Danmark - en humanitær stormagt eller en stat af kræmmere?

Antallet af flygtninge i verden vil højst sandsynligt stige. Og selvfølgelig kan Danmark ikke bare åbne sine grænser på vid gab. Men det ændrer ikke på, at vi skal hjælpe dem, der har brug for hjælp, tale ordentligt om dem og i øvrigt gå op i andet, end hvor meget vi som land kan spare på ulandsbistanden. Hvor lavt kan vi synke?

Der har aldrig været så mange flygtninge i verden, som nu. Det er et kvalificeret gæt at sige, at der vil blive endnu flere. Ikke nødvendigvis alene på grund af krige, men på grund af andre forhold, der får mennesker til at flygte fra hus og hjem. Hvis der ikke er vand, hvis der ikke er mad, hvis der er sult og sygdom, så er det jo nærliggende at flygte. Det har mennesker i et eller andet omfang altid gjort. Problemet er, at meget tyder på, at disse årsager vil tage til i antal og styrke, således at meget betydelige grupper af mennesker i de kommende år må antages at flygte – også over lange afstande. Jeg forestiller mig, at antallet af flygtninge kan stige til meget voldsomme højder.

Selvfølgelig er der snyd og humbug i en så kaotisk verden. Selvfølgelig er der menneskesmuglere i en verden, hvor der er så mange mennesker i nød, som tilfældet er. Selvfølgelig snyder flygtninge og indvandrere. Ligesom vi andre snyder i ny og næ. Men det helt store flertal af danskere snyder ikke med sociale ydelser, snyder ikke i skat, får ikke udført og udfører ikke sort arbejde. På samme måde: Langt de fleste flygtninge, indvandrere og asylansøgere er ikke bedragere og snyltere, men er legale og ordentlige mennesker, der virkelig er på flugt fra rædselsregimer og umenneskelige forhold mange steder i verden. Og selvom man er ”kunde” hos en menneskesmugler, kan man jo godt – og vil man formentlig ofte – virkelig være i nød.

[quote align="left" author=""]Kræmmermentaliteten kender ingen grænser i Danmark. Uværdigheden vil ingen ende tage i Danmark.[/quote]

Tror pokker, at der er så mange på flugt i verden, når man ser, hvad der foregår i verden: krige, blodige regimer, religiøse, seksuelle og etniske overgreb og udrensninger og meget andet. Føjer vi hertil, hvad vi kommer til at opleve af mennesker, der flygter på grund af klimaforhold, social og økonomisk ulighed, ja, så overvældende uligheder og forskelle, at det er uudholdeligt for stadig flere mennesker, så forstår vi, at antallet af mennesker på flugt i verden vil nå hidtil usete størrelser. At forestille sig, at vi, der lever i de vestlige industrialiserede lande, som en selvfølge ikke bare kan opretholde vores materielle og økonomiske velstand, men konstant kan forøge den i de kommende år, er et overordentlig optimistisk syn.

Danmark kan ikke løse alle de problemer og udfordringer, der er forbundet med den nuværende og fremtidige flygtningesituation. Langtfra. Selv den humanitære stormagt Sverige kan kun løse en lille del af den samlede problemstilling. Men svenskerne har en anden tilgang, end vi har i Danmark. Kræmmermentaliteten kender ingen grænser i Danmark. Uværdigheden vil ingen ende tage i Danmark. Der er ingen grænser for, hvad man kan få os danskere, herunder ikke mindst danske politikere, til at tænke og sige. En repræsentant fra partiet Venstre blev i sidste uge i et dagblad refereret for udsagnet: ”Vi skal jo heller ikke være tossegode.” Langt ind i Socialdemokratiet breder kræmmermentaliteten sig. Og igen: Selvfølgelig kan Danmark ikke bare åbne sine grænser for alle mennesker. Men jeg havde nær sagt: Det er der sandt for dyden heller ingen fare for, at vi gør. Men kunne vi dog ikke praktisere en ordentlig tone: kunne vi dog ikke i både tale og handling praktisere en værdighed, en ordentlighed, en menneskelighed, så vi kan være os selv bekendt i den store sammenhæng? Og i hvert fald: Der er ingen nærliggende fare for omfattende tossegodhed i et land med så mange kræmmere og fremmedskeptiske, som vi har i dette land.

