Vi mangler i Danmark i betydelig grad nye virksomheder, der vokser sig store, og som derved kan bidrage mærkbart til vækst i hele økonomien. Hvad er det, der mangler? Og hvad skal vi gøre for at ændre dette negative billede?

Enhver forandring kræver, at der forefindes en vis sum af både evne og vilje. Og når vi taler om vækstvirksomheder, skal der være evne og vilje hos både investorer og ledelse/iværksættere til at engagere sig i den nødvendige aktivitet.

Lad os derfor se nærmere på investorerne. For at kunne vokse markant og hurtigt har en virksomhed meget ofte brug for rigeligt med risikovillig kapital, ikke mindst egenkapital. Det er der ikke noget nyt i. Det nye er, at kravet til forsyning af egenkapital er steget betydeligt. Det er det af to årsager: For det første, fordi kravet til at komme hurtigt ud til alle afkroge af verdensmarkedet er skærpet. Tempo er simpelthen et afgørende konkurrenceparameter for mange nye teknologibaserede virksomheder.

For det andet, fordi nyere bankregulering betyder, at simple banklån ikke længere kan finansiere aktiviteter med en betydelig risiko.

Ønskes: Risikovillig kapital

Vi har altså en stigende efterspørgsel efter egenkapital og et mindre udbud af lånekapital. Nu skulle man tro, at kapitalen helt af sig selv flød derhen, hvor efterspørgslen var størst. Sådan fortælles det ofte om kapitalmarkedet, men helt så enkelt er det bare ikke.

Og nu kommer så det reelle problem. Vi er i vid udtrækning et obligationsland. Vi er nærmest verdensmestre i obligationer. Denne stærke obligationskultur startede formentlig allerede i årene efter Københavns brand i 1795, hvor en ’brændende platform’ skabte et markant behov for at skaffe finansiering til byggeri af nye ejendomme.

Siden da er husholdningernes opsparing i stor stil kanaliseret over i ejendomme og infrastruktur med obligationer og sofistikerede lånearrangementer. Investeringer i lån og obligationer er en meget matematisk og teknisk disciplin. Den har vi mange, der mestrer i Danmark.

Når obligationer og lån fylder så meget, sker det på bekostning af den anden side af investeringsvidenskaben, nemlig egenkapital. Investering i egenkapital kræver noget helt andet end at håndtere lån og obligationer. Det handler mere om strategi og forretningsforståelse end matematik og regneark.

Her er vi noget tyndere sammenlignet med andre lande som f.eks. USA og England. Og det er vi nødt til at gøre noget ved – ellers får vi ikke flere virksomheder til at vokse aggressivt.

Virksomhederne mangler simpelthen kilder at gå til for at få den nødvendige risikovillige kapital. Det er i denne forbindelse bemærkelsesværdigt, at amerikanske og engelske pensionskasser har væsentligt mere investeret i aktier end danske pensionskasser. Det hører også med til billedet, at den danske og europæiske regulering af pensionskasser isoleret set trækker placeringerne over mod relativt sikre obligationer, lige som de danske rentegarantier til kunderne i pensionskasserne har trukket placeringerne over mod obligationer.

Mangel på ledelseskompetencer

Den manglende adgang til egenkapital har også en anden og mindst lige så alvorlig konsekvens. Og her er det de danske virksomhedslederes og iværksætteres evner, der står for skud. Vi er efterhånden blevet rigtigt gode til at skabe nye vækstvirksomheder. Vi har i dag rigtigt mange iværksættere og ledere, for hvem det er lykkedes at skabe en virksomhed på 50 eller 100 ansatte. Men meget få af dem vokser derfra til 500 eller 1.000 ansatte. Det kræver noget ganske særligt ledelsesmæssigt at håndtere en vækst på flere hundrede medarbejdere årligt. Det er ikke noget, man lige kan læse sig til på CBS. Det skal man erfare på egen krop, og her er der behov for en form for mesterlære.

Og her er så det reelle problem: Der findes kun få af den slags ’lærepladser’ i Danmark, ganske enkelt fordi vi har for få vækstvirksomheder, der bryder igennem ’muren’ ved ca. 100 medarbejdere.

Amazon.com blev etableret i 1994 og har i dag ca. 230.000 ansatte. Det betyder, at de i gennemsnit har ansat 50 nye medarbejdere hver eneste arbejdsdag, siden virksomheden blev etableret. Sådan en bedrift kræver et helt særligt sæt af ledelseskompetencer på alle niveauer. Her har Amazon.com bl.a. kunnet rekruttere ledere fra de mange hundrede virksomheder på den amerikanske vestkyst, som har været igennem markante vækstfaser. Det har været en kæmpe fordel for Amazon.com.

Når et område først har fået en enkelt markant vækstvirksomhed, så vil den tjene som ’uddannelsesplads’ for ledere til nye vækstvirksomheder. I Sverige har de fået Spotify, og i Tyskland Zalando. Disse to virksomheder er på mange måder med til at drive yderligere vækst i små virksomheder i Sverige og Tyskland. Den positive spiral er i gang.

I Danmark ser vi i mindre skala samme positive effekt fra f.eks. Universal Robots. Denne virksomhed ansætter nu 10 nye medarbejdere om måneden. Det givere ledere i den fynske virksomhed en meget værdifuld viden om skalering og vækst, som de senere kan drage nytte af i andre virksomheder.

Vejen frem

Hvad skal vi så gøre herfra? For det første er det vigtigt at fortsætte det lange seje træk med at styrke formidlingen af særlig risikovillig kapital. Den viden og erfaring, der er blevet opbygget i bl.a. det danske venturemarked mht. at etablere en ny virksomhed og få den til at vokse, skal vi styrke yderligere, så flere virksomheder kan vokse sig store og sætte turbo på den positive spiral.

I Vækstfonden er vi meget bevidste om nødvendigheden af, at vi gør en ekstra indsats for at støtte denne rejse. De solide regnskabsmæssige resultater de seneste år skal bl.a. være med til at bakke op om markante vækstvirksomheder.

Vi skal også blive bedre til at trække udenlandske kapital og ledelseskompetencer ind i virksomhederne, så vi kan drage nytte af den viden, de har høstet fra vækstvirksomheder i deres hjemlande.

Og endelig skal vi arbejde med at styrke egenkapitalkulturen. Her kan vi helt pragmatisk starte med at gøre egenkapitalinvesteringer i virksomheder skattemæssigt relativt mere interessant. Det kan man angribe både fra fradrags- og beskatningssiden.

Vækstfondens formand, Carsten Koch, har for nylig foreslået at sænke skatten på private aktieinvesteringer evt. finansieret af en højere PAL-skat (pensionsafkastsskat). Man kan også indføre et fradrag for normalt afkast af egenkapital i virksomheder, så finansiering ved at udstede aktier skattemæssigt ligestilles med lånefinansiering.