljømæssige bæredygtighed. Det bedste eksempel er her skattereformen, der, i modsætning til tidligere, stort set ikke indeholdt elementer, der påvirker adfærden i en mere grøn retning. Det til trods for at både statsminister Helle Thorning-Schmidt og Venstres Lars Løkke Rasmussen begge deltog i det globale miljøtopmøde i Rio de Janeiro i Brasilien, hvor Danmark gjorde sig til fortaler for netop en bæredygtig udvikling. Et topmøde, der fandt sted midt under forhandlingerne om skattereformen.

”Det er fint nok med de flotte ambitioner på hele klodens vegne, men det virker lidt mærkeligt, at de samme mennesker lige bagefter indgår en skatteaftale uden det store grønne indhold,” siger klima- og miljøchef i WWF, John Nordbo.

Foregangslandet Norge

I modsætning til Danmark ligger Norge med en 3.-plads helt i top på Yales globale Environmental Performance Index. Netop den norske regering har siden 2007 haft en strategi for bæredygtig udvikling. Og den norske regering gennemfører en bæredygtighedsvurdering i forbindelse med offentliggørelsen af de årlige finanslove.

”Det er en god model at tænke finansloven og bæredygtighedsstrategien sammen. Ellers risikerer vi, at bæredygtighedsstrategien udvikles en gang hvert femte år – og så glemmes derimellem,” siger John Nordbo.

I en revision af den norske strategi efterlyser det norske WWF, at man i højere grad tager konsekvensen af finanslovens grønne vurderinger. Og skal erfaringerne fra Norge overføres til Danmark, skal en bæredygtighedsstrategi ifølge John Nordbo tilføres et handlingsperspektiv.

Nyrup miljøvurderede Finansloven

Tidligere har danske regeringer udarbejdet såkaldte miljøvurderinger af finansloven. Det skete senest i forbindelse med Finansloven for 2001, under den daværende socialdemokratisk ledede regering. Den mest positive vurdering  dengang var, at det var en god begyndelse. I Det Økologiske Råd nævner sekretariatschef Christian Ege, at ”udmeldingen om overholdelsen af Danmarks Kyoto-forpligtelser på CO2-området var katastrofal. Man erkendte blot, at med den daværende udvikling kunne Danmark langtfra leve op til sine forpligtelser”.

På den baggrund siger han, at der er behov for løbende at foretage en vurdering af miljøpåvirkningen i hvert enkelt års finanslove, men at det ikke er nok at gennemføre en konstaterende vurdering.

I dag siger Torben M. Andersen, at den grønne vurdering af finansloven skal skrives med fast hånd, så der er klare mål og en løbende indsamling af data, der gør det muligt at vurdere, hvor langt man er fra målet på det pågældende område. Og her savner han både datagrundlag og metoder.

”Hvis en vurdering af finansloven for miljømæssig bæredygtighed skal have betydning, skal det være en konkret vurdering. Det forudsætter operationelle mål og en pålidelig statistik, så man kan vurdere, om man når målene og effekterne af den førte politik.”

Kilder:

• Det Økonomiske Råd (2012): Økonomi og Miljø 2012
• Finansdepartementet, Norge: Revidering af strategi for bærekraftig utvikling
• Brunvoll, Homstvedt og Kolshus (red.) (2012): Indikatorer for bærekraftig utvikling.