80/20-reglen

Danmark hører til en lille gruppe af lande i verden, der i den grad har sit på det tørre. De vestlige industrilande har raget til sig i helt ubeskrivelig grad af alt, hvad der findes af materielle goder på kloden, så meget og så længe, at vi har taget det meste. Den gode gamle 80/20-regel gælder også her. Det betyder, at en lille procentdel af klodens befolkning har sat sig på langt den største procentdel af alle materielle, sundheds- og uddannelsesmæssige og flere andre goder og muligheder. Vi har ikke holdt os tilbage fra at tjene de sidste penge og rage de sidste fordele til os, ved hjælp af hvad vi har kaldt ulandsbistand af meget forskellig – og tvivlsom – slags, men som har det tilfælles, at det har handlet om ulande og os, og det er os, de rige, vestlige lande, der har tjent og opnået ubeskrivelig store fordele på de fattige landes bekostning. Det finder sted den dag i dag.

I denne situation ville det klæde os, om vi i det mindste talte ordentligt, men også omsatte denne tale til handlinger, der var rettet mod reelt og opofrende at hjælpe de millioner af flygtninge, der er i verden – og som fortsat vil være i verden – af stedse flere og forskellige årsager, herunder krige og menneskelig ødelæggelse og forfølgelse.

Åbner man for danske medier i dag, f.eks. de elektroniske medier, og kommer til at lytte til en dansk politiker, der taler om flygtninge og indvandrere, så kan man være sikker på én ting: Det er ikke en tale, der handler om menneskelighed, hjælpsomhed, omsorg, empati og medfølelse. Det eneste sikre er, at det handler talen ikke om. Det vil være svært, måske umuligt, at finde en politiker, der ærligt taler om disse spørgsmål ud fra hjertet. Talen vil tværtimod handle om, hvor meget vi kan spare, hvor meget vi kan tillade os at forhindre, afvise og ulovliggøre, hvor korte ophold vi kan nøjes med, hvor store krav vi kan stille til indvandrere, f.eks. i retning af, hvilke job de allerede skal have, hvad de kan tjene, og hvorfra de kommer, altså i virkeligheden en opdeling i A- og B-mennesker. En af de værste af alle – bortset fra Dansk Folkeparti, der altid har meldt klart ud - nemlig den formentlig kommende statsminister, der selv har haft en stribe sager og problemer, der sagt på godt gammel dansk handler om snyderi, holder sig nu ikke tilbage fra både at ville spare alt, hvad man kan herhjemme i Danmark, men vil nu også spare derude, dvs. spare på Danmarks ulandsbistand. Det sidste argument, og der er i forvejen ikke mange argumenter for at spare på den danske ulandsbistand, men det sidste argument, som Venstre og Venstres leder bruger, er, at ”Så må vi håbe, at der er andre lande, der vil give mere” – nu hvor tiden er kommet, hvor Danmark er nødt til at spare. Hvor lavt kan vi synke?

Læs flere af Steen Hildebrandts indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Danmark skal være verdens grønne profil Næste artikel Dilemmafyldt design

Det betaler sig at tage EU alvorligt

Det betaler sig at tage EU alvorligt

ANALYSE: Europa kan være en vindersag, hvis man tager det alvorligt, og det modsatte, hvis ikke man er ordentligt forberedt. Det ser ud til at blive læren, når stemmerne til Europa-valget er talt op sent søndag aften.

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

KOMMENTAR: Med sammenbruddet i blå blok er Lars Løkke ikke længere Mette Frederiksens største udfordring. De tre mennesker, der står mellem hende og magten, er Pia Olsen Dyhr, Morten Østergaard og Henrik Sass Larsen.

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Modeindustrien kører på klima-frihjul

Modeindustrien kører på klima-frihjul

KOMMENTAR: Vi taler om at mindske CO2-udledningen fra fly, biler og kød, men indtil videre lader politikerne modeindustrien slippe for at bidrage til klimaomstillingen. De danske kandidater til europaparlaments- og folketingsvalget burde derfor begynde at beskæftige sig med tøj, skriver Laura Terkildsen.

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen vil bruge flere penge på velfærd. Men velfærdsmilliarderne dækker reelt over en minimal vækst målt per indbygger, viser ny beregning. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, mener professor Jørgen Goul Andersen.

Sophie Løhde har gjort rent bord

Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT) fortæller, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun kan blandt andet anbefale danseforestillingen 'Carrying a Dream' og et rørende interview med Master Fatman.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Men hvad skal vi leve af?

Men hvad skal vi leve af?

KOMMENTAR: Valgkampen har indtil nu kun handlet om den ene side af medaljen. Nu bør vi også tale om den anden. Hvordan skaber vi mere vækst i den private sektor og klarer den digitale omstilling?

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Vi står midt i et historisk skifte i Europas – og dermed Danmarks – forhold til Kina. EU’s markant skærpede tone over for styret i Beijing udgør både en trussel og en mulighed for danske virksomheder, mener dansk Kina-veteran.

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Sådan måler man patienters livskvalitet

Sådan måler man patienters livskvalitet

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

S og V vil oprette behandlingsråd

S og V vil oprette behandlingsråd

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, anbefaler en amerikansk radiokanal for rockelskere, en overbevisende udstilling på Louisiana og en biografi, der vækker minder fra hans ungdom i 1970'erne.

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Dansk Industri har løftet sløret for, hvem der fremover skal stå i spidsen for organisationen. Valget er faldet på Lars Sandahl Sørensen, hvis største udfordring som ny direktør bliver at kombinere vækst med bæredygtighed.

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Valget til juni afgør, om Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen skal skrive drejebogen for dansk politik de kommende fire år. Mandag Morgen giver i denne analyse sit bud på de to statsministerkandidaters ti vigtigste prioriteringer i et blåt og rødt regeringsgrundlag. Analysen viser, at der tegner sig to meget forskellige veje for Danmark, afhængig af hvem der vinder valget.

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksen vil bekæmpe ulighed og prioritere velfærd frem for skattelettelser. Hun vil skrue op for klimaambitionerne, fastholde en stram udlændingepolitik og sikre bedre vilkår for folk i udkantsområderne. Og så får udsatte børn en særlig plads i hendes regeringsprogram.

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Løkke vil fortsætte med at male Danmark blå. Hans nye regeringsgrundlag markerer en klar kant til Socialdemokratiet. Hans sundhedsreform får stor betydning for danskernes sundhed mange år ud i fremtiden. Investeringer for over 100 milliarder kroner i veje og tog vil præge Danmarks infrastruktur.

Årets valg vil styrke Danmark i EU

Årets valg vil styrke Danmark i EU

ANALYSE: Lars Løkke Rasmussen tog fusen på alle ved at lægge folketingsvalget 5. juni. Om dét bliver en fordel for ham selv eller for Mette Frederiksen, er endnu uklart. Men der er næppe tvivl om, at det vil trække stemmeprocenten ved EP-valget væsentligt op, og at det vil styrke Danmarks samlede engagement i EU.

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

KOMMENTAR: Valgene til Europa-Parlamentet og til Folketinget er to formidable muligheder for direkte indflydelse for alle jer unge, der vil have ambitiøse og ansvarlige politikker, uanset om det gælder klima, fremtidens jobmuligheder eller Danmarks plads i verden. Brug dem, og sørg for at få alle dine venner med, skriver Mandag Morgens europaredaktør, Claus Kragh (årgang 1963), i et åbent brev til tidens ungdom.