Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet

KOMMENTAR: Kommunernes Landsforening er blevet så stor en organisation, at den er mere slagkraftig end de fleste politiske partier. Det er ikke nødvendigvis sundt for den demokratiske samtale. 

Selvfølelsen fejlede intet, da Kommunernes Landsforening torsdag åbnede det politiske topmøde i Aalborg. Som en af organisationens egne direktører skrev på Twitter:

"Grundlovsdag og Folketingets åbning er bestemt vigtige, men demokratiets virkelige festdag er naturligvis i dag. Så er vi i gang!"

Det er selvfølgelig skrevet med et glimt i øjet, men måske er det alligevel værd at dvæle lidt ved KL’s rolle.

Det er svært at finde en offentligt finansieret institution, myndighed eller politisk organisation, der spænder over så mange aktiviteter og forvalter så enormt et budget – cirka halvdelen af det offentlige forbrug styres af kommunerne.

Og KL med det imposante hovedkvarter tæt ved Langebro er ikke bare en paraplyorganisation for 98 kommuner. Det er også en medievirksomhed med eget netmedie, eget magasin, egen analyseenhed og en omfattende kommerciel kursus- og netværksvirksomhed. Og selv om det hele egentlig er skabt for kommunernes penge, er KL en privat organisation og dermed undtaget fra den offentlige åbenhed og kontrol, der gælder i den enkelte kommune og for regeringen.

Med den position følger også et stort ansvar.

Kort før det kommunale topmøde fik man en fornemmelse af, hvilken slagkraft Kommunernes Landsforening råder over.

På baggrund af en analyse foretaget af KL’s eget analytiske netmedie, Momentum, spredte KL nyheden om, at der allerede i 2025 vil være 87.000 flere 80-årige sammenlignet med 2018. Det vil ifølge KL koste 12,5 milliarder kroner i ekstraudgifter til pleje og behandling. Og sammen med andre velfærdsudgifter sluger det simpelthen alle de ressourcer, der skal fordeles frem mod 2025, lød det fra KL’s formand, Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S).

"Den barske virkelighed er, at frem til 2025 kræver befolkningsudviklingen, at hele det økonomiske råderum bliver anvendt til velfærd. Og hver gang der bliver lovet noget til andre ting i den valgkamp, vi står midt i, bliver der mindre til den nære velfærd," sagde han på topmødet.

Budskabet blev bakket op af en lækkert produceret videofilm, der egner sig til sociale medier, og hvor rørende billeder af børnebørn og bedsteforældre bliver brugt til at forstærke budskabet om, at "vores velfærd er på spil". Samtidig kom et fælles opråb fra 22 borgmestre fra hele landet og fra alle tre store borgmesterpartier, Socialdemokratiet, Venstre og Konservative, som alle kræver, at Finansministeriet hvert år skal redegøre, hvordan den demografiske udvikling sluger penge til velfærdsydelser.

Ingen kan benægte de udfordringer, som de kommende år vil følge af den demografiske udvikling. Det er uden for diskussion, at antallet af ældre vil stige, at der bliver færre erhvervsaktive til at betale regningen, og at udgifterne samtidig presses op af vores fælles forventninger om ordentlig behandling og adgang til ny medicin.

Men det er også vigtigt at huske, at Danmark er et af de lande i verden, der er bedst forberedt på udfordringen. Gennem flere årtier er der i store træk ført en yderst ansvarlig økonomisk politik, hvor det offentlige forbrug er blevet finansieret, og hvor reformer har lagt en dæmper på udgiften til overførsler. Samtidig har de private arbejdsmarkedspensioner sikret flertallet mod et voldsomt velfærdstab i det stadigt længere otium. Det er også et faktum, at Danmark aldrig har brugt så mange penge på offentlig velfærd, som vi gør nu.

Om det beløb skal øges yderligere, eller om samfundet ville have bedre af en anden prioritering, er en relevant og vigtig politisk diskussion, som uden tvivl bliver et af omdrejningspunkterne, når valgkampen for alvor skydes i gang.

Men det er usundt for debatten, hvis KL – der ikke kan vælges og ikke skal stå til ansvar for nogen – begynder at optræde som valgkampens 13. parti, Velfærdspartiet, med et budskab om, at alle andre prioriteringer end KL’s foretrukne er uansvarlige og ødelæggende for vores fælles velfærd.

KL’s oplevelse af at være selve omdrejningspunktet for det danske demokrati er ikke helt skudt ved siden af. Men den dominerende position må ikke misbruges til at skævvride en valgkamp med voldsomme krav om større offentligt forbrug.



Jakob Nielsen@jakobnielsen

Chefredaktør på Mandag Morgen og Altinget. Tidligere indlandsredaktør, politisk redaktør og korrespondent i Bruxelles og Washington for Politiken.

LÆS MERE
Forrige artikel Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance Næste artikel Udkantslæge: Her behandler vi ikke patienterne ens Udkantslæge: Her behandler vi ikke patienterne ens

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Sådan vil det nye parlament  forandre EU’s klimapolitik

Sådan vil det nye parlament forandre EU’s klimapolitik

Europa-Parlamentet har fået en ny klimapolitisk akse, der strækker sig fra det yderste venstre til den liberale gruppe. Flere medlemslande presser også på for en mere ambitiøs klimapolitik. Men forvent ikke nogen klimarevolution. EU-landene overopfylder allerede de aftalte klimamål. Derfor vil der næppe komme de store systemændringer, som de mest klimabekymrede vælgere drømmer om.

10 træk der skaber en enestående medarbejder

10 træk der skaber en enestående medarbejder

KOMMENTAR: Enestående medarbejdere besidder ikke gudgivne personlighedstræk; de læner sig op ad nogle enkle hverdagsagtige følelsesmæssige kompetencer, som alle kan tage ind i deres repertoire. Her er 10 ting, det er værd at fokusere på.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